Svømmesokker

Jeg svømmede mange, mange år indendørs, før jeg vovede mig ud i det fri. Det betyder, at jeg har haft (og stadig har) mange ideer om, at “rigtig” svømning foregår i så lidt tøj og med så lidt udstyr som muligt. Disse ideer kostede mig adskillige kolde ture i åbent vand før jeg indså, at en våddragt er en rigtig, rigtig god ide. Selvom jeg var fuld af forestillinger om, hvordan våddragten ville gøre min svømning mindre “rigtig”, tog det mig ikke mange sekunder at lære at elske min våddragt, da jeg endelig fik den anskaffet.

Min ide om, at fødder og hænder skal man ikke have noget på, har været endnu mere sejlivet. Men måske er jeg ved at få kål på den også, for sandheden er jo, at bare fødder gør længere ture i vand under 16 grader til en fodkold fornøjelse.

Et par fødder med HIKO neoprensokker påJeg har aldrig svømmet med sokker før. Ikke sådan rigtigt, jeg har kun kortvarigt prøvet sokker, der hang og slaskede efter mig = ikke nogen fornøjelse.

Men nu har jeg svømmet en rigtig tur med et par neoprensokker. Turen var desværre nødt til at foregå indendørs, for selvom det er blevet marts måned, er der stadig is på Øresund og flere måneder til, at vandet bliver varmt nok.

De sad rigtig godt fast på foden, de HIKO neoprensokker, jeg prøvede. Både den, der sad udenpå våddragten, og den der var inde under. Selv da jeg tog våddragten af, men beholdt sokkerne på, blev de siddende, hvor de skulle.

Man mister selvfølgelig vandføling med sokker på, hvilket får det til at føles som om man mister lidt fremdrift, men det er nok mere fornemmelse end fakta.

For at gøre en lang historie kort, så var svømmesokkerne en rigtig god oplevelse. Så god, at jeg om muligt nu glæder mig endnu mere til Øresund smelter, så jeg kan få prøvet dem af i det fri. De vil helt sikkert forlænge sæsonen.

Mere om svømmesokker:

Generelt om svømmesokker 

 

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig bedre oplevelser på hjemmesiden. Mere information

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Klik "Accepter" på banneret herunder, hvis du synes, det er OK. Accepterer du ikke cookies, vil der være ting på SwimOut.k, der måske ikke bliver vist rigtigt eller slet ikke bliver vist.

Luk vindue