Medmindre du har en følgebåd med dig, bør du altid svømme langs kysten.

Hvis det pludseligt bliver dårligt vejr, hvis du eller din svømmemakker får et ildebefindende eller I kommer ud for andre vanskeligheder, er det godt at være tæt på kysten. Så kan I hurtigt komme i sikkerhed og evt. tilkalde hjælp. Der er ingen grund til at svømme langt ud, især ikke hvis I svømmer, hvor der er meget bådtrafik.

Ved kyster med mange badegæster er der ofte lagt bøjer ud. Bøjerne markerer nogle gange (men ikke altid), hvor langt ud kystlivredderne holder øje og/eller den zone, hvor motoriserede vandtrafikanter ikke må bevæge sig langs kysten, men kun må sejle vinkelret på kysten. Reglerne varierer fra sted til sted og fra kommune til kommune, og selv hvor der er regler, er det ikke alle, der overholder dem. Sæt dig ind i de lokale regler, inden du svømmer ud.  

HUSK: Svøm altid langs kysten, brug våddragt og svøm med en badehætte i en "trafiksikker" farve.     

Skriv et svar

*

<