Slip våddragten

Efter en dejlig sommersæson i det fri med våddragt som fast ven, dukker virkeligheden op, for når man svømmer i badetøj, skal man selv holde sine ben oven vande. Der er to måder at håndtere våddragts-savnet ved svømning indendørs:

  1. Acceptere (og glæde sig over!), at svømning i almindeligt badetøj både kræver og giver mere end svømning i våddragt
  2. Svømme i våddragt altid, også indendørs

 

Vælger du 1: God stil, bliv ved med det!

Vælger du 2: Hold op med det!

 

Slip våddragten, når du svømmer indendørs fordi:

  • Svømmer du i våddragt i 26 grader varmt vand, bliver du (endnu) mere kuldskær i vand end du egentlig er = på ingen måde en fordel, når du igen kan svømme ude.
  • Du får ikke rigtig lært at holde balancen i vandet og får derfor aldrig fat i det glid, der gør crawl så fantastisk og afslappende at svømme
  • En våddragt hæmmer dine skulderbevægelser og belaster din skuldre
  • En lang sæson i våddragt kan gøre dine core-muskler slappere, men de genoptrænes hurtigt ved svømning i almindeligt badetøj. Stærk core er godt for både ryg, mave og sixpack.

Mormaii neoprenbukserEr det helt umuligt at svømme uden våddragt, så prøv et par neoprenbukser. De løfter hofte og lår cirka svarende til et par centimeter hofte-mave-fedt uden at hæmme dine skulderbevægelser. Og ja, meget tynde, frysende kvinder kan sagtens tage et par neoprenbukser udover badedragten og få lidt ekstra opdrift og lidt ekstra varme. Læs mere om neoprenbukser

En short-john, dvs. en våddragt med korte ben og uden ærmer er en nødløsning. Den er mindre generende for skuldrene end en heldragt, men den giver stadig brystet en "kunstig" opdrift, og hæmmer både skulderrotation og brystet-frem-ned-bevægelsen, som begge er væsentlige ingredienser i glidende, ubesværet crawl. Med varmen fra en short-john lærer din krop ikke at arbejde ved selv meget beskeden afkøling.

Hvis du fryser, når du svømmer indendørs, så få pulsen højere op, kort pauserne ned og tænk positivt: Kulderesistens er en tilvænningssag, og der venter sauna og/eller varm bruser bagefter. Selv en tynd krop kan vænne sig til den meget beskedne afkøling en krop udsættes for i 26 grader varmt vand … it's not all in the mind, men rigtig meget kulderesistens handler om at ville.

Giv almindeligt badetøj en chance, hvis du gerne vil blive bedre til at svømme crawl. Og glæd dig over, at selvom gps'en eller din indendørs banetæller fortæller, at du svømmer langsommere indendørs end udendørs, så taler alt for, at slutresultatet bliver hurtigere udendørs, hvis du lader våddragten blive hjemme, når du svømmer indendørs.

Svøm ind

Den udendørs svømmesæson er ovre for i år, for vandtemperaturen i og omkring Danmark er dykket under 10 grader. Man kan vænne sin krop til meget, men uanset hvor meget man vænner sin krop til koldt vand, kan det tage timer (eller dage) at få varmen tilbage i hænder og fødder efter et længere ophold i vand under 10 grader. Det kan man jo elske eller ej, præcis som man vil, men jeg nægter at tro, det er sundt at lade sin kropstemperatur falde adskillige grader ved langvarige ophold i koldt vand. Ved kortvarige dyp i iskoldt vand når kropstemperaturen ikke at falde markant, så vinterbadning er selvfølgelig en helt anden historie …

Nok om det, SwimOut handler om svømning, ikke om vinterbadning eller vintersvømning. Jeg er for længst krøbet indendørs, og det er nu heller ikke så ringe endda, for der ER mange gode ting ved et svømmebassin. Et svømmebassin er et godt sted at få styr på svømmeteknikken. Kropsposition og balance i vandet er gode at arbejde på, men skulderrotation, catch, træk-helt-igennem og vejrtrækning kan også altid forbedres.

Efter en lang sæson i våddragt kan jeg mærke, at mine mave- og rygmuskler er blevet slappere. Det kan have noget at gøre med, at coretræning på land ikke bliver til så meget om sommeren, men jeg er sikker på, det også har at gøre med, at opdriften fra en våddragten betyder sommerferie for de muskler i mave og ryg, jeg normalt bruger til at holde balancen og positionen i vandet. Det tager højst et par uger at få mave- og rygmuskler vækket efter dvalen, men det giver selvfølgelig lidt stof til eftertanke.

En god kropsposition og balance i vandet bæres ikke kun af mave og ryg, der skal ben på. Så husk at få trænet dine crawlben, enten med plade eller på siden. Måske går det langsomt, måske gør det ondt, men det er alt besværet værd.

Svøm ud: Karlstrup Kalkgrav

Opdatering 6. juli 2014:
Pga. facebook-diskussion om, hvorvidt svømning i Karlstrup Kalkgrav kræver tilladelse, har Martin Egholm været i dialog med Naturstyrelsen. Han har fået følgende svar fra skovrider Kim Søderlund, Naturstyrelsen:

“Som borger har du lov til at bade i Karlstrup Kalkgrav iht Naturbeskyttelsesloven. Søen har i øvrigt ikke status som badesø, og vi anbefaler ikke, at der bades; men badning er ikke ulovlig.
Organiserede aktiviteter som f.eks. at en idrætsklub vil svømmetræne kræver en tilladelse. Vi har givet Karlslunde Triathlon tilladelse til at svømmetræne i nogen perioder og bestemte dage/tidspunkter. Om andre klubber også kan få en tilladelse, har vi ikke taget stilling til. Men det er Naturstyrelsens mål, at Kalkgraven skal være et stille naturområde, hvor lystfiskerne også har gode vilkår for deres interesse. Det betyder at styrelsen vil være tilbageholdende med at give mange tilladelser til træning, løb osv.”

Derfor: Svømmer du i Karlstrup Kalkgrav, så husk, at du er gæst. Svøm kun i små grupper, ryd op efter dig og hold dig fra den nordøstlige ende af kalkgraven. 
Mere information på Naturstyrelsens hjemmeside: Karlstrup Kalkgrav, Naturstyrelsen

Man skal vide, hvad man leder efter, for at finde Karlstrup Kalkgrav, for den gemmer sig godt. Man går og man går, og pludselig er den der, langt nede. Helt utrolig turkis, i hvert fald i solskin. Kalkgraven og parkeringspladsen ligger et par hundrede meter fra Køgebugtmotorvejen (afkørsel 30, Solrød), så i bil er det ikke svært at finde.

I Karlstrup Kalkgrav er vandet rent. Så rent, at man i godt vejr kan se bunden, selvom der er 14 meter ned til den. Vandet er faktisk drikkevands-rent, men indeholder for meget nikkel til at kunne bruges som drikkevand. Renheden har at gøre med, at der trækker grundvand op fra sprækker i kalkbunden. Hvis der ikke blev pumpet 600.000 kubikmeter vand ud i Køge bugt hvert år, ville vandstanden stige med 5-8 meter. 

Man kan ikke se kalkgraven fra parkeringspladsen, men den er der! De par hundrede meter, der er at gå fra parkeringspladsen, er lige lovlig langt for bare tæer (av!), så selvom du klæder om ved bilen, så hav sko på ned til vandet. Tag stien mod venstre og følg den mod vest, til du møder en trappe. Ned ad trappen og til venstre, så dukker en lille bro ud over vandet op. Om det er en badebro eller en fiske-bro eller begge dele, ved jeg ikke, men den er fin at have sine ting liggende på, mens man svømmer.

De eneste gæster i vandet er fugle, fisk og  svømmere, så der er meget stille og fredeligt. Hvad put-and-take-fiskene overlever på, forstår jeg ikke, men det er glade fiskere med flotte regnbueørreder i poserne, man møder på stierne.

Tilføjet 26. juli 2014: Vær forberedt på, at når du går ud i kalkgraven bliver vandet meget hurtigt dybt. Selvom overfladevandet kan føles lunt, kan vandet længere nede være meget koldt.

Karlstrup Kalkgrav må være det oplagte sted at debutere en svøm-ud-i-det-fri-karriere. Bunden er fast og hård, ikke noget med at synke ned i en blød søbund, og der er ingen gopler at være bange for. Størrelsen får kalkgraven til at virke overskuelig og ufarlig, selvom den er dyb. Der er ca. 250 meter fra broen til kysten på den anden side, lidt længere, hvis man svømmer på tværs.

Karlstrup Kalkgrav er nok ikke det mest oplagte sted at vælge, hvis du vil på langtur, men den er perfekt til dig, der søger et overskueligt og fredeligt sted at svømme. Husk dog, som altid, at svømning i det fri aldrig er risikofrit, så selvfølgelig skal du heller ikke svømme alene her, svøm altid efter både baderåd og SvømUd-råd

 

Lap din våddragt

Hul i din våddragt? Fortvivl ikke, små huller og revner er lette at reparere, hvis du har: Sort neopren-lim (=heksesnot!), et par tøjklemmer, fingersnilde og lidt tålmodighed.

Større huller i en våddragt kan måske, måske ikke, lappes med neopren-lapper, der limes på på yder- eller indersiden med neoprenlim. Hvor neopren-lapper kan købes, er det ikke lykkedes mig at finde ud af. Måske har du selv, eller også har en du kender, en gammel våddragt liggende, der kan tåle at blive klippet i?

Lim kun REN og TØR neopren og lim et hul ad gangen.

Har du ingen klemmer, kan du holde delene adskilt med hænderne, men det er lettere med klemmer. Brug klemmerne forsigtigt, så de ikke laver nye revner.

Sort neoprenlim kan købes med mange forskellige produktnavne. Min lokale sports-udstyrs-pusher sælger sort Black Witch neoprenlim for 50-100kr.

  1. Skyl din våddragt i rent vand, skyl gerne lidt ekstra de steder, der skal limes. Lad dragten tørre h-e-l-t.
  2. Blotlæg de flader, der skal limes sammen. Fasthold “blottelsen” med et par tøjklemmer eller med hænderne.
  3. Pres lim ud og dæk de flader, der skal limes sammen.
  4. Lad limen tørre 2-3 minutter.
  5. Pres de kanter, der skal limes sammen, sammen. Hold dem sammen, til du er sikker på, de har fat i hinanden, sådan som du vil have det.

Jeg fik desværre ikke fotograferet, før revnen i min våddragt var fuld af heksesnot. Jeg håber, man kan se på billederne, at det var en ca. 2 cm lang revne tæt på en syning. Jeg limede først på forsiden, derefter på bagsiden, og det holder fint. Rygterne siger, neoprenlim kun holder 1-2 sæsoner – mon ikke, man så bare limer igen?

 

16.06.2017: Lidt mere om at lappe våddragter her: https://swimout.dk/vaaddragt/

 

Ringkøbing OW 2012

Blæsevejr i Nørre LyngvigDet blæser, ude vest på. Ikke bare hyggelig sommerblæst som i København. I Vestjylland b-l-æ-s-e-r det. Året rundt. Min eneste svømmeerfaring i Vesterhavet er et forsøg på at svømme ved Vejers strand nord for Esbjerg, hvor blæst og 1½ meter høje bølger egnede sig bedre til bodysurfing end til svømning. Så … da jeg faldt over Ringkøbing Svømmeklubs åbent vand-arrangement, sendte eventyrlyst efter nye, vilde vande mig straks til tasterne. Min mand var tilmeldt Nordsjællands Blå bånd den 11. august, så jeg havde ingen følgebåds-kaptajn. Hans Gade Holm, OW-arrangør og formand for Ringkøbing Svømmeklub, var meget hjælpsom: Han lovede at finde en følgekajak og så var jeg solgt … og tilmeldt.

Der er langt fra Hellerup til Ringkøbing og et godt stykke vej fra start i Lyngvig Havn til mål i Ringkøbing. Heldigvis ville Eva, min 21-årige kørekortindehavende datter, gerne med til Ringkøbing, så vi drog mod vest to dage før den lange svømmetur. Både for at se lidt af en del af Danmark, jeg ikke besøgt siden jeg var 4 år, og for at få lejlighed til at svømme en prøvetur med min kajak-kaptajn.

Prøvetur med følgekajak

Det blev en rigtig god prøvetur med kajak-fører David Garcia i Von Å ud for Ringkøbing Ro- og kajakklub. Jeg svømmede og David padlede. Op ad åen og ned ad åen, forbi en højrøstet mågekoloni og videre ud til et kig over fjorden. Eksotisk nok, såmænd, med en mågekoloni, men det lave å-vand smagte altså af måge-l… Bvadr. Til slut lærte David mig nogle kajak-sikkerhedstricks og så var vi klar. En rigtig god start, der ikke kunne andet end at få mig til at glæde mig endnu mere til det blev lørdag.

Fredag fik Eva og jeg kigget lidt på den fantastiske natur mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Og det blæste altså. Ret meget. Også da vi gik i seng fredag aften. Kun 7 gange om året er der vindstille ved Ringkøbing Fjord, så måske var et lille mirakel kommet forbi ud på morgenen, hvem ved, for da vi stod i Lyngvig Havn lørdag den 11. august kl 7.45, kunne vi kigge ud på en fuldstændig blank fjord.

Vi var cirka 20 tilmeldte, heraf to holdkapper, med 3-4 unge mennesker, der skiftedes til at svømme. At svømme over Ringkøbing Fjord må være lidt af en stroppetur i vestjysk blæsevejr, men himlen var blå og fjorden var blank og lå bare der og så indbydende ud. Med sol og havblik i sigte var der højt humør over hele linjen, imens våddragter og badehætter og svømmebriller og Safety Devices med gps’er indeni blev gjort klar. Vi blev briefet og instrueret i at holde os tæt på vores følgekajak og at svømme med Safety Devicen, med gps i, spændt rundt om maven hele vejen.

Ringkøbing fjord 2012, afgang fra Nr. LyngvigFølgebåde/kajakker lå klar i vandet, da vi blev sendt af sted lidt over otte. David var let at få øje på i sin gule (ka)jakke, og så gled vi. Ud af Lyngvig Havn. Ud på fjorden. Jeg svømmede og David padlede i præcis så meget slow-motion, at hans kajak hele tiden lå lige skråt til venstre for mig. David navigerede snorlige mod mål, jeg skulle bare følge med. At svømme med lynkig i det fri er efterhånden så indgroet, at jeg ikke kunne lade være med at kigge frem og op, selvom det slet ikke var nødvendigt. Så meget, at David bagefter spurgte, om det virkelig er rigtigt at kigge fremad, når man svømmer crawl!

Ringkøbing Open Water handler ikke om at komme først, men om at svømme den 8.3 km lange tur fra Lyngvig Havn mod vest til Ringkøbing Havn mod øst. Fravær af konkurrence og fokus på oplevelsen var nok medvirkende til, at min tur over Ringkøbing Fjord er en af de allerbedste ture, jeg nogensinde har svømmet i det fri. Vi gled bare af sted: David i kajakken og mig i vandet. I en ro, en stilhed, der kun blev brudt af de naturens egne lyde, de monotone lyde af crawl og Davids stille padlen. Det var en fan-tas-tisk oplevelse at svømme med en kajak, så trygt, sikkert og let.

Jeg havde forsyninger med om bord på kajakken, så hver halve time stoppede jeg for at drikke fortyndet juice, hver anden gang suppleret med en pose gel (yurk!). Jeg havde også klaret turen med mindre påfyldning, men det var dejligt med små pauser, da de gav mulighed for at nyde udsigten – det er jo ikke ret tit man ligger i vandet fire kilometer fra kysten!

I Ringkøbing Sejlklub var der varmt bad, mad til deltagerne og mere højt humør. Pressen var der også, både den skrevne og den med billeder:

TV2 Midt-Vest
Ugeavisen Ringkøbing (forsiden + side 6)
Dagbladet Ringkøbing Skjern kan du møde kajakfører David
Dagbladet Ringkøbing Skjern, foromtale (ikke længere tilgængelig)

At kajakke så langsomt, at en svømmer kan følge med, må være en lille smule kedeligt. Heldigvis kedede David sig ikke mere, end at vi har en aftale om at svømme-kajakke Ringkøbing Open Water 2013 sammen.

Tusind tak til Ringkøbing SvømmeklubRingkøbing Ro- og kajakklub og Ringkøbing Sejlklub fordi I gjorde denne fantastiske tur mulig. Men mindst lige så stor TAK til Eva for at være chauffør og selskab i det vestjyske og til David Garcia for at padle med.

Vi ses i 2013, Ringkøbing open water og David, jeg glæder mig allerede!

Svøm ud: Aarhus

Jeg kommer for sjældent til Aarhus, ja til Jylland i det hele taget, men heldigvis har Jens Wraa Laursen, der bor og svømmer i Aarhus, sendt en oversigt over gode udendørs svømmesteder i og omkring Aarhus – TAK, Jens!

Jeg har tilføjet nogle links og et par kort, håndflikket med tal-markering af de steder, Jens omtaler, ved hjælp af et screen dump fra Google Maps (klik på kortene for at se en lidt større version). Maps.google er i øvrigt et fint sted at kigge efter svømmesteder.

Mangler du nogen at svømme med i Aarhus-området, er Facebook-gruppen Åbentvandssvømmere i Aarhus et godt sted at lede.

Jens skrev: 

Hej Ellen

Umiddelbart ser det ud som om Fredericia er det eneste jyske svømmested, du skriver om på siden (omend jeg ikke har bladret alle sider igennem). Men her i Århusområdet er der flere gode steder:

I Århus er både Ballehage (2) syd for byen og den Permanente (1) nord for byen gode OW-svømmesteder.

Fra Den Permanente er der flot bund at svømme over når man svømmer nord på og i sommersæsonen både omklædning og brusefaciliteter.

Ved Ballehage er langs kysten ind mod byen fint lavt vand så man kan svømme langt uden at skulle langt fra kysten. Der er lidt mere “øde” i sydlig retning men også en fin tur. Ved Ballehage er der omklædningsfaciliteter og en vandhane til skylning af dragt – og er man rigtig heldig kan der ind imellem findes en bruser monteret på vandhanen.

Stilling/Solbjerg sø har i hvert tilfælde de seneste par år haft målinger om udemærket vandkvalitet. En lang og ikke så bred sø, hvor man forholdsvist nemt kan svømme fra “kyst til kyst” uanset hvor man befinder sig i søen. Gode badebroer i begge ender af søen der ca. er 7 km lang. I Solbjerg-enden kan man gå i vandet fra Søsporten (3) der ligger ved Gl.Solbjerg. I Stilling kan man parkere ved stadion/fodboldbanen og tage trappen ned til søen (4). Og man behøver jo ikke nødvendigvis at svømme fra den ene ende til den anden. Et håndklæde om livet er umiddelbart de eneste omklædningfaciliteter disse steder med mindre man er medlem af sejlklubben Søsporten.

God tur i havet!

/Swimout – havsvømning i Danmark

KVIK Tris havstafet 2012

Der er mange måder at at drive en svømme- og/eller triatlon-klub på. KVIK Tri på Amager har sin helt egen og meget, meget underholdende måde at holde svømmehumøret højt på, når den udendørs svømmesæson går på hæld og svømmerne må luske indendørs.

De præcise regler står stadig lidt uklart for mig, men Henrik “Spejder” Eskildsen, hjernen bag KVIK Tris havstafet, har helt styr på dem. Skulle man blive inspireret til at lave noget lignende i sin egen klub, er jeg sikker på, KVIK Tri er klar med et par gode råd.

Henrik “Spejders” havstafet ser cirka sådan her ud:

1. Enkeltstart
2. Udskilnings-svøm
3. Holdkap

2 bøjer i vandet og to flag på stranden afmærker en tre-kantet svømmerute på ca. 400 meter. Overgangen fra vand til sand afmærkes af de 2 flag, spande og et flag afmærker start og mål. Alle starter fra stranden på en linje afmærket med et målflag og en række spande ca. 50 meter fra vandet.

KVIK Tri havde sørget for stævneleder, tidtager, starter, speaker (en post Henrik “Spejder” selv klarede, selvom han deltog i svømningen – respekt!) og vist også nogle flere frivillige.

De fleste deltagere var medlem af KVIK tri, men også svømmestjernerne fra KVIK Kastrups konkurrence-afdeling var inviteret, flere af dem havde heldigvis mod til at møde op. Der var desuden inviteret enkelte udefra, fx mig selv (TAK for invitationen!)

Enkeltstart
1 mand og 1 kvinde startede fra mål-flaget med ca. 30 sekunders mellemrum. Der deltog 23 mænd og 9 kvinder, så det var kun de første mænd, der fik feminint følgeskab, resten måtte starte alene. Måldommer og tidtager sørgede for tidtagning ved målflaget.  

Udskilnings-svøm, 3/4 runder
Deltagerne blev seedet efter de opnåede tider i enkeltstart og blev fordelt i grupper på 4-8 deltagere (kvindegrupperne var små pga. færre kvindelige deltagere). Grupperne startede forskudt, alle deltagere i en gruppe startede samtidig. I første runde udgik den langsomste i hver enkelt kvindegruppe, de to langsomste i hver gruppe hos herrerne. Der blev ikke taget tid, for det er kun placeringen, der tæller. Derefter 2 runder med udskilning af de 1-2 langsomste. Fra 3. runde svømmede alle hhv. mandlige og kvindelige deltagere i samme gruppe, der blev udskilt 1-2-3 svømmere i hver omgang. Da der var 4 hhv. mænd og kvinder tilbage, blev der svømmet en runde om medaljerne.

Holdkap
Holdkapperne blev fordelt efter tiderne i enkeltstart og resultaterne i udskilnings-svøm, der var mænd og kvinder på alle hold. Vi fik først at  vide, hvad holdkappen gik ud på, da holdene var fordelt. I har år startede alle deltagere på sidste runde samtidig. Vinderholdet var det hold, der først kom i land OG fik fyldt en spand helt op med vand ved at putte vand i badehætten og transportere det fra havet til spanden.

Bagefter
Mens konkurrencen var i gang blev der grillet pølser til alle, så efter sidste holdkap blev der klædt om og spist pølser. Da stævnelederen havde tygget af munden, blev der uddelt medaljer og præmier. Hvordan det er lykkedes at skaffe så mange sponsorgave-præmier er en gåde, men det var intet mindre end imponerende! Ingen gik hjem uden medalje eller præmie, og der var god stemning hele vejen.

Sportigan på Vesterbrogade i København har sponsoret alle de 6-7 havstafetter, Henrik “Spejder” har afviklet ved Amager Strandpark. Der var både gavekort og sportstøj blandt præmierne. De seneste fire år har Chrisco sponsoreret holdkap-løbet, så i år var der både tyggeben og tørrede fisk blandt præmierne …

En begivenhed som KVIK Tris havstafet kræver kreative og arbejdsomme ildsjæle. Er du blevet inspireret til nye måder at styrke holdånden i din klub på, så start i det små og fokuser på det sociale. Det bliver SÅ sjovt.

Tak til KVIK Tri for en herlig oplevelse. Og tak til Bo Jensen for de fine billeder. Der ligger mange flere af Bos billeder på Facebook.

Amager OW 2012

Amager Open Water har eksisteret siden 2006. Dengang var jeg en kylling og stillede op på 1000 meter (uden våddragt, for jeg havde ikke nogen), for at bevise over for mig selv, at jeg ikke var bange for at svømme i det fri.

Nu er jeg den lykkelige indehaver af flere våddragter, så det var ikke i mangel af bedre, jeg nappede de 5k i en våddragt uden ærmer og de 10k dagen efter i en svømmedragt. Det var fordi vind, vejr og vand var i vældig lunt humør, så både undervejs og bagefter var jeg lettet over at slippe for en sauna-varm tur i våddragt.

Historierne fra i år fik Dansk Svømmeunion lov at udgive, læse mere her:

Fredag den 17. august 2012: 5km NM/DM, DM for masters, motionsløb

Lørdag den 18. august 2012: 10km NM/DM, motionsløb

Jeg var mere optaget af at svømme end af at fotografere … så de eneste billeder jeg har, er fra medaljeoverrækkelsen for NM på 5 km.

Fra venstre mod højre: Ellen Olsson, Skåne (sølv), Mathilde Riis Sørensen, Esbjerg (guld), Cecilia Wigant Eysturdal, Færøerne (bronze). Marcus Auren, Vesterås (bronze), Jacob Carstensen, Esbjerg (guld), Tim Arnesen, Mass (sølv)

Præstø Fjordsvømning 2012

Præstø Fjordsvøm er helt sin egen. Præcis ligesom sin far, Kai Christiansen. Ikke bare har fjorden og omgivelserne (og Kai!) sin helt egen charme, det er også et arrangement, der har besluttet sig for aldrig at vokse sig FOR stor. Stor varme er der heldigvis masser af! Med max. 60 deltagere på den 4.7 kilometer lange rute og førsteret til deltagere fra forgående år, skal man være rap på knapperne, når tilmeldingen nærmer sig, hvis man vil med.

Præstø Fjordsvømning var præcis lige så dejlig i år, som den var, da jeg svømmede med i 2009. Vejret er ingen jo herre over, så lidt variation på fjorden var der da. Det ser ud til, at den årlige vandmandskongres altid kolliderer med fjordsvømme-begivenheden, så vandmænd savnede vi ikke på fjorden, men alt det andet var heldigvis lutter glade gensyn. Den største forandring i år var, at Kai selv svømmede med.

Med Kai optaget på svømmeruten var det dejligt at opleve, at Kai ikke bare er far til en begivenhed, mange deltager i år efter år. Det er også lykkedes ham at tiltrække mange kvalificerede hænder til at overtage og deltage i planlægning og afvikling med lige så stor sikkerhed og med lige så meget hjertevarme, som Kai selv har leveret i fjordsvømningens navn siden debuten i 2004.

Ved Dansk Svømmeunions generalforsamling i år fik Kai Christiansen og Præstø Fjordsvømning overrakt unionens Åbent Vand-pris 2012. Smukt og velfortjent!

Vi ses i 2013, Præstø!1