Til den forkerte side

Skal du kunne trække vejret til begge sider i crawl?

Som udgangspunkt ja. Det er der både praktiske og tekniske grunde til.

Den forkerte side Den praktiske grund 
Selvom du kigger fremad for at navigere, når du svømmer udendørs, vil de små glimt, du får af verden over vandet, når du trækker vejret til siden, hjælpe dig til at holde din kurs. Hvis der vel at mærke er andet end vand til den side, du trækker vejret. Hvis du svømmer nordpå langs en østvendt kyst (fx. fra Charlottenlund til Skovshoved), vil du have meget lettere ved at holde nogenlunde samme afstand til kysten, hvis du kan trække vejret under venstre arm. Ikke nødvendigvis hver gang, men ofte. Når du så skal hjem til Charlottenlund igen, er det smart at kunne trække vejret under højre arm. Så … hvis du kun kan trække vejret under den ene arm, er der god grund til at lære at trække vejret til begge sider. Medmindre, altså, at du kun kan trække vejret under højre arm og den eneste strækning, du nogensinde skal svømme, er fra Cape Town til Tanger 😉

Den tekniske grund:
Hvis du ikke kan trække vejret til begge sider, er det formentlig fordi du ligger lidt skævt i vandet, fordi du trækker vejret for langsomt og/eller fordi dine armtag ikke er ens. Er du lige begyndt at svømme crawl, ligger du måske mest på den ene side, fordi det tager lang tid for dig at trække vejret, og så når du ikke at rulle om på modsatte side, før du skal trække vejret igen. Måske er du også nødt til at bruge armen modsat din favorit-vejrtræknings-side til at holde balancen, mens du trækker vejret. Disse ting er med til at få dig til at ligge skævt i vandet og ødelægge din rytme, dit glid og den flowfornemmelse, du forhåbentlig stræber efter at få.

Til den forkerte sideHvordan?
Måske er du en af de (få) heldige, der alene ved at tvinge dig selv til at trække vejret til den “forkerte” side ikke alene får lært at trække vejret til begge sider, men også får rettet op på eventuelle skævheder i dit vandleje og/eller asymmetri i dine armtag. I så fald skal du ikke gøre andet end at blive ved med at trække vejret til den “forkerte” side, indtil du er så god til det, at du har glemt hvilken side, der oprindelig var din favoritside. Det er dog mere sandsynligt, at du er nødt til at arbejde med isætning/armtag, din vejrtrækningsteknik og/eller dit vandleje, for at kunne trække vejret til begge sider.

Præcis hvordan du får dine armtag med hhv. højre og venstre arm mere ens, er umuligt at sige uden at have set, hvordan du svømmer. Der er dog god sandsynlighed for, at du vil få noget ud af at prøve at strække dig så langt fremad i hvert eneste armtag som overhovedet muligt. Stræk arm, hånd og skulder så langt frem under vandet som du kan, før du begynder på armtaget. Hånden skal i vandet ude omkring din skulderbredde, ikke inde foran dit hovedet eller over mod den modsatte skulder.

Vejrtrækningsteknik er et kapitel for sig. Læs mere om vejrtrækningsteknik her.

Vandleje handler om, hvordan din krop ligger i vandet. Ligger du mest ovre på den ene side? Ligger dine ben i overfladen? Svajer du i ryggen? Lav flydeøvelser og mærk efter, når du svømmer. Få din træner til at hjælpe dig med at korrigere, hvis du ligger skævt.

At du foretrækker at trække vejret til en bestemt side kan også være, fordi du er mere stiv i den ene side af nakken end i den anden. Er du det, vil du sikkert helst lægge hovedet til en bestemt side, når du ligger på maven. Måske kan du slet ikke ligge på maven med hovedet til den “forkerte” side. Er du stiv i den ene side af nakken, kan det være rigtig svært at trække vejret til den “forkerte” side. Måske kan du blødgøre en stiv nakke ved at prøve at trække vejret til den “forkerte” side, når du svømmer, men er du meget stiv i nakken, kan du være nødt til at gå den anden vej rundt. Dvs. at du skal arbejde med at blive mere smidig i nakken, for at kunne trække vejret til den “forkerte” side. Vær altid forsigtig, når du arbejder med nakken. Øv dig i at dreje hovedet til begge sider, f.eks. mens du børster tænder eller når du står under bruseren. Drej hovedet, blidt og forsigtigt, uden at presse eller vride din nakke. Gør det hver dag i den periode, du øver dig i at trække vejret til den “forkerte” side.

Isvand

Det er her, jeg plejer at svømme om sommeren. Det er lidt svært at forestille sig, at så meget is kan blive til dejligt vand at svømme i … men det plejer jo at blive sommer igen, så det bliver det vel også i år.

Rosa himmel og is på  Øresund

 

 

Crawl: Se og lær

Man kan lære meget af at se andre svømme. Heldigvis er youtube fuld af videoer med folk, der svømmer crawl. Søg for eksempel på “swimming freestyle”, “Phelps freestyle” eller “freestyle breathing” på youtube og du får serveret masser af videooptagelser med crawl, både med og uden forklarende speak. Kig nøje efter, især på undervands-optagelser, og lær. Forestil dig, at du gør bevægelserne efter. Jo mere du ser og forestiller dig crawl, jo mere forstår din krop og din hjerne, hvad det er, du gerne vil.

Når du ser svømmevideoer, vil du måske bemærke, at sprintere svømmer crawl med kraftige, hyppige benspark (6-beat, dvs. 6 benspark for hver 2 armtag) og med få vejrtrækninger pr bane. Langdistance-svømmere svømmer mere glidende, har typisk færre benspark pr armtag (2- eller 4-beat) og de trækker ofte vejret hvert 2. eller 3. armtag. Vores egen langdistancedronning, Lotte Friis, sætter først rigtigt “ben på” de sidste 50-100 meter på en 800-meter.

Teknisk er britiske Rebecca Adlington og australske Grant Hackett blandt mine langdistancecrawl-favoritter, fordi de svømmer et glidende og smukt crawl.

Bemærk fx. Adlingtons smukke, høje albuer under vandet og hendes meget glidende stil, mens hun svømmer sig til både verdensrekord og OL-guldmedalje i kvindernes 800 m fri … Desværre er den video, hvor man kan se Lotte Friis’ helt fantastiske spurt, der sikrede hende en OL-medalje, væk, men her er lidt Adlington-crawl:

Videoen fra af Lottes fabelagtige svømning på 800 meter ved VM 2012, kan ikke indlejres heldigvis, men den kan ses her.

Grant Hacketts fænomenale verdensrekord i herrernes 1500 fri overlevede plastikdragt-æraen og står endnu. Hans glidende, rytmiske, men også meget kraftfulde crawlstil er en fornøjelse at se på:

Ingen regler uden undtagelser. Jedrzejczak (nærmest kameraet) svømmer et meget energisk 6-beat-crawl, mens Manaudou (der ligger forrest) svømmer sit karakteristiske og ikke særligt glidende 2-beat langdistancecrawl:

Garnes psyko-ben

Mange, der lærer at svømme crawl som voksne, har svært ved at få benene til at ligge højt nok i vandet i crawl. Problemet er mindre, når man svømmer i våddragt, fordi dragtens opdrift løfter benene. Inden døre svømmer de færreste dog i våddragt, og så kan det være svært at få den glidende flow-fornemmelse i kroppen, der kan gøre crawl så dejligt afslappende at svømme.

En af de væsentligste grunde til en manglende flow-fornemmelse er, at man ikke bruger benene rigtigt. Når man svømmer crawlben skal bevægelsen komme helt oppe fra hoften, dvs. man skal udføre en forholdsvis lille bevægelse med nogle store muskler (lår og ballemuskler). Det er svært at lære for voksne og jeg har spekuleret en del på, hvordan man egentlig kan lære det. Jeg har valgt at tage psyken til hjælp. Den menneskelige psyke kan meget mere end vi tror, så hvorfor skulle den ikke også kunne få en triathlets ben op, hvor de hører til?

Vi kan jo kalde øvelsen Garnes psyko-ben:
Svøm 50 meter crawl, hvor det eneste du tænker på, er dine ben. Svøm som du plejer, i et roligt, afslappet tempo, imens du koncentrerer dig 100% om at mærke, hvordan dine ben føles i vandet. Hvor ligger de i forhold til din krop? Er de strakte eller bøjede? Hvordan bevæger de sig? Hvad laver dine fødder i de forskellige faser af dit armtag? Bemærk den vinkel, dine fødder befinder sig i i forhold til dine underben. Læg mærke til, hvordan vandet bevæger sig og føles omkring dine lår, knæ, underben og fødder.

Efter 50 meter holder du 10-15 sekunders pause, hvor du for dit indre blik ser, at dine ben og fødder ligger højt, dvs. i eller lige under vandoverfladen, når du svømmer crawl. Forestil dig, hvordan dine hæle bryder vandoverfladen og mærk, hvordan det føles. Tænk! Se det for dig! Koncentrer dig, ingen snak i pausen, lad dig ikke forstyrre af omgivelserne. Tænk ikke på andet end at se dine ben ligge højt i vandet, når du svømmer crawl. Svøm så 50 meter, hvor du bliver ved med at visualisere, at dine ben ligger i vandoverfladen.

Gentag øvelsen 2-3 gange, eller til du ikke kan koncentrere dig længere.

God fornøjelse 🙂

Danske OW-events, 2011

Dansk Svømmeunion er involveret i de fleste store åbenvand-events i Danmark. Unionen har for nyligt offentliggjort en liste over de åbentvand-events, de vil være involveret i i sæson 2011. Nedenstående liste er bla. baseret på unionens liste, links og information vil løbende blive opdateret. Følg evt. selv med på www.openwater.dk. Eventen i Esbjerg er desværre aflyst, fordi kommunen ikke kan give nogen rimelig sikkerhed for, at vandet vil være rent nok.

Den danske Åbentvand event-kalender 2011 ser foreløbig sådan her ud:

  • 17. maj – 28. juni: Kom og crawl med
    Undervisning i crawl og svømning i åbent vand
    I Kildeskovshallen /  Øresund
  • 18. juni: Randers Open Water 
    5400 og 1200 meter
    Ned ad Gudenåen, dvs. med strømmen
    “Den lange” starter i Fladbro, “Den korte” ved Randers kajakklub.
    Begge har mål ved plænen neden for Randers Regnskov.
  • 26. juni: Vikingesvøm
    2500 meter
    Over Roskilde Fjord
    Start ved Vigen Strandpark, mål i havnen ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
  • 6. august: Silkeborg Open Water
    1500, 2500, 5000 og 10.000 meter
    I Silkeborg Langsø
    Start og mål foran Silkeborg Kommune, ved springvandene.
  • 7. august: Præstø Fjordsvøm (uafhængigt arrangement)
    4700 m
    Over Præstø Fjord
    Start ved Elnasminde, mål ved Præstø Roklub.
  • 14. august: Vejle Fjordsvøm
    1300 meter
    Over Vejle Fjord, fra syd til nord.
    Mål ved Albuen, Tirsbæk strand.  
  • 20. august: Amager Open Water / DM
    2000 og 5000 meter  (10.000 m?)
    DM, åben klasse, 5000 m (uden våddragt).
    DM for mastersklasser, 5000 m (våddragt tilladt).
    I kanalen og lagunen i Amager Strandpark.
  • 21. august: Aarhus Open Water
    5200 m
    Over Aarhus Bugt
    Start fra Skødshoved Strand på Mols, mål ved Egå Marina nord for Aarhus.

  • 27. august: Christiansborg Rundt
    2000 m samt 4×500 m stafet
    I kanalerne rundt om Christiansborg
    Start og mål ved Den sorte Diamant.
    Stafetten har skiftesteder 3 steder på ruten.
  • 2. september: Holstebro Open Water
    1900 m
    Ned ad Storåen, dvs. med strømmen
    Start ved Storåtunnelen under Ringvejen i Holstebro, mål ved Storåen i bymidten.
  • 3. september: Limfjordskrydseren
    600 og 1500 m
    Over Limfjorden
    Start i kanalen i Aalborg Vest, mål ved Nørresundby Lystbådehavn.
  • 10. september: Esrum Open Water
    925, 1750 og 3000 m
    Hhv. over Esrum sø og langs søbredden.
    Den korte, langs bredden, starter fra Kongebroen,
    Den lange rute, over søen, starter ved Nødebo Kajakklub.
    Begge har mål ved Esrum Sejlklub.

Gnavsår

Det er ikke særlig rart at svømme i en våddragt, der gnaver. Men nogle gange gnaver den bare, og det er hamrende irriterende. Gnavsår fra en våddragt sidder typisk på siden af halsen og i nakken. De ligner brandsår, de svider og kan være flere dage om at gå væk. Det er derfor bedst at undgå dem!

Det bedste er selvfølgelig, hvis du kan få din våddragt til at sidde, så den ikke gnaver. For eksempel gnaver min våddragt i nakken, når lukkeflappen sidder vandret, som den er konstrueret til at sidde (venstre billede). Heldigvis var der en dag en der foreslog mig at bøje hjørnet på den inderste flap lidt indad (rød pil) og vende den yderste flap nedad (grøn pil), og så gnaver dragten faktisk ikke i nakken. Der trænger lidt vand ind ved lynlåsen, når flappen vender nedad, men hellere det end et brandsår (av!).

Hvis din våddragt gnaver, så eksperimenter med forskellige måder at få den til at sidde på, der hvor den gnaver. Hvis du ikke kan få den til at holde op med at gnave, så put vaseline på huden, der hvor den gnaver. Brug evt. en engangshandske, når du smører vaseline på, så du undgår vaseline i brillerne. Vaseline på svømmebrillerne øger ikke sigtbarheden …

Mere om gnavsår

Stram våddragt?

Er din våddragt meget svær at få op over foden?

Prøv at tage en plastikpose på foden, før du fører foden igennem dragtens ben. Med pose på glider foden let igennem dragtens ben, og så trækker du bare posen ud under våddragten bagefter.

Plastikposen skal ikke være ret lang, det er fint med en af de klare poser, man bruger til madvarer (måske skal du ikke bruge den til madvarer bagefter …).

Sekvens med 3 billeder der viser, hvordan en våddragt bliver lettere at tage på med en plastpose på foden

Christiansborg Rundt 2010

Dette indlæg blev oprindelig udgivet på Ellens Blog d. 3. september 2010.

Jeg elsker at svømme i åbent vand. Og jeg æææælsker Christiansborg Rundt. Begge dele ret højt, faktisk. Fordi:

  • Det er fedt at rutsje ned ad Gudenåen med medstrøm under fodsålerne.
  • Det er en kulturoplevelse at svømme over Roskilde Fjord, mod Roskilde Domkirke .
  • Det er fornøjeligt at opleve nordsiden af Vejle Fjord forvandle sig til en folkefest. Og det bliver ikke mindre festligt af, at man som deltager bliver sejlet over til startstedet i en halvhurtig gummibåd.
  • Lagunen og kanalen på Amager er en fornøjelse, men også en “nødvendighed”, fordi eventen fungerer som DM i åbent vand, både for masters og “rigtige” seniorer.
  • Det er sjovt at svømme over Præstø Fjord, selvom det kun er for de virkeligt velforberedte, de særligt udvalgte om man vil, fordi fællesspisningen i Præstø Roklub bagefter har en hyggefaktor, der er helt i særklasse.

Alt sammen dejlige oplevelser, hvor man møder folk fra nær og fjern med samme passion for at kaste sig durk ud i danske søer og have.

Christiansborg Rundt 2010. Heatstart med en masse svømmere og skumsprøjt i vandet

Men Christiansborg Rundt overskygger dem alle sammen:

  • Det er fedt at blive ført frem (og skubbet hid og did og frem og tilbage) af de hurtige svømmere i heat-starten.
  • Det er en kulturoplevelse af format at svømme i kanalerne og under broerne.
  • Det er festligt at opleve den gode stemning på land med tilskuere og hjælpere og supportere og nysgerrige og tilfældige forbipasserende og kronprinsesser og turister og hunde og barnevogne og borgmestre og jeg skal komme efter dig … både tørskoet før og efter på kajen og fra vandsiden undervejs.
  • Christiansborg Rundt er, om noget, en absolut nødvendighed: Det er åbent vand-eventen over alle åbent vand-events.
  • Hyggefaktoren ved Christiansborg Rundt er enorm, da det ikke bare er “the usual suspects”, der dukker op. Ved Christiansborg Rundt møder jeg altid en hel  masse andre: Supersvømmere og mindre gode svømmere, unge og gamle, fra min egen klub og fra andre klubber og foreninger.
  • Men mest af alt fordi … det er jo Christiansborg Rundt, for pokker!

Det eneste, der kan ærgre mig lidt er, at jeg ikke stillede op det første år. Det havde været stort at kunne prale af at have været med siden starten. Men jeg var desværre en kylling dengang i 2006 og var nødt til at sikre mig, at alle overlevede den første tur, før jeg selv turde kaste mig i kanalen. Det kan man da kalde det rene pip!

Randers OW 2010

Man tager en helt almindelig, dansk sommerlørdag. Sådan en lørdag, man som dansker kun kender alt for godt og som får enhver med fornuften i behold til at tvivle på det med global opvarmning. På sådan en dag finder man så på at stå op før en vis mand får sko på. Man sluger sin morgenmad, pakker søvndrukkent sammen og lister, for ikke at vække den slumrende familie, stille ud af gadedøren. Og mens ens søster sætter bilen i gear og styrer mod Randers, ransager man sin hjerne efter gode forklaringer på, hvorfor man er på vej mod nord.

Mine søstre, der ikke tidligere har deltaget i åbent-vand-svømme-arrangementer, er ikke mindre skeptiske end mig, tværtimod. Stemningen i bilen veksler mellem vantro skepsis og grænseløs optimisme. Der er mest af det første. Det er den 19. juni, men bilen melder 11 grader udenfor, og på trods af mine gentagne ”NU lysner det, jeg kan se det på himlen” bliver skyerne bare tungere og tungere, mens vi nærmer os Randers og årets udgave af Randers Open Water, ROW.

Nej, det lysner ikke. Overhovedet ikke. I Randers, eller Fladbro, for nu at være helt præcis, siler regnen ned. Jeg får overtalt mig selv til at tage mit varme tøj af og med hænder, der ryster af kulde, ifører jeg mig våddragten. Jeg henter en lyserød badehætte i registreringsteltet og så … ja, så er jeg vel klar til at svømme 5.2 km ned ad Gudenåen.

Søstrene tager afsked og ser alt andet end misundelige ud, de er ikke ligefrem kede af at skulle nøjes med 1000 meter i koldt åvand. De er i god form, men svømning er ikke deres spidskompetence. De er noget forbeholdne overfor det med at plaske rundt med hovedet i vandskorpen. Og deres forbehold mod koldt vand er massive. Meget.

Og så står jeg der, sammen med nogleogtyve andre lige så fandenivoldske åbent-vand-svømmere og venter på, at sidste heat fløjtes i gang. Med kolde fødder på den mudrede åbred står jeg og undrer mig over, hvorfor jeg ikke ligger trygt og rart i min seng. Jeg ser varm te og lune hjemmesko for mit indre blik. Og så alligevel ikke. For findes der noget skønnere skue end en masse mænd (og lidt færre kvinder) iført sorte gummidragter, lyserøde badehætter over neopren-kyserne og med de bare tæer begravet i mudder?

Men da startfløjtet går, er det alt sammen lige meget. Frygtløse kaster vi os i det kolde vand, som arrangørerne optimistisk har lovet 16 grader varmt i Nørreåen, hvor de første 600 meter svømmes, og over 17 i Gudenåen, hvor de efterfølgende 4.6 km skal forceres.

De kan sige hvad det skal være, det føles nu koldt, vandet. Ansigt, fødder og hænder protesterer over kulden, men våddragten holder kroppen varm, og det er jo den, der skal arbejde. Resten følger bare med. Lidt modstræbende, måske, men nu er det strømmen og armene, der bestemmer retningen og tempoet.

Regnen gør det ikke mindre koldt, men jeg har heldigvis én at jagte, det holder både tempoet og kampgejsten oppe. Min frekvens er alt for høj, men jeg lover mig selv, at hvis bare jeg kan følge med min “hare” til vi har passeret motorvejen og dermed er godt halvvejs, så kan jeg få lov at sætte frekvensen ned.

Det går godt. Så godt, faktisk, at det er min hare, ikke mig, der ender med at sakke bagud. Selvom jeg er nødt til at sætte frekvensen ned et par hundrede meter efter motorvejen, er det mig, der er  haren de sidste kilometer. Måske er det fordi jeg er blevet bedre til at navigere i åbent vand uden at miste tempo, siden jeg svømmede ned ad Gudenåen for første gang i 2008. Måske er jeg i bedre form end sidste år. Måske er jeg heldig med at fange strømmen. Måske er det bare min dag.

Jeg får et glimt af mine 3 søstre, der venter ved startstedet til ”den korte” rute. Så er der kun én kilometer igen. Vejret er bedre nu, det er holdt op med at regne, og måske er solen på vej frem. Ikke at det udretter mirakler ved temperaturen i mine fødder, tanken om varme sokker er stadig ganske forjættende. Jeg presser frekvensen op igen og så er den blå bro pludselig i sigte.

Mine fødder er næsten følelsesløse af kulde, men kroppen er varm og veltilpas, så jeg giver gas de sidste meter, selvom jeg er træt. Traditionen tro vakler jeg, da jeg rejser mig for at gå i land. Det er som om kroppen ikke er parat til at være lodret og benene ikke parate til at bære vægten, når man har svømmet så langt uden ophold. Så jeg småfalder op ad landgangen og falder om på en bænk.

Inden længe dukker mine søstre op af det grøn-brune vand. Trætte og kolde, men temmelig kække over at have gennemført deres første åbent-vand-arrangement under så barske omstændigheder.

Nu er der måske nogen, der sidder og spørger sig selv, hvorfor jeg år efter år udsætter mig selv for en stroppetur ned ad Gudenåen. Det er et ret godt spørgsmål, men når først man er i gang og det hele kører er det en fantastisk oplevelse at svømme der. Det er sjovt. Det er udfordrende. Og efter 3 år er det jo nærmest blevet en tradition at skyde åbent-vand-sæsonen i gang med en tur til Randers.

Derudover er ROW det eneste åbent-vand-arrangement i Danmark, hvor medstrøm for alvor giver ekstra skub under fødderne. Det er SÅ sjovt at svømme medstrøms!
I år holdt jeg fx. en gennemsnitsfart på de 5.2 km på under 1:12 pr 100 meter, en hastighed jeg ikke engang kan holde på en 200-meter i et bassin. Har man ikke prøvet at svømme medstrøms, kan det stærkt anbefales at prøve. Det er sjovt, uanset om vandet er koldt eller varmt!

Mere om ROW på Dansk Svømmeunions hjemmeside og i Facebook-gruppen.

Tak til Mads Jørgensen for lån af billeder.

Randers Open Water rocks!

Læs mere om:

– Randers Open Water 2009

– Randers open Water 2013

 

Dette indlæg blev oprindelig udgivet på Ellens Blog den 4. juli 2010

Christiansborg Rundt 2009

Dette indlæg blev oprindelig udgivet på Ellens Blog d. 3. september 2009

.Billede af svømmere på startpontonen ved Christiansborg Rundt 2009

Så blev det endelig tid for Christiansborg Rundt igen. Et fantastisk arrangement, som Dansk Svømmeunion i år afviklede for 4. gang. I år med den ekstra lille krølle, at der om formiddagen blev afviklet et 10 km World Cup stævne på ruten.

Det er en helt unik oplevelse at svømme rundt i kanalen: Man starter fra den blå ponton i Frederiksholms Kanal. Svømmer under Christians Brygge og til venstre forbi Den sorte Diamant. Under Knippelsbro, til venstre ind i Børsgraven og under Børsbroen.

Og så, av av, er der den brede bro ved Slotsholmsgade, ved det store kryds. Den er bred og der var mørkt og man kunne ikke se en hånd for sig og en hel hoben brandmænd lå på lur. Jeg så den ikke, men jeg må have svømmet durk ind i een af dem, for resten af turen foregik med en brændende fornemmelse i ansigtet.

Det var der heldigvis ikke tid til at tude over, for så kom Højbro og et skarpt sving til venstre. Langs Gammel Strand og Vindebrogade ligger man nærmest nede i en grav og kan ikke se ret meget, til gengæld er det svært at fare vild: Der er kun een vej frem.

Efter det sidste sving og broen under Vindebrogade kan man næsten se mål. Men først kommer Marmorbroen og broen under Tøjhusgade og SÅ er det endelig tid til at finde nogle hemmelige rester energi til den sidste spurt mod den blå ponton.

Jeg havde 3 års jubilæum, og der er ikke meget mere at sige om det, end at det var en dejlig tur! Der var rekordmange deltagere i år – 268 kvinder og 601 mænd gennemførte de 2 km svømning rundt om Danmarks regeringsbygning, mens et mindre antal måtte lade sig samle op undervejs.

Niveauet i toppen var også det højeste nogensinde. Sidste år blev jeg nummer 9 – i år gik 9. pladsen til Sarah Bro fra Gentofte Svømmeklub, der svømmede mere end 2 minutter hurtigere, end jeg gjorde sidste år. Havde jeg svømmet lige så hurtigt som sidste år, var jeg blevet  nummer 25 – men jeg var et snøvlehoved og måtte nøjes med en placering som nummer 27.

Hvis altså man kan stole på resultatlisten, og det kan man desværre ikke helt. På grund af et strømsvigt gik der kuk i tidtagningen, så de vindere, der blev udråbt på dagen, viste sig senere at være blevet overhalet indenom. Svømmeunionen mener, den har fået styr på toppen af resultatlisten, men længere nede i feltet kniber det, i hvert fald på herrernes resultatliste, hvor der ikke er overensstemmelse mellem hvad vi så på dagen og hvad der står i resultatlisten.

Men sådan nogenlunde passer det nok. Det vigtigste er at være med, er det ikke sådan, folk med den rette sportsånd skal sige? Det har jeg nu aldrig helt fattet. Hvorfor konkurrere, hvis man i grunden er ligeglad med, om man bliver nummer 72 eller nummer 1? Selvom man ikke kan blive nummer 1 kan man altid konkurrere med sig selv og yde det bedste, man kan. Det synes JEG er ægte sportsånd.

Billede af svømmere lige efter starten på Christiansborg Rundt 2009