Flere crawlben

Med våddragt på behøver man ikke bruge benene ret meget i crawl. Men indendørs, uden våddragt, pull buoy og andre flyde-hjælpemidler, kræver det muskelarbejde at holde en god kropsbalance og få benene til at ligge så højt i vandet, at de ikke er tung dødvægt, men deltager aktivt i at give kroppen fremdrift.

I våddragt er det ret let at få bildt sig selv ind, at man slet ikke behøver bruge benene for at svømme crawl, men: Crawl bliver aldrig flydende, ubesværet, let og lækkert, heller ikke i våddragt, hvis man kun bruger armene, crawl ER en fuldkropssport.

At bruge benene effektivt i crawl kræver, at man tager muskler i mave, ryg og baller i brug på andre måder, end når man går, løber og cykler. Det er ikke så let, især ikke hvis man har løbet og/eller cyklet meget.

Du har sikkert set dygtige crawlere, der svømmer glidende, lækkert og med benene højt, næsten uden at bruge benene. Det er lidt synsbedrag, for selvom de ikke bruger benene så tit eller så kraftigt, bruger han/hun dem lige nok til at holde ben og underkrop oppe samtidig med at muskler i ryg, mave og balder sørger for, at kroppen ligger stabilt højt i vandet.

At lære effektive crawlben er lidt ligesom at lære at cykle: I starten er man nødt til at cykle hurtigt for at kunne holde balancen. I crawl er du nødt til at starte med at bruge benene hurtigt og meget for at lære at bruge ben og coremuskler til at holde balancen og holde kroppen højt i vandet. Ja, man bliver forpustet og træt, når man træner crawlben, men bentræning hjælper.

Har du lært eller er ved at lære crawl som voksen, så accepter, at det kræver måneder, ofte år at lære at beherske crawlben så meget, at kroppen, næsten uden brug af benene, kan holdes stabilt oppe i crawl. Bliv ved med at øve dig, træn benene, med og uden plade. Svøm gerne korte intervaller med fuld gas, hold gode pauser og bliv ved med at fortælle dig selv, at bentræning gør dig stærkere og bedre til at svømme crawl.

Svømmer du baglæns, når du forsøger at svømme crawlben, kan finner hjælpe dig med at få fat i de bevægelser, der giver fremdrift.

Har du fem minutter til overs, så brug dem på videoen herunder. Bemærk især den indledende snak om smidighed, styrke og benenes betydning for fremdrift i crawl. Øvelserne midt i videoen er primært egnede til elitesvømmere. Læg mærke til, at alle de gode svømmere (ca. midt i):

– sparker kraftfuldt begge veje, dvs. både opad og nedad
– tager små, hurtige tag
– ikke plasker ret meget med fødderne
– næsten ikke bøjer i knæene
– holder kroppen strakt
– har ansigtet nede i vandet
– holder hofterne højt
– har smidige og stærke fodled

Hør også Mette Jacobsens mening om crawlben på Politiken.dk:

Svøm med Mette Jacobsen #4: Få et mere effektivt benspark 

Mere om crawl-ben, kropsbalance og flydeevne på SwimOut.dk:

Flydeevne (2011)

Crawlben (2011) 

Om svømme – og løbefødder (2013)

Garnes psyko-ben (2011)

Brystet frem-ned. Igen (2013)

 

Svømmeøre?
Swim out blues?
Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers:

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig bedre oplevelser på hjemmesiden. Mere information

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Klik "Accepter" på banneret herunder, hvis du synes, det er OK. Accepterer du ikke cookies, vil der være ting på SwimOut.k, der måske ikke bliver vist rigtigt eller slet ikke bliver vist.

Luk vindue