Svømmetorpedo

/9 Kommentarer/i /af

At svømme SOM en torpedo er et mål for mange. At svømme MED en torpedo burde være et mål for alle. Det er både sikkert og trygt at have en svømmetorpedo med, når du svømmer ud i det fri. Uanset om du er instruktør, lige har vovet dig ud i det fri eller du er en rutineret åbent-vand-svømmer.

Det er meget, meget at let svømme med en torpedo: Put remmen om skulder eller mave, så følger torpedoen med, når du svømmer.

 

Der findes flere typer redningstorpedoer på markedet (søg evt. på rescue tube). Erik Bech, kystlivredningschef i Trygfonden, anbefaler torpedoer med metalspænde, de er mere driftsikre og holdbare end torpedoer med plastikspænde.

 

 

De torpedoer, der er vist her på SwimOut, er leveret af forskellige producenter, men er af samme type, som dem Trygfondens kystlivreddere bruger. Læs mere om brug af svømmetorpedo.

Hastighed inde og ude

/0 Kommentarer/i , /af

Jeg bliver tit spurgt om, hvordan man omregner en bassin-tid til en udendørstid. En gang for alle: Det kan man ikke. Der er så mange faktorer blandet ind i det regnskab, at det er umuligt at regne ud:

– Strøm
– Vind
– Luft- og vandtemperatur
– Svømmestil
– Kropsposition i vandet
– Navigationsevner
– Våddragt eller ej
– Våddragtens kvalitet og pasform
– Om man ligger forrest eller “på ben”
– Hvor tryg / utryg man er ved at svømme i det fri
– Erfaring med at svømme udendørs
– Kondition (steady state-tempo, samt hvor længe det kan opretholdes)
– Mental evne til at fastholde høj frekvens / fast rytme over lange stræk
– Hvor præcist den udendørs strækning er målt op
– Sikkert noget mere

Flere af punkterne lapper over, men kort sagt, så er det ikke bare svært, men umuligt at lave en teoretisk omregning fra indendørs til udendørs svømmetider. Man kan ikke engang regne med, at fordi man svømmer hurtigere end sin makker indendørs, så gør man det nok også udendørs. Ved udendørs events svømmer jeg fx. ofte hurtigere end nogle (især unge) svømmere, der indendørs svømmer både halve og hele minutter hurtigere end jeg på både 4, 8 og 1500 meter.

Jo lettere ruten er, jo bedre overensstemmelse er der mellem bassintider og ow-tider. Christiansborg Rundt er, fra et navigationssynspunkt, ret let, og da ruten heller ikke er så lang som så mange andre åbent-vand-ruter (kun 2000 m), kan man måske lidt lettere gætte sig til en tid på Christiansborg Rundt, end man kan på øvrige ow-events.

Så nu prøver jeg alligevel at regne indendørs tider om til udendørs. Selvom man ikke kan. Husk lige, at det kan man faktisk ikke 😉

Omregningerne forudsætter, naturligvis, at man ikke lader sig distrahere af brandmænd, forfalder til småsnak med tilskuerne eller de øvrige deltagere undervejs, farer vild på ruten eller nyder udsigten for meget. Kort sagt, at man holder hovedet i vandet og tonser derudaf, som om man var i gang med sit livs indendørs 1500 meter, som i dagens anledning så lige er forlænget med 500 meter. Så kan man muligvis, men også kun muligvis, holde en gennemsnitsfart pr 100 meter, der ligger 3-5-7 sekunder over ens indendørs 1500 m pacetider (= samlet tid på 1500 m divideret med 15). Dvs. 1500 meter-tid gange 1.33 + 60-140 sekunder. Det er den optimistiske regnemodel.

Er man urutineret udendørs kan man i stedet vælge den pessimistiske model og gange sin samlede tid på en indendørs 1500-meter med 1.5 og derved få en slags grov-estimat for, hvad man kan måske kan svømme de 2 km rundt om Christiansborg på. De fleste ender nok et sted imellem de to måder at regne på.

De totalt uofficielle og meget omtrentlige regnemetoder er jeg kommet frem til ved at regne på mine egne samt to af Danmarks absolut bedste udendørs-svømmeres tider:

På en indendørs 1500 meter kan jeg holde ca. 1.20 / 1.22  på hhv. kort og langbane (samlet  hhv. 19.55 og 20.33). Christiansborg Rundt svømmer jeg som regel på 28-29 minutter, dvs. 1.24-1.27 pr 100 meter (i våddragt). Lige bortset fra 2010, hvor jeg var totalt i topform og samtidig temmelig heldigt kunne ligge på ben af en gruppe unge elitesvømmere, og derfor med en sluttid på 27.09 holdt under 1.22 pr 100 meter … men det sker nok ikke igen.

Kigger jeg lidt ud over min egen næsetip, kunne Danmarks bedste, kvindelige åbent-vand-svømmer, Mathilde Riis Sørensen fra West Swim, i 2010 svømme rundt om Christiansborg på 24 minutter, dvs. 1.12 pr 100 meter (i våddragt). Samme år svømmede hun 1500 fri på hhv. kort- og langbane på 16.38 / 17.06, hvilket kan omregnes til pacetider på henholdsvis 1.06 og 1.08 pr 100 meter.

På herresiden vandt Nicklas Luplau, også fra West Swim, Christiansborg Rundt 2010 med 22.38 (1.08 pr 100 m). Samme år svømmede han 15.40 / 16.14 på hhv. kort og langbane, dvs. han holdt 1.03 / 1.05 pr 100 m.

Ved Amager Open Water 2010 svømmede både Mathilde og Nicklas 5 km på godt 1 time (uden våddragt), hvilket giver dem en gennemsnitshastighed lige under 1.13 pr 100 m.

Mathilde og Nicklas kan altså holde en gennemsnitshastighed på Christiansborg Rundt (med våddragt), der ligger 3-4 sekunder pr 100 meter fra deres indendørs 1500-meter pacetider (uden våddragt). Ved Amager Open Water kan de på 5 km uden våddragt holde et tempo, der ligger hhv. 5 og 7 sekunder fra deres indendørs pacetider.

Og hvad kan DU så bruge det til? Ikke ret meget i grunden. For Mathilde og Nicklas er begge utroligt rutinerede udendørs, og de er både mere udholdende og mere vedholdende end de fleste. De har svømmet både Christiansborg Rundt og 5 km på Amager adskillige gange, og er altså både fortrolige med de omtalte ruter samt med at svømme udendørs i det hele taget.

Så – medmindre du svømmer med en gps, der holder dig informeret om din hastighed, kræver det erfaring at vide, hvor hurtigt lige præcis du kan svømme en mere eller mindre specifik udendørs strækning. Der findes ingen hurtig omregningsfaktor fra indendørs til udendørs, desværre. Der er ikke andet for end at komme i gang og få noget erfaring …

Svøm ud: Bastrup Sø

/0 Kommentarer/i /af

Inspireret af en kommentar fra Jørgen Rasmussen, Ganløse Tri-Center, om udlægning af bøjer, har jeg været på søndagstur i det nordsjællandske. Det var bestemt køreturen værd, hold da op, hvor er der dejligt i og omkring Bastrup Sø!

Bastrup Sø ligger nogle kilometer vest for Farum. Vi var i bil og parkerede på parkerings-pladsen ved Bastrup Ruin (det røde P på billedet) og gik i vandet ved den røde plet. Der er INGEN faciliteter, så husk at tage alt dit skrald med og tag hensyn til naturen og naboerne.

Der var lagt fire bøjer ud, som skulle ligge i to trekant-baner, den ene ca. 750 meter lang. Vi kunne se tre bøjer vest for det sted, vi gik i, og en bøje øst for. Vi kunne ikke rigtig regne ud, hvordan bøjerne og banerne hang sammen, så vi rundede dem alle fire. Så var min svømmemakker træt og gik i land, jeg nuppede lige et par ture mere ud om den nærmeste bøje.

Der var ikke meget strand at vade ud ved, men blød søbund med bevoksning og sten. På grund af en forventet vandtemperatur på omkring 14 grader havde jeg sokker på, og så er det næsten lige meget, hvad man træder på, men min sokkeløse svømmemakker peb lidt over bunden. Kan man ikke lide at gå på bunden, må man jo bare smide sig i en fart og svømme i stedet for at gå! Heldigvis blev det hurtigt dybt, og så kan det jo være lige meget, hvordan bunden er.

Søvand er som regel mørkt og ret ugennemsigtigt, i gråvejr kan det virke næsten sort, så man skal ikke forvente den helt store udsigt under vandet. Trods ringe sigtbarhed virkede vandet rent, det smagte af skovbund, præcis som søvand plejer at smage.

Da man alligevel ikke kan se ret meget under vandet i en sø, er det ligegyldigt, om man har mørke eller lyse briller på. I solskin er det fint med tonede briller, evt. med spejlglas. Vi svømmede i gråvejr, så jeg svømmede med briller med klare glas. Ferskvand svider lidt i øjnene, så det gælder om at have tætte briller på, når man svømmer i ferskvand.

Udsigt var der til gengæld masser af OVER vandet. Det er den rene landmands-idyl, derude i Bastrup, stille og smukt og grønt, og da det var ret stille vejr i dag, var der næsten ingen bølger. Det var altså virkelig, virkelig dejligt.

Som i alle danske søer kan der være algeproblemer om sommeren. Allerød Kommune laver vandmålinger i sommersæsonen og holder øje med såvel alger som indholdet af colibakterier.

Ganløse Tri-Center følger godt med, så kig evt. på deres hjemmeside, inden du kaster dig i Bastrup Sø. Ifølge Jørgen Rasmussen kan man i princippet svømme i hele søen, men man bør holde respektfuld afstand til fiskere, siv og beboelse.

PS:
Hvad man gør med bilnøglen, mens man svømmer? Den putter man i en vandtæt pose, som man svømmer med på ryggen, under våddragten.

UPDATE 22. maj 2011: Nu har jeg endelig fattet det med trekantbanerne. Tror jeg nok. De to midterste bøjer udgør de to af hjørnerne i begge trekanter. Den vestlige bøje, som man kan se til højre i det fjerne, når man står på land nedenfor parkeringspladsen ved ruinen, er tredje hjørne i den ene trekant. Så er der den 4 bøje, den ligger mod øst. Man kan ikke se den fra land ved parkeringspladsen, men den ligger til venstre i søen, når man står ved ruinen. Den udgør tredje hjørne i den anden trekant.

UPDATE 31. maj 2011: Parker venligst civiliseret og tag hensyn til beboerne! På grund af parkeringskaos og anden tumult omkring søen bliver bøjerne fjernet igen efter Tri på Tyren den 5. juni, og man bedes finde andre steder at træne. Sådan skriver de på Dansk Triathlonsforbunds hjemmeside. Det er godt nok ærgerligt.

Crawlben

/8 Kommentarer/i /af

Crawlben og bensvømning er et ømt punkt for mange, der lærer at svømme crawl som voksne. Nogen kommer ingen vegne, andre svømmer baglæns, når de ikke bruger armene. Og hvis målet alligevel er at svømme i våddragt, hvor man næsten ikke behøver bruge benene, hvorfor skal man så overhovedet besvære sig med at svømme ben?

Det skal man fordi benbevægelsen dels er med til at løfte underkroppen op i vandet, dels hjælper kroppen med at holde balancen i vandet. Så hvis du vil have flowfornemmelse, når du svømmer crawl, så giv benene en chance til træning. 3-500 meter ben i et træningspas på 3-4000 meter er en passende dosis.

Hvis du synes det er svært at lære at svømme gode crawlben, så prøv at fokusere på:

1. At få bevægelsen til at starte i hoften

2. At holde vristen afslappet strakt

Ad. 1: Når gode svømmere svømmer crawlben kan det godt se ud som om bevægelsen foregår med underbenet. Man når benet tilsyneladende bøjer i knæet ved hvert spark handler det om, at bevægelsen i underbenene er forsinkede i forhold til lårene, fordi underben og fødder skal bevæge sig længere gennem vandet og fordi et afslappet knæ bøjer på grund af vandmodstanden. Prøver du at svømme crawlben med underbenene kommer du ingen steder. Så få fat i lår- og sædemuskler og vær så afslappet som muligt i knæene. Dvs. bøj dem ikke med vilje, lad vandmodstanden om at bestemme, hvor og hvornår knæene skal bøjes. Når du træner crawlben, så skal dine lårmuskler brænde, både undervejs og bagefter, ellers har du ikke fat i de rigtige muskler.

Se godt på hende her – og bemærk hvordan bevægelsen kommer helt oppe fra hoften, så det er lårene, der “trækker” bevægelsen. I slowmotion til sidst kan man faktisk se, hvordan hendes lårmuskler arbejder:

 

Ad. 2 Kig på din fod. Løft benet fra gulvet og slap af i foden. Ligner din fod en svømmefod eller er vinklen mellem skinneben og fodens overside ikke meget mere end 90 grader? Hvis du ikke kan strække vristen på land, så kan du nok heller ikke i vand.  

En ufleksibel vrist kan strækkes mere fleksibel: Sid på en stol og placer oversiden af dine tæer på gulvet, dvs. så tæerne er bøjet om og vender bagud. Stræk vristen ved at presse den ned mod gulvet. Du kan også strække vristen når/hvis du strækker lårmusklen ved, stående, at strække din fod bagud og op til numsen. Tag fat i foden ude ved tæerne i stedet for at holde i vristen (bedst uden sko) – så strækker du både vrist og lår. Stræk vristen så tit, du kan komme til det. Hav tålmodighed, det tager tid.

 

2, 4- eller 6 beat benspark?
Man kan svømme crawl med 2, 4 eller 6 benspark pr armcyklus – og nok også en blanding. Hvad der passer til den enkelte svømmer afhænger af kropsbygning, styrke i benene, benenes flydeevne, svømmerens temperament og sikkert også nogle flere ting.

2-beat benspark (1 benspark pr armtag): At svømme crawl med 2 benspark pr armcyklus =1 bentag pr armtag kan lyde besnærende, hvis man hader at svømme ben. Er du ny i crawlfaget er det dog ikke nødvendigvis det bedste valg, da 2-beat kick kræver god flydeevne i benene og en god, glidende fremdrift for at fungere. Mange rutinerede svømmere bruger 2-beat benspark når de “driver”, dvs. for eksempel når de svømmer ud efter et træningspas eller glider et par baner mellem to hårde serier. Når jeg prøver at svømme hurtigt med 2-beat benspark synes jeg, jeg kommer til at ligge og hugge med kroppen, men det er jo ikke sikkert, alle gør det.

4-beat benspark (2 benspark pr armtag): En god rytme for mange. Hverken for meget eller for lidt.

6-beat benspark (3 benspark pr armtag, som i videoen ovenfor): For dem med gode ben. Næsten alle sprintere og andre svømmere, der sprinter, bruger 6-beat benspark, da det giver ekstra fremdrift. Ved 6-beat benspark bruger man forholdsmæssig meget energi på bensparket. Selvom et benspark er kraftigt, giver det mindre fremdrift end armene, så over lange strækninger kan det, for mange svømmere, være en fordel at spare lidt på energien og gå over til 2 eller 4 benspark pr armcyklus, når der skal svømmes langt.

 

Neoprenbukser

/0 Kommentarer/i /af

Har du:

– Tunge løbeben?

– 0 fedt omkring lår og hofter?

– Elendig flydeevne?

–  Er du i gang med at lære at svømme crawl og kæmper
du med ben, der helst vil bo på bunden af bassinet?

–  Er din pull buoy din bedste ven i lange crawl-serier?

Måske skal du prøve at træne med et par neoprenbukser. De løfter lår og hofter på en mere naturlig måde end en pull buoy.

Læs mere her.

 

Neoprenhætte-overtræk

/2 Kommentarer/i , /af

Os, der haft med små børn at gøre, har fået ørerne tudet fulde med, at spædbørn afgiver meget kulde fra hovedet, og hvor vigtigt det derfor er at holde små børns hoveder varme. Selvom hovedet udgør en forholdsvis mindre del af kropsoverfladen hos voksne end hos småbørn, så sker der stadig en meget stor varmeafgivelse fra hoved/isse hos voksne. Det betyder en del, når man stikker hovedet ned i køligt vand.

Hvornår vand opleves som køligt er nok individuelt, men badevand under 16 grader oplever jeg som køligt. Derfor tyr jeg til neoprenhætte forår og efterår, men med en almindelig badehætte trukket ud over. Det er lidt irriterende, at det er nødvendigt med en ekstra badehætte. Dels ser det ikke særlig fikst ud, dels burde det være nok med en neoprenhætte, da den er varm nok i sig selv.

Jeg har prøvet to forskellige neoprenhætter og kigget på mange flere, både på nettet og i virkeligheden, og udover at de fleste er sorte og derfor både kedelige at se på og svære at få øje på, er de tilsyneladende skåret over nogenlunde samme læst. Dvs. efter min smag går de ikke langt nok ned, hverken i nakken eller i panden.

Både pande og nakke er meget kuldefølsomme, i hvert fald hos mig, og det er altså irriterende at være nødt til at gå op længe før kroppen er træt, fordi man er ved at få forfrysninger i nakken og i panden.

Den måde, neoprenhætterne er skåret på, har sikkert noget at gøre med, at man skal kunne bøje nakken frit og der skal være plads til kæmpe-tri-briller i ansigtet. Men altså. Bare én lille centimeter neopren mere i nakken og i panden ville være dejligt, tak.

Det hjælper lidt at trække en almindelig badehætte ud over neoprenhætten, da den kan trækkes længere ned i pande og nakke – men sådan en varmer jo ikke nær så meget som en neoprenhætte. Fordi en almindelig badehætte sidder strammere til i kanten, hjælper den også med at forhindre koldt vand i at løbe ind og ud af ørerne, hvilket er et absolut plus, når vandet er koldt. En tredje grund til at svømme med en almindelig badehætte udenpå neoprenhætten er, at neoprenhætter sjældent optræder i stærke farver – og man bør jo a-l-t-i-d svømme med en badehætte i en synlig farve, når man svømmer i det fri, så de øvrige vandtrafikanter kan få øje på en.

 

Ruteopmåling

/3 Kommentarer/i , /af

Opdateret 19. marts 2013: 

Endomondo-ruteTeknologien udvikler sig. Nu tegner jeg mine udendørs ruter på Endomondo … og lur mig, om jeg ikke får anskaffet mig en svømme-gps til sæson 2013.

I en svømmehal er det kun et spørgsmål om ikke at lade tankerne flyve alt for langt, hvis man vil holde styr på, hvor langt man svømmer. Det er noget sværere at beregne en svømmedistance i det fri og langt mere upræcist, man svømmer jo sjældent i en lige linje.

En dag bliver det nok muligt at købe en lillebitte vandtæt GPS, der kan sættes fast i en svømmebrille-elastik, og som ikke lader sig slå ud af at ryge en tur under vandet, hvis man skulle få lyst til at svømme rygsvømning. De findes muligvis allerede, men indtil de bliver allemandseje, er den letteste måde at beregne længden af en svømmetur at bruge en af de mange ruteopmålere på nettet. Et gammeldags kort, en bil med triptæller eller en cykel med en cykelcomputer vil også, på nogle ruter, kunne give et fingerpeg om, hvor langt der er fra et punkt til et andet.

Der er som nævnt masser af ruteopmålere på nettet. Jeg bruger Løberute.dk, der er ligeglad med, om ruten ligger i vand eller på land. Man behøver ikke være logget ind for at måle en rute op. Jeg svømmer ofte på strækningen mellem Charlottenlund Søbad og Skovshoved Havn, dvs. parallelt med Kystvejen, så jeg bruger Google Maps streetview til at finde pejlepunkter, der kan ses fra vandet.

Husk altid at svømme efter vind og vejr, også selvom du har besluttet hjemmefra, at du vil svømme en bestemt distance / rute. Vend derfor om i god tid, hvis du svømmer ud i medstrøm og/eller medvind, og turen hjemad derfor kommer til at foregå i modstrøm og/eller modvind. Vend evt. din rute om, så du svømmer ud i modstrøm / modvind og hjem i medstrøm/medvind.

Svøm godt!