marts 2011 - Swimout.dk - havsvømning i Danmark

Træk den på

30. marts 2011/0 Kommentarer/i Tips og tricks /af SwimOut / Ellen Garne

En svømmevåddragt skal sidde tæt uden at snære. Det betyder, at hvis din våddragt passer dig godt, så er den lidt besværlig at få på.

En våddragt er lettest at få på hvis:

– Du har god tid
– Både krop og våddragt er tør

Er du stresset eller har du fugtig hud, er der ingenting der glider. Er din hud tør og er du rolig og afslappet, glider det hele meget lettere.

Den helt store kunst er at få en stram våddragt på uden at lave negle-mærker i neoprenen. Neopren holder ikke til hvad som helst, især ikke den tynde, glatte slags, der normalt bruges til svømmevåddragter. Du kan roligt regne med, at jo tyndere din dragt er, jo mindre robust er den. Så øv dig i at tage den på uden at flå og rive i den. Og brug fingrene, ikke neglene, når du tager fat i dragten.

Jeg synes, det går mest smertefrit, når jeg sørger for at tage min våddragt på i 6 etaper, som hver især gøres helt færdige, før jeg fortsætter til næste etape:

1. Underben
2. Lår
3. Bagdel/hofter
4. Ærmer
5. Skuldre/overkrop/hals
6. Lynlås

Dvs. dragten skal op om begge underben, før du fortsætter til lårene. Den skal helt op i skridtet, før du begynder at trække den op over hoften, og helt op i armhulerne, før du trækker den op over skuldrene. Øv dig derhjemme, og giv dig god tid, indtil du har fundet en måde, som passer dig og som er skånsom for din dragt.

Skub skulderbladene sammen, når lynlåsen skal lukkes. Eksperimenter evt. med vinklen på lukkeflappen, så flappen generer dig mindst muligt på halsen, når du svømmer.

Har du svært ved at få dragten op over foden, så tag en plastikpose på foden.

Tag altid fat i neoprenen med fingrene uden at sætte neglene i. Og sørg for at trække dragten helt op over hver “krops-etape”, før du fortsætter til næste etape.
Skub neoprenen i stedet for at trække i den, når du kan komme af sted med det.
Når dragten skal op over din numse, kan det være en fordel at sætte en hånd eller to ind bag lynlåsen. På den måde kan dragten nærmest løftes op over hoften, og du slipper for at rive og flå i neoprenen.

Og når den skal af igen, så gør du bare som ham her:

Vær ALTID forsigtig, når du tager din dragt af og på, så holder den længere.

Svøm ud: Charlottenlund

24. marts 2011/2 Kommentarer/i Svømmesteder /af SwimOut / Ellen Garne

Mens vi venter på lunere vande, kan vi jo bruge tiden på at udveksle gode steder at svømme. Skriv en kommentar, hvis du har lyst til at fortælle om DIT bedste svømmested, eller kontakt mig, hvis du vil gæsteforfatte et indlæg om et godt sted at svømme. Det behøver ikke være så omstændelig beskrevet som her 😉

Jeg bor tæt på Øresund i Hellerup og svømmer derfor ofte på strækningen mellem Skovshoved Havn og Hellerup Havn. Jeg svømmer aldrig syd for Hellerup Havn, fordi jeg ikke kan lide at svømme forbi havneåbningen og lige syd for Hellerup Havn ligger Tuborg Havn, og der er ikke så charmerende. Nord for Skovshoved havn svømmer jeg heller ikke. Dels på grund af indsejlingen til havnen, dels er der 2½ km fra Bengtasvej til Skovshoved, og jeg skal jo også hjem igen … og endelig bliver der stået en del på vandski nord for havnen.

Fra Hellerup Havn til Palo er der rimelig fredeligt. Om foråret kan det godt betale sig at holde god afstand til grupper af nyudklækkede kajakroere. De ser i-n-g-e-n-t-i-n-g, fordi de er så optagede af deres kajakkeri. Koncentrationen af nyudklækkede kajakroere er størst omkring Palo og Hellerup Havn. Det er også en god ide at holde afstand til de ofte letpåklædte, mandlige kajakroere, der cruiser frem og tilbage lige ud for Charlottenlund Strandpark om sommeren for at … ja, jeg ved jo ikke, hvad de laver, men det ser ud som om, det gælder om at komme så tæt på stranden som muligt for at se og blive set. Det skal de selvfølgelig have lov til, men de ser sig ikke altid så godt for – så hold god afstand til dem også.

Robåde er der masser af, men de ror som regel udenfor bøjerne eller i hvert fald så langt ude, at man sjældent kommer i karambolage med dem.

I godt vejr er der mange badegæster omkring Charlottenlund Strandpark, og så lugter og smager vandet nogle gange lige lovlig meget af solcreme, bvadr.

I sommerweekender kan der ligge en del sejl- og motorbåde for anker, især omkring Hellerup Havn og syd for Charlottenlund Fort (særligt ud for nudiststranden lige syd for Palo, hvorfor mon det?), men de er som regel flinke til at sejle langsomt og kun bevæge sig vinkelret i forhold til kysten, når de bevæger sig indenfor de udlagte bøjer.

Og så er der dyrelivet: Vandmænd, brandmænd, fisk og krabber i rigt mål. Brandmænd og vandmænd har det med at samle sig på sydsiden af søbadet, så svøm helt ud til bøjerne hvis du skal uden om søbadet i brandmandsvejr. Jeg møder også svaner og måger. I yngletiden skal man holde god afstand til svanerne, men mågerne er ligeglade. I august ligger de store, fede mågeunger i cirka min svømmeafstand fra kysten og venter på at blive fodret. De gider dårligt nok flytte sig, når man kommer svømmende, men at skræppe op er de pænt gode til.

Fra nordsiden af Søbadet og til badebroen lige før Skovshoved havn (som google maps kalder Bellevue Havn), er der cirka 1 km. Det er en rimelig ensformig strækning, men den er ret populær blandt åbent-vand-svømmere. Sikkert fordi det er let at navigere og der ikke er ret meget andet trafik. Man kan svømme helt tæt på kysten, for der er ingen strand og det bliver hurtigt dybt. I blæsevejr kan det være en temmelig drøj strækning, så husk at spare lidt på kræfterne og at vende om i tide, hvis du svømmer ud i medvind og skal hjem igen i modvind.

Hvis du tit svømmer på denne strækning, så husk at tilmelde dig Gentofte Kommunes sms-service for overløbshændelser.

Svømmesnorkel

22. marts 2011/4 Kommentarer/i Udstyr /af SwimOut / Ellen Garne

Svømmesnorkler deler vandene. Næsten bogstavelig talt.

For snorkeltræning:
Når du først har vænnet dig til at svømme med snorkel, giver den dig mulighed for at fokusere 100% på din kropsposition og din svømmeteknik, især dine armtag og dine hænders position. Når du ikke skal dreje hovedet for at trække vejret, har du rig lejlighed til at mærke, hvordan du svømmer, når vejrtrækningen ikke forstyrrer din rytme og din kropsposition. For at få udbytte af snorkeltræning kræver det naturligvis, at du får overført dine kropsfornemmelser fra snorkeltræningen til crawlsvømning naturel.

Imod snorkeltræning:
Det er unaturligt at svømme uden at trække vejret. Når du svømmer "rigtigt", er vejrtrækning en essentiel og integreret del af dit bevægelsesmønster. Den teknik, du indøver med snorkel, er så langt fra dit naturlige bevægelsesmønster i crawl, at der ikke er nogen væsentlig overførselseffekt fra snorkeltræning til crawl naturel.

Jeg er moderat "for" snorkeltræning. Jeg svømmer ikke ret tit med snorkel, men når jeg gør, synes jeg det er utrolig dejligt at glide gennem vandet uden at skulle dreje hovedet for at trække vejret. Den gode fornemmelse af at glide og det, at jeg hele tiden kan se mine hænder under vandet, giver ro i kroppen, øger opmærksomheden på teknikken og giver en god fornemmelse af, hvordan kroppen ligger i vandet. Der er ligesom ro og tid til at mærke hele kroppen grundigt igennem, mens man svømmer.

I princippet kan du svømmetræne med en hvilken-som-helst snorkel, men en rigtig "svømmesnorkel" sidder bedre fast på hovedet, har den rette længde samt en vinkel, der støtter dig i at indtage den rigtige hovedstilling og muliggør saltovendinger. Husk at holde vejret i vendingerne, for der skal så meget tryk på den første udånding efter afsæt fra vendingen, at du kan puste det vand ud, der løb ind i snorklen under vendingen.

Når du svømmer med snorkel, er det en god ide at koordinere vejrtrækningen med din svømmerytme, også selvom du i princippet kan trække vejret nårsomhelst. Det er ligesom når man løber. Det går bedst, når man trækker vejrer i en fast rytme, der passer til de skridt, man tager.

Jeg svømmer ret langsomt med snorkel, formentlig fordi jeg får mindre luft ind ved hver vejrtrækning og er langsommere til at puste ud, det er næsten "hypoxi-træning" (hypoxi-træning = træning med så sjældne vejrtrækninger, at man bliver forpustet selvom man svømmer langsomt, mere om det en anden gang). For mere rutinerede snorkelbrugere end jeg er det ret almindeligt at svømme hurtigere med snorkel end uden.

Vær opmærksom på, at det i nogle svømmehaller er forbudt at svømme med snorkel i offentlig åbningstid. Årsagen er nok, at man med snorkel ser endnu mindre, end når man svømmer crawl naturel. For at træne med snorkel kan du altså være nødt til at finde en klub at træne med. Men det er der jo heldigvis også mange andre gode grunde til.

Svøm IKKE med snorkel i det fri. I åbent vand er det meget vigtigt at se op undervejs, og en snorkel umuliggør ordentlig orientering fremad.

Flydeevne

20. marts 2011/2 Kommentarer/i Crawl-teknik /af SwimOut / Ellen Garne

Jo bedre din krop flyder, jo lettere er det at få den rigtige kropsposition, når du svømmer crawl. Hvor godt du flyder afhænger af flere ting.

En krops sammensætning har stor indflydelse på dens flydeevne. Den korte historie er, at fedt flyder, knogler og muskler synker. Så jo lettere knogler, jo lettere muskler og jo tykkere fedtlag du har, jo bedre flyder du. Da en kvindekrop typisk består af mere fedt og mindre muskelmasse end en mandekrop, flyder kvinder ofte bedre end mænd – men ingen regler uden undtagelser.

Mennesker med en veltrænet krop har altså flere flyde-odds imod sig, end mennesker med at tykt fedtlag, ubelastede knogler og utrænede muskler. Især slanke mænd, der løber meget og/eller dyrker andre “vægtbærende sportsgrene”, kan have ringe flydeevne. Sender man et veltrænet herre-fodboldhold ud at svømme, vil mange af dem bevæge sig fremad med nogenlunde samme kropsvinkel som søheste.

Heldigvis kan du påvirke din flydeevne nu og her ved at slappe af og ved at have lungerne fyldt med luft. En anspændt muskel har ringere flydeevne end en afslappet, så jo mere du slapper af, jo bedre flyder du. Mennesker har størst flydeevne i overkroppen, især når de har luft i lungerne. Det betyder, at hvis du har luft i lungerne, vil din overkrop, uanset hvordan du placerer dig selv under vandet for derefter at slappe af, blive trukket op mod overfladen, typisk med den øverste del af ryggen opad.

“Gode flydere” har oftest lettere ved at lære at svømme crawl end “dårlige flydere”. Heldigvis bliver selv “dårlige flydere” bedre til at flyde, når de øver sig. Øv dig evt. i at flyde med våddragt på, så får du hurtigere en fornemmelse af, hvordan det skal føles.

Vil du afprøve din flydeevne, så gør som Eva på billederne: Stil dig lodret i vandet med armene ud til siden. Tag en dyb indånding og bøj ansigtet ned i vandet. Slap af i kroppen og mærk, om og hvordan dine ben bevæger sig mod overfladen. Jo hurtigere din ben søger op og jo tættere de kommer på overfladen, før du skal trække vejret igen, jo bedre er din flydeevne.

Du kan træne din flydeevne ved at flyde på ryggen, på maven og som en prop.

På ryggen: Lig afslappet på ryggen med let spredte ben og armene ud til siden. Læg hovedet tilbage, kig opad og slap af. Hvis dine ben trækker dig ned, kan du prøve at spænde en lille smule op i mavemusklerne, som om du trækker dit bækken lidt frem/op.

På maven: Tag en dyb indånding, læg dig fladt i vandoverfladen og slap af. Hvis dine ben trækker dig nedad, kan du prøve at spænde lidt op i baller/sædemuskler.

Som en prop: Tag en dyb indånding, krum dig sammen til en kugle ved at trække knæene op foran brystet, lægge armene rundt om dine underben og lægge panden mod knæene. Har du luft i lungerne, vil du, uanset hvordan du starter med at krumme dig sammen, ret hurtigt komme til at ligge med ansigtet ned i vandet og nakken og den øverste del af ryggen i vandoverfladen.

Mere om flydeevne her: Svøm baglæns

Læs også om tyngde og opdrift i forhold til fridykning og snorkling her

Tæl tag

17. marts 2011/2 Kommentarer/i Crawl-teknik /af SwimOut / Ellen Garne

DPS og at tælle armtag må være den naturlige efterfølger til et indlæg om frekvens.

DPS er en forkortelse af distance per stroke og svømmejargon for, hvor langt en svømmer bevæger sig fremad i vandet ved hvert enkelt svømmetag. Med andre ord: Hvor effektive er svømmerens svømmetag.

DPS afhænger til en vis grad af, hvor høj, langlemmet og stærk du er, men din svømmeteknik er helt afgørende: Jo mere du har fat i vandet og jo bedre du glider, jo færre tag og jo mindre energi bruger du på at bevæge dig fremad. Så det giver rigtig god mening at stræbe efter at tage så effektive svømmetag som muligt.

Den simpleste måde at finde ud af, hvor effektive dine svømmetag er, er at tælle hvor mange armtag, du bruger på at svømme en bane. Hvis du vil øge din DPS, skal du reducere det antal armtag, du bruger på at svømme en banelængde. Om du tæller, hver gang du trækker armen ud af vandet, eller når du putter en hånd i vandet er lige meget, bare du gør det samme måde hver gang.

For at øge din DPS kan du prøve at svømme 4 banelængder med faldende antal armtag. På den første bane svømmer du som du plejer, men tæller dine armtag. På de næste tre baner forsøger du at reducere antallet af armtag. Bruger du fx 21 tag på at tilbagelægge den første 25 meter (en del flere, hvis du svømmer på langbane …), skal du på de næste 3 baner bruge 20 eller færre tag på at tilbagelægge en bane.

Der er flere måder at reducere antallet af armtag på. Først dem, der gør dig bedre til at svømme crawl: Tag bedre fat i vandet, tag længere armtag, stræk dig mere, glid mere, brug benene mere.

Og så dem, der er muligvis gør dig bedre til noget andet, men ikke øger din DPS reelt: Kraftigere afsæt fra kanten, crawlben på siden mellem tagene, længere glid ud fra eller ind mod væggen.

Svøm godt!

PS til jer, der har set mig svømme: Nej, min egen DPS er ikke imponerende, men min frekvens … den er.

Frekvens

15. marts 2011/2 Kommentarer/i Teknik i det fri /af SwimOut / Ellen Garne

Den bedste fartindikator, når du svømmer udendørs, er din frekvens, dvs. den rytme, du svømmer med. Derfor er det endnu mere vigtigt for en åbent-vand-svømmer end for en bassinsvømmer at have styr på sin frekvens ved forskellige svømmehastigheder og de dertil hørende "energi-indsatser".

Deltager du en 5 km svømme-event, lægger du måske ud med en høj frekvens for at få en god plads i feltet, skifter til en lavere frekvens efter et par hundrede meter for så at spurte med din højeste frekvens de sidste hundrede meter.

Spiller du trommer eller anden musik, behøver du sikkert bare forestille dig trommer eller metronom for at holde den samme frekvens over længere tid. Du kan også prøve med musik. Du behøver ikke have musik i ørerne, det er fint at finde nogle sange, du kan associere med forskellige svømme-rytmer. Det kan være du har en ret høj frekvens, du kan holde i cirka 3 minutter, der passer til én sang, og en lidt lavere frekvens, du kan holde i en time, som passer til rytmen i en anden sang. Det kan også være, du bare bliver forvirret af at tænke på sange, mens du svømmer, og bare skal lære at mærke, hvordan de forskellige frekvenser, du har i dit repertoire, føles i kroppen.

Frekvens kan sagtens trænes indendørs, selvom det er lidt mere udfordrende, fordi du bliver forstyrret af vendingerne. Lad dig ikke slå ud af det, bare genstart den frekvens, du svømmer med, hver gang du sætter af fra kanten.

Jeg er ikke særlig god til at træne frekvens indendørs. Som barn af en svømmehal er jeg nærmest slave af ure og kan dårligt træne uden, så indendørs hastighed er noget, jeg tjekker på uret og mærker på puls og vejrtrækning. Udendørs, derimod, er jeg meget opmærksom på min frekvens og afpasser den efter, hvad jeg skal svømme og hvor langt. Det handler måske også om, at udendørs skal navigation indpasses i rytmen, og så er opmærksomheden ligesom allerede optaget af rytme.

Ved at arbejde bevidst med frekvensskift kommer du både til at arbejde ved høj og lav puls, og du vænner dig til, hvordan dine forskellige frekvenser føles i kroppen. Det er oplagt at bruge frekvensskift til at få variation i træningen. Skift f.eks. mellem at svømme 200 tag i din her-går-det-let-frekvens, 50 tag i din 3-km-frekvens og 25 tag med din lige-før-mål-frekvens. Har du mere end tre frekvenser, skifter du bare mellem dem, som du synes det passer.

Du kan selvfølgelig også bruge pejlepunkter i naturen og fx. svømme med rolig frekvens hen til bøjen og derefter med hurtig frekvens, til du er ud for det høje træ med den skæve spids. Aftal med din svømmemakker hvornår, hvor og hvordan I sætter frekvensen op og ned. Det med at sætte frekvensen ned igen kommer som regel helt af sig selv, så hvis en sprint skal være en fight på hastighed mere end på udholdenhed, så husk at aftale hvor eller hvordan en højfrekvens-sprint slutter.

Frekvens er vigtigt, men HUSK at det ikke er hurtigere at jappe. Uanset hvor høj eller lav din frekvens er, skal dine tag være så lange og seje som muligt, din albuer skal hele tiden befinde sig højere oppe i vandet end din hånd på den arm, der er under vandet, og du skal tage fat i vandet med både hånd og arm.

Kig op

10. marts 2011/0 Kommentarer/i Teknik i det fri /af SwimOut / Ellen Garne

Når du svømmer i det fri, er der er hverken blå streg i bunden, bassinkant eller banetov at navigere efter. Medmindre, altså, at du deltager i et cable swim i USA, hvor man svømmer efter et kabel på bunden, men det er vel de færreste skandinaver forundt.

Fotograf: Christina Hauschildt

Hvis du deltager i svømme-events, er det spild af gode kræfter at svømme ud af kurs, så det er ret vigtigt, at du lærer at svømme præcis derhen, hvor du gerne vil. For at holde kursen udendørs er du nødt til at kigge fremad en gang imellem. Hvor ofte og hvor højt er en smagssag, men jo mere du kan få indarbejdet dine kig op i din rytme, jo mindre går det ud over dit tempo og din rytme.

I starten af den udendørs sæson bliver jeg altid enormt træt i rygmusklerne, fordi jeg ikke har trænet navigations-hovedløft hele vinteren. Så meget, faktisk, at det er mere end heldigt, at Randers Open Water er årets første åbent-vand-begivenhed. Efter 3-4 km er jeg nemlig så træt i ryggen, at jeg ikke orker løfte hovedet ret tit. Heldigvis er det svært at svømme ret meget forkert på den sidste del af turen ned ad Gudenåen!

Det er en god ide at bruge vintertræningen indendørs til at få indøvet en god kig-op-rytme, men den rigtige navigationstræning kan kun foregå udendørs. Find et punkt at navigere efter og eksperimenter med, hvor ofte og hvor højt du løfter hovedet. Læs mere om navigation her.

Her er to korte videoer, der viser hvordan kig-op kan praktiseres (beklager den amatøragtige kvalitet, det er indholdet, der tæller …)

Først et klip, der viser kig-op lige før hver 4. vejrtrækning:

Så et klip, der viser et par polocrawl-tag. Svøm polocrawl, når du skal skifte retning eller er i tvivl om, hvor du er.

Brystet frem-ned

7. marts 2011/2 Kommentarer/i Crawl-teknik /af SwimOut / Ellen Garne

En strakt krop er mere strømlinet end en sammenkrøllet. Jo mere strømlinet kroppen er, jo mindre vandmodstand giver den, når man svømmer. Ønsker man sig en glidende, strømlinet crawlteknik, er kunsten at være afslappet strakt i kroppen. Hele tiden.

Derfor siger jeg rigtig tit noget med stræk, til voksne, der lærer at svømme crawl: Stræk armen frem, før du begynder trækket. Stræk kroppen. Stræk benene. Stræk skulderen. Stræk hånden. Stræk hoften. Stræk ryggen. Stræk nakken. Stræææææk.

Det kan være svært at lære at strække sig nok, men et trick er at tænke brystet fremad-nedad, lige efter hånden sættes i vandet ude foran hovedet. Presses brystet frem-ned efter isætning og lige før catch, dvs. cirka fra hånden bliver ført ned i vandet og indtil armen begynder at trække, giver det et stræk, der forplanter sig ned gennem hele kroppen. Bryst-frem-ned-tricket hjælper også til at strække skulderen mere fremad før catch, og en fremskudt skulder giver mulighed for at få et længere armtag under vandet. Jo længere armtag, jo mere vand bliver der flyttet. Vand der flyttes = fremdrift!

Er du afslappet strakt i kroppen, vil bryst-frem-ned-tricket være med til at få hoften længere op mod overfladen. Det er sjældent en ulempe, tværtimod. Husk at holde hovedet nede imens.

Billedet viser Eva lige før catch med højre arm. Prøv at presse brystet frem/ned lige der, og mærk hvad det gør for din krop og dit vandleje.

Våddragter og kroppe

5. marts 2011/2 Kommentarer/i Udstyr /af SwimOut / Ellen Garne

At en våddragt skal sidde tæt til kroppen uden at snære eller stramme er logik for enhver. Alligevel er det lettere sagt end gjort at finde en våddragt, der sidder rigtig godt. Kroppe er forskellige, og hvis alle skal kunne finde en våddragt, der sidder som den skal, burde der være lige så mange våddragts-snit, som der er snit i almindeligt tøj.

Sådan er det desværre ikke, og våddragtsproducenter er ikke altid så flinke til at oplyse, hvilken kropstype deres modeller passer til. Da de fleste våddragtsproducenter kun har ét måleskeme, kan man mistænke dem for at bruge samme mønsterskabelon til alle deres modeller. Som om vi alle sammen er ens! Heldigvis bruger de ikke den præcis samme mønsterskabelon, for så ville det være endnu sværere at finde en dragt, der sidder godt.

Jeg har netop afprøvet en Nineteen Tsunami svømmevåddragt. Nineteen oplyser, at deres kvindemodeller har “et cut og en pasform specielt for kvinder.” Det er gode nyheder, at der også findes våddragter med plads til kvindelighed. Slut med at skrue muskuløse ben og kvindelige hofter ned i våddragter, der er syet til svømmepiger med tynde ben. Smalhoftede svømmepiger har allerede rigeligt at vælge imellem!

Svømmesokker

2. marts 2011/0 Kommentarer/i Udstyr /af SwimOut / Ellen Garne

Jeg svømmede mange, mange år indendørs, før jeg vovede mig ud i det fri. Det betyder, at jeg har haft (og stadig har) mange ideer om, at “rigtig” svømning foregår i så lidt tøj og med så lidt udstyr som muligt. Disse ideer kostede mig adskillige kolde ture i åbent vand før jeg indså, at en våddragt er en rigtig, rigtig god ide. Selvom jeg var fuld af forestillinger om, hvordan våddragten ville gøre min svømning mindre “rigtig”, tog det mig ikke mange sekunder at lære at elske min våddragt, da jeg endelig fik den anskaffet.

Min ide om, at fødder og hænder skal man ikke have noget på, har været endnu mere sejlivet. Men måske er jeg ved at få kål på den også, for sandheden er jo, at bare fødder gør længere ture i vand under 16 grader til en fodkold fornøjelse.

Jeg har aldrig svømmet med sokker før. Ikke sådan rigtigt, jeg har kun kortvarigt prøvet sokker, der hang og slaskede efter mig = ikke nogen fornøjelse.

Men nu har jeg svømmet en rigtig tur med et par neoprensokker. Turen var desværre nødt til at foregå indendørs, for selvom det er blevet marts måned, er der stadig is på Øresund og flere måneder til, at vandet bliver varmt nok.

De sad rigtig godt fast på foden, de HIKO neoprensokker, jeg prøvede. Både den, der sad udenpå våddragten, og den der var inde under. Selv da jeg tog våddragten af, men beholdt sokkerne på, blev de siddende, hvor de skulle.

Man mister selvfølgelig vandføling med sokker på, hvilket får det til at føles som om man mister lidt fremdrift, men det er nok mere fornemmelse end fakta.

For at gøre en lang historie kort, så var svømmesokkerne en rigtig god oplevelse. Så god, at jeg om muligt nu glæder mig endnu mere til Øresund smelter, så jeg kan få prøvet dem af i det fri. De vil helt sikkert forlænge sæsonen.

Mere om svømmesokker:

Generelt om svømmesokker