Gnavsår

Det er ikke særlig rart at svømme i en våddragt, der gnaver. Men nogle gange gnaver den bare, og det er hamrende irriterende. Gnavsår fra en våddragt sidder typisk på siden af halsen og i nakken. De ligner brandsår, de svider og kan være flere dage om at gå væk. Det er derfor bedst at undgå dem!

Det bedste er selvfølgelig, hvis du kan få din våddragt til at sidde, så den ikke gnaver. For eksempel gnaver min våddragt i nakken, når lukkeflappen sidder vandret, som den er konstrueret til at sidde (venstre billede). Heldigvis var der en dag en der foreslog mig at bøje hjørnet på den inderste flap lidt indad (rød pil) og vende den yderste flap nedad (grøn pil), og så gnaver dragten faktisk ikke i nakken. Der trænger lidt vand ind ved lynlåsen, når flappen vender nedad, men hellere det end et brandsår (av!).

Hvis din våddragt gnaver, så eksperimenter med forskellige måder at få den til at sidde på, der hvor den gnaver. Hvis du ikke kan få den til at holde op med at gnave, så put vaseline på huden, der hvor den gnaver. Brug evt. en engangshandske, når du smører vaseline på, så du undgår vaseline i brillerne. Vaseline på svømmebrillerne øger ikke sigtbarheden …

Mere om gnavsår

Danske OW-events, 2011
Stram våddragt?
Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers:

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig bedre oplevelser på hjemmesiden. Mere information

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Klik "Accepter" på banneret herunder, hvis du synes, det er OK. Accepterer du ikke cookies, vil der være ting på SwimOut.k, der måske ikke bliver vist rigtigt eller slet ikke bliver vist.

Luk vindue