Garmin: 910XT og Swim

For et par år siden ville jeg have forsvoret, at man ville kunne se et svømmeur på min arm. Altså sådan et, der måler svømmedistance og tid, når man svømmer ude eller inde. Indtil juni 2013 målte jeg mine svømmedistancer ved at kigge efter pejlemærker og sammenligne dem med kort. Tiderne gættede jeg ved at kigge på et ur, før jeg tog hjemmefra og når jeg kom hjem igen. Men … i 2012 begyndte svømmemakker Jens at medbringe et Garmin 910XT på vores svømmeture. Og helt ærligt: Det VAR faktisk sjovt at følge med i, hvad uret kunne berette om vores svømmeture.

anholtrundt_2013_garminconnectI sportsverdenen bliver udtrykket Pics or it didn’t happen jo ofte fortolket til noget i retning af Hvis du ikke kan vise nogle data, tror vi ikke på det, så med en tur rundt om Anholt på programmet i 2013 kunne jeg godt se, jeg måtte have et ur med. Jeg spurgte Garmin Danmark, om de ville lege med, og det ville de heldigvis gerne, så en junidag lå der et Forerunner Garmin 910XT i min postkasse – yey!

Garmin 910XT kan indstilles til at vise mange forskellige ting undervejs. Enten på én gang eller på op til fire “rullende” sider. Mit Garmin 910XT er indstillet til at vise de samme data hele tiden, jeg har valgt at se klokkeslet, forbrugt tid, distance og mit gennemsnitlige tempo. Derudover et det indstillet til interval-bip-vibration hver gang, jeg har svømmet 500 meter. Ikke fordi jeg gerne vil holde pause så tit, men det er rart at få regelmæssig information uden at skulle stoppe op.

Det tog et par svømmeture at få indstillet uret til det, jeg gerne vil kunne se undervejs. Det ærgrer mig stadig lidt, at rundt om Anholt var mit 910XT indstillet til 1000-meter-intervaller, for det havde været lettere at tilrettelægge pauser (og bagefter se på Garmin Connect, hvornår jeg holdt dem), hvis intervallerne havde været 500 meter. Det fik jeg heldigvis lavet om så senere ture, også Skovshoved-Barsebäck, blev målt med 500-meter-intervaller.

hellerup-skodsborgVil du gerne kunne måle, hvor langt og hvor hurtigt du har svømmet derude, er Garmin 910XT et godt valg. Med uret på håndleddet kan du se, hvad der sker undervejs. Sådan nogenlunde præcist, i hvert fald, men lidt usikkerhed må vist påregnes, når en gps er under vand halvdelen af tiden. Mere præcis måling kan fås hvis du lægger uret øverst i din badehætte eller putter den i havtasken. Det gør det lidt svært  at følge med undervejs, men bagefter er data mere præcise. Svømmer du med uret på håndleddet er du nødt til at tage data med et lille gran salt. Tiderne på Jens’ og mit Garmin 910XT kan nemlig vise op til 10% distanceforskel på en svømmetur, selvom vi har svømmet ved siden af hinanden hele vejen. Mit Garmin 910XT viser altid en længere distance end det ur, Jens svømmer med. Forskellen er størst, når der er bølger. Vi har en teori om, at det har noget at gøre med, at jeg tager ca. 1½ gange så mange tag som Jens, så mit ur er over vandet i kortere tid ad gangen end Jens’ ur.

garminswim_ellengarneUdover at måle din udendørs svømmerute kan Garmin 910XT tælle baner i svømmehallen, lige som et Garmin Swim kan. Garmin Swim har ingen gps og er derfor et mindre og mere elegant ur. Hvis det eneste, du har brug for, er hjælp til at tælle baner indendørs, er Garmin Swim derfor et godt valg. Vær dog opmærksom på, at begge ure er rigtig gode til at tælle dine baner, hvis du svømmer samme svømme-disciplin imellem to vendinger. Svømmer du 100 medley på langbane, brystsvømning, ben, øvelser eller skifter du bare stilart midt på en bane, bliver urene let forvirrede og tæller forkert. HUSK at indstille bassinlængden før du svømmer indendørs med et Garmin 910XT eller Garmin Swim og HUSK at bruge drill-funktionen på Garmin Swim, når du svømmer ben eller laver teknikøvelser.

Jeg har mest brugt mit Garmin Swim til at teste, hvad det egentlig kunne. I de svømmerhaller, jeg svømmer i, er der tydelige ure i begge ender af bassinet, og da jeg altid ved omtrent hvor hurtigt jeg svømmer, kan jeg bedst lide at svømme uden ur og bruge uret på væggen til at tælle/udregne, hvor mange baner jeg har svømmet. Men igen: Hvis du ikke kan vise nogle data, tror vi ikke på det, så i går havde jeg mit Garmin Swim med i Bellahøj svømmehal. Ellers havde det måske været svært at få nogen til at tro på, at jeg svømmede 11k i en pool. Nu ved jeg så, hvor langt jeg kan svømme indendørs på 3 timer …

Vil du se, hvad jeg har målt med Garmin 910xt og Garmin Swim, kan du klikke her for at se alle mine data på Garmin Connect

Direkte link til nogle af de svømmeture, jeg svømmede med Garmin 910XT i sæson 2013
Bemærk: Besøger du et af linkene herunder, skal du (nogle gange) klikke på “Vis i km/meter” øverst til højre for at se distancerne i km/m:

Rundt om Anholt

Skovshoved – Barsebäck

Gilleleje – Hornbæk

Hellerup – Skodsborg

Ringkøbing OW

11 km indendørs (marts 2014, med Garmin Swim)

Bonusinfo om 11 km indendørs: De to “drill”-serier (2x1200m) var flyben på ryggen med finner. Kilometer nummer 5 og 6 + 2300 af de sidste 2500 meter blev svømmet med håndplader. Som det fremgår var ca. 1100 meter i rygcrawl. Resten var i “ren” crawl.

 

SwimOuts webshop, 2014
Svøm ud 2014

Trackbacks

  1. […] – Havtaske – Vandtæt mobilpose til bilnøgle/telefon/anden elektronik – Vandtæt sportsur – Ikea-sæk, evt 2. hvis våd og tør svømme-ude-bagage skal i hver sin sæk – […]

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers:

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig bedre oplevelser på hjemmesiden. Mere information

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Klik "Accepter" på banneret herunder, hvis du synes, det er OK. Accepterer du ikke cookies, vil der være ting på SwimOut.k, der måske ikke bliver vist rigtigt eller slet ikke bliver vist.

Luk vindue