Ud for Eremitagesletten – igen

I 2014 skrev jeg om stille svømmeture ud for Eremitagesletten i Jægersborg Dyrehave. I 2015 var det ikke ligefrem stille ture, jeg svømmede deroppe, for 2015 var et blæsevejrs-år og når det blæser kraftigt fra øst-sydøst, bliver Charlottenlund Strandpark omdannet til kitesurfer-paradis. Kitesurfere er der ingen af nedenfor Eremitagesletten, så i 2015 søgte jeg flere gange nordpå for at undgå at blive surfet ned.

Prisen for at svømme ud for Eremitagesletten i strid østenvind er, at det kan være svært at komme ud over de store, glatte sten uden at blive slået til plukfisk. Nogle gange valgte vi i stedet at gå i ved Strandmøllekroen, hvorfra der blev svømmet dejlige ture i gevaldige bølger.

I går var årets første Eremitage-svømmetur og det var ganske vidunderligt. Vandet var næsten lunt, men overraskende uklart på denne tid af året. Måske var det pollen, der var drysset ned.

Årets rigtig gode nyhed derude: Nogen har rettet op på Bodils ødelæggelser og genetableret stien til Strandmøllekroen. En fin platform er det også blevet til, den er sikkert beregnet til at sidde på, men der er kun 2-3 store sten af kravle over, for at komme i vandet, så den er også et fint sted at gå op og i fra.

Det er et sååååå dejligt sted at svømme. Blæsevejr eller ej. Der er en del strøm mellem Mølleåens udløb og nedgangen ved Trepilevej, så der er altid markant forskel på hastigheden på udtur og hjemtur. Strømmen kan både gå mod nord og syd, og der er som regel en del mere tryk på strømmen derude, end der er på strømmen ved Charlottenlund Strandpark.

Min beretning fra 2014 her: Svøm ud: Ud for Eremitagesletten

trepilevej_2016

Udstyr anno 2016
Johnni og Ib

Trackbacks

  1. […] Update 25. maj 2016: Nyt indlæg om at svømme ved Eremitagesletten: Ud for Eremitagesletten – igen (maj 2016)  […]

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers:

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig bedre oplevelser på hjemmesiden. Mere information

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Klik "Accepter" på banneret herunder, hvis du synes, det er OK. Accepterer du ikke cookies, vil der være ting på SwimOut.k, der måske ikke bliver vist rigtigt eller slet ikke bliver vist.

Luk vindue