Min pukkelhval

Undervandsfotograf og kunstner Jesper Kikkenborgs pukkelhval-maleri har de seneste måneder været udstillet i Nationalbanken, men den 11. oktober 2015 var der åbent hus i det nyåbnede Kikkenborgske galleri i Dragør. Jeg tog derud og var solgt (og maleriet købt!) på stedet. Med i købet var Jespers fantastiske fortællinger om det både frygtindgydende og besnærende og svimlende smukke ved at være filmfotograf i arktiske områder og om at vente og vente og vente i kulden på at pukkelhvaler og andre havdyr dukker op.

humpback_kikkenborg_2015

Pukkelhvaler er e-n-o-r-m-e: 30 tunge tons fordelt på 15 lange meter. Pukkelhvaler spiser kril og fisk. De lever og jager mest alene, men sult og lækkertfede sildestimer kan få pukkelhvaler til at samarbejde om at konvertere sildestimer til pukkelhval-spisekamre. En garvet pukkelhval starter festen med at synge og puste luftbobler under og rundt om sildestimen, for sild kan ikke lide at svømme igennem luftboble-barrierer. Lukket inde af luftbobleringen kan pukkelhvalerne presse stimen opad og så, med raketfart, skyder tonstunge pukkelhvaler op gennem den boble-paralyserede sildestime og napper sig nogle pænt store mundfulde sild.

Jesper Kikkenborg mødte min pukkelhval og de små hvidnæse-delfiner under den, da han i starten af 2015 filmede under vandet omkring Senja, Norge, nord for polarcirklen. Et ret råt naturområde, hvor blandt andet spækhuggere og pukkelhvaler holder sildefest i årets koldeste måneder. Mødet gav billeder indeni, der flød ud på Jespers staffeli da han kom hjem. Af hjertet TAK, Jesper Kikkenborg, for alt det arbejde og hjerte, du har lagt i at male min pukkelhval.

Pukkelhvaler spiser (så vidt vides!!) ikke mennesker, men Jesper fortæller, at det er svært ikke at føle sig lille i vandet når havets giganter jager lige i nærheden: “Som at løbe rundt på en stor parkeringsplads, hvor 4 store HT busser kører rundt – og de ikke ved, du er der.”

Nu behøver jeg bare løfte blikket fra min hjemmearbejdsplads for at opleve øjenkontakt med en af havets mastodonter. Det er sælsomt. Underfuldt. Storslået. Og fortæller mig, endnu engang, at svømmere bevæger sig som småbitte dråber derude. Mit amatør-fotografi herover yder på ingen måde min pukkelhval retfærdighed, men sådan er der så meget, der er smukkest i virkeligheden …

Mere om Jesper Kikkenborg:

Jesper Kikkenborgs hjemmeside

Jesper Kikkenborgs facebookside

Kikkenborg som under- og overvandsfotograf

Kikkenborg maler under vandet

Noget om pukkelhvaler:

Pukkelhvaler på wiki

Humpbacks on wiki (på engelsk)

Billeder af pukkelhvaler

Når pukkelhvaler synger

Om Jesper Kikkenborg på SwimOut.dk:

Mere om Jesper Kikkenborgs undervandskunst 

Da jeg mødte undervandsfotograf Jesper Kikkenborg

Delt på SwimOuts facebookside:

[Ellen] Når min pukkelhval sender mig sit uudgrundelige, vise blik, mærker jeg suset fra dybet og kan næsten høre den…

Posted by SwimOut on 18. oktober 2015

Vandsanser
Tak for i år!
Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers:

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig bedre oplevelser på hjemmesiden. Mere information

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Klik "Accepter" på banneret herunder, hvis du synes, det er OK. Accepterer du ikke cookies, vil der være ting på SwimOut.k, der måske ikke bliver vist rigtigt eller slet ikke bliver vist.

Luk vindue