Svøm ud: Anholt
Der er bedårende smukt, idyllisk, lidt råt og meget, meget dejligt på Anholt. Vandet her, langt ude i Kattegat, er vidunderligt og krystalklart og der er smukke, hvide strande med den fineste sandbund næsten hele vejen rundt om øen. Selvom det blæser en del på den lille ø i Kattegat, er der aldrig langt til en strand i læ fra vinden.
Sådan en lille ø, langt ude i Kattegat, er noget forblæst, så svømmeturen rundt om Anholt kommer ikke til at foregå i dag, onsdag den 10. juli, som jeg havde drømt om. I dag blæser det nemlig 10-12 m/s og det er lige rigelig blæst til en lang svømmetur. I morgen ser vejrudsigten meget bedre ud, og så gør vi forsøget. Hvis vinden først løjer af op ad formiddagen, vil en eftermiddags/aftentur være med i overvejelserne.
Der bliver ingen livetiming fra turen, men Mary Garne Kjeldsen, min tålmodige søster, der sejler med i følgebåden og min søde datter, Eva Stahl Garne, der er hjemme på Sjælland, vil forsøge at lave opdateringer undervejs på SwimOuts Facebook-side. Om det lykkes er uvist, da mobil-netværket herude svinger en del.
Mere om turen rundt om Anholt her.
Hvis du aldrig har været på Anholt, er der kun en ting at sig: Prøv det.
Trackbacks & Pingbacks
[…] Beretning: Anholt rundt 2013 – Rundt om Anholt – Anholt 2 -Svøm rundt om Anholt: Done! – Anholt, […]
[…] om Anholt Anholt 2 Svøm rundt om Anholt: Done! Anholt, videoklip Beretning: Anholt rundt 2013 SwimOuts […]
[…] træt! Den endelige beretning er stadig undervejs, men der er lidt om turen her: Anholt 2, Svøm rundt om Anhyolt: Done!, Anholt, videoklip og i SwimOuts […]
[…] Det sker, jeg svømmer med en kystvagt på kanten. Det gjorde jeg fx på Anholt et par dage før den "store tur", fordi jeg ikke kendte nogen på Anholt, […]
[…] elsker vandet i Kattegat. Især omkring Anholt, men ved den sjællandske nordkyst er Kattegat helt sikkert også et […]
Kommentarer er lukkede.