Brandmænd!

Brandmandssuppe ved Charlottenlund Fort. Foto: Henrik Carlsen, 19. juli 2013Update, 23. juli: Særdeles pålidelige kilder (Therese, der h-a-d-e-r brandmand, mødte fx ikke en eneste den 22. juli!) oplyser, at det er slut med brandmandssuppen i Charlottenlund.

Rigtig mange brandmænd har svømmet rundt i Øresund ud for Charlottenlund de sidste par dage. En kombination af stærk vestenvind/fralandsvind, geografiske forhold, strømforhold og at 2013 vist er et "gople-år", har gjort det næsten umuligt at svømme.

Med et GoPro-kamera spændt fast på en pagaj den 19. juli 2013 dokumenterer Henrik Carlsens billede og video brandmands-invasionen – TAK for lån af smukke billeder!

Som det vist fremgår af billede og video var det ikke "bare" mange brandmænd. Det var RIGTIG mange brandmænd, mængden overgik alt, jeg før har set, og det blev værre, jo længere ud vi svømmede.

På videoen ser det næsten se ud som om brandmændene er filtret sammen. En rask og rørig brandmand er ligesom "spændt" i yderkanten, den bevæger sig med elegante, rytmiske bevægelser gennem vandet. Brandmandstentakler vender ofte lidt nedad, men hvis brandmanden har god fart på, ligger de mere vandret.

Den suppe, jeg svømmede ud i forleden, lignede ikke raske og rørige bradmænd, det lignede brandmænd, der lå i vejen for hinanden, mange bevægede sig ikke og så sådan lidt slaskede ud, slet ikke med fint spændte gople-kuplede-former, der bevægede sig. Hvorfor de var der, ved jeg ikke, men jeg tror de hellere ville have været et andet sted, men ikke kunne finde tilbage til der hvor det gode brandmandsliv er.

Vestenvinden tog heldigvis af i løbet af lørdag, men det tager et par dage, før sådan en brandmandskoloni forsvinder helt. I dag, mandag den 22. juli, meldes der om få brandmænd, så mon ikke min hjemmebane får en chance i morgen igen?

Svømning med brandmænd kræver koncentration: Kig fremad under vandet, hele tiden. Og husk dit brandmandskit.

Mere om svømning med brandmænd her.

VM i svømning 2013
Vores sommervejr, 17. juli 2013
Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers:

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig bedre oplevelser på hjemmesiden. Mere information

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Klik "Accepter" på banneret herunder, hvis du synes, det er OK. Accepterer du ikke cookies, vil der være ting på SwimOut.k, der måske ikke bliver vist rigtigt eller slet ikke bliver vist.

Luk vindue