Glad af crawl

En havsvømmers 2 postulater:

therese-2012Postulat 1: Crawl gør glad.
Uanset hvor godt eller dårligt mit humør er, så bliver det bedre af at svømme crawl. Svømning hjælper altid på dårligt humør, men crawl gør noget særlig herligt ved det.

Postulat 2: Crawl gør klog.
Børn, der svømmer meget crawl, har nogle kvikke, positive hoveder. Om de er kvikke, fordi de svømmer, eller svømmer, fordi de er kvikke, skal der nok mere end en lægmands strøtanker til at afgøre, men svømmere ligger sjældent i den lave ende på den kognitive rangliste. At svømning tiltrækker lyse hoveder, fordi lyse hoveder ofte foretrækker en individuel sportsgren frem for holdsport, er nok en del af forklaringen, men det kunne jo også have at gøre med svømnings betydning for hjernens udvikling. Måske stimuleres børn kognitive udvikling, når de svømmer. Eller måske vælger de kognitivt stærke svømning, fordi de kan lide at få de små grå stimuleret og motioneret præcis sådan som de bliver, når man svømmer crawl. Hvem ved?

Argumenter
Jeg har kun mine egne erfaringer med svømmere at bygge disse tanker på, men at svømning gør både glad og klog, har nok noget med krydsbevægelser, koordinering og balance at gøre. 3 ting, man skal træne og kunne, hvis man vil være god til at svømme crawl. De bevægelser, man bruger i crawl, ligner de bevægelser homo sapiens bruger til at kravle på landjorden. Om det er videnskabeligt bevist, ved jeg ikke, men det er almen viden i pædagogiske kredse at børn lærer bedre, når de bevæger sig nok. Og at den træning, skolebørn har allermest gavn af, er at krybe, kravle og balancere. Præcis det man gør, når man svømmer crawl.

Konklusion
Vil du holde humøret oppe og hjernen skarp, er crawl noget af det bedste, du kan gøre for dig selv. Crawl kan være svært at lære, men vilje, tålmodighed, træning og en god instruktør gør underværker. Har man lært at svømme crawl glidende, ubesværet og let, så glemmer man det aldrig igen … så giv dine børn den gave det er, at have lært at svømme crawl som barn. Tro mig: Det virker.

2 kommentarer

  1. Hej Ellen,
     
    Crawl gør rigtig glad når man synes det kører. Men jeg er i tvivl om den optimale teknik for arme/overkrop da jeg oplever forskellige holdninger til at man trækker med bøjede arme (for at holde skuldren oppe = mindre vandmostand) eller fuld power med strakt arm. Det kombineret med et råd om at lave en 'S' form er kun med til at øge forvirringen.

    Jeg skal svømme Cph Challenge til Auguist så mit mål er ikke at træne for fart med udholdenhed.

    pft
    Jan

  2. Jeg strækker armen mere under fremføring, når jeg svømmer i våddragt, end når jeg svømmer uden. Dels fordi det mindsker belastningen i skuldre og triceps, når man løfter armen over vandet, dels fordi en strakt arm kan føres frem hurtigere end en bøjet, hvilket er en fordel, hvis der er bølger.

    Det er min oplevelse at mange, der lærer at crawle som voksne, bøjer armen under fremføring, fordi de ikke roterer nok i skulderen. Målet er et aflappet s-t-r-æ-k i hele kroppen, inklusiv en strakt arm under og/eller efter isæt. Læs evt. mit indlæg om brystet frem-ned: https://swimout.dk/2011/03/07/brystet-frem-ned/ – det er en virkelig god øvelse for kropspositionen. Efter min mening er kropspositionen vigtigere end hvordan du lige fører armen frem over vandet.       

    S-trækket var mantra engang, men uddøde for mindst 20 år siden. Hvis nogen tilråder dig s-træk, er det fordi de har glemt at følge med udviklingen 😉

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig bedre oplevelser på hjemmesiden. Mere information

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Klik "Accepter" på banneret herunder, hvis du synes, det er OK. Accepterer du ikke cookies, vil der være ting på SwimOut.k, der måske ikke bliver vist rigtigt eller slet ikke bliver vist.

Luk vindue