Svømmeøre?

Jeg har svømmeører. Ikke rigtige Swimmer’s ear, som skulle være meget ubehageligt. Mine svømmeører betyder “bare”, at mine ører klør … hele tiden. Nogle gange meget. Nogle gange rigtig meget. Sjældent slet ikke.

Mine ører har kløet i alle de år, jeg har svømmet og det betyder ingenting, om jeg svømmer i saltvand, ferskvand eller klorvand. Hvis jeg ikke svømmer i en uge eller to (Gud forbyde det nogensinde sker igen!), holder mine ører op med at klø. Jeg vil hellere have kløende ører end lade være med at svømme, så jeg lever med kløende ører.

Når det bliver alt for slemt (eller min søde mand er træt af at se mig klø mig i ørerne …), drypper jeg et par receptpligtige dråber i øregangen. Efter to dage holder det op med at klø og så går det faktisk fint et par uger efter. Men så starter det igen. Man kan jo ikke hælde binyrebarkhormon i øregangen hele tiden, så udover en recept på Dermovat er ørelægens eneste råd at lade være med at svømme (NEJ TAK!) eller prøve at svømme med ørepropper.

ØrepropperJeg er en klovn til at svømme med ørepropper. De er irriterende og de hæmmer hørelsen, men altså: Efter mange, mange år med kløende ører og ørepropper i mange afskygninger liggende ubrugte og glemte i svømmetasken, har jeg besluttet at NU skal det altså være.

Jeg er SÅ træt af kløende ører, så fra nu af svømmer jeg med ørepropper. Svømmere med ørepropper er der allerede mange af, for ørepropper er et udmærket værn mod mange ting. Desværre er ørepropper også et glimrende værn mod lyd, så på forhånd undskyld til svømmevenner påGentofte Svømmeklubs masterhold: Vær tålmodige, når jeg (stadig) ikke kan høre, hvad I siger.

Måske skriver jeg noget mere her om, hvad ørepropper er godt for, når jeg har vænnet mig til at svømme med dem. Forhåbentlig kan jeg skrive, at mine ører er holdt op med at klø!

UPDATE 11. februar 2016:
Siden dette indlæg i 2013 har jeg svømmet med ørepropper og opdaget, at mine ører klør efter svømning i nogle, men ikke alle svømmehaller, men aldrig klør efter svømning i naturen. Læs mere om ørepropper her: Ørepropper

Flere crawlben

Med våddragt på behøver man ikke bruge benene ret meget i crawl. Men indendørs, uden våddragt, pull buoy og andre flyde-hjælpemidler, kræver det muskelarbejde at holde en god kropsbalance og få benene til at ligge så højt i vandet, at de ikke er tung dødvægt, men deltager aktivt i at give kroppen fremdrift.

I våddragt er det ret let at få bildt sig selv ind, at man slet ikke behøver bruge benene for at svømme crawl, men: Crawl bliver aldrig flydende, ubesværet, let og lækkert, heller ikke i våddragt, hvis man kun bruger armene, crawl ER en fuldkropssport.

At bruge benene effektivt i crawl kræver, at man tager muskler i mave, ryg og baller i brug på andre måder, end når man går, løber og cykler. Det er ikke så let, især ikke hvis man har løbet og/eller cyklet meget.

Du har sikkert set dygtige crawlere, der svømmer glidende, lækkert og med benene højt, næsten uden at bruge benene. Det er lidt synsbedrag, for selvom de ikke bruger benene så tit eller så kraftigt, bruger han/hun dem lige nok til at holde ben og underkrop oppe samtidig med at muskler i ryg, mave og balder sørger for, at kroppen ligger stabilt højt i vandet.

At lære effektive crawlben er lidt ligesom at lære at cykle: I starten er man nødt til at cykle hurtigt for at kunne holde balancen. I crawl er du nødt til at starte med at bruge benene hurtigt og meget for at lære at bruge ben og coremuskler til at holde balancen og holde kroppen højt i vandet. Ja, man bliver forpustet og træt, når man træner crawlben, men bentræning hjælper.

Har du lært eller er ved at lære crawl som voksen, så accepter, at det kræver måneder, ofte år at lære at beherske crawlben så meget, at kroppen, næsten uden brug af benene, kan holdes stabilt oppe i crawl. Bliv ved med at øve dig, træn benene, med og uden plade. Svøm gerne korte intervaller med fuld gas, hold gode pauser og bliv ved med at fortælle dig selv, at bentræning gør dig stærkere og bedre til at svømme crawl.

Svømmer du baglæns, når du forsøger at svømme crawlben, kan finner hjælpe dig med at få fat i de bevægelser, der giver fremdrift.

Har du fem minutter til overs, så brug dem på videoen herunder. Bemærk især den indledende snak om smidighed, styrke og benenes betydning for fremdrift i crawl. Øvelserne midt i videoen er primært egnede til elitesvømmere. Læg mærke til, at alle de gode svømmere (ca. midt i):

– sparker kraftfuldt begge veje, dvs. både opad og nedad
– tager små, hurtige tag
– ikke plasker ret meget med fødderne
– næsten ikke bøjer i knæene
– holder kroppen strakt
– har ansigtet nede i vandet
– holder hofterne højt
– har smidige og stærke fodled

Hør også Mette Jacobsens mening om crawlben på Politiken.dk:

Svøm med Mette Jacobsen #4: Få et mere effektivt benspark 

Mere om crawl-ben, kropsbalance og flydeevne på SwimOut.dk:

Flydeevne (2011)

Crawlben (2011) 

Om svømme – og løbefødder (2013)

Garnes psyko-ben (2011)

Brystet frem-ned. Igen (2013)

 

Swim out blues?

Update 4. november: Jeg blev i dag spurgt om jeg virkelig havde svømmet 10 km i Øresund i går. Hvis andre skulle være i tvivl: Vi svømmede godt 700 meter i går, det med “10’eren på menuen” er en henvisning til nederste punkt på listen over de 10 måder, jeg håndterer min swim out blues på 🙂 

Bølgen er mere grå end blå. Der er ingen svømmere at se ved de danske kyster. Det er november. Havsvømmerne er gået i vinterhi.

Swim out blues.

En årligt tilbagevendende følelse.

I november er der alt for lang tid til næste svømmetur derude, men der er ikke andet at gøre end at holde r…. i vandskorpen og glæde sig til, der hver dag er en dag mindre at vente. Man må finde på andet at foretage sig. Aflede tankerne fra denne fantastiske sport, der nærmest ikke eksisterer i Danmark halvdelen af året.

Der er nok lige så mange forskellige coping-strategier, som der er svømmere. Her nogle af de råd, jeg giver mig selv for ikke at lade min swim out blues tage magten. Nogenlunde i den rækkefølge, de er mest brugt:

  1. Svøm ind i varmen. Fokuser på teknik og intervaltræning
  2. Planlæg vinterferie et lunt sted med svømbart vand
  3. Planlæg næste års svømmeudfordringer
  4. Drøm om svømmeture i det fri
  5. Find vintersysler frem: Strik sokker og uldne trøjer
  6. Gå tur langs vandet
  7. Skriv (net)side op og (net)side ned om svømning i naturen
  8. Snak om svømning i naturen
  9. Læs netside op og netside ned om lækre svømmesteder i hele verden
  10. Find en, der vil med på en kort og iskold svømmetur

I dag var 10’eren på menuen. Selvom vandet var 11 og luften under 10, svømmede Inge Schmidt og jeg en tur på min hjemmebane. Iført våddragt, neoprensokker, neoprenhætte, mig med en halv-ulden skibluse under dragten. De første fem minutter gik med at overtale hænder og ansigt til at blive nede i vandet. De næste ti minutter var dejlige, men så begyndte kulden at krybe op ad benene. Efter 17 minutter og 36 sekunder gik vi i land. Med stive fingre og tunger, der slog knuder, men med varme kroppe og højt humør.

I næste uge bliver det nok 1’eren. Og 2’eren. Og 3’eren. Og 4’eren. Og 5’eren. Og …

Svaner, Charlottenlund - 2011

Swim Out blues. Bliver her nok nogle måneder endnu. En skam, det kun er fugle, der ikke har kulde-receptorer i fødderne …

Havtasker i SwimOuts webshop

ISHOFs SaferSwimmer float™, i Danmark kendt som havtaske, er et ret nyt produkt, både her i Danmark og i USA, havtaskens hjemland.

En havtaske kan (mindst) 3 ting:

1. Gør svømmere synlige i naturen
2. Lader svømmere tage pung, nøgler, tøj etc. med ud og få det tørt med hjem.
3. Giver svømmere noget at hvile på, når de holder pause derude

Siden april 2013 har havtasker kunnet købes i SwimOuts webshop, som indtil videre er den eneste danske havtaske-forhandler.

Mere end 600 havtasker har været en tur gennem SwimOuts webshop. De fleste er sendt til adresser i Storkøbenhavn, en del er rejst til Aarhus, men der er også sendt havtasker til Bornholm, Skagen, Frederikshavn, Odense, Ringkøbing, Karrebæksminde og mange, mange andre danske byer. Også byer, jeg ikke vidste eksisterede. Der luftes flest havtasker på min hjemmebane og i Amager Strandpark, men i sæson 2013 har der været havtasker i Øresund, Østersøen, Storebælt, Kattegat, Lillebælt, Vesterhavet, Ringkøbing fjord, Præstø Fjord, Limfjorden, Kolding  fjord – ja, vist nok i de fleste danske kystområder med svømbart vand.

Havtaske, Charlottenlund

Morgensvømning i Charlottenlund. Foto: Rolf Glumsø, Umano

Min hjemmebane besøges i sommerhalvåret af en mangfoldighed af kajakker,  robåde og anden lystbådtrafik. Især i starten af sæsonen blev jeg råbt an af sejlsportsfolk, der klappede eller takkede min makker og mig for at gøre os synlige. For selvfølgelig er der ingen vandglade, der har lyst til at sejle en svømmer ned, og en sort våddragt ER bare svær at se derude. Efter at have svømmet en sæson med havtaske har jeg svært ved at forstå, hvordan jeg før kunne undvære den. Nu føler jeg mig nærmest nøgen uden! Eller usynlig, måske nærmere.

havtaske_saferswimmerfloat_swimoutlogo Havtasken udvikler sig. SwimOuts webshop udvikler sig. Præcist hvorhen og hvordan er ikke til at sige præcist, men indtil videre er det planen, at havtasker også vil kunne købes i SwimOuts webshop i 2014.

SwimOuts webshop holder åbent hele vinteren, så selvom den udendørs svømmesæson er slut for de fleste, sender webshoppen stadig havtasker ud.

Forbedringer og nye designs er under udvikling, så prisstigninger kan ikke undgås. Den mere holdbare (og dyrere) TPU-havtaske vil formentlig kunne købes i SwimOuts webshop fra april 2014.

Resten af 2013 er prisen for havtasker: 300 danske kroner for str L, 275 kroner for str M.

Velkommen i SwimOuts webshop!