Ny våddragt?

Kvik Havstafet, Henrik EskildsenSvømmeklubben Kvik-Kastrup og Henrik ‘Spejder’ Eskildsen arrangerer Våddragts-event: For dig, der skal ud at købe våddragt.

Det foregår lørdag d. 4. maj 2013 kl. 16 – 17 i Pilegårdsskolens Svømmehal, Ole Klokkers Vej 17, 2770 Kastrup. Det er gratis at deltage, men af hensyn til planlægning vil Henrik Eskildsen gerne vide, om du har tænkt dig at deltage. Besked kan sendes til Henrik pr mail: h.eskildsen@webspeed.dk eller ved at melde dig til hans facebook-begivenhed.

Medbring håndklæder og badetøj, så du kan blive både vasket og tørret, før du skal have våddragt på og hoppe i bassinet.

Uanset om du står foran din første svømning-i-det-fri-sæson og mangler en våddragt, eller du har slidt din(e) våddragt(er) op, er arrangementet en meget fin lejlighed til at få finde den rigtige dragt. 4 forskellige våddragts-forhandlere vil være til stede, så der er rig lejlighed til at finde præcis den dragt, der passer til din krop og dine svømmeambitioner.

Byman Sport (Aquasphere + diverse svømmeudstyr)
Tyr Danmark (Tyr)
Sportigan, Vesterbrogade (Speedo + diverse svømmeudstyr)
Snugg (Snugg + specialsyede dragter)

De fire forhandlere har selvfølgelig rigtig gode tilbud ved arrangementet. Hvis du vil se de gode tilbud, så tag et smut forbi facebook.

Jeg regner med at være derude og har (forhåbentlig) både SvømUd-badehætter og havtasker til salg. Mere om havtasker en anden gang.

Den 4. maj passer jo ikke mindre end glimrende med SvømUd den 5. maj 2013 – for når du har fundet den helt rigtige våddragt lørdag, kan du prøve den af i det fri dagen efter!

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig bedre oplevelser på hjemmesiden. Mere information

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Klik "Accepter" på banneret herunder, hvis du synes, det er OK. Accepterer du ikke cookies, vil der være ting på SwimOut.k, der måske ikke bliver vist rigtigt eller slet ikke bliver vist.

Luk vindue