Forår og forsommer er højsæson for svømning i de danske søer. Hen på sommeren kan de blive lidt lumre og der kan dukker grønalger op, der ikke er så hyggelige at svømme med. Men her i forsommeren er mange søer klare og indbydende, og så er de øverste vandlag ofte lidt lunere end havet omkring Danmark. Har man kun prøvet saltvand, skulle man give sig selv den oplevelse, det er at svømme i en sø – om ikke andet så for at svømme med brandmandsfri garanti! 

Der er mange søer i Nordsjælland, de fleste kan man svømme i. Er man vant til at blive overhalet både uden- og indenom af diverse motorbåde i Øresund, er det en stille og virkelig dejlig oplevelse at svømme i en sø hvor motorfærdsel er forbudt. Husk at tjekke vejr-, vand- og trafikforholdene før du springer i en sø.

Under billedet er et par ord om et udpluk af Nordsjællands søer. Først de grønne, dem man kan svømme i. Jeg har ikke prøvet dem alle sammen, men det håber jeg at gøre i løbet af sæson 2012. 

Esrum Sø 
Esrum Sø er en stor, smuk sø. Så stor, at den har fået sin egen hjemmeside, med alt hvad hjertet kan begære af vandtemperatur, vejrforhold og en masse andet. Med Esrum Open Water er Dansk Svømmeunion og en række nordsjællandske svømmeklubber gået sammen om at lave en rigtig dejlig eftersommer-sammenkomst. Læs mære om det under Carstens oplevelser fra Esrum Open Water 2011.  

Furesøen
Furesøen er en stor og dyb sø. Så stor, at den breder sig ud i 3 kommuner, der hver for sig holder øje med vandkvaliteten. Furesøbadet, det bedste sted at svømme, ligger heldigvis i en kommune, der er  rigtig god til at kommunikere vandkvalitet og som sørger for, der er kystlivreddere omkring Furesøbadet i sæsonen (juni-august). Tjek Furesø kommunes Vild med Vand-oplysninger før du springer i Furesøen og læs, hvad jeg allerede har skrevet om Furesøbadet. I dag (den 18. maj 2012) kunne Michael Olsen, daglig leder af Furesøbadet, fortælle, at vandtemperaturen lige nu er omkring 10 grader og dermed lidt lavere end normalt. Bøjerne er ikke lagt ud endnu, de kommer meget snart.  

Søndersø
Søndersø er en fin, lille og ren sø (ca. 1.7 km lang), jeg endnu mangler at prøve at svømme i. Der er adgangsforhold på nordsiden, sikkert også andre steder. 

Farum Sø 
Farum Sø er også en fin lille sø, som for mig desværre endnu er svømme-uprøvet (ca. 2.3 km lang). Der skulle være  adgangsforhold på nordsiden.  

Sjælsø
Sjælsø er en smuk, ca. 3 km lang sø. Der er toiletforhold og adgang til søen i området omkring Jægerhytten, midt på søen ved søens sydlige side, men sikkert også flere steder. Jeg ser frem til at prøvesvømme en dag.    

Bastrup Sø
Bastrup sø er en lille sø i et område, der desværre er blevet rendt lidt over ende af at lægge vand til det årlige DM for triatlon i juni. Mere om Bastrup sø.

Buresø
Buresø er den kæreste lille aflange sø, hvor man kan svømme midt på søen, fra den ene ende til den anden uden at komme ret langt fra kysten. Tur-retur ca. 3.5 km. Mere om Buresø. 

Og så de røde, hvor naturstyrelsen fraråder svømning på grund af dårlig vandkvalitet: Arresø (info), Bagsværd sø (info) og Lyngby sø (info).  

Mange har spurgt hvor, hvordan og hvornår jeg eller andre underviser i svømning i det fri. Der er undervisningstilbud flere steder (USG, Team Bade, Frederikshavn Kommune, triatlon-klubber), men da der er et begrænset antal pladser, har jeg besluttet at oprette et svømmemakker-mødested i det fri.  

Fredag er sådan en dejlig dag at svømme ud i det fri, så fra fredag den 1. juni 2012 og et endnu uvist antal fredage frem, er der Fredags-SvømUd med svømmemakker i Charlottenlund. Jeg vil være ved Palo-plænen i den sydlige ende af Charlottenlund Strandpark kl. 17, klar til at hjælpe alle med at finde en svømmemakker. Jeg er let at kende med våddragt og en stor, gul svømmetorpedo.   

Vis Palo-plænen i Charlottenlund Strandpark på et større kort

Fredags-SvømUd med svømmemakker er helt på eget ansvar. Jeg håber alle, der dukker op, svømmer med ud i svømmemakker-ånd. Har du ingen svømmemakker, dukker der forhåbentlig en op, der mangler præcis dig at svømme med. Jeg skal nok være behjælpelig! Brug eventuelt Svømmemakker-Facebook-gruppen til at finde en makker.   

Som udgangspunkt koster Fredags-SvømUd med svømmemakker ikke noget. Hvis du synes, Fredags-SvømUd med svømmemakker er værd at betale for, kan du sende et bidrag via Paypal til paypal@swimout.dk. Alle bidrag, store som små, modtages med tak ( – og opgives selvfølgelig til skattevæsenet.)

En oversigt over de danske OW-begivenheder i 2012, jeg kender til, med link til mere oplysning om hver enkelt begivenhed. Oversigten bliver opdateret, når jeg får nys om nyt. Så giv lyd, hvis noget ikke er nævnt her. 

Hvis ikke andet er nævnt, foregår tilmelding via Dansk Svømmeunion.

Opdateret 15. maj 2012: Stævnet ved Søerne i Maribo den 10. juni og Fredags-svøm den 1. juni. 

• 6. maj 2012: Svøm Ud 
  Uofficiel indvielse af åbent-vand-sæsonen. Hvor vides endnu ikke, det bliver nok en uorganiseret-på-eget-ansvar-event i temmelig koldt vand (forventet vand-temperatur 10-14 grader)  - bare for at vi sammen kan glæde os over, at nu er sæsonen på vej.
   
• 1. juni – ??: Fredags-SvømUd 
  0 – ?? m
  Fra fredag den 1. juni 2012 og et endnu uvist antal fredage frem vil jeg/Ellen Garne være at finde ved Palo-plænen i den sydlige ende af Charlottenlund Strandpark kl. 17. Jeg håber, mange svømmere vil dukke og at alle finder nogen at svømme med. 

• 10. juni 2012: Stævnet ved Søerne
  3000 m
  Fra Maribo Roklub en tur over Søndersø.
  Tilmelding via DGI's hjemmeside: senest 3. juni 2012  

• 23. juni 2012: Randers Open Water 
  5400 og 1200 meter
  Med strømmen ned ad Gudenåen, mål i Randers tæt på Randers regnskov
  Tilmelding: 1. april – 22. juni
   
• 30. juni 2012: Palmestranden Open Water
  500 m (?), one-mile (1609 m) og ca. 6000 m
  De korte på en rute mod, den lange en rute rundt om Deget, en lille ø ud for Frederikshavn 
  Tilmelding via arrangørs hjemmeside: 16. april – 30. juni
   
• 1. juli 2012: Vikinge Svøm
  2500 m
  Syd over Roskilde fjord, mål i havnen ud for Vikingeskibsmuseet.
  Tilmelding: nu – 20. juni  
   
• 5. august 2012: Præstø Fjordsvømning 
  4700 m 
  Fra Elnasminde på nordkysten af Præstø fjord mod Præstø Roklub på sydkysten 
  Tilmelding: Fra 15 marts, gennem Præstø Fjordsvømnings egen hjemmeside
  
  
• 11. august 2012: Silkeborg Open Water
  1500, 2500, 5000 og 10.000 m
  1250 meter rute til og fra springvandet ved Silkeborg Kommune
  Tilmelding via arrangør: Nu – 1. august. Tilmelding på dagen muligt.  

• 18. august 2012: Amager Open Water
  2000, 5000 og 10000 m motion/DM for masters (?), DM/NM i 100000 m
  Gennem lagunen og rundt om "øen" i Amager Strandpark
  Tilmelding: 1. maj – 17. august
   
• 19. august 2012: Vejle Fjordsvøm 
  1300 m
  Fra sydsiden af Vejle Fjord mod badestranden Albuen på nordsiden af fjorden
  Tilmelding: 1. maj – 26. juli
   
• 25. august: Christiansborg Rundt
  2000 m, Krüger-staffetn som holdkap 4 x 500 m 
  Gennem kanalerne rundt om Christiansborg Slot. 
  Tilmelding: 16. april – 24. august
   
• 26. august 2012: Aarhus Open Water
  4200 og 6000 m
  Mellem Egå Marina og Skødstrup Strand på Djursland – retning afhænger af vindforholdene
  Tilmelding: 1. maj – 25. august
   
• 31. august 2012: Holstebro Open Water
  1900 m 
  I medstrøm ned ad Storåen fra Vandkraftsøen til Holstebro centrum 
  Tilmelding: 15. maj – 30. august
   
• 1. september 2012: Limfjordskrydseren
  600 og 1500 m
  Over Limfjorden fra kanalen i Aalborg vest mod Nørresundby Lystbådehavn
  Tilmelding: 1. maj – 29. august
   
• 8. september 2012: Esrum Open Water
  925, 1750 og 3000 m
  Den korte langs østkysten, den mellemste over Esrum sø, den lange skråt over søen og mod syd langs østkysten
  Tilmelding: 1. maj – 7. september 
  
  
• 30. september 2012: Svøm Ind 
  Uofficiel afslutning på en forhåbentlig uforglemmelig åbent-vand-sæson 2012. Hvor vides endnu ikke, det bliver formentlig en uorganiseret-på-eget-ansvar-event i koldt vand (forventet vandtemperatur 10-14 grader) – bare for at vi sammen kan græde lidt over, at en dejlig sæson i det fri er ved at gå på hæld. 

Belært at dette forårs erfaringer med at svømme i koldt vand har jeg opdateret et tidligere indlæg om svømning ved forskellige vandtemperaturer.

Skal du ud for første gang og/eller føler du dig utryg eller bange ved tanken om at svømme i det fri, så vent med at svømme ud til vandtemperaturen når op omkring 18 grader. Selvom det er sjovt at svømme i koldt og køligt vand, er der ingen grund til at give kroppen mange forskellige chok på én gang.

Den første svømmetur i det fri kan være overvældende. At det føles anderledes at svømme i våddragt end at svømme i badetøj, er det mindste af det: Der er mange nye indtryk fra alle sider, og det tager tid at lære at navigere i det fri. Det bedste er at dele den første gang med en rutineret svømmemakker. Er I to, der ikke har prøvet det før, men gerne vil ud, så giv jer god tid, tag det roligt, hold godt øje med hinanden og følg de 7 SvømUd-råd.

1. Svøm aldrig alene
2. Vær synlig 
3. Svøm efter formåen
4. Klæd dig på efter temperaturen 
5. Orienter dig
6. Kend vandet  
7. Vis hensyn 

Læs mere om de 7 SvømUd-råd

En længere historie om Svøm Ud 2012 i og omkring Helgoland Søbadeanstalt på Amager følger, når billederne er sorteret. Her er foreløbig en lille video, håndholdt optaget af min datter Eva, der foretrækker at se på, når de svømmegale svømmer ud i det fri.

Vandtemperatur: 8.5 grader. Koldt, men meget, meget dejligt!  

Er du i nærheden af en radio søndag den 6. maj klokken 15.40?

Så stil ind på DR-P4s program "Søndag i farver" og hør fem-ti minutters snak om svømning i det fri.     

Update 6. maj:
Indtil videre kan indlægget høres her: http://www.dr.dk/radio/player/?id/38225. Indslaget om svømning i det fri starter ca. 34 minutter inde i udsendelsen. 

En havsvømmers 2 postulater:

Postulat 1: Crawl gør glad. 
Uanset hvor godt eller dårligt mit humør er, så bliver det bedre af at svømme crawl. Svømning hjælper altid på dårligt humør, men crawl gør nu noget særlig herligt ved det. 

Postulat 2: Crawl gør klog. 
Børn, der svømmer meget crawl, har nogle kvikke, positive hoveder. Om de er kvikke, fordi de svømmer, eller svømmer, fordi de er kvikke, skal der nok mere end en lægmands strøtanker til at afgøre, men svømmere ligger sjældent i den lave ende på den kognitive rangliste. At svømning tiltrækker lyse hoveder, fordi lyse hoveder ofte foretrækker en individuel sportsgren frem for holdsport, er nok en del af forklaringen, men det kunne jo også have at gøre med svømnings betydning for hjernens udvikling. Måske stimuleres børn kognitive udvikling, når de svømmer. Eller måske vælger de kognitivt stærke svømning, fordi de kan lide at få de små grå stimuleret og motioneret præcis sådan som de bliver, når man svømmer crawl. Hvem ved?

Argumenter
Jeg har kun mine egne erfaringer med svømmere at bygge disse tanker på, men at svømning gør både glad og klog, har nok noget med krydsbevægelser, koordinering og balance at gøre. 3 ting, man skal træne og kunne, hvis man vil være god til at svømme crawl. De bevægelser, man bruger i crawl, ligner de bevægelser homo sapiens bruger til at kravle på landjorden. Om det er videnskabeligt bevist, ved jeg ikke, men det er almen viden i pædagogiske kredse at børn lærer bedre, når de bevæger sig nok. Og at den træning, skolebørn har allermest gavn af, er at krybe, kravle og balancere. Præcis det man gør, når man svømmer crawl.     

Konklusion 
Vil du holde humøret oppe og hjernen skarp, er crawl noget af det bedste, du kan gøre for dig selv. Crawl kan være svært at lære, men vilje, tålmodighed, træning og en god instruktør gør underværker. Har man lært at svømme crawl glidende, ubesværet og let, så glemmer man det aldrig igen … så giv dine børn den gave det er, at have lært at svømme crawl som barn. Tro mig: Det virker.  

Kom og crawl med blev udsolgt før jeg nåede at reklamere for det.

Som et plaster på såret til jer, der ærgrer jer over at gå glip af Kom og crawl med og til jer, der drømmer om at at få givet crawl-teknikken et brush-up, arrangerer Gentofte Svømmeklub 6 aftener med crawl-undervisning 6 tirsdage i maj-juni.

Mere om tilbuddet og tilmelding her.

Øresund har nu nået en vandtemperatur på ca. 8 grader. Det er synd at sige, det er 8 grader varmt, for en svømmer er det 8 grader koooooldt!

Hvis du heller ikke kan holde dig fra at svømme ud i koldt vand, så husk:

• Svøm aldrig alene
   
• Hold dig tæt ved kysten og på ret lavt vand 
   
• Pak dig godt ind i neopren: Våddragt, hætte, sokker, handsker …
   
• Tag ski-undertøj / løbetøj på under dragten 
   
• Put evt. lanolin eller anden fedt på bare hud-områder, der beklager sig over kulden 
   
• Giv ansigt og anden hud, der ikke er dækket af neopren, regelmæssige og lange pauser, ved at stå op i vandet, ligge på ryggen eller hvad du nu kan finde på 
   
• Vær tålmodig. De første minutter er de koldeste, al nøgen hud lægger ud med at trygle dig om at slippe for kulden. Når kroppen har fået fyret godt op for radiatoren, er de fleste hud-områder, der er dækket af neopren, dejligt varme og hænder/ansigt er begyndt at vænne sig lidt til kulden. Jo tykkere neopren, jo bedre. 
   
• Forvent ikke, at du kan svømme lange distancer 
   
• Nyd suset af frihed og det klare, klare vand  

Tak til Christina Hauschildt for det smukke billede.

Vandet omkring Danmark er koldt for tiden. FOR koldt at svømme i for langt de fleste af os. Efter min mening er vand på 14-15 grader svømbart. Især i solskin og med våddragt, sokker og neoprehætte på. Mere om svømbare vandtemperaturer her.    

Herunder har jeg indsat DMIs vandtemperatur-oversigt fra i dag. Roskilde Fjord plejer at være et par grader varmere end Øresund i åbent-vand-sæsonen, og vandet er her i april da også næsten 3 grader varmere end vandet i Øresund nord for København. Skulle man flytte tættere på Roskilde Fjord? Der må åbent-vand-sæsonen jo være meget længere end den vi stakler, der bor ved Øresund, må nøjes med. Selv Vesterhavet er varmere end Øresund. Måske man skulle prøve at snakke sig til en byttehandel?

Haves: Smeltevand fra den Botniske Bugt.
Ønskes: Golfstrøm! 

Men pyt. Vi går hastigt mod lysere og varmere tider. Det er ikke længe siden, vandet kun var 3 grader og med alt det solskin, vi har haft i dag, kan det kun gå fremad. Lige om straks … så skal vi i!    

Nederst i venstre kolonne, højre side af SwimOut.dk, vil I fremover finde sider med DMIs danske vandtemperaturer, ugevis fra i dag og frem. Så har vi det at kigge på næste år. 

Hvis du HAR svømmet baglæns, ved du, hvor svært det er. At svømme den modsatte vej ER svært, men det er også sjovt og så er det svært på en konstruktiv måde: Det udfordrer din hjerne og lærer dig, hvor smart det er at holde benene højt i vandet, hvis du gerne vil have noget ud af alle de kræfter, du bruger på at komme gennem vandet.

Når man svømmer baglæns, skal benene ikke synke ret dybt, før det bliver umuligt at komme nogen vegne. For at svømme baglæns skal du altså have lært din krop at holde benene højt i vandet – og kan du svømme baglæns med benene højt, kan du også gøre det forlæns. Uanset hvilken vej du svømmer, vil opspænding i mave- og rygmuskler gøre underværker, så stram op!  

Som det fremgår at videoen herunder er det svært at trække vejret, når man svømmer baglæns. At udføre øvelsen med svømmesnorkel gør det lettere at fastholde koncentrationen om at holde benene deroppe, hvor de hører til  

Man kan sagtens svømme forlæns med ben, der ligger lidt dybt, men det sænker hastigheden og koster unødig energi at trække et par nedsunkne ben med gennem vandet. Om dine tæer bryder overfladen, når du svømmer crawl, betyder ikke så meget, men det er god energiøkonomi at dine hæle rammer eller lige gennembryder vandoverfladen i hvert eneste benspark. Er du nybagt crawlsvømmer, er det sikkert svært for dig at mærke præcis, hvor dine ben befinder sig i forhold til vandoverfladen. Det er svært, fordi du er optaget af at bruge dine arme og af at trække vejret, og fordi din hjerne er uvant med, hvordan din krop arbejder, når du bevæger dig i vandret stilling uden at kunne se dine ben.

Update 2. maj: Tilmeldingsfrist fredag den 4. maj!

Roklubber har det. Og sejlklubber og kajakklubber og fodboldklubber og jeg skal komme efter dig. I roklubberne hedder det standerhejsning og standerstrygning, og det er både festligt, folkeligt og fornøjeligt. Især opstarten er munter, for alle har jo gået og trippet en hel lang, mørk, kold vinter og ventet rastløst på lysere tider. 

Kunne det ikke være sjovt at indvi den udendørs svømmesæson med lidt mere stil, end da jeg svømmede ud den 1. maj 2011 med robåde og ænder som eneste selskab? Jo! Den første søndag i maj og sidste søndag i september er derfor udnævnt til svømmeverdenens standerhejsning- og standerstrygnings-dage. Jeg har døbt dem Svøm ud og Svøm Ind og jeg håber, du er frisk på at svømme med! 

Svøm Ud 2012 bliver kort og koldt, ja, men lad os skifte k'erne ud med f'er så Svøm Ud bliver festligt, folkeligt og fornøjeligt! Lykkes det, svømmer vi ud den 30. september 2012 for derefter at svømme ind for at tage afsked, for en stund, med svømning i åbent vand. 

Hvornår?
Søndag den 6. maj 2012 kl. 13.  

Hvor? 
Vinterbadeforeningen Det kolde Gys har lånt os omklædningsfaciliteterne i Helgoland Søbadeanstalt på nordsiden af Amager Strandpark og Team Bade har udlånt os resten. TUSIND TAK, kolde gys og badeteam, vi lover at gyse igennem! Vi svømmer syd på langs kysten, jeg håber at få organiseret opmåling inkl. bøjer, fx. ved 100 meter og 250 meter. Man kan svømme ruten så mange gange, man vil, men har du aldrig svømmet i koldt vand, så vær beredt på et koooooldt gys for alt, der ikke er dækket af neopren.   

Hvordan?
Jeg arbejder på at få "noget sikkerhed" med. Uanset om det lykkes eller ej, er Svøm Ud helt på eget ansvar. Husk: Svømning i det fri er aldrig risikofrit og koldt vand øger risikoen! Vi skal passe på os selv, men også på hinanden, så vi svømmer ud og ind med svømmemakker. Dvs. at du svømmer med en, du skal holde øje med, som til gengæld holder øje med dig. Deltager du uden forhåndsaftale med en svømmemakker, finder vi en, der så vidt muligt passer i tempo og temperament. Gensidig tolerance er påkrævet.

Tilmelding? 
Send en mail til mig senest d. 4 maj.

Svømmemakker? 
Har du forhåndsaftale med en svømmemakker, så skriv hvem i din tilmelding. Har du ingen svømmemakker-forhåndsaftale, så skriv et par ord om, hvad du kan og vil, dvs. hvor langt og hvor hurtigt, du forventer at svømme.  

Påklædning?
Våddragt! Med en forventet vandtemperatur på 8-12 grader vil neopren-sokker, neopren-hætte + almindelig badehætte i en stærk farve være godt. Er du meget kuldskær, er løbetøj/skiundertøj under dragten og neoprenvanter også rart.  

Ses vi?   

Jeg kender ingen nedskrevne færdselregler for alle os, der bevæger os i, på og under åbent vand. Om de findes ved jeg ikke, men én uskreven regel gælder altid: Vis hensyn.

Update: Mindre end en halv time efter disse regler blev udgivet, skrev Anders en kommentar med link til skrevne engelske bassin-færdselsregler. Tak, Anders!

Den eneste skrevne regel om bassin-færdselstrafik, jeg er stødt på, er "Hold til højre". De uskrevne er der til gengæld masser af, og sådan nogle kan være svære at gøre skrevne. 

På et konkurrencehold videregives de uskrevne bassin-færdselsregler af ældre svømmere og af træneren på kanten. Møder mellem os, der lærte dem på et konkurrencehold, og jer, der aldrig har lært dem, ender af og til i kultursammenstød. Manglen på bassin-færdsels-regler er værst i offentlig åbningstid, hvor man som regel bare må finde sig i det og svømme efter det. Men – når garvede regelryttere møder de regel-løse på et hold, kan vi hver især blive lidt knotne. Måske, måske, måske hjælper det at skrive det uskrevne ned. Her er i hvert fald et forsøg. Måske er dine uskrevne regler ikke præcis lige som mine, så kommentarer modtages gerne  

Forslag til færdselsregler for hold, der træner på en fælles bassinbane: 

1. Fælles program, fælles rytme og fælles niveau på banen. Find et hold, hvor der er mindst én bane, der passer til dig.
    
2. Start til tiden. Mød op 5 minutter før start til fordeling af baner og gennemgang af programmet. Kommer du for sent, så glid ind i programmet. Læs programmet og sæt dig ind i, hvor langt svømmerne på "din" bane er kommet i programmet. Når du springer i, så pas ind på banen og følg med! 
    
3. Vælg bane før start. Skifter du bane undervejs, så glid ind i programmet præcis der, hvor din nye bane er nået.   
    
4. Hold helt til højre hele tiden, bortset fra vendinger, hvor du søger mod midten, så snart når der er plads i det modgående spor. 

5. Vær opmærksom og vis hensyn. Hold øje med, hvor dine banefæller er og hvad de laver. Står du ved kanten, når de andre skal vende, så stå stille i siden af banen.
    
6. Hurtigste svømmer forrest. Den hurtigste har styr på program og starttid og venter med at starte næste programpunkt, til de andre svømmere er kommet ind. De langsomste må påregne kortere pause end de hurtigste og vice versa. Med kortere pause trækker programmet i retning mod konditionstræning, med længere pause mere mod intervaltræning. Sæt pris på det og vælg bane før du starter, efter hvad dit mål er præcis i dag.
    
7. Ekstra pause: Stil dig i ydersiden af banen. Står du midt på banen risikerer du at blive ramt af af dem, der vender.  
    
8. Vend midt mellem de to banetove. Vendinger, især saltovendinger, afvikles midt på banen, dvs. midt mellem de to banetove. Skal du vende, så sigt efter midten og stol på, at dem der evt. står ved kanten står stille ude ved siden, til du er forbi. 
    
9. Kan du ikke følge med, kan du bede de andre om ikke at vente. Den, der ikke kan følge programmet, er den, der viser hensyn. Dvs. du giver plads og lader de andre svømme programmet. Står du ved kanten, og de andre svømmere er på vej ind, så vent med at starte, til de svømmere, der er hurtigere end dig, har vendt.
    
10. Fald ind i programmet. Springer du baner over, så spring over og fald ind i programmet igen. Er de andre på banen hurtigere end dig, får du mere ud af din træning ved at prøve at følge med. Giv den gas så længe du kan. Bliver du træt eller overhalet, så hold en ekstra pause eller sæt farten ned og lad dig overhale. Spring tilbage på din plads, når du er klar igen.  
     
11. Overhaling: Vis hensyn! De fleste bassiner har baner med plads til to spor, et i hver retning. Nogle bassiner har plads til en overhalingsbane i midten af banen. Er der kun plads til to spor, så overhal kun, hvis du kan nå det, inden du når svømmere i modgående spor. 
    
    Vil du overhale: Overhal aldrig, hvis nogen er ved at overhale i retningen imod dig. Er der plads til overhaling, så træk ud i midterbanen og giv den ekstra gas for at gennemføre overhalingen hurtigt. Træk tilbage til højre side, når dine fødder har passeret hovedet på den, du overhaler.
    Har du svært ved at finde plads til overhaling: Berør den foransvømmende let under fødderne = et signal om, at du gerne vil overhale.
    
    Bliver du overhalet: Sæt farten ned, læg dig helt ud til banetovet og giv plads! Haler en anden svømmer hurtigt ind på dig eller har ligget meget tæt bag dig i et stykke tid, vil svømmeren sikkert gerne overhale.
    Bliver du rørt under fødderne af en bagvedliggende svømmer, så træk helt ind til banetovet og gå ned i fart, så den overhalende kan komme forbi. Hvis den overhalende viser sig at svømme for langsomt, kan du jo altid overhale igen.
     
12. Straf-overhaling. Giver en svømmer foran dig ikke plads til overhaling, så vend 3-4-5 meter før kanten. Har en svømmer sat farten op, er rykket ud på midten eller på anden vis forhindret dig i at overhale, er en vending før kanten signal til vedkommende om at han/hun har brudt færdselsreglerne. 

Taget af Olivia Ane Frey i Kildeskovshallen i Gentofte: Opvarmning ved Danske Årgangsmesterskaber 2010

Syv tips til dig, der (som de fleste skandinaver) er nødt til at henlægge svømmetræning til en indendørs pool en stor del af året:

1. Før du tager af sted: Lad våddragten blive hjemme. 
   Bonus: Bedre bevægelighed i skuldrene uden dragt, hvilket er en stor fordel, hvis du gerne vil forbedre eller vedligeholde din teknik*. Desuden holder våddragter ikke så længe, hvis de bruges i klorvand.    
    
2. Før du vasker dig: Find et toilet og tis af
   Bonus: Jo færre, der tisser i vandet, jo renere vand og jo mindre klor svømmer du i. 
    
3. Før træning: Vask og tør dig. Tag tørt svømmetøj + evt. t-shirt på.
   Bonus: Du når ikke at blive kold, før du skal i vandet. 
    
4. Svøm efter færdselsreglerne!
   Bonus: Både du og dine svømmekammerater går gladere hjem.  
    
5. Efter træning: Tag svømmetøjet af og skyl det i koldt vand, fx i en håndvask, før du går under bruseren. 
   Bonus: Svømmetøj holder længere, hvis det skylles efter brug og ikke udsættes for varmt vand og shampoo.     
    
6. Gnid lidt shampoo-skum (eller anden sæbe) på indersiden af dine svømme-brilleglas. Skyl efter med vand.  
   Bonus: Dine briller dugger (måske!) mindre næste gang, du træner.  

7. Put svømmebriller og svømmetøj ned i badehætten og put så den fyldte badehætte i tasken. 
   Bonus: Færre ridser på brilleglassene og næsten tørt taskeindhold, når du kommer hjem (bortset fra svømmetøjet, som selvfølgelig stadig er vådt).   
    

* Læs her, hvad super-triathleten Rasmus Henning skriver om træning i våddragt.

Vintersvømning? Er det ikke noget, der foregår i en svømmehal? Joh, men for enkelte og særligt hærdede er vintersvømning noget, der foregår udendørs og uden våddragt. I år afholdes der VM i vintersvømning for 8. gang, så tro det eller ej: Den 20.-22. januar 2012 vil 853 vintersvømmere kaste sig i litauisk vand ud for byen Jurmala, lidt vest for Riga. Vel at mærke vand, der forventes at være ca. 2 grader varmt … eller koldt

3 danskere har tilmeldt sig vinter-VM: Kim Overgaard, Dan Pedersen og Jonna Schleder-mann. Som 1.-års-vintersvømmere har de dog ikke vovet sig ud på den 450 meter lange overlevelsestur, men er tilmeldt de korte, men præcis lige så iskolde distancer.

Den vildeste VM-konkurrence er 450 meter Endurance. Deltagerne, ca. 75% er mænd, er især fra lande med lang tradition for vintersvømning: Rusland, Finland og Storbritanien. 

En af de ret få kvinder, der er tilmeldt 450-meteren, er Anna-Carin Nordin, svensk langdistance-svømmer, der har svømmet lidt af hvert. En af Anna-Carins helt store præstationer er hendes tur over den engelske kanal i 2010, hvor hun selvfølgelig svømmede de 34 km uden våddragt, for det gør rigtige kanalsvømmere!

Billedet er fra Källsjön i Sverige, december 2011, hvor Anna-Carin træner 25 m bryst.
I snevejr og en vandtemperatur på ca. 5 grader var søen dengang et rigtig godt sted at vænne en krop til kulde. Siden da er vandet i søen blevet så koldt, at der indimellem er is på. Det har nu ikke forhindret Anna-Carin i at svømme 450 meter uden våddragt, og hun har da også tilmeldt sig alle VM i vintersvømnings 4 konkurrence-discipliner: 25 m bryst og 25, 50 og 450 m fri svømning.

Der er himmelvid forskel på vintersvømning og vinterbadning: Vinterbadning er op og i, ofte uden at få ansigtet under, og så ind i saunaen. Det giver et kort kuldechok og en behagelig varme i kroppen bagefter. Ved vintersvømning svømmer man. Bare 25 meters svømning i meget koldt vand kræver tilvænning, for det smertefulde gys man får ved heftig afkøling, er noget både krop og hjerne skal have god tid til at vænne sig til. 

Den 1. januar var vi nogle stykker, der indviede åbent-vand-sæson 2012. Jeg var, på fornuftig vis, iført våddragt, neoprensokker, neoprenhætte, løbetøj under dragten og neopren-halvhandsker. Ved ca. 0:40 på videoen herunder kan du se, hvor stort et chok koldt vand er for en krop, der ikke er vant til koldt vand. Mark Vogel, der havde glemt sin våddragt, er både sej, meget udholdende og kan alt, hvad han sætter sig for at gennemføre. Alligevel er der vist ingen tvivl om, at ved vandtemperatur på ca. 4 grader er hans krop snedig nok til at råbe "Lad mig komme væk!" Os i våddragt kunne nøjes med at fryse hænder, ansigt og fødder, men polocrawl og rygsvømning med hænderne over vandet giver jo også en slags fremdrift. Kønt var det ikke – men det var godt nok sjovt!

Skulle dette indlæg have inspireret dig til at prøve vintersvømning så HUSK, at det IKKE er risikofrit at svømme i så koldt vand, afkøling/hypotermi er livsfarligt. Svøm aldrig-aldrig-aldrig alene, og væn din krop langsomt til det kolde vand, det kan tage uger eller måneder. Har du hjerte- eller kredsløbproblemer, bør du overveje det meget, meget grundigt og være ekstra forsigtig og tålmodig med tilvænningen, hvis du absolut ikke kan undvære at skulle prøve.
Mere om koldt vand her.

I dag er det den 22. december 2011 og det er vintersolhverv. Det bedste ved sådan en mørk, tung vinterdag er, at fra nu af går det fremad. Jaja, januar kan være lang og trist, men man kan jo altid bruge den mørke tid på at raffinere og vedligeholde teknik og udholdenhed i et lunt indendørs bassin.    

I dagens anledning gik jeg forbi Øresund omkring middagstid. "Min" kyst vender mod øst-syd-øst, så jeg kom da lige til at gruble lidt over, hvorfor himlen mon var temmelig lyserød mod syd-øst på det tidspunkt. Er svenskerne gået helt amok med at lyse julen og vinteren op? Er Barsebäck aldrig holdt helt op med at stråle? Er solen slet ikke stået op endnu? Hvis den ikke er, hvordan kan den så nå at gå ned igen mod vest om lidt? 

Jeg tog et par billeder af præcis det vand, jeg savner allermest at kunne springe i om vinteren. Først et billede mod syd. Med Tuborg Havn, Svanemølle-bugten og nordsiden af Nordhavn. Den vej svømmer jeg ikke så tit, men vil jeg bare svømme en lille tur, smutter jeg af og til ned omkring Hellerup Havn. Jeg er en enkelt gang svømmet ind på Svanemøllestranden og retur. Det er en noget trafikeret rute, så på turen mødte vi en del sejlbåde, motorbåde, vandski, robåde og kajakker. 

Kigger man lige ud fra kysten på "min" lille strand ved Bengtasvej i Hellerup, er det let at forestille sig, at man skuer stik øst, men det gør man faktisk ikke. Stranden vender mod øst-sydøst, så selvom man tror det er Sverige, så ER det altså Middelgrundsfortet, der ligger forrest. Man kan også se Barsebäck og den svenske vestkyst, men de er næsten fire gange så langt væk som Middelgrundsfortet. Jeg har endnu kun ladet mig transportere ud på Middelgrundsfortet af en båd, men en dag … en dag er der måske en, der vil være min følgebåd, så jeg kan prøve at svømme derover? Der er godt 5 km fra Hellerup til Middelgrundsfortet, så hvis du også synes, det lyder som en sjov svømmetur eller kender en, der har lyst til at sejle med derover, så skriv eller ring eller telepater: Jeg er med!  

Vender man blikket mod nord, rejser Barsebäck sig stadig i horisonten, men ellers er det svensk vestkyst, der slumrer på den anden side af sundet. Det er muligvis Hveen, man får et glimt af i det fjerne, men ellers er det svensk vestkyst, der er derude. Så langt væk, at på dage som denne næsten forsvinder Sverige næsten i disen.   

Sådan kan man jo spilde sin tid på at studere og gruble over ting, der bare er. Altimens skal man måske huske at glæde sig over at bo så tæt på svømbart vand. Nåja, det er måske lidt flot at kalde 4-5 grader koldt vand for svømbart, men det kan trods alt besvømmes i en stor del af året.

Min plan er stadig at arrangere en eller anden form for svøm-ud-start søndag den 6. maj og en svømme-sørgedag søndag den 30. september. Den 6. maj indvier vi sæsonen, mens man den 30. september som regel må  begynde at indse, at svømning udendørs er for koldt. Det bliver et sted i Storkøbenhavn, men hvor og hvordan er endnu uvist.  

Jeg elsker at svømme med håndplader og pull buoy: Jeg svømmer hurtigere med håndplader og slipper for at bruge benene. Det lyder jo dejligt, men der er ting, du bør være opmærksom på, inden du inddrager håndplader i din træning.   

I elite-svømme-verdenen er der nogenlunde enighed om, at træning med håndplader kan øge styrken i triceps og skulder. Men – at få noget ud af træning med håndplader kræver en sikker crawl-teknik. Ved problemer med rotation, glid eller med at holde ben og underkrop højt nok oppe, kan håndplader gøre mere skade end gavn. Og selv hvis træning med håndplader ikke gør direkte skade, kan den bremse de tekniske fremskridt, du ønsker dig. 

Træning med håndplader øger risikoen for skulderskader, især hvis du svømmer "ikke-skuldervenlig" crawl. Træning med håndplader øger belastningen af skuldrene, der selv ved små fejl-bevægelser kan begynde at gøre ondt. Gør din skulder ondt på "den dårlige måde", så smid håndpladerne og arbejd med din teknik.      

Skader er én ting, men mangel på tekniske fremskridt er heller ikke sjovt. Ved sikker crawl-teknik er krop og ben tæt på vandoverfladen, der er god rotation i overkroppen og et let glid før trækket starter. Træning med håndplader kan være rigtig god træning, hvis du kan svømme roligt, afslappet og glidende crawl uden at blive forpustet. Lad være med at spilde din træning med en masse svømning med håndplader og pull buoy, hvis du ikke har en sikker crawl-teknik. Selvom både våddragt og pull buoy hjælper dig med at holde ben og overkrop oppe, så lærer de dig ikke at inddrage mave- og rygmuskler i din svømning, og så får du aldrig rigtig fat i det med rotation og glid. Mere om pull buoys en anden gang, læs eventuelt mere om at bruge benene.

De fleste håndplader har stropper om både fingre og håndled. Uden stropper omkring håndleddet taber du håndpladen, hvis du trækker skævt = et både godt og konstruktivt signal til dig om, hvor og hvordan du kan forbedre dit træk og dermed din crawlteknik. Med stropper om håndleddet bliver håndpladen siddende, selvom du trækker skævt, og skæve træk er hverken gode for tempo eller skuldre.

Moralen er altså: Pil håndledsstropperne af, inden du tager håndpladerne i brug. Uden håndledsstropper taber du sikkert håndpladerne et par gange i starten, men det kan lære dig at trække mere kraftfuldt og lige og så mindsker det din risiko for skulderskader.

På billedet herunder har Therese Gunni lånt mine yndlings-håndplader: Den rigtige størrelse til både mig og hende, fingerstrop med plads til to fingre, ingen håndledsstrop. 

Vær sikker på, at du kan svømme med håndplader uden pull buoy og uden at få ondt i skulderen, før du går over til at svømme med pull buoy OG håndplader. 

Synes du ikke crawl føles afslappende og behageligt, kan du prøve fingerpaddles i stedet – uden pull buoy. Fingerpaddles kan give dig en god fornemmelse af, hvordan du får mest mulig vandmodstand på din hånd under trækket, men belaster ikke dine skuldre så meget, som håndplader gør. 

Update, 12.12.2011:
Jeg glemte at skrive, at træning med håndplader ikke bør overdrives. Svøm a-l-t-i-d mange flere meter uden håndplader end med. Træning med håndplader er sjovt og kan være en god afveksling i dit træningsprogram … men der er ingen garanti for, at træning med håndplader får dig til at svømme hurtigere uden hjælpemidler.   

Med en lang vintersæson forude og alt for lang tid til, at vi skal ud i det fri igen, gælder det om finde nogle sjove måder at træne indendørs på.  

Jeg har fx svømmet Pac-Man i dag … og det var sjovt. Det er det nu altid, for Pac-Man ER sjovt, selvom Pac-Man måske ikke er noget, der normalt forbindes med svømning. Men jo, Pac-Man kan svømmes og det er rigtig god træning, især når du træner med svømmere, der er hurtigere eller langsommere end dig. 

Til Pac-Man har du brug for: 
1. Et synligt ur eller en på kanten med et (stop)ur 
2. God plads i bassinet 

Pac-Man for 2 er særlig herligt hvis I har en bane for jer selv, hvor I kan svømme i hver sin side af banen. Med lidt regnefærdigheder og rutine kan Pac-Man også svømmes på et hold, der træner sammen, men så skal I have mindst to baner at træne på, så dem der æder, og dem der prøver at undgå at blive ædt, svømmer på hver sin bane. 

Har I hverken ur eller træner med stopur så aftal, hvor mange meters forspring den, der risikerer at blive ædt, skal have, for at Pac-Man bliver sjovt og tilpas krævende for begge. Alles mål er at slå først ind, og fair play er sjovest (-;

Pac-Man kan svømmes på mange måder. Uanset hvad I finder på at svømme, er det sjovest, hvis I kender hinandens tider og udfordrer hinanden på en retfærdig (og helst krævende!) måde. Det lyder simpelt, men det er s-j-o-v-t! Her er et par forslag:  

Sprint-Pac-Man: 
Dette forslag til Sprint-Pac-Man er beregnet ud fra, at du kan svømme 50 meter sprint/max på 40 sekunder, din svømmemakker tager 50 sekunder om det. Har I andre tider, regner I selvfølgelig bare om, men den hurtigste svømmer er den, der æder (= indhenter), den langsomste den, der skal undgå at blive ædt (= blive indhentet):   

8 x 50 m, 1 max, 1 løs.
Starttid: 2.30 pr 100 meter, dvs. at I maxer en 50-meter, tjekker tiden – og hvem der kom først!! – og bader/svømmer løst den næste 50 meter.  

Og her kommer så Pac-Man-reglen: Hvis din svømmemakker starter på 00, starter du på 10, dvs. 10 sekunder efter. DIT mål er selvfølgelig at indhente – din svømmemakkers at undgå at blive indhentet. Hvem slår først ind?

Udholdenheds-Pac-Man:  
3 x 400 meter, progressivt 1-3
Hvis du plejer at svømme 20 sekunder langsommere end din svømmemakker på en 400 meter, starter din makker 20 sekunder efter dig. I har selvfølgelig samme mål: At slå først ind 2 eller 3 gange. 3 x 400 progressivt (dvs. med faldende tid), kræver altid god disponering af kræfterne. Svømmer du progressivt OG Pac-Man gælder det ikke kun om at komme først på den første 400-meter, det gælder om at disponere, så du kommer først HVER gang! Juster evt. tidsforskellen undervejs, I skal jo helst have samme ansigtsfarve bagefter  

350/400
Du kan svømme 350 meter på 5.50, din svømmemakker kan svømme 400 meter på 5.50. I starter samtidig, og så gælder det selvfølgelig om, at du når at svømme 350 meter, før du bliver indhentet. Denne Pac-Man er bedst på kortbane og kræver lidt regneri, før I finder den rigtige distance. Måske er 300/350 det rigtige for jer eller 750/800, det afhænger af, hvornår din svømmemakker burde have indhentet dig 50 meter. Træner I på langbane kan I evt. starte i hver sin ende.  

Forfølgelses-svøm
Svømmer du og din svømmemakker lige hurtigt, er det ret let at svømme om kamp på nærmest enhver distance. For at få lidt variaion i jeres konkurrence ( – og undgå at skulle diskutere, hvem der skal ligge forrest!), så prøv forfølgelsessvøm: I starter samtidig i hver sin ende af bassinet – og så gælder det om at indhente den anden.    

Svøm godt!  

Vil du med ud i det fri i maj 2012?

Et uheld satte desværre en stopper for mine svømmeture i det fri i juni 2011. Jeg kunne først svømme igen i oktober, og går egentlig rundt og er lidt tøsefornærmet over, at vandet i det fri er så koldt på den tid af året. Jeg føler mig snydt for dejlige oplevelser og glææææder mig til den udendørs svømmesæson i 2012. Som et lille barn glæder sig til juleaften – og lidt til, for svømning i det fri er jo en laaang sæson. 5 måneder. Mindst! 

Der ligger stadig en lang vinter og spærrer vejen, men set med de lyse briller på er der kun godt 5 måneder til svøm-ud-i-det-fri-sæson 2012 går i gang. Lige pludselig har det været jul og så bliver det påske og det åbne vand, man går forbi, er stadig så koldt, at det kun kan bruges til lynbadning, for ansigtet fryser og nakken stivner i vintervand. Skarp vintersol får fristende mørkeblåt vand til at blinke og glitre, så det ikke er til at forstå, at man ikke bare kan hoppe i og svømme en tur til Skovshoved … eller hvor det nu er, man gerne vil svømme hen.

Men så en dag – så står vi der jo. I en lidt lav, men forårsklar sol, frysende og spændte. De mest forfrosne af os med løbetøj under våddragten og med sokker og handsker og hætter og hvad vi ellers har støvet op af neoprenbeskyttelse mod kulden. De mere barske kan nøjes med våddragt og en smal rynke i panden. Og så ligger det bare der, vandet, og venter på os. Og selvom det er hvinenede koldt, er det næsten lige meget, for det er så vidunderligt at tænke på, at nu går det fremad og om lidt er det sommer og vandet bliver varmere og varmere og i mange måneder vil en svømmetur i det fri være den bedste tid på dagen. 

I Facebook-gruppen Åbent vand – svømmekammerater har vi de seneste dage småsnakket om en opstarts-event i 2012. Ingen kender vandtemperaturen den 1. maj, men måske skal vi springe i, temperaturen desuagtet? Det kan godt være, det ikke bliver til en lang svømmetur, men jeg synes det kunne være sjovt at starte sammen. Det er godt nok de færreste af os, der svømmer i vand under 15 grader, så den rigtige sæson starter måske først omkring 1. juni. Men pyt, der er glæder, man godt kan tillade sig at tage lidt forskud på – og vi skulle jo nødig risikere, at vejrguderne forbarmer sig og varmer vandet op, FØR vi har indledt sæsonen!     

Ventetiden må vi bruge til at finpudse teknikken og holde konditallet oppe. Men lad nu være med at lukke øjnene, når du ligger og forestiller dig, at klorvandet og striben i bunden er skiftet ud med åbne vidder og sol og salt og skrubbeyngel … for lige pludselig er der jo en væg, det godt kan gøre ondt at svømme hovedkuls ind i

Om sæsonopstart af svømning i det fri bliver tirsdag den 1. maj eller søndag den 6., den første søndag i maj, ved jeg ikke. Hvad det bliver, ved jeg heller ikke, men et eller andet sker der. Vil du med? 

Udendørs-sæson 2011 er forbi, i hvert fald for de fleste.

Har du lyst til at få finpudset din crawl-teknik indendørs og har du ikke noget imod at svømme fredag aften, afholder Gentofte Svømmeklub en crawl-teknik-finpudsnings-event i november. 3 november-fredage i Kildeskovshallens kortbanehal i Gentofte med mig på kanten. Vi har kun en halv times vandtid, så konditionstræningen må du finde andre tidspunkter til. Tilmelding på Gentofte Svømmeklubs hjemmeside.

Ses vi?

Carsten Jørgensen var også med ved det sidste store åbent-vand-arrangement i Danmark i sæson 2011: Esrum Open Water. Carsten valgte den længste distance, X-treme, og her er hans beretning fra en kølig svømmetur i meget smukke omgivelser:

Serien af årets Open Water arrangementer 2011 blev lørdag den 10. september afsluttet med Esrum Open Water. Esrum Open Water blev afholdt første gang i 2010, hvor jeg desværre ikke kunne være med.

Esrum Sø er kun Danmarks næststørste sø, men er til gengæld den mest vandrige sø i Danmark. Søen er godt 8 km lang og ca. 3 km på det bredeste sted. På det dybeste sted i søens nordlige ende er der mere end 22 meter til bunden. Esrum Sø er indehaver af en spøjs verdensrekord: Den mest videnskabeligt undersøgte sø i verden Alt dette og meget mere er at læse i det digre værk Esrum Sø til vands og land.

Esrum Sø sætter en spektakulær ramme om arrangementet med Gribskov på vestsiden og Fredensborg Slotspark på østsiden. Der var 3 distancer at vælge imellem på hhv. 925, 1.750 og 3.000 meter. Man krydser kun søen på de to længste ruter. Jeg havde tilmeldt mig X-treme, dvs. den længste distance. Jeg faldt i snak med en lokalkendt, der kunne fortælle, at vandtermometeret ved bøjen i Esrum Sø de seneste dage havde vist 15,6 grader. I arrangørens email dagen før blev der lovet vandtemperatur på 17 grader. Vandet føltes ganske friskt, så mon ikke temperaturen har ligget et sted mellem de 15,6 og 17 grader?

De 2 længste ruter havde start ved kajakklubben i Nødebo. Der herskede en del forvirring om hvor man skulle svømme, og det gjorde det ikke bedre, at stævnespeakeren også virkede tvivlende. Hvor var det nu præcis man skulle svømme for de 2 ruter? Ude på ruten var afmærkningen heller ikke optimal, da bøjerne lå så langt fra hinanden, at de var svære at se. Bedste bud var at svømme efter andre deltagere på samme distance. Det var nu også en lidt tvivlsom løsning, da der i samme heat var flere forskellige farver badehætter. Jeg har ikke deltaget i mange open water arrangementer, men ved Vikinge Svøm 2011 var stævnespeakerens formidling af informationer både lettere at høre og lettere at forstå.

Tilbage til selve svømmeturen: De tre ruter kan ses her, X-treme-ruten, som jeg var tilmeldt, er den gule rute. For lidt over en måned siden svømmede jeg 2.000 meter distancen ved Amager Open Water. Her var mit fokus helt klart at få en så hurtig tid som muligt. På Esrum Sø var formålet primært at få en god oplevelse. Jeg lagde derfor ikke specielt hårdt ud, og tog mig også tid til flere gange at stoppe op og nyde udsigten. Jeg har aldrig oplevet Gribskov fra den vinkel! Efter turen over søen var der vendepunkt ved Kongebroen. Her blev det også tid til et kort ophold for at betragte den smukke bro. Den nuværende Kongebro er anlagt i 1996, men der kan spores en bro helt tilbage til 1723 på stedet. Efter Kongebroen svømmede vi langs østsiden af søbredden til Esrum Sejlklub i Sørup. Jeg kom i mål på 52:02, hvilket jeg er ganske godt tilfreds med, mine små stop undervejs taget i betragtning.

Til trods for min kritik at visse praktiske forhold ved arrangementet, vil jeg til hver en tid deltage igen. Der er helt specielt ved at svømme i søerne fremfor saltvand og Esrum Sø er nogle fantastiske rammer – et smukt arrangement.

Vi ses til Open Water stævnerne i 2012!

Ved Amager Open Water 2011 var Stig Haldan ude på sin første 10 kilometers svømmetur. Modigt gjort, Stig, og godt svømmet! Stig er triatlet, har svømmet Christiansborg Rundt 3 gange og er ikke bleg for at dele sine oplevelser fra en svømmetur, de færreste af os får trænet os op til at gennemføre. Så her er hans historie om 10 kilometers svømning, bogstavelig talt i bølgen blå, for det var blæsevejr på Amager den dag.

Amager Open Water, 10 km. Beretning fra en debutant, Stig Haldan (45 år)
Lørdag den 20. august 2011 deltog jeg i mit første langdistanceløb, Amager Open Water, 10.000m, som i dagens anledning også var DM på distancen. Min beretning fra dagen:

Valgte tidligt check-in og var i startområdet kl. 12.30, dvs. godt 1,5 time før start. Gik lidt omkring og forsøgte at forestille mig svømmeruten omkring Amager Strandpark. Frisk vind fra nordvest, ca. 7-10 sek/m,  spredte skyer, betød, at der var bølger i Lagunebassinet for enden af Jollevej (startområdet for Challenge Copenhagen). Tjekkede DMI for en opdatering af bølger og strømforhold. 2-3 knobs strøm, sydgående.

Var overbevist om, at vi ville svømme mod nord først og dermed svømme i modvind, modstrøm og modbølger de første 1,5 km inden i lagunen, for derefter at have medstrøm og medbølger på den åbne strækning på ca. 2,5 km ude i Øresund. Viste sig at være en korrekt antagelse; den endelige rute blev først meldt ud ca. 15 minutter før start

Lidt overraskende for mig var der ikke lagt bøjemarkering ud på selve ruten. Det var således op til svømmerne selv at navigere rundt om lavvandsområderne i den nordlige del af kanalen og ikke mindst ved Nordmolen og derefter. Forstår at ledelsen i KVIK (den arrangerende klub) mente, at det ville være let at svømme rundt om Amager Strandpark…. Dét kan jeg så oplyse, IKKE er tilfældet. Var dog glad for, at selve Lagunen er "hjemmebane" i min træning, så jeg var i kendt farvand på første del af ruten.

Selve starten gik fint. "Turbosvømmerne" lagde voldsomt ud, og jeg holdt mig pænt i læsiden af feltet og lod mig på ingen måde rive med af den hurtige start. Fandt min egen rytme og holdt fokus på at svømme den direkte linje mod første bro. 

Rundede Nordmolen sammen med to andre svømmede, som jeg valgte at lægge mig på fødder af. Det viste sig at være et uklogt valg. Den første svømmede i retning tæt ind mod stranden, og den anden valgte at svømme længere ud… hmm. Var nu alene med kurs mod "Pynten". Det var virkelig en udfordring, fordi det var rigtig svært at se Pynten, mens jeg svømmede, så jeg måtte stoppe op og strække hals et par gange for at sikre mig, at jeg var på rette kurs. Det var en smule stressende, fordi jeg ikke var forberedt på navigations-problemer efter blot 2 km svømning.

Nåede Pynten og skulle derefter finde molen ved "Anløbskajen". Som det fremgår af kortet fra Challenge Copenhagen, skal der svømmes i en direkte linje og ikke ind langs med kysten. Det vidste jeg på forhånd og havde da også før starten udset mig Marriott-hotellet og kontrol-tårnet i lufthavnen som pejlemærker. Selv om jeg var overbevist om, at jeg var på rette kurs, var det alligevel underligt at svømme i blinde. Det var skyet og med bølger på 25-35 cm er det langt sværere at navigere, end de fleste forestiller sig. Og det var helt umuligt at se molerne, idet de flyder 100% sammen med baggrunden. Der var da også et par uheldige svenskere som svømmede forbi – suk!

Vel rundt om molerne kom jeg igen ind i kanalen og her ventede et kajakpolohold i fuldt sving. De viste sig heldigvis meget hensynsfulde og gav mig plads. Tusind tak. Passerede derefter Lagunebroen og kunne se frem til første pit-stop efter 5.000m, herligt. Det gav fornyet energi.

Selve pit-stoppet forløb fint. Mellemtid på 1 time 25 min. for de første 5 km, helt efter planen. Var på rette kurs mod målet: 10.000m på under 3 timer!

Ud af vandet – op på stranden, fat i min vanddunk og en gel strategisk placeret i en plastikkasse ved mellemtidsmåtten – og derefter retur til anden runde. Det var faktisk rigtig dejligt at komme i gang igen efter blot 1 minuts pause. Svømmede med overskud og en følelse af, at nu går det virkelig fremad. Var ikke længere nervøs, fordi jeg nu vidste, hvad der ventede mig, og vel også fordi jeg for hvert svømmetag kom tættere og tættere på målet. En rigtig dejlig følelse. Ingen midtvejskrise, tværtimod. Svømmede nu helt alene, da langt hovedparter af deltagerne enten svømmede 2.000 m, 5.000 m, var foran mig eller skulle det senere vise sig… havde valgt at stoppe halvvejs pga. af vind, kulde og vanskelige navigationsforhold.

Det lyder underligt, men jeg nød virkelig de næste 3 km. Var 100% i "zonen" og svømmede uden at tænke over det. En dejlig følelse. Løbere kalder det for "runner's high", vi kan vel kalde det for "swimmer's high": Endorfiner udskilles ved hårdt arbejde der påvirker hjernen, så Endorfiner kaldes med rette kroppens egen narkotika Bare herligt.

Nåede vendepunktet mod nord og kunne nu glæde mig til det vanskelige stykke, idet jeg var overbevist om, at jeg nu kunne finde vej. Første rigtige krise kom, da jeg følte, at "Pynten" pludselig var længere og længere væk, selv om jeg svømmede imod den. Lidt diskussion med mig selv.Tilbage til positiv fokus. Fokus på at nyde turen. Og fokus på den lille belønning, der ventede mig ved Pynten i form af endnu en isotonic gel, jeg havde placeret i mit højre ben under dragten.

Rundede Pynten. Gel ned. Fik vinket til et vennepar (strategisk godt placeret) og derefter videre mod målet. Nåede ”Anløbet” i fin form og følte virkelig overskud, lige indtil jeg kom ind i kanalen og igen fik modvind og modstrøm. Jeg følte næsten, at jeg stod stille… Hurtigt tidscheck, kl. var 2.30. OK, jeg kommer ind under 3 timer. Hold fokus på Lagunebroen, du er næsten i mål!

Igennem Lagunebroen og igen var vennerne godt placeret til lige at give det ekstra. Fokus nu rettet mod mål, hvilket gav ekstra energi og glæde, selv om jeg har træt i armene. Endelig kom strandbunden – bare 3 tag til og jeg kunne sætte fødderne på bunden og løbe i mål…! En fantastisk følelse, bare vidunderligt. Træt og glad, men også lidt underligt. Er det virkelig allerede overstået…?

Tid: 2.54.34

Placering: Nummer 9 ud af de 15 der gennemførte. Og nummer 5 i min aldersklasse på 5.000m – master!

Mod nye mål
Eneste mén er en meget træt venstre arm. Det føles som om, jeg har lavet alt for mange armbøjninger. Er allerede nu ved at sætte mig et nyt mål… kunne vel blive 20 km open water eller Challenge Copenhagen.

Erfaringer:
Carbo-loadede som var det et maratonløb. 

Drak rigeligt med vand de sidste 24 timer. Stoppede 2 timer før start (ingen grund til at svømme med vand i maven og tisse i bukserne:) Ca. 200 ml energidrik og en isotonic gel efter 5 km. Endnu en isotonic energigel efter 7 km (havde den i mit højre ben under våddragten, fastholdt af dragten) Svømmede med neoprenhætte, badehætte, vandskyende vat i øret (vist en af de eneste der svømmede med neoprenhætte, klogt valg). Havde smurt nakke, hænder og fødder ind i et tykt lag vaseline. Havde "anti-chaff" cream på kraveben og under armene. Havde svømmet 3 gange om ugen de seneste 2 måneder, samlet set tilbagelagt godt 90 km i åbent vand fordelt på 27 træningspas (svømmer ikke i klorvand om vinteren, bruger rulleski til at vedligeholde formen). Længste tur: 6 km (Charlottenlund – Skovshoved – Bellevue). Standard træningstur: 3-4 km.

Hvad ville jeg gøre anderledes næste gang:

 - Gennemsvømme ruten mindst én gang før, dvs. 5 km

 - Anmode arrangørerne i god tid om at afmærke ruten (kan jo ikke skade at spørge)

 - Anmode arrangørerne om i god tid at sende rutekort ud (et ret banalt krav)

Link til Amager Strandpark. Noget bedre end det på www.openwater.dk – sorry.

—-

Tak for beretning og billeder! Billedet af den gæve 10 km-svømmer og søn har Stig selv leveret. De to billeder af dommere på vand og svømmere på vej mod 5 km pitstop er leveret af Danielle Keller. Læs hendes beretning om en lidt usædvanlig midnatstur i Luleå på Danielles egen hjemmeside.   

UPDATE den 29. august: Christiansborg Rundt bliver ikke forsøgt gentaget i år

—–

Mirakler ser man tilsyneladende ikke så tit. Mon ikke det var i 2009, det var tordenvejr hele vejen rundt om København, imens Christiansborg Rundt blev afviklet i det fineste tørvejr? Vejrguderne var desværre mindre hjælpsomme i nat: Vandmængderne væltede ned fra himlen, kloakkerne løb over og førte coli-bakterier ud i de københavnske kanaler, så den planlagte svømmetur rundt om Christiansborg blev aflyst.

SÅ ærgerligt! 

Heldigvis var såvel arrangør som medier hurtige til at give besked til de mange skuffede (og måske en enkelt eller to lettede) svømmere besked om, at vandmålinger desværre viste, at kanalsvømning i København ikke var tilrådeligt i dag. Sammenlignet med de mange historier om dårlig mave efter at have deltaget i svømmedelen af Challenge Copenhagen i 2010, må beslutningen om at aflyse Christiansborg Rundt i morges absolut betragtes som fornuftig. Uanset hvor kedelig den så end var, beskeden, både for de tilmeldte svømmere og for alle dem, der har arbejdet hårdt for at kunne tilbyde mere end tusind modige mennesker en svømmetur i de københavnske kanaler.

Christiansborg Rundt er gennemført 5 gange før. I 2006, dvs. første gang der skulle svømmes rundt om danske politikere på weekendarbejde, blev arrangementet udsat en uge på grund af for mange alger i vandet. Alger breder sig typisk i varme sommer-perioder, så dengang var køligere vejr i ugen efter nok grunden til, at deltagerne kunne tage turen i vand med en acceptabel vandkvalitet en uge senere end planlagt. 

Vi må jo nok se i øjnene, at arrangementet er vokset gevaldigt siden 2006, så det kræver mange flere ressourcer at flytte Christiansborg Rundt nu, end det gjorde i 2006. Det er da også uafklaret, om vi får et "rigtigt" Christiansborg Rundt 2011. 

Om der bliver et Christiansborg Rundt 2011 på en ny dato? Gode vejrprognoser vil formentlig være med til at afgøre, om svaret bliver ja eller nej, så kryds fingre for bedre vejr end det vi oplevede i København i nat. Måske hjælper det at tilbyde hjælp før, under eller efter afvikling af et af årets bedste ow-arrangementer. Dansk Svømmeunion har lovet at give besked, når beslutningen er taget. 

Carsten Jørgensens beretning om og billeder fra hans 2000-meter ved Amager Open Water 2011 – godt gået, Carsten, og tak for din beretning! Carsten går ind for sikker svømning og har en svømmetorpedo til træningsbrug. Hans torpedo er købt i en tysk internetbutik, og er af samme type som danske kystlivreddere bruger til redning.    

Carsten skriver:
I 2010 deltog jeg i mit første open water arrangement til Christiansborg Rundt. Normalt er jeg ikke et konkurrencemenneske, men jeg var meget utilfreds med min sluttid på 39:05 og besluttede kort tid efter, at det ville jeg gøre bedre i 2011. Vinteren gik med masser af teknik og udholdenhedstræning og første test i år var Roskilde Viking Svøm i slutningen af juni. Her blev tiden 43:11 hvilket var en forbedring på 11 sekunder pr 100 meter i forhold til Christiansborg Rundt. Henover sommeren har jeg svømmet med USG og fået rigtig mange open water kilometer i armene. Amager Open Water var tænkt som test her kort tid før Christiansborg Rundt. Og det gik over al forventning. Der var 2 heats, og jeg startede i det andet. Jeg lagde hårdt ud, men var i stand til at holde hele vejen hjem. Tiden vender jeg tilbage til.

Amager Open Water 2011 svømmes på tre distancer, 2.000, 5.000 og 10.000 meter. Heraf danner de to længste distancer også rammen for DM. Ved de olympiske lege næste år i London er 10 km open water svømning med på det officielle program for første gang, men jeg er ikke klar over, om Danmark har nogle potentielle deltagere. Modsat de officielle FINA regler er det tilladt for deltagerne på 5.000 og 10.000 meter at svømme med våddragt. Sidste år blev DM i 10 km afholdt i forbindelse med Christiansborg Rundt, og jeg tænker at den lave gennemførelsesprocent skyldtes vandtemperaturen på 16 grader. I år til AOW er vandtemperaturen også 16 grader, hvilket nok er lige lovligt friskt til at svømme 10.000 meter. Deltagerne på 5.000 og 10.000 er startet samtidig og kan frit vælge, om de svømmer de 5.000 eller 10.000 meter. Alle skal dog op efter 5.000 til en mellemtid og vistnok også et kort check af om alt er ok. Godt at se, at sikkerheden er i højsædet. Før starten på 2.000 meter, når jeg lige at se hurtigste mandlige deltager runde de 5.000 meter i en tid godt 5 minutter under en time. Puha, det er hurtigt. Hvis jeg hørte rigtigt blev Nicklas Luplau hhv. Mathilde Riis Sørensen danske mestre på 10.000 meter. Tiderne fik jeg ikke fat i.

Amager Open Water i 2000 meters klassen bliver afholdt med start fra stranden. Det er første gang jeg prøver denne starttype, og jeg står lidt og forsøger at vurdere, hvor det vil være strategisk bedst at stille sig. Jeg vælger en position mod højre, da første bøje ligger i den retning. Banen er en trekantsbane, som skal gennemsvømmes en gang. Efter en hurtig nedtælling skydes løbet i gang. Deltagerne kaster sig i vandet, og ret hurtigt kommer der spredning på feltet. Den første del af ruten går fra Jollerampen og til Kilometerbroen. Der er pæn modstrøm, og da jeg vender ved bøjen, føler jeg mig allerede godt træt, men lige før mig vender to andre deltager. De svømmer marginalt hurtigere end mig, men jeg hænger på så godt jeg kan i deres slipstrøm. Anden del af ruten er således fra Kilometerbroen til Lagunebroen, hvor der ligger en bøje omkring 50 meter efter Lagunebroen. På denne strækning er der virkelig god medstrøm, og det booster motivationen, da jeg overhale flere fra det forrige heat. På omkring 1.200 meter har jeg altså indhentet 10 minutter til svømmere i forrige heat. Jeg må dog opgive at følge med de 2 andre, som jeg har ligget på ”ben” af. Da jeg vender ved sidste bøje, kan jeg mærke mælkesyren i armene. Og så er der ovenikøbet stærk modstrøm de sidste ca. 500 meter til mål. Jeg graver dybt og finder nye svømmekræfter frem, som jeg ikke vidste fandtes. Kort før mål henter jeg flere fra første heat, og jeg begynder at tro på en god tid. Vi er to som kommer op af vandet samtidig, men jeg får løbet de 2-3 meter hen til målstregen hurtigst, mens jeg tænker, at jeg vil have så god en placering som overhovedet muligt.

Min hustru er med som tilskuer og fotograf, men da jeg har annonceret en forventet sluttid på ca. 35 minutter, får hun ikke taget nogle billeder af slutspurten. Tiden ender nemlig på 30:12. Nu gælder det bare om at give den fuld skrue til Christiansborg Rundt næste weekend.

Svøm sikkert derude.

Carsten Jørgensen

Kære svøm-ud-entusiaster.

Jeg har desværre ikke kunnet deltage i årets danske ow-arrangementer. Jeg havde ellers både trænet og glædet mig til at deltage i en stor del af alle de gode ow-tilbud, Dansk SvømmeUnion igennem de senere år har igangsat. Allermest havde jeg glædet mig til at gennemføre mit livs første 10 km på åbent vand, enten i Silkeborg og/eller på Amager, men nej … Jeg krydser fingre for, jeg er klar igen næste år!

Er det ikke en skam, der ikke står noget om alle sommerens spændende svøm-ud-begivenheder her på SwimOut.dk? Godt nok har 2011 servereret en lige lovlig fugtig sommer, men det er stadig både spændende, sjovt og sejt at svømme nedad en å, over en fjord, gennem en sø, rundt om et slot … ud i det fri! 

Har du svøm-ud-oplevelser, du vil dele med os andre her på SwimOut.dk? Billeder, stikord, historier … hvadsomhelst vil blive modtaget med glæde og så vidt muligt viderebragt på SwimOut. Du kan enten skrive selv eller fortælle via mail eller telefon, og så skriver jeg. Du bestemmer, om dit navn skal nævnes eller ej.  

Skriv til mig på kontakt@swimout.dk eller ring på 2720 1876, så finder vi ud af, hvordan du kan dele dine oplevelser med andre her på SwimOut. 

Svøm godt, derude  - og sikkert!

SwimOut.dk v. Ellen Garne  

Kære alle.

Der er stille på SwimOut for tiden, fordi jeg tirsdag den 21. juni skvattede på min cykel. Jeg slog mig desværre så meget at jeg stadig, 6 dage efter uheldet, ligger på Rigshospitalets ortopædkirurgiske afdeling (av!).

Derfor var jeg ikke med ved Vikingesvøm i går (øv!), og der går nok noget tid, før jeg kan svømme igen. 

Svøm godt og sikkert derude!   

Ellen 

Den 26. juni 2011 afholder Dansk Svømmeunion og Roskilde Svømning Vikingesvøm i Roskilde. Ruten er på ca. 2.5 km og går fra idylliske Vigen Strandpark nord for Roskilde til Vikingeskibshavnen i syd. Tilmelding senest den 23. juni.

Man kommer ret meget ud på det åbne og kan måske godt føle sig en lille smule alene, når man ligger derude midt på fjorden, men vandet i fjorden er lunt og der er ikke særlig dybt – og så er der jo alle de andre svømmere og bøjerne og livreddere i både og på boards. Selvom fjorden er forholdsvis lav, kan man dog ikke se bunden, da sigtbarheden i vandet ikke er specielt høj. 

Vikingesvøm er et praktisk kursus i navigation i det fri. Det eneste, der rigtig er at svømme efter, er tårnet på Roskilde Domkirke. Vikingsskibshavnen ligger, så vidt jeg husker, lige til venstre for domkirketårnet, når man kommer fra Vigen, men da man først kan se havneindsejlingen ret sent, er det domkirketårnet, der er pejlemærket på det meste af svømmeturen. Når man har fundet havnemundingen, svømmer man ind i bunden af havnen, hvor der er modtagelseskomite på havnebroen over til Vikingsskibsmuseet og måske, måske ikke, kø for at komme op ad trappen til det forjættede tørre.  

Deltagerne får ved indtjekning udleveret en pose til tøj og taske. Hvis du afleverer din pose det rigtige sted i Vigen Strandpark, bliver den kørt over på den anden side, så du har dine ting, når du kommer i land. Skal du tilbage efter din bil ved Vigen, er arrangøren formentlig behjælpelig med transport. 

Der er ikke badefaciliteter ved Vikingeskibsmuseet, så det er, som ved så mange andre åbent-vand-arrangementer, ikke svært at skelne deltagere fra tilskuere, heller ikke når deltagerne har smidt våddragterne efter veloverstået svømmetur: Alle deltagere har nemlig den attraktive, men også lidt særprægede SwimOut-frisure. SwimOut-frisuren er karakteristisk og letgenkendelig på sit lidt skæve look. Ved særlige lejligheder kan man se en SwimOut-frisure garneret med resterne af en vandmand eller, ved ganske, ganske særlige lejligheder, suppleret af et stykke tang i panden. 

Det er ved at være sæson for svaneunger. Svømmer du et sted, hvor der bor svaner, er det en rigtig god ide ikke at komme for tæt på hverken reder eller unger. Når ungerne kommer med ud på vandet, er det med at holde god afstand, en forsvarsberedt svanemor- eller far er ikke til at spøge med.

Heldigvis er svaner så store, at de er forholdsvis lette at se. Jeg har dog været lige ved at sætte hånden på en svane en dag, der var skumtoppe på bølgerne. Enten havde svanen gemt sig i en bølgedal eller også forvekslede jeg den med en skumtop. Heldigvis var svanen alene og det var udenfor ynglesæsonen, så den var komplet ligeglad med, at jeg kom tossende lige ved siden af den.  

Sjove historier om, hvad man kan møde i naturen andre steder i verden, finder du i de amerikanske masterssvømmeres åbne OW-forum. Den person, der har startet tråden Open water wild life, skriver, at hvis man bliver overfaldet af en svane, når man er ude at svømme, så skal man rulle om på ryggen og sparke den i brystet. Endnu et godt argument for at være fortrolig med at rulle om på ryggen.

UPDATE: Så er resultatlisten for Randers Open Water 2011 her.

Til glæde for alle svømmeentusiaster tager Dansk Svømmeunion den 18. juni 2011 hul på en sand perlerække af åbent-vand-arrangementer. Første perle på snoren er Randers Open Water, som svømmeunionen arrangerer i samarbejde med Randers Gymnastiske Forening, Neptun, og Randers Freja Atletik & Triathlon.

Randers Open Water har to udfordringer på programmet: Den lange på 5.4 km og og Den Korte på 1.2 km. Begge distancer slutter ved Plænen ved Randers Regnskov. Der er præmier i 3 klasser for hhv. kvinder og mænd: Unge (født 1971 eller senere), seniorer (født 1950-71) og veteraner (født 1950 eller tidligere).

Træningen i Gudenåen har været i gang længe, men du kan lige netop nå at melde dig til. Tilmeldingsfristen udløber lige om lidt, nemlig fredag den 10. juni. Tilmelding foregår hos Dansk Svømmeunion.  

Det er 4. gang, der afholdes Randers Open Water, jeg var med de 3 første gange. Du kan læse mere om mine ture ned ad Gudenåen i 2009 og 2010.   

Og så lige et billede fra 2010, hvor jeg fik lokket mine 3 søstre med på en svømmetur ned ad Gudenåen:

Svømning er en individuel sportsgren, men den bør altid udføres sammen med andre, både indendørs og udendørs. Selv raske, unge svømmere kan få et ildebefindende, og så er det bedst at være to eller flere. Så følg baderådene og svøm aldrig alene!

Det optimale er en svømmemakker med samme ønsker og evner med hensyn til tempo, tid, sted, intensitet og svømmerute som en selv. Men livet er ikke altid optimalt. 

Hvis du ikke har nogen at svømme med, kan du starte med at spørge dem, du kender. Du kan også melde dig på et svømme- eller trihold, der har fokus på svømning i åbent vand. Ikke kun for at blive bedre til at svømme, også for at møde nogen at svømme med. I Københavnsområdet tilbydes der undervisning i svømning i det fri i bla. Gentofte Svømmeklub og i U.S.G. Du kan også melde dig ind i facebook-gruppen Åbent vand- svømmekammerater, måske kan du møde nogen at svømme med der. Svømmer du i en gruppe, er det det sikreste, at I holder øje med hinanden 2 og 2, evt. 3 sammen.  

Er du så heldig at finde en svømmemakker, der gerne vil svømme på samme tidspunkt og på samme sted som dig, skal du være endnu mere svært heldig, hvis vedkommende også svømmer i præcis samme tempo som dig. Det er selvfølgelig bedst, hvis I svømmer bare nogenlunde lige hurtigt, men selvom der er forskel på jeres tempo, kan I godt få noget ud af at følges ad.

Svømmer I samme tempo, så øv jer i at ligge "på ben" af hinanden, i at overhale, at svømme tæt og at svømme ind i hinanden, især når I sprinter.   

Den, der svømmer hurtigst er selvfølgelig den, der svømmer med torpedoen, da den tager en lille smule af farten. Ikke meget, men dog lidt. Til gengæld får den af jer, der svømmer med torpedoen, lidt gratis styrketræning. Den, der svømmer langsomst, kan tage svømmefødder / finner / zoomers på. Er det ikke nok, kan den hurtigste af jer øve sig i vendinger ved at svømme i volter, dvs. svømme et stykke foran, vende om, enten på stedet eller i en bue, svømme tilbage forbi svømmemakkeren, vende om, overhale, svømme et stykke forud, vende om etc. Eller den hurtigste kan lave intervaltræning ved fx. at svømme 50-100 tag med fuld gas og så puste ud, imens han/hun venter på den langsomste af jer.  

Det vigtige er, at I holder øje med hinanden. Hvis I trækker vejret til hver sin side, så placer jer, så I ser på hinanden, og ikke væk fra hinanden, når I svømmer side om side. At kunne holde øje med andre i en gruppe er i øvrigt endnu en grund til at træne i at rulle om på ryggen, da det giver mulighed for at orientere sig bagud uden at tabe for meget fart.

Nordsjælland er fuld at søer. Buresø er ikke nogen stor sø, men dejlig at svømme i. Bemærk, at der ligesom i andre søer kan forekomme alger, især i varmt, stille vejr.  

Det bedste sted at gå i Buresø er ved badebroen i den sydøstlige ende af søen. Biler og cykler kan stilles på parkeringspladsen (P), der ligger på hjørnet af Klokkekildevej og Skovvej. Mellem parkeringspladsen og badebroen, godt gemt bag nogle buske, er et par toiletter. Jeg er ikke sikker på, de er blevet gjort rene i år …! Ellers består faciliteterne i søens sydøstlige hjørne af græsplæne, grillplads, en lille sandstrand og en badebro.

Så vidt jeg forstår, er en del af jorden omkring søen privatejet, så man må ikke gå i land hvor som helst, dvs. man skal gå i og ud af søen i enderne. Udover badegæsterne ved badebroen mødte vi nogle fisk, en jolle med lystfiskere, en enkelt kajak og en vandhund. Ingen motorbåde og ingen kajak-kaniner.  

Vandet føltes rent og smagte kun ganske lidt af skovbund. Ifølge de flinke folk, vi mødte i søens nordvestlige ende, er Buresø en af Danmarks reneste søer. Det tror jeg på.

Vandet i Buresø var i dag (3. juni 2011) markant varmere end Furesøens 14 grader i går. Måske var det fordi solen skinnede og lufttemperaturen var et stykke over 20, men det var årets første ikke-kolde svømmetur, det føltes som mindst 17 grader.  

Buresø er aflang og ikke mere end 3-400 meter bred, så selvom man ligger ude midt i søen, føles det trygt at svømme der. Fra badebroen i sydøst (den røde klat på kortet foroven) til et lille landgangssted med en gynge ud over vandet i nordvest (det røde X) og retur er der godt 3.5 km – loeberute.dk siger 1.78 km hver vej.

Vi svømmede ud i modbølger og modvind og havde derfor en let og behagelig hjemtur i medbølger og medvind. Husk at vende om i tide, hvis vinden vender den anden vej, når du er der. Der kan godt være langt hjem i modvind. 

Svømmetorpedoen var selvfølgelig med!

♪♪♫♪ Flyv fugl, flyv, over Furesøens vove ♪♫♫

Kan man ikke flyve, må man svømme, og det er heldigvis rigtig dejligt at svømme i Furesøen. Furesøen ligger og putter sig i Nordsjælland imellem Holte, Virum, Farum og Værløse. Furesøen er Nordsjællands største sø og er med sine godt 37 meter på det dybeste sted Danmarks dybeste sø. Furesøen er grøn, i solskin ser vandet nærmest nistret ud. I varmt og solrigt vejr kan der være problemer med alger.

Man kan svømme mange steder i Furesøen, dette indlæg handler om at svømme omkring Furesøbadet og Furesø Marina i Furesøens vestlige ende. Hvis du ikke har været der, skulle du unde dig selv en tur derud. 

Furesøbadet byder på en stor græsplæne og en lille, kunstig anlagt strand med en fin badebro at gå i vandet fra. Badebroen må være en slags flydebro, for er man mange på badebroen på én gang, kan man godt få våde fødder, når broen giver efter.

I badesæsonen er der ud for badebroen udlagt en række med seks små orange bøjer (cirka omkring den aflange røde plet på billedet). Er du ikke helt tryg ved at svømme væk fra bredden, er bøje-rækken et både udmærket og ret trygt sted at øve sig i at svømme uden stregen i bassinbunden. Som instruktør kan man fra broen overskue og have nogenlunde kontakt med sine svømmere, hvis de holder sig omkring bøjerækken. 

Derudover ligger der en hvid bøje cirka øst for bøjerækken, som jeg ikke ved hvad betyder, og to orange bøjer hhv. nord og vest-nordvest for badebroen, sådan cirka i nærheden af de to røde pletter på kortet. De to fjerne bøjer udgør sammen med en af de andre bøjer en trekantbane på ca. 500 meter. (Hvis du tilfældigvis lige sidder og ved, hvilken af bøjerne omkring badebroen, der er det 3. hjørne i 500-meter-banen, er jeg lutter øren.)

Der er gode parkeringsfaciliteter, fine toiletter, bad med koldt vand samt en kiosk, hvor man udover snacks vist kan købe poletter til varmt vand i bruseren. I godt vejr og i sommersæsonen kan der være trængsel over det hele. Læs mere om åbningstider på Furesø kommunes hjemmeside. I sæsonen holder de øje med vandtemperaturen.

Hold godt øje med kajakkerne, især i forårssæsonen, hvor de nye kaniner springer ud, for de har rigeligt at gøre med at holde styr på sig selv og deres kajakker. Hold også godt øje med Bådfartens turbåde, der lægger til ved marinaen. Bådfarten ankommer sydfra og afsejler mod nordøst (modsat på hjemturen), så hvis du holder dig til trekantbanen og den nord-nordvestlige side af badebroen, skulle du ikke komme i karambolage med dem.

Svøm godt – og husk torpedoen!

Opdateret 1. juni 2011 kl. 15 efter samtale med Mikael Olsen, inspektør ved Furesøbadet (- der vist mener, jeg bør have mine skolepenge tilbage i geografi …). Furesøen ligger i 3 kommuner: Furesø, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk. Furesøbadet ligger i Furesø kommune, og der er ikke konstateret alger ved søbadet i år.  

Giftige, blågrønne alger er desværre et problem i de danske farvande og søer, primært i juli og august og især i perioder med stille, varmt vejr. 

Alger flytter sig med vind og strøm, og det er derfor svært at forudsige, hvornår og hvor de forekommer. Vær derfor altid opmærksom på, om der er alger i det vand, du har tænkt dig at svømme i. Hold øje med skilte, der fraråder badning. Koncentrationen er som regel højst inde ved bredden, kig efter skum og "film" på vandet. Hvis du ikke kan se dine fødder, når du står i vand til knæene, bør du være forsigtig med at bade. 

Læs evt. Miljøstyrelsens gode råd om badning og alger.

Ved Furesøbadet var der kortvarigt badning frarådes-skilte oppe i går, 31. maj 2011, men det var kun mens målingerne stod på. Der er ikke konstateret algeproblemer i år, så man kan trygt bade. I sommersæsonen kan du følge med i Furesø kommunes målinger af badevandskvaliteten.

Ifølge afdelingen for Natur og Miljø i Rudersdal Kommune "opfører Furesøen sig underligt" dette forår, dvs. at der allerede i slutningen af maj er konstateret blågrønne alger i Rudersdal-enden af Furesøen. I går, den 31. maj 2011, skulle der derfor være stillet badning frarådes-skilte op. Følg evt. med i kommunens aktuelle målinger. 

I Lyngby-Taarbæk kommune har Teknik og Miljø endnu ikke konstateret så mange alger, at de fraråder badning i den syd-østlige del af søen, der ligger i Lyngby-Taarbæk kommune. Algeforekomst i denne del af søen vil blive rapporteret på kommunens hjemmeside under nyheder. 

At svømme SOM en torpedo er et mål for mange. At svømme MED en torpedo burde være et mål for alle. Det er både sikkert og trygt at have en svømmetorpedo med, når du svømmer ud i det fri. Uanset om du er instruktør, lige har vovet dig ud i det fri eller du er en rutineret åbent-vand-svømmer.

Det er meget, meget at let svømme med en torpedo: Put remmen om skulder eller mave, så følger torpedoen med, når du svømmer. 

Der findes flere typer redningstorpedoer på markedet (søg evt. på rescue tube). Erik Bech, kystlivredningschef i Trygfonden, anbefaler torpedoer med metalspænde, de er mere driftsikre og holdbare end torpedoer med plastikspænde.

De torpedoer, der er vist her på SwimOut, er leveret af forskellige producenter, men er af samme type, som dem Trygfondens kystlivreddere bruger. Læs mere om brug af svømmetorpedo. 

Vil du gerne prøve kræfter med at svømme i havet? Så kom og svøm med i Øresund!

Den 28. juni kl. 17-19 afholder Gentofte Svømmeklub, i samarbejde med Dansk Svømmeunion og Gentofte Kommune, Kom og svøm med i Øresund.

Der vil blive lagt bøjer ud med en bane på ca. 500 meter. Du er velkommen til at svømme ruten flere gange. Der er hverken tidtagning eller resultatliste, men vi stiller et stort ur op på stranden. Så kan du selv tage tid på din præstation, hvis du gerne vil vide, hvor lang tid du tager om at svømme 500 meter i det fri.

Deltagerne vil blive sendt af sted i heat på ca. 10 med et par minutters mellemrum. Alle deltagere skal svømme venstre om bøjerne. Dvs. at du hele tiden har bøjerne på din venstre side, når du svømmer fremad. Vis hensyn, når du overhaler andre deltagere eller bliver overhalet af andre.

Arrangementet foregår ved Palo-plænen i den sydlige ende af Charlottenlund Strandpark (omkring den den røde plet på kortet). 

Kom og svøm med i Øresund er afslutningen på Kom og crawl med-projektet, hvor kommunens borgere i maj og juni har kunnet få undervisning i crawl i Kildeskovshallen.

Det er IKKE en forudsætning, at du har deltaget i Kom og crawl med for at deltage i Kom og svøm med i Øresund. Du behøver heller ikke bo i Gentofte kommune. 

Kom og crawl med-instruktørerne vil være til stede, og der vil være livreddere på stranden og på rednings-boards i vandet.

Er du utryg ved at svømme ud på det dybe, har vi et begrænset antal svømmetorpedoer til udlån. En svømmetorpedo har en strop, du kan have om skulderen, når du svømmer. Torpedoen er let og generer ikke, den ligger bare lige bag dig, når du svømmer.  

Vi anbefaler meget, at alle deltagere bruger våddragt. En våddragt holder dig varm og den bærer dig oppe. Gentofte svømmeklub har et begrænset antal våddragter til udlån. Der vil være mulighed for at leje eller købe en svømmevåddragt, samt få råd og vejledning af rutinerede havsvømmere. Reserver evt. en udlejningsvåddragt på forhånd hos www.vandsportogtriatlon.dk.

Selvom der er livreddere og instruktører både til lands og til vands, foregår Kom og svøm med i Øresund på eget ansvar. Tilmeld dig kun, hvis du har de nødvendige svømme-færdigheder, dvs. at du kan svømme min. 500 meter i en svømmehal.

Registrering fra klokken 16.30. Tilmelding foregår via Gentofte Svømmeklubs hjemmeside. Det koster 100 kroner at deltage. Du behøver ikke være medlem af svømmeklubben for at deltage, men du er nødt til at oprette en profil på gentofteswim.dk for at kunne tilmelde dig. 

Kunne du tænke dig at få dine crawl-færdigheder pudset af, inden du kaster dig i hav, sø eller fjord til sommer? Sammen med Klara Leth underviser jeg 4 torsdage i maj-juni 2011 i Gentofte Svømmeklub. Undervisningen foregår i Kildeskovshallens langbanebassin kl. 21-22, mødetid 20.45. Holdet er oprettet med meget kort varsel, så skynd dig at melde dig til, så du kan være med fra den første gang.  

Tilmelding og mere information på Gentofte Svømmeklubs hjemmeside.  

Lad jer ikke skræmme af, at der står at der er plads til 50. Vi har hele langbanebassinet til rådighed, og hvis vi bliver mange, sætter vi flere instruktører på. 

NBNBNB: Vi har haft lidt problemer med tilmeldingsmodulet, men de skulle være løst nu. Brug linket for at komme direkte til tilmeldingen.

Jeg bliver tit spurgt om, hvordan man omregner en bassin-tid til en udendørstid. En gang for alle: Det kan man ikke. Der er så mange faktorer blandet ind i det regnskab, at det er umuligt at regne ud:

- Strøm
- Vind 
- Luft- og vandtemperatur
- Svømmestil
- Kropsposition i vandet
- Navigationsevner 
- Våddragt eller ej
- Våddragtens kvalitet og pasform
- Om man ligger forrest eller "på ben"
- Hvor tryg / utryg man er ved at svømme i det fri
- Erfaring med at svømme udendørs
- Kondition (steady state-tempo, samt hvor længe det kan opretholdes)
- Mental evne til at fastholde høj frekvens / fast rytme over lange stræk
- Hvor præcist den udendørs strækning er målt op 
- Sikkert noget mere

Flere af punkterne lapper over, men kort sagt, så er det ikke bare svært, men umuligt at lave en teoretisk omregning fra indendørs til udendørs svømmetider. Man kan ikke engang regne med, at fordi man svømmer hurtigere end sin makker indendørs, så gør man det nok også udendørs. Ved udendørs events svømmer jeg fx. ofte hurtigere end nogle (især unge) svømmere, der indendørs svømmer både halve og hele minutter hurtigere end jeg på både 4, 8 og 1500 meter. 

Jo lettere ruten er, jo bedre overensstemmelse er der mellem bassintider og ow-tider. Christiansborg Rundt er, fra et navigationssynspunkt, ret let, og da ruten heller ikke er så lang som så mange andre åbent-vand-ruter (kun 2000 m), kan man måske lidt lettere gætte sig til en tid på Christiansborg Rundt, end man kan på øvrige ow-events.

Så nu prøver jeg alligevel at regne indendørs tider om til udendørs. Selvom man ikke kan. Husk lige, at det kan man faktisk ikke  

Omregningerne forudsætter, naturligvis, at man ikke lader sig distrahere af brandmænd, forfalder til småsnak med tilskuerne eller de øvrige deltagere undervejs, farer vild på ruten eller nyder udsigten for meget. Kort sagt, at man holder hovedet i vandet og tonser derudaf, som om man var i gang med sit livs indendørs 1500 meter, som i dagens anledning så lige er forlænget med 500 meter. Så kan man muligvis, men også kun muligvis, holde en gennemsnitsfart pr 100 meter, der ligger 3-5-7 sekunder over ens indendørs 1500 m pacetider (= samlet tid på 1500 m divideret med 15). Dvs. 1500 meter-tid gange 1.33 + 60-140 sekunder. Det er den optimistiske regnemodel.

Er man urutineret udendørs kan man i stedet vælge den pessimistiske model og gange sin samlede tid på en indendørs 1500-meter med 1.5 og derved få en slags grov-estimat for, hvad man kan måske kan svømme de 2 km rundt om Christiansborg på. De fleste ender nok et sted imellem de to måder at regne på.  

De totalt uofficielle og meget omtrentlige regnemetoder er jeg kommet frem til ved at regne på mine egne samt to af Danmarks absolut bedste udendørs-svømmeres tider: 

På en indendørs 1500 meter kan jeg holde ca. 1.20 / 1.22  på hhv. kort og langbane (samlet  hhv. 19.55 og 20.33). Christiansborg Rundt svømmer jeg som regel på 28-29 minutter, dvs. 1.24-1.27 pr 100 meter (i våddragt). Lige bortset fra 2010, hvor jeg var totalt i topform og samtidig temmelig heldigt kunne ligge på ben af en gruppe unge elitesvømmere, og derfor med en sluttid på 27.09 holdt under 1.22 pr 100 meter … men det sker nok ikke igen. 

Kigger jeg lidt ud over min egen næsetip, kunne Danmarks bedste, kvindelige åbent-vand-svømmer, Mathilde Riis Sørensen fra West Swim, i 2010 svømme rundt om Christiansborg på 24 minutter, dvs. 1.12 pr 100 meter (i våddragt). Samme år svømmede hun 1500 fri på hhv. kort- og langbane på 16.38 / 17.06, hvilket kan omregnes til pacetider på henholdsvis 1.06 og 1.08 pr 100 meter.     

På herresiden vandt Nicklas Luplau, også fra West Swim, Christiansborg Rundt 2010 med 22.38 (1.08 pr 100 m). Samme år svømmede han 15.40 / 16.14 på hhv. kort og langbane, dvs. han holdt 1.03 / 1.05 pr 100 m.   

Ved Amager Open Water 2010 svømmede både Mathilde og Nicklas 5 km på godt 1 time (uden våddragt), hvilket giver dem en gennemsnitshastighed lige under 1.13 pr 100 m.  

Mathilde og Nicklas kan altså holde en gennemsnitshastighed på Christiansborg Rundt (med våddragt), der ligger 3-4 sekunder pr 100 meter fra deres indendørs 1500-meter pacetider (uden våddragt). Ved Amager Open Water kan de på 5 km uden våddragt holde et tempo, der ligger hhv. 5 og 7 sekunder fra deres indendørs pacetider. 

Og hvad kan DU så bruge det til? Ikke ret meget i grunden. For Mathilde og Nicklas er begge utroligt rutinerede udendørs, og de er både mere udholdende og mere vedholdende end de fleste. De har svømmet både Christiansborg Rundt og 5 km på Amager adskillige gange, og er altså både fortrolige med de omtalte ruter samt med at svømme udendørs i det hele taget.

Så – medmindre du svømmer med en gps, der holder dig informeret om din hastighed, kræver det erfaring at vide, hvor hurtigt lige præcis du kan svømme en mere eller mindre specifik udendørs strækning. Der findes ingen hurtig omregningsfaktor fra indendørs til udendørs, desværre. Der er ikke andet for end at komme i gang og få noget erfaring …     

Jeg har forsøgsvis lagt nogle Google-annoncer her på siden. Jeg håber ikke, I synes, de er alt for irriterende!

Jeg har ikke direkte indflydelse på hvilke annoncer, der bliver vist, så de firmaer, der annoncerer i den lyse, midterste spalte, er der ikke på anbefaling fra mig. De annoncer, der bliver vist, har relation til den tekst, der står på siden. Det kan umiddelbart være svært at gennemskue, hvorfor der reklameres for Panodil ved indlægget om Bastrup Sø, men det er måske fordi jeg skriver at ferskvand svider i øjnene. 

Det er nok ikke alverden, jeg kommer til at tjene på de annoncer, men det kan måske dække mine udgifter til de tekniske dele af siden. Jeg må selvfølgelig ikke opfordre jer til at klikke uhæmmet på reklamerne, men ser I en reklame for noget, der kunne have interesse, må I da meget gerne klikke jer videre og på den måde støtte SwimOut.dk

Skulle nogen være interesseret i at reklamere målrettet her på SwimOut, er man meget velkommen til at kontakte mig. 

Inspireret af en kommentar fra Jørgen Rasmussen, Ganløse Tri-Center, om udlægning af bøjer, har jeg været på søndagstur i det nordsjællandske. Det var bestemt køreturen værd, hold da op, hvor er der dejligt i og omkring Bastrup Sø!

Bastrup Sø ligger nogle kilometer vest for Farum. Vi var i bil og parkerede på parkerings-pladsen ved Bastrup Ruin (det røde P på billedet) og gik i vandet ved den røde plet. Der er INGEN faciliteter, så husk at tage alt dit skrald med og tag hensyn til naturen og naboerne.   

Der var lagt fire bøjer ud, som skulle ligge i to trekant-baner, den ene ca. 750 meter lang. Vi kunne se tre bøjer vest for det sted, vi gik i, og en bøje øst for. Vi kunne ikke rigtig regne ud, hvordan bøjerne og banerne hang sammen, så vi rundede dem alle fire. Så var min svømmemakker træt og gik i land, jeg nuppede lige et par ture mere ud om den nærmeste bøje.

Der var ikke meget strand at vade ud ved, men blød søbund med bevoksning og sten. På grund af en forventet vandtemperatur på omkring 14 grader havde jeg sokker på, og så er det næsten lige meget, hvad man træder på, men min sokkeløse svømmemakker peb lidt over bunden. Kan man ikke lide at gå på bunden, må man jo bare smide sig i en fart og svømme i stedet for at gå! Heldigvis blev det hurtigt dybt, og så kan det jo være lige meget, hvordan bunden er.  

Søvand er som regel mørkt og ret ugennemsigtigt, i gråvejr kan det virke næsten sort, så man skal ikke forvente den helt store udsigt under vandet. Trods ringe sigtbarhed virkede vandet rent, det smagte af skovbund, præcis som søvand plejer at smage. 

Da man alligevel ikke kan se ret meget under vandet i en sø, er det ligegyldigt, om man har mørke eller lyse briller på. I solskin er det fint med tonede briller, evt. med spejlglas. Vi svømmede i gråvejr, så jeg svømmede med briller med klare glas. Ferskvand svider lidt i øjnene, så det gælder om at have tætte briller på, når man svømmer i ferskvand.     

Udsigt var der til gengæld masser af OVER vandet. Det er den rene landmands-idyl, derude i Bastrup, stille og smukt og grønt, og da det var ret stille vejr i dag, var der næsten ingen bølger. Det var altså virkelig, virkelig dejligt. 

Som i alle danske søer kan der være algeproblemer om sommeren. Allerød Kommune laver vandmålinger i sommersæsonen og holder øje med såvel alger som indholdet af colibakterier. 

Ganløse Tri-Center følger godt med, så kig evt. på deres hjemmeside, inden du kaster dig i Bastrup Sø. Ifølge Jørgen Rasmussen kan man i princippet svømme i hele søen, men man bør holde respektfuld afstand til fiskere, siv og beboelse.   

PS:
Hvad man gør med bilnøglen, mens man svømmer? Den putter man i en vandtæt pose, som man svømmer med på ryggen, under våddragten.

UPDATE 22. maj 2011: Nu har jeg endelig fattet det med trekantbanerne. Tror jeg nok. De to midterste bøjer udgør de to af hjørnerne i begge trekanter. Den vestlige bøje, som man kan se til højre i det fjerne, når man står på land nedenfor parkeringspladsen ved ruinen, er tredje hjørne i den ene trekant. Så er der den 4 bøje, den ligger mod øst. Man kan ikke se den fra land ved parkeringspladsen, men den ligger til venstre i søen, når man står ved ruinen. Den udgør tredje hjørne i den anden trekant.

UPDATE 31. maj 2011: Parker venligst civiliseret og tag hensyn til beboerne! På grund af parkeringskaos og anden tumult omkring søen bliver bøjerne fjernet igen efter Tri på Tyren den 5. juni, og man bedes finde andre steder at træne. Sådan skriver de på Dansk Triathlonsforbunds hjemmeside. Det er godt nok ærgerligt. 

Crawlben og bensvømning er et ømt punkt for mange, der lærer at svømme crawl som voksne. Nogen kommer ingen vegne, andre svømmer baglæns, når de ikke bruger armene. Og hvis målet alligevel er at svømme i våddragt, hvor man næsten ikke behøver bruge benene, hvorfor skal man så overhovedet besvære sig med at svømme ben?  

Det skal man fordi benbevægelsen dels er med til at løfte underkroppen op i vandet, dels hjælper kroppen med at holde balancen i vandet. Så hvis du vil have flowfornemmelse, når du svømmer crawl, så giv benene en chance til træning. 3-500 meter ben i et træningspas på 3-4000 meter er en passende dosis. 

Hvis du synes det er svært at lære at svømme gode crawlben, så prøv at fokusere på:

1. At få bevægelsen til at starte i hoften

2. At holde vristen strakt  

Ad. 1: Når gode svømmere svømmer crawlben kan det godt se ud som om bevægelsen foregår med underbenet. Man når benet tilsyneladende bøjer i knæet ved hvert spark handler det om, at bevægelsen i underbenene er forsinkede i forhold til lårene, fordi underben og fødder skal bevæge sig længere gennem vandet og fordi et afslappet knæ bøjer på grund af vandmodstanden. Prøver du at svømme crawlben med underbenene kommer du ingen steder. Så få fat i lår- og sædemuskler og vær så afslappet som muligt i knæene. Dvs. bøj dem ikke med vilje, lad vandmodstanden om at bestemme, hvor og hvornår knæene skal bøjes. Når du træner crawlben, så skal dine lårmuskler brænde, både undervejs og bagefter, ellers har du ikke fat i de rigtige muskler.  

Se godt på hende her – og bemærk hvordan bevægelsen kommer helt oppe fra hoften, så det er lårene, der "trækker" bevægelsen. I slowmotion til sidst kan man faktisk se, hvordan hendes lårmuskler arbejder:   

Ad. 2 Kig på din fod. Stræk vristen. Ligner foden en spids balletfod eller er vinklen mellem skinneben og fodens overside ikke meget mere end 90 grader? Hvis du ikke kan strække din vrist, når du er på land, så kan du nok heller ikke i vand.  

Hvis din vrist er meget ufleksibel kan du prøve at strække den mere fleksibel: Sid på en stol og placer oversiden af dine tæer på gulvet, dvs. så tæerne er bøjet om og vender bagud. Stræk vristen ved at presse den ned mod gulvet. Du kan også strække vristen når/hvis du strækker lårmusklen ved, stående, at strække din fod bagud og op til numsen. Tag fat i foden ude ved tæerne i stedet for at holde i vristen (bedst uden sko) – så strækker du både vrist og lår. Stræk vristen så tit, du kan komme til det. Hav tålmodighed, det tager tid.  

2, 4- eller 6 beat benspark? 
Man kan svømme crawl med 2, 4 eller 6 benspark pr armcyklus – og nok også en blanding. Hvad der passer til den enkelte svømmer afhænger af kropsbygning, styrke i benene, benenes flydeevne, svømmerens temperament og sikkert også nogle flere ting. 

2-beat benspark (1 benspark pr armtag): At svømme crawl med 2 benspark pr armcyklus =1 bentag pr armtag kan lyde besnærende, hvis man hader at svømme ben. Er du ny i crawlfaget er det dog ikke nødvendigvis det bedste valg, da 2-beat kick kræver god flydeevne i benene og en god, glidende fremdrift for at fungere. Mange rutinerede svømmere bruger 2-beat benspark når de "driver", dvs. for eksempel når de svømmer ud efter et træningspas eller glider et par baner mellem to hårde serier. Når jeg prøver at svømme hurtigt med 2-beat benspark synes jeg, jeg kommer til at ligge og hugge med kroppen, men det er jo ikke sikkert, alle gør det.   

4-beat benspark (2 benspark pr armtag): En god rytme for mange. Hverken for meget eller for lidt.  

6-beat benspark (3 benspark pr armtag, som i videoen ovenfor): For dem med gode ben. Næsten alle sprintere og andre svømmere, der sprinter, bruger 6-beat benspark, da det giver ekstra fremdrift. Ved 6-beat benspark bruger man forholdsmæssig meget energi på bensparket. Selvom et benspark er kraftigt, giver det mindre fremdrift end armene, så over lange strækninger kan det, for mange svømmere, være en fordel at spare lidt på energien og gå over til 2 eller 4 benspark pr armcyklus, når der skal svømmes langt.  

Har du:

 - Tunge løbeben? 

 - 0 fedt omkring lår og hofter?

 - Elendig flydeevne?

-  Er du i gang med at lære at svømme crawl og kæmper
   du med ben, der helst vil bo på bunden af bassinet? 

-  Er din pull buoy din bedste ven i lange crawl-serier? 

Måske skal du prøve at træne med et par neoprenbukser. De løfter lår og hofter på en mere naturlig måde end en pull buoy.

Læs mere her.

Os, der haft med små børn at gøre, har fået ørerne tudet fulde med, at spædbørn afgiver meget kulde fra hovedet, og hvor vigtigt det derfor er at holde små børns hoveder varme. Selvom hovedet udgør en forholdsvis mindre del af kropsoverfladen hos voksne end hos småbørn, så sker der stadig en meget stor varmeafgivelse fra hoved/isse hos voksne. Det betyder en del, når man stikker hovedet ned i køligt vand. 

Hvornår vand opleves som køligt er nok individuelt, men badevand under 16 grader oplever jeg som køligt. Derfor tyr jeg til neoprenhætte forår og efterår, men med en almindelig badehætte trukket ud over. Det er lidt irriterende, at det er nødvendigt med en ekstra badehætte. Dels ser det ikke særlig fikst ud, dels burde det være nok med en neoprenhætte, da den er varm nok i sig selv. 

Jeg har prøvet to forskellige neoprenhætter og kigget på mange flere, både på nettet og i virkeligheden, og udover at de fleste er sorte og derfor både kedelige at se på og svære at få øje på, er de tilsyneladende skåret over nogenlunde samme læst. Dvs. efter min smag går de ikke langt nok ned, hverken i nakken eller i panden.

Både pande og nakke er meget kuldefølsomme, i hvert fald hos mig, og det er altså irriterende at være nødt til at gå op længe før kroppen er træt, fordi man er ved at få forfrysninger i nakken og i panden.

Den måde, neoprenhætterne er skåret på, har sikkert noget at gøre med, at man skal kunne bøje nakken frit og der skal være plads til kæmpe-tri-briller i ansigtet. Men altså. Bare én lille centimeter neopren mere i nakken og i panden ville være dejligt, tak.  

Det hjælper lidt at trække en almindelig badehætte ud over neoprenhætten, da den kan trækkes længere ned i pande og nakke – men sådan en varmer jo ikke nær så meget som en neoprenhætte. Fordi en almindelig badehætte sidder strammere til i kanten, hjælper den også med at forhindre koldt vand i at løbe ind og ud af ørerne, hvilket er et absolut plus, når vandet er koldt. En tredje grund til at svømme med en almindelig badehætte udenpå neoprenhætten er, at neoprenhætter sjældent optræder i stærke farver – og man bør jo a-l-t-i-d svømme med en badehætte i en synlig farve, når man svømmer i det fri, så de øvrige vandtrafikanter kan få øje på en.  

I en svømmehal er det kun et spørgsmål om ikke at lade tankerne flyve alt for langt, hvis man vil holde styr på, hvor langt man svømmer. Det er noget sværere at beregne en svømmedistance i det fri og langt mere upræcist, man svømmer jo sjældent i en lige linje.

En dag bliver det nok muligt at købe en lillebitte vandtæt GPS, der kan sættes fast i en svømmebrille-elastik, og som ikke lader sig slå ud af at ryge en tur under vandet, hvis man skulle få lyst til at svømme rygsvømning. De findes muligvis allerede, men indtil de bliver allemandseje, er den letteste måde at beregne længden af en svømmetur at bruge en af de mange ruteopmålere på nettet. Et gammeldags kort, en bil med triptæller eller en cykel med en cykelcomputer vil også, på nogle ruter, kunne give et fingerpeg om, hvor langt der er fra et punkt til et andet.

Der er som nævnt masser af ruteopmålere på nettet. Jeg bruger Løberute.dk, der er ligeglad med, om ruten ligger i vand eller på land. Man behøver ikke være logget ind for at måle en rute op. Jeg svømmer ofte på strækningen mellem Charlottenlund Søbad og Skovshoved Havn, dvs. parallelt med Kystvejen, så jeg bruger Google Maps streetview til at finde pejlepunkter, der kan ses fra vandet.

Husk altid at svømme efter vind og vejr, også selvom du har besluttet hjemmefra, at du vil svømme en bestemt distance / rute. Vend derfor om i god tid, hvis du svømmer ud i medstrøm og/eller medvind, og turen hjemad derfor kommer til at foregå i modstrøm og/eller modvind. Vend evt. din rute om, så du svømmer ud i modstrøm / modvind og hjem i medstrøm/medvind. 

Svøm godt!

Nu skulle det være ganske vist: Udendørs-sæsonen nærmer sig med hastige skridt. Det mener de i hvert fald på Tri-på Tyrens hjemmeside.

Så glæder vi os bare til at høre, at vand-temperaturen i Bastrup Sø i Nordsjælland lige bliver en lille smule mere human og at bøjerne er lagt ud

Opdateret maj 2012

Med skarp aprilsol fra en skyfri himmel begynder det at trække lidt i våddragten. Men hvornår kan man egentlig svømme i Danmark, hvor varmt skal vandet være?  

Billedet her er fra den 27. marts 2011. Vandet var 3-4 grader, så selvom jeg havde sokker på, kom jeg kun i til knæene. Den 1. januar 2012 svømmede jeg godt 100 meter ved 4 grader, men der havde jeg også en svømmemakker med.  

Hvor meget kulde og hvor meget neopren man er parat til at udsætte sig selv for, er selvfølgelig individuelt. Standardudstyr, dvs. 2-3 mm våddragt + en badehætte, fungerer for mig ved vandtemperaturer på 16-20 grader. Under 16 skal der mere neopren til, over 20 vil jeg helst undvære våddragten.

I koldt vand er ekstra neopren (hætte, sokker, handsker + evt. en tykkere våddragt) en god ting. Løbebluse og løbetights eller skiundertøj under våddragten og store svømme-briller værner også mod kulden. Uanset hvor godt du klæder dig på, så vær altid ekstra forsigtig, hvis du svømmer i koldt vand.

Hypotermi (nedkøling af kroppen) kommer snigende og kan være livstruende. Klæd dig på efter temperaturen. Svømmer du i koldt eller køligt vand, så tal jævnligt med din svømmemakker. Svøm ind med det samme, hvis en af jer fryser meget, bliver uklar/taler snøvlet, sætter tempoet ned, ryster eller får smerter i led eller mave.

Min mening om vandtemperaturer:  

4-6 grader 
Helt vildt koldt. Al krop, der ikke er dækket af neopren, skriger Gå op NU. Kroppen gyser, når det kolde vand glider ind under våddragten, men med sokker, hætte, vanter, skiundertøj og en våddragt, der sidder helt tæt til, kan man holde kroppen varm i længere tid, end hænder og ansigt bryder sig om. Der findes hårdføre vinterbadere, der kan svømme 500 meter uden våddragt, men selv i våddragt er det så koldt, at det er svært at overtale sig selv til at blive i vandet. Gang på bunden og svømning på ryggen med hænderne over vandet er en måde at komme fremad på.

7-9 grader
Stadig meget, meget koldt. Ansigt, nakke og hænder får dig lynhurtigt overtalt til at gå i stedet for at svømme, for det gør ondt at have hænder, ansigt, kæbe og fødder i vandet. Det kan let tage 10 minutter før hænderne holder op med at gøre ondt, men rigtig rart bliver det aldrig. De første 5-10 minutter er det godt med små pauser, hvor hænder og ansigt får lov at være over vandet, dvs. enten gang eller svømning på ryggen med hænderne over vandet. Den 26. april 2012 var jeg i en 9 grader varm (kold) Nakskov Fjord i næsten en time i våddragt, hætte, sokker og skiundertøj. Kroppen havde det fint, men køligt, men bagefter var mine hænder så kolde, at jeg ikke selv kunne tage våddragten af og mine fødder føltes som et par smertefulde, stive pæle, når jeg gik.

10-11 grader
Vandet begynder at ligne noget, man kan svømme i, men jeg nægter stadig at gå i uden sokker og neoprenhætte. Stærk vilje kan overtale krop og ansigt til 20-30-40 minutter i vandet, men det tager lang tid for hænderne at vænne sig til det, og de har det med ikke rigtig at virke i op til en halv time efter, man går op af vandet. Så sats ikke for meget på at kunne udføre finmekanik lige efter …    

12-13 grader 
Koldt, men dejligt. Våddragt, sokker og neoprenhætte er stadig et must, men t-shirt/skiundertøj kan godt undværes. Det tager tid for hænder og ansigt at vænne sig til kulden, det holder aldrig op med at føles koldt, men efter ca. 10 minutter begynder friskheden at overdøve ubehaget ved at svømme i koldt vand.  

14-15 grader 
Det er koldt at få ansigt, hænder og fødder i vandet, men en krop i våddragt vænner sig hurtigt til kulden. I en almindelig 2-3 mm svømmevåddragt og med sokker på kan jeg svømme en god halv time, især hvis solen står højt på himlen. Det tager stadig lidt tid før hænder og ansigt vænner sig til kulden.   

16-17 grader: 
"Frisk" temperatur. Iført 2-3 mm svømmevåddragt med badetøj under og 2 stk. almindelige badehætter kan jeg holde varmen i 1-1½ time, hvis pulsen er oppe og kroppen i gang. Bagefter kan det tage lidt tid at få varme i hænder og fødder, hvis jeg har svømmet en time eller mere. Hyggesvømning kræver ekstra påklædning. 

18-19 grader 
Perfekt vandtemperatur til svømning med 2-3 mm våddragt og 1 stk. almindelig badehætte. Heldigvis den typiske vandtemperatur i Øresund i juni-august.  

Over 20 grader 
I solskin får jeg det hurtigt for varmt i heldragt, i hvert fald når tempoet er højt. Hyggesvømning er dejligt, både med og uden våddragt.    

Kulde er en tilvænningssag, både mentalt og fysisk, så jeg kan klare koldere vand om efteråret end om foråret. Min udendørs sæson starter derfor sjældent rigtigt før vandet nærmer sig 14 grader. I 2010 var Øresund dog så længe om at blive varmt, at jeg var i nogle gange i juni måned ved ca. 14 grader. Iført svømmevåddragt og to badehætter blev det dog ikke til mere end 500-800 meter ad gangen. Min sæson 2010 endte i slutningen af september, da vandet var nede omkring 13 grader og solen ikke varmede ret meget mere. Brrrrr. I Danmark bliver søer, åer og fjorde som regel hurtigere varme end havet, så hold øjne og ører åbne i maj og juni, måske nærmer vandtemperaturen sig noget, man kan få sig selv til at dykke ned i.  

Vandtemperatur er nu ikke den eneste faktor. Jeg har (for 10 år og mere end 10 kilo siden, fedt varmer  …) svømmet halve timer uden våddragt i norske fjorde, der ikke var mere end 12-14 grader. Det kunne kun lade sig gøre midt på dagen og i stærk sol. Står solen højt på en skyfri himmel, giver den varme i vandoverfladen og i de øverste 30-40 centimeter vand. Dvs. at bagsiden af kroppen er varm, mens hænder og underarme bliver kolde, når man svømmer crawl. Svøm evt. på ryggen indimellem for at varme forsiden af kroppen.

Den bedste måde at gå i koldt vand på, er at glide på ryggen, vandret ud fra en bro eller en båd. Vent med at putte ansigtet under vand, til du har vænnet dig lidt til kulden. Svøm evt. på ryggen i starten. Hovedspring i koldt vand ser kækt ud, men kan være en virkelig kold fornøjelse og et rimelig stort chok for kroppen. Går man i fra kysten, kan man godt miste modet, når vandet når op omkring lårene.   

Jeg tror (men ved ikke med sikkerhed) at svømning i koldt vand sætter gang i endorfin-produktionen. I hvert fald er både jeg selv og andre enormt glade, ja næsten euforiske efter en svømmetur ved 8-10-12 grader. Enjoy

Er du vild med at svømme i havet – men mangler lidt rutine? Så er USGs sommerhold Havsvømning, tri-/distancetræning måske noget for dig. 

Holdet henvender sig til dig, der gerne vil udfordres på længere svømmeture i det fri. 
For at deltage skal du være en habil crawl-svømmer, dvs. at du i et bassin skal kunne svømme 300 meter crawl på maksimalt 6 minutter. Der er mulighed for at låne våddragt. 

Træningen foregår omkring København, primært i og omkring Amager Strandpark. 

Hvis der er interesse for det blandt deltagerne, arrangerer holdet i fællesskab en langdistancesvømning i Øresund: muligvis Saltholm-Malmö, Hven-Rungsted eller Charlottenlund-Middelgrundsfortet. Af sikkerhedsgrunde svømmes hele ruten i samlet gruppe, hvorfor alle deltagere skal kunne holde et minimumstempo på ca. 20 min/km ekskl. pauser. Det forventes, at deltagerne i dette langdistancearrangement træner mere end den ugentlige træning på sommerholdet.

Læs mere om USGs undervisning i havsvømning her.

OBS: Der er ikke flere ledige pladser på dette hold, men der er ledige pladser på et par af USG's øvrige udendørs-hold.

Uanset om du bare hyggesvømmer i det fri, eller du svømmer konkurrencer med trængsel omkring starten, er det godt at være fortrolig med at rulle om på ryggen i vandet. At rulle om på ryggen kan fx. bruges, hvis du bliver træt og har brug for en pause, hvis du skal vente på din svømmemakker, har fået slået svømmebrillerne skæve af en nærgående konkurrent eller bare har fået vand i brillerne. Når du først har lært det, er det både lettere og hurtigere at rulle om på ryggen og rette på svømmebrillerne, end at rette dem mens du ligger på maven eller står lodret og træder vande. 

Er du en meget rutineret svømmer, synes du sikkert, at rulle-om-på-ryggen er let. Svømmer du kun bryst-svømning, eller har du lært at svømme crawl i en sen alder, er det en god ide at træne rulle-om-på-ryggen jævnligt, både indendørs og udendørs: Rul om på ryggen og lig stille og slap af et par øjeblikke, og rul så tilbage på maven igen. Når ud er fortrolig med at rulle om på ryggen, kan du øve dig i at tage dine svømmebriller af og på, sådan som Sophie gør på billedet herunder. Bevæg dine ben, hvis de synker, eller hvis du ikke vil gå helt i stå imens.   

UPDATE 3. juni 2011: Tilo melding til Kom og svøm med i Øresund den 28. juni er nu tilgængelig på Gentofte Svømmeklubs hjemmeside

Vil du gerne lære eller være bedre til  at svømme crawl? Prøve kræfter med at svømme i det fri? Så Kom og crawl  med! 

Kom og crawl med foregår 6 tirsdage i Kildeskovshallen i Gentofte, første gang den 17. maj, og afsluttes med et arrangement i Charlottenlund Strandpark den 28. juni, hvor du kan afprøve dine nye færdigheder i Øresund. 

Gentofte Kommune er af kulturministeret udnævnt til breddeidrætskommune. Sammen med de lokale idrætsforeninger afholder kommunen derfor en række kom-og-vær-med-arrangementer, hvor fokus er mere bevægelse i hverdagen til alle. Kom og crawl med er blevet til i et  samarbejde mellem Gentofte Kommune og Gentofte Svømmeklub.  

Ved Kom og crawl med vil der blive undervist i crawl på 3-4 niveauer, afhængigt af de forudsætninger, deltagerne kommer med. Du skal ikke kunne svømme crawl for at være med, men du skal selvfølgelig have lyst til at lære det. Alle instruktører (heriblandt mig) kommer fra Gentofte Svømmeklub. Undervisningen foregår i Kildeskovshallen, hvor der vil blive lejlighed til at prøve at svømme i våddragt.

Nøjagtig tid og sted for arrangementet den 28. juni vil blive annonceret senere. Der vil blive udlagt bøjer og evt. opstillet et ur, så du kan tage tid på din præstation, hvis du skulle have lyst til det. Der vil være et begrænset antal våddragter til udlån, samt mulighed for at leje eller købe en rigtig svømmevåddragt   

Tilmelding foregår via Gentofte Kommunes hjemmeside. Man kan tilmelde sig en, flere eller alle dage. Det koster 30 kroner pr gang. Der er et begrænset antal pladser.    

En svømmevåddragt skal sidde tæt uden at snære. Det betyder, at hvis din våddragt passer dig godt, så er den lidt besværlig at få på.

En våddragt er lettest at få på hvis:

 - Du har god tid
 - Både krop og våddragt er tør   

Er du stresset eller har du fugtig hud, er der ingenting der glider. Er din hud tør og er du rolig og afslappet, glider det hele meget lettere.  

Den helt store kunst er at få en stram våddragt på uden at lave negle-mærker i neoprenen. Neopren holder ikke til hvad som helst, især ikke den tynde, glatte slags, der normalt bruges til svømmevåddragter. Du kan roligt regne med, at jo tyndere din dragt er, jo mindre robust er den. Så øv dig i at tage den på uden at flå og rive i den. Og brug fingrene, ikke neglene, når du tager fat i dragten.  

Jeg synes, det går mest smertefrit, når jeg sørger for at tage min våddragt på i 6 etaper, som hver især gøres helt færdige, før jeg fortsætter til næste etape:

1. Underben
2. Lår
3. Bagdel/hofter
4. Ærmer
5. Skuldre/overkrop/hals
6. Lynlås

Dvs. dragten skal op om begge underben, før du fortsætter til lårene. Den skal helt op i skridtet, før du begynder at trække den op over hoften, og helt op i armhulerne, før du trækker den op over skuldrene. Øv dig derhjemme, og giv dig god tid, indtil du har fundet en måde, som passer dig og som er skånsom for din dragt.

Skub skulderbladene sammen, når lynlåsen skal lukkes. Eksperimenter evt. med vinklen på lukkeflappen, så flappen generer dig mindst muligt på halsen, når du svømmer.  

Har du svært ved at få dragten op over foden, så tag en plastikpose på foden.

Tag altid fat i neoprenen med fingrene uden at sætte neglene i. Og sørg for at trække dragten helt op over hver "krops-etape", før du fortsætter til næste etape.
 

Skub neoprenen i stedet for at trække i den, når du kan komme af sted med det. 
 

Når dragten skal op over din numse, kan det være en fordel at sætte en hånd eller to ind bag lynlåsen. På den måde kan dragten nærmest løftes op over hoften, og du slipper for at rive og flå i neoprenen.

Og når den skal af igen, så gør du bare som ham her: 

Vær ALTID forsigtig, når du tager din dragt af og på, så holder den længere.