Kære svøm-ud-entusiaster.
Jeg har desværre ikke kunnet deltage i årets danske ow-arrangementer. Jeg havde ellers både trænet og glædet mig til at deltage i en stor del af alle de gode ow-tilbud, Dansk SvømmeUnion igennem de senere år har igangsat. Allermest havde jeg glædet mig til at gennemføre mit livs første 10 km på åbent vand, enten i Silkeborg og/eller på Amager, men nej … Jeg krydser fingre for, jeg er klar igen næste år!
Er det ikke en skam, der ikke står noget om alle sommerens spændende svøm-ud-begivenheder her på SwimOut.dk? Godt nok har 2011 servereret en lige lovlig fugtig sommer, men det er stadig både spændende, sjovt og sejt at svømme nedad en å, over en fjord, gennem en sø, rundt om et slot … ud i det fri!
Har du svøm-ud-oplevelser, du vil dele med os andre her på SwimOut.dk? Billeder, stikord, historier … hvadsomhelst vil blive modtaget med glæde og så vidt muligt viderebragt på SwimOut. Du kan enten skrive selv eller fortælle via mail eller telefon, og så skriver jeg. Du bestemmer, om dit navn skal nævnes eller ej.
Skriv til mig på kontakt@swimout.dk eller ring på 2720 1876, så finder vi ud af, hvordan du kan dele dine oplevelser med andre her på SwimOut.
Svøm godt, derude - og sikkert!
SwimOut.dk v. Ellen Garne