Mere om koldt vand

På søndag, den 3. maj 2015, gør vi det: Indvier den udendørs svømmesæson ved at svømme ud, selvom vandet stadig er alt for koldt. Nogle mennesker kan vænne sig til koldt vand, andre vil opleve det som én lang smerte, når krop, ansigt og lemmer køles ned af vand. Vær beredt!

I anledning af sæsonstarten og på grund af et tragisk dødsfald i koldt vand i England, skriver jeg det lige igen: Det er IKKE risikofrit at svømme i naturen, og da slet ikke i koldt vand. Mine private cirka-definitioner: Koldt vand: < 14 grader. Køligt vand: < 18 grader. På søndag vil vandet formentlig være under 10 grader i havet omkring Danmark, nogle grader lunere i fjord, sø og å.

I koldt vand er det (endnu mere) nødvendigt at huske:

– Svøm aldrig alene
– Kend og respekter risikoen, egne evner og egne begrænsninger
– Gå langsomt i, dvs gå på bunden et par minutter
– Dyp hænder og ansigt i vandet nogle gange, før du svømmer
– Svøm kystnært, helst hvor du kan bunde
– Hold tæt kontakt med din svømmemakker, snak sammen ofte
– VÆR HELE TIDEN OPMÆRKSOM PÅ HVAD DIN KROP FORTÆLLER DIG
– Hvis din krop signalerer, den vil op efter du har svømmet 2 meter, så stop op, hold en pause og mærk efter igen. Vil din krop ind NU eller er afkølingen acceptabel lidt endnu?

Gå i land, hvis du er det mindste i tvivl om din krop kan/vil acceptere afkølingen.

Har du havtaske med, kan du ligge på den og svømme med benene med ansigt og hænder over vandet. Det er ret rart.

Når du kommer op, er det dejligt med: Sauna eller et varmt bad bagefter. I maj plejer luften heldigvis at være så lun, at det går fint med: Store, tørre håndklæder, badekåbe, varmt tøj og sko uden for mange knapper og snørebånd, noget varmt at drikke, noget sødt at spise – og godt selskab!

Update: Lunkent vand i våddragten før eller lige efter en kold svømmetur kan være dejligt.

Herunder lidt billeder af hvordan kolde fingre kan opleves (klik på billedet for at se det større)

koldefingre

God, kold fornøjelse!

 

Link til to artikler om et tragisk dødsfald i England (på engelsk):

Avisartikel om hændelserne: Artikel på Standard.co.uk

En mulig forklaring: Omtale på SerpentineSwimmingclub.com

 

Mere på SwimOut.dk om svømning i koldt vand:

– Hvornår er det varmt nok?

– Kuldereaktioner

– Er vi der ikke snart?

– Hjernefrys

– Svømmesæsoner

– Vandtemperatur 16. april 2012

Forårs-klargøring
Lunefulde april
Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers:

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig bedre oplevelser på hjemmesiden. Mere information

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Klik "Accepter" på banneret herunder, hvis du synes, det er OK. Accepterer du ikke cookies, vil der være ting på SwimOut.k, der måske ikke bliver vist rigtigt eller slet ikke bliver vist.

Luk vindue