Svøm ud: Aarhus

Jeg kommer for sjældent til Aarhus, ja til Jylland i det hele taget, men heldigvis har Jens Wraa Laursen, der bor og svømmer i Aarhus, sendt en oversigt over gode udendørs svømmesteder i og omkring Aarhus – TAK, Jens!

Jeg har tilføjet nogle links og et par kort, håndflikket med tal-markering af de steder, Jens omtaler, ved hjælp af et screen dump fra Google Maps (klik på kortene for at se en lidt større version). Maps.google er i øvrigt et fint sted at kigge efter svømmesteder.

Mangler du nogen at svømme med i Aarhus-området, er Facebook-gruppen Åbentvandssvømmere i Aarhus et godt sted at lede.

Jens skrev: 

Hej Ellen

Umiddelbart ser det ud som om Fredericia er det eneste jyske svømmested, du skriver om på siden (omend jeg ikke har bladret alle sider igennem). Men her i Århusområdet er der flere gode steder:

I Århus er både Ballehage (2) syd for byen og den Permanente (1) nord for byen gode OW-svømmesteder.

Fra Den Permanente er der flot bund at svømme over når man svømmer nord på og i sommersæsonen både omklædning og brusefaciliteter.

Ved Ballehage er langs kysten ind mod byen fint lavt vand så man kan svømme langt uden at skulle langt fra kysten. Der er lidt mere “øde” i sydlig retning men også en fin tur. Ved Ballehage er der omklædningsfaciliteter og en vandhane til skylning af dragt – og er man rigtig heldig kan der ind imellem findes en bruser monteret på vandhanen.

Stilling/Solbjerg sø har i hvert tilfælde de seneste par år haft målinger om udemærket vandkvalitet. En lang og ikke så bred sø, hvor man forholdsvist nemt kan svømme fra “kyst til kyst” uanset hvor man befinder sig i søen. Gode badebroer i begge ender af søen der ca. er 7 km lang. I Solbjerg-enden kan man gå i vandet fra Søsporten (3) der ligger ved Gl.Solbjerg. I Stilling kan man parkere ved stadion/fodboldbanen og tage trappen ned til søen (4). Og man behøver jo ikke nødvendigvis at svømme fra den ene ende til den anden. Et håndklæde om livet er umiddelbart de eneste omklædningfaciliteter disse steder med mindre man er medlem af sejlklubben Søsporten.

God tur i havet!

/Swimout – havsvømning i Danmark

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig bedre oplevelser på hjemmesiden. Mere information

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Klik "Accepter" på banneret herunder, hvis du synes, det er OK. Accepterer du ikke cookies, vil der være ting på SwimOut.k, der måske ikke bliver vist rigtigt eller slet ikke bliver vist.

Luk vindue