Caroline Kleeman har lige sendt mig en rigtig god nyhed for dig, der går og drømmer om crawl-undervisning i det fri. Mere information på Dansk Svømmeunions hjemmeside
Caroline skrev:
I et samarbejde med Team bade udbyder Dansk Svømmeunion igen i år gratis svømmeundervisning i havnebadet på Fisketorvet i København. Der vil være undervisning i ugerne 26-34 hver tirsdag kl.17.00-18.30. Første undervisningsgang er tirsdag den 19. juni.
Praktisk info:
Udstyr: Det vil være muligt at låne en våddragt, men da der er et begrænset antal, anbefales det at medbringe sin egen våddragt. Det anbefales desuden at medbringe et par svømmebriller.
Du vil få udleveret en badehætte første gang, du møder op til undervisning.
Mødested: ved livreddertårnet på havnebadet.
Kontaktperson: Caroline Kleemann, Dansk Svømmeunion, tlf: 2916 0423, mail: ck@svoem.dk eller Jacob Schrøder, Team Bade, tlf: 26776234”
Vi glæder os til at se dig!
Svøm godt!
Opdatering: Læs mere om undervisning på Havnebadet Fisketorvet