Nytårs-SvømUd!

Opdateret 28.12 kl 19.15:
“Mit” Nytårs-SvømUd er et lille, privat arrangement, hvor jeg er gæst, ikke arrangør. Teksten herunder er skrevet for at inspirere, ikke invitere. Hvis jeg kunne, ville jeg invitere hele verden, men det kan jeg af praktiske og sikkerhedsmæssige grunde ikke. Husk sauna eller andre varmekilder bagefter, hvis I får lyst til at prøve det selv. Godt nytår!  

2014 går på hæld og et nyt år er på vej. At påstå, at en ny, dansk udendørs svømmesæson står for døren, er en overdrivelse, men den er i hvert fald tættere på i dag, end den var i går. Den “officielle” udendørs svømme-sæsonstart er den første søndag i maj, men er svømmehungeren solid nok, står det heldigvis enhver frit for at indvi sæsonen før.

Den 1. januar 2012 var første gang, jeg sammen med et par (andre) svømmetosser indviede en ny udendørs svømmesæson lige lovlig tidligt. 1. januar 2013 gjorde vi det igen, denne gang med lidt færre nerver på, for med våddragt på er det ikke helt så koldt, som vi frygtede første gang.

nytaarssvoemud_1januar2014Den 1. januar 2014 var med havtasker, et par meget unge, modige drenge – og rengøringshandsker udenpå strikhandsker til de kuldskære damer.

På torsdag, den 1. januar 2015, har vi tænkt os at gøre det igen. I dag, den 28. december 2014, melder DMI om vandtemperaturer på godt 4 grader i Øresund – så hjælp gerne med at krydse fingre for, at der ikke når at komme is på vandet før på torsdag!

Hvis en kold svømmetur trækker i dig: Øresund har den 1. januar været 4-7 grader de sidste 3 år og det har bestemt været meget, meget kolde fornøjelser, især for hænder, ansigt og fødder. Medmindre du er vinterbader, så medbring og iklæd dig al det neopren, du kan støve op: Heldragt, handsker, hætte, sokker. Al salgs neopren dur, men dykkerneopren er særlig godt i koldt vand. Ekstra badehætter, skiundertøj og ekstra neopren under neoprenen tager lidt af toppen (eller bunden?) af kulden. Vi plejer ikke svømme ret meget mere end 100 meter og har været meget glade for Birgitte Schmidt og Hellerup Kajakklubs nytårs-gæstfrihed, så vi kan få varmen i saunaen. Husk at lave eventuelle sauna-aftaler i god tid FØR du står udenfor døren og ryster af kulde – og vælg et tidspunkt, hvor det stadig er lyst.

De særdeles håndholdte videoer herunder taler vist deres eget sprog. Den sjoveste må være den fra 2012, hvor der var en, der havde glemt sin våddragt:

Mere om svømning i koldt vand:  Vintersvømning (2012) 

Indendørs svømmeudfordringer

På udkig efter svømmeudfordringer om vinteren? Så er masters-svømmestævner måske noget for dig!

Der er altid masser af god stemning ved masterstævner, du får afprøvet din svømmeform, får (forhåbentlig!) pulsen helt op at ringe, når du ligger i bassinet og får i pauserne lejlighed til at se svømning i mange stilarter. Selvom der (selvfølgelig) svømmes efter FINAs internationale svømmekonkurrence- og disciplinregler, er masterssvømmestævner et skønt sted at opleve brystsvømning, butterfly, rygsvømning og crawl i mange fortolkninger og afskygninger. Som ekstra bonus deltager der næsten altid “gamle” svømmestjerner, der kan demonstrere så lækker, kraftfuld og hurtig svømning, at man ikke kan blive andet end imponeret (og lidt misundelig!). Uanset om du bare vil beundre smukke svømmefærdigheder eller aflure nogle tricks, er det tilladt at kigge med fra kanten, så længe du ikke går i vejen for officials.

At stille op ved danske masters-svømmestævner i 2015 kræver, at du er født i 1995 eller tidligere OG at du er medlem af en klub, der er medlem af Dansk Svømmeunion. At være medlem af en svømmeklub er selvfølgelig mest oplagt, men flere triatlonklubber er også medlem af Dansk Svømmeunion. Er mastersvømmeverdenen ny og ukendt for dig, så forhør dig i din lokale svømme- eller triklub.

Masterssvømmere konkurrerer i 5-års-aldersgrupper. Aldersgrupperne defineres ud fra fødeåret, ikke fødselsdatoen. Hvis du fx. er født i 1970, vil du i 2015 rykke op i gruppe E 45-49 år /årgang 1966-1970, selvom du først har fødselsdag senere på året. Der registreres danske, nordiske, europæiske og verdensrekorder i alle discipliner for hver enkelt aldersgruppe, startende med gruppe A 25-29 år og så opefter. For hvert køn i hver enkelt aldersgruppe kæmpes der om 18 kortbane-rekorder, 17 langbanerekorder og en række holdkaprekorder. Heldigvis er vi 3 om at registrere de mange danske mastersrekorder.

Der konkurreres i fem forskellige svømmediscipliner: Brystsvømning, rygsvømning, butterfly, medley og fri svømning. De tre første svømmes på distancerne 50, 100 og 200 meter, medley på 100, 200 og 400 meter. Der er regler for svømmeteknik og vendinger i hver enkelt disciplin, især for start, undervandssvømning, vending og afslutning, som det bestemt er en fordel at kende.

Der er ikke en disciplin, der hedder crawl, men i disciplinen “fri svømning” svømmes der (for det meste) crawl på 50, 100, 200, 400, 800 og 1500 m fri svømning.  “Fri svømning” eller “freestyle” betyder, at man må svømme præcis som man vil, præcis som når man svømmer i naturen. Ved et svømmestævne i bassin er det dog et krav, at man står helt stille på startskamlen fra starteren siger “på jeres pladser” eller “take your marks” til starten går. Derudover er de eneste regler, at kanten skal berøres efter hver svømmet bane, at gå på bunden er forbudt, der må svømmes maksimalt 15 meter under vandet efter start/hvert afsæt og det er ikke tilladt at trække i eller svømme over eller under et banetov.

Det næste danske masterssvømmestævne er Østdanske Masters Mesterskab i Næstved den 10. januar 2015. Tilmeldingsfristen er den 10. december, men hvis din klub ikke har en official, der kan tage med, er fristen for at aftale “official-leje” med Næstved Svømmeklub den 5. december. Næste stævne derefter er den 7.-8. marts 2015, hvor der afholdes Danske Open Masters på kortbane i Rundforbihallen i Nærum.

Der er ingen kravtider ved danske mastersmesterskaber, så kom og svøm med – jeg håber, vi ses!

Mere om masterssvømning:

Invitation til Østdanske Masters Mesterskab 2015 (i Næstved)

danskemasters.dk – SVØMs info-side om dansk masterssvømning

Mastersnews.dk

Danske mastersrekorder

Nordiske mastersrekorder 

FINAs svømmeregler (dansk oversættelse) 

LEN/den europæiske svømmeorganisations side om masterssvømning

FINA/den internationale svømmeorganisations side om masterssvømning

Billedet herunder (lånt fra billedarkivet på danskemasters.dk) viser opvarmningen i Næstved Svømmehal før Østdanske Masters Mesterskab 2014. BEMÆRK, at det KUN er under opvarmning, der kan være trængsel på banerne. Bortset fra enkelte lange løb, hvor det på grund af tidspres kan være nødvendigt at tillade 2 forskudte starter på hver bane, er der kun 1 svømmer på hver bane ved danske masterssvømmestævner.

Naestved_2014

Udendørs færdselsregler

Leder du også efter udendørs svømmefærdselsregler? Jeg har ledt længe, men det eneste jeg kan finde, der ligner svømme-færdselsregler, er Søfartsstyrelsens “Retningslinjer for svømning i farvand med skibstrafik”.

I dag (november 2014) indledes skrivelsen med: “Det kan være risikofyldt at svømme, hvor der er skibstrafik”. Søfartsstyrelsen skriver desuden, at det er forbudt  at svømme i de dybvandsruter og trafiksepareringssystemer, der er indtegnet i søkort. Når en statslig styrelse skriver “forbudt”, betyder det vel, at det er strafbart at overtræde reglerne. Erfaring viser dog, at hvis man spørger pænt og i god tid, kan man (måske) få lov at svømme steder, Søfartsstyrelsen betegner som forbudte svømme-områder.

Søfartsstyrelsen er kun myndighed for hav og fjord, de danske søer har Naturstyrelsen til gengæld en mening om. De skriver, at det er “tilladt at bade i alle søer, der tilhører staten, kommuner og Folkekirken … medmindre andet er bestemt ved lokale forbud, fredning o. lign. eller fremgår af skiltning.” For at kende reglerne for svømning i en sø, skal man altså orientere sig lokalt eller spørge den kommune, søen ligger i.

Der er meget langt til et sæt færdselsregler for svømning i naturen, så masser af sund fornuft er det bedste råd. Jeg har ikke tilstrækkelig søsportslig viden til at kunne redegøre for færdselsreglerne for vandtrafik, men her er et par links til bud på noget, der minder en lillebitte smule om udendørs svømmeregler:

Søfartsstyrelsens retningslinjer for svømning i farvand med skibstrafik

Naturstyrelsen: Regler for badning i søer

SVØMs generelle regler for åbent vand svømning

Regler ved FINA-arrangementer

WOWSA om open water safety (på engelsk)

Udover lejlighedsvis passering af lystbåde-havnemundinger er det forholdsvis sjældent, svømmere færdes i danske farvande med skibstrafik. Så for alle os, der primært svømmer kystnært i badeområder, er et godt udgangspunkt at læse SwimOuts 7 svøm-ud-råd som udendørs svømme-færdselsregler  – i mangel af bedre, indtil der (måske) en dag findes skrevne udendørs svømme-færdselsregler:

Tryg-fondens 5 baderåd 

De 7 svøm-ud-råd

Billedet herunder er fra august 2013, hvor Jens og jeg svømmede over Øresund. Vi blev fulgt tæt af en professionel, erfaren skipper i en hurtigtgående båd, så der var styr på hvordan og hvor vi kunne passere en sejlrende med tung marinetrafik. Der ER store skibe i sejlrenden mellem Danmark og Sverige, men denne græske tanker havde ligget stille i flere dage, så vi kunne svømme trygt forbi. Mere problematisk var det faktisk udenfor sejlrenden, hvor en hurtigtgående lystbåd med masser af hestekræfter og en skipper uden forventning om at møde svømmere derude, styrede direkte imod os i høj fart. Heldigvis var vores følgebådsskipper både årvågen, snarrådig og modig, da han speedede op og lagde sig imellem lystbåden og os.

sverige_danmark_august2013

 

Træk vejret i bølgedalen

At gøre et crawl-armtag til den forholdsvis simple, men kraftfulde bevægelse, der gør crawl smukt, let og hurtigt, skal de grundliggende detaljer være på plads: Balance, kropsposition og vejrtrækning. Den engelske video herunder både viser og forklarer, hvordan kropsposition, balance og vejrtrækning hænger sammen i crawl.

Hvis krop og hoved ligger velbalanceret og lige, skaber svømme-fremdriften en bølge foran hovedet, lige efter bølgen kommer en bølgedal (“trough” på engelsk). Både bølge og bølgedal er små, men de er der, og bølgedalen er det sted, munden hurtigst og lettest får adgang til at trække vejret  i crawl.

Ca. 5 minutter henne i videoen vises de bedste billeder af vejrtrækning i bølgedalen, jeg har set. Billedet herunder er et screendump fra videoen, læg mærke til bølgen foran svømmeren og bølgedalen ud for svømmerens mund. Vejrtrækning i bølgedalen kan gøre det svært at se, at teknisk dygtige crawlere faktisk trækker vejret. Men det gør de: De trækker vejret i bølgedalen. Når man bevæger sig fremad, vandret i vandoverfladen, er det meget mere besværligt at trække vejret over en bølge end nede i en bølgedal. Selvfølgelig fordi hovedet skal løftes mere, men allermest fordi det har store konsekvenser for kropsposition og balance.

swimtherapy_video_through_small

At få en dygtig svømmer til at svømme teknisk forkert er lidt af en udfordring, men på videoen gør Math hvad han kan for at demonstrere de ubalancer, vejrtrækning med hovedløft bringer med sig. Han viser noget mange, der lærer at svømme crawl som voksne, er slemme til: At løfte hovedet lidt fremad for at trække vejret (NB: på billedet trækker han vejret korrekt og i bølgedalen, vejrtrækning med hovedløft forklares og vises 3-4 minutter henne i videoen). Løftet hoved betyder, at der ikke blot skal kæmpes med tabte hofter og ekstra vandmodstand, hoved og mund skal også løftes OP over en bølge for at få adgang til luft.

Har du svært ved at få flow, fart og lethed i din crawl, kan det være, du skal øve dig i at trække vejret i bølgedalen. Kig til siden, når du trækker vejret, måske skal det næsten føles som lidt bagud. Tænk hage mod skulder og kosteskaft fra isse til hofte. Kig aldrig fremad, når du trækker vejret. Opdag bølgedalen. Og træk vejret i bunden af den.

I naturen er det sjældent let at skabe og finde en bølgedal at trække vejret i. Dels er man nødt til at kigge fremad for at navigere, dels kan der være bølger og bølgedale her og der og alle vegne, der både har indflydelse på, hvor svært eller let det er at holde balancen og hvor, hvornår og hvordan det er mest optimalt at trække vejret. Uroligt vand betyder, at det er endnu vigtigere at kunne holde en sikker, stabil balance og kropsposition i alle situationer og at trække vejret hurtigt, når den bedste chance for luft viser sig. Alt sammen uden at skabe for meget ravage i kropsposition og balance. De udendørs udfordringer er svære at træne inde, men sikker balance, god kropsposition og vejrtrækning i bølgedalen, er rigtig gode skridt på vejen – og de kan alle trænes i et bassin.

 

Mere om vejrtrækning her på SwimOut.dk:

Vejrtrækning

Vejrtrækning. Igen

Svømmekonkurrence på 97 km!!

Det er som om udfordringerne ikke kan blive vilde nok. Forleden kastede Alan Eustace sig ud i det fri mere end 40 kilometer over jorden. At gennemføre en enkelt jernmand er ikke længere nok, så nu er det muligt at deltage i dobbelt, triple, ja helt op til 20x jernmands-begivenheder. Jeg bliver træt bare ved tanken!

Eventyrere findes (heldigvis) også blandt svømmere. For Diana Nyad var femte gang lykkens gang, da det i 2013 lykkedes hende at svømme fra Cuba til USA: 180 kilometer, som det tog hende 53 timer at svømme. Der bliver svømmet lange distancer i hele verden, flere af dem med den særlige udfordring, at de skal svømmes “som dengang”, dvs. uden våddragt, selvom vandet måske kun er 13 grader eller koldere. Og som om svømning i 13 grader koldt vand ikke er udfordring nok, viste Stig Åvall Severinsen os i 2013, at hvis man træner sin krop og sin psyke godt nok, kan det lade sig gøre at svømme godt 75 meter under is. Uden at trække vejret undervejs, selvfølgelig, og uden anden påklædning end badebukser og svømmebriller.

steve_munatones_bogMidt i grublerier over, hvad det næste mon bliver, genlæste jeg nogle sider i Steven Munatones bog Open Water Swimming og faldt over hans historie om en svømmekonkurrence i 1965: Svøm over Lake Michigan. En tur på næsten 97 km, med en præmie på $15.000 til den, der kom først! En kvinde (Greta Andersen) og to mænd kæmpede om prisen. Vinderen af konkurrencen blev en legendarisk egyptisk svømmer, man ikke hører meget om: Abdel-Latif Abou-Heif. Så jojo. Vilde svømmeudfordringer er på ingen måde noget nyt!

Jeg kunne ikke lade være med at scanne side 211 i bogen og dele den med jer. Så hvis du klikker på linket her, kan du læse Munatones udgave af historien: The Greatest Race Tactic 

Klik på billedet af bogen for at se, hvor den kan købes i Danmark.

 

 

 

Svømmeturisme?

Uanset om man er en habil crawl-svømmer, der holder af udfordringer med høj puls, hastighed og distance, eller man bare gerne vil opleve verden lidt fra vandsiden, får man sikkert lyst til at prøve noget nyt engang imellem. Der findes efterhånden svømme-arrangementer mange steder i Danmark, men de har alle det til fælles, at det er vigtigere, hvor hurtigt de kan oversås, end hvor meget man oplever undervejs.

Det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt. De første fem gange, jeg deltog i Christiansborg Rundt, gav jeg den fuld skrue og det var da sjovt at være med, men helt ærligt, så oplevede jeg ikke ret meget undervejs. Jeg kunne selvfølgelig bagefter prale med at have svømmet rundt om Christiansborg på x antal minutter, at have set fire brandmænd og et par sænkede cykler og at det var sjovt at være med. En skam, når der var så meget mere, jeg kunne have oplevet og det med at svømme i de københavnske kanaler er jo ikke noget, man får lov til hver dag. Næsten lige så ærgerligt er det, at jeg ved Swim by Sculpture i 2013 bare svømmede de to kilometer fra start til mål uden at stoppe op og opleve skulpturerne fra vandsiden. Det kunne jeg selvfølgelig bare have gjort, men jeg er så meget konkurrence-menneske, at en tid på 40+ minutter for 2 km svømning ikke er noget, jeg vil have stående på en elektronisk resultatliste i årevis. Derudover er hverken SVØMs eller andre begivenheder rigtig gearet til svømme-turister, der tager meget længere tid om at svømme turen end planlagt.

I 2014 lavede jeg mit eget lille oprør mod min egen konkurrence-vilje og den uundgåelige tidtagning ved udendørs svømmebegivenheder: Jeg svømmede med Inge-Lise rundt om Christiansborg. Det tog mere end dobbelt så lang tid, som de fem andre gange, jeg har svømmet den tur. Belønningen var, at jeg havde lejlighed til at opleve Københavns kanaler fra vandet undervejs. Selvom både Inge-Lise og jeg brugte energi på at holde hendes vandskræk i skak, havde vi tid og lejlighed til at opleve noget. Indimellem lå vi nemlig side om side med armene på svømmetorpedoen og småsnakkede om det, vi så. Både fordi det var sjovt og spændende, det vi så, men også fordi afledning er et af flere værktøjer til at overvinde katastrofe-tanker.

christiansborg_rundt_2014

Det var på mange måder den bedste tur, jeg har svømmet rundt om Christiansborg. Mens jeg lå der, havde jeg for eksempel god tid til at undre mig over, hvorfor der ikke findes guidede svømmeture derinde. Der findes guidede gå-, sejl-, bus- og løbeture i hele København. Hvorfor er der ingen guidede svømmeture i de københavnske kanaler eller nogle af de tusindvis af andre smukke og spændende svømmesteder i Danmark?

I 2014 har jeg med stor glæde udforsket den nordsjællandske østkyst og Stevns Klint, og med siden Svømmeselskab i Danmark forsøgt at gøre det lettere for alle at finde nogen at svømme med, når den udendørs hjemmebane er langt væk. Så jeg har været svømmeturist og kan sådan set godt finde ud af at finde nye, dejlige steder at svømme, selvom det kræver en del research at svømme ukendte steder.

HVORNÅR finder nogen mon på at oprette begivenheder for svømmeturister, der hellere vil opleve mest muligt i stedet for at få det overstået på kortest mulig tid? Svømmeturisme er for længst dukket op andre steder i verden. Kroatien, HongKong, Mallorca, Portugal og USA er bare nogle af de steder, svømmeturister kan deltage i alt fra en enkelt, kort svømmetur til ugelange svømmeferier. Turismen lever i hele Danmark, og fordi flere og flere svømmer rundt derude og flere og flere gerne vil opleve svømning i naturen, må det da være på høje tid, at Danmark får sin egen svømmeturisme. Med tilbud om svømme-oplevelser, der handler mere om svømning, natur, kultur og nydelse, end om at komme først. Hvem kommer mon først med svømmeturist–tilbud, svømmere fra nær og fjern ikke kan modstå?

Hvorfor jeg ikke selv finder på det? Altså … Udover at have idé, energi og lyst til at give andre en ordentlig en på svømme-opleveren, skal der styr på det praktiske og sikkerhedsmæssige. Jeg overvejer at lave noget svømme-noget med oplevelses-fokus omkring Anholt. Om det bliver i 2015 , 16 eller aldrig er ikke til at vide, men vandet omkring Anholt har det smukkeste, lækreste svømmevand langs en varieret kyst. Helt uden sammenligning det bedste svømmested, jeg har prøvet i Danmark. Selvom jeg i 2013 så kysten fra vandsiden hele vejen rundt, var der ikke så meget tid til at dvæle og nyde, som jeg ønsker mig nu. Anholt er i den grad et svømmested, jeg under andre svømmere at opleve, så måske …

 

 

Svømmesæsoner?

SvømUd: Sommersvømning. SvømInd/SvømKoldt: Vintersvømning 
Den udendørs svømmesæson i Danmark udvider sig. I 2012 betød valgene af SvømUd den første søndag i maj en meget tidlig sæsonstart for de fleste, mens SvømInd den sidste søndag i september var længe efter, de fleste havde vendt svømmebrillerne mod opvarmede, indendørs pools. Dengang begrænsede den udendørs svømmesæson sig stort set til juni, juli og august, men flere og flere begynder at synes, det er alt for kort.

Da de to sæson-skæringsdage blev valgt, blev der faktisk rystet lidt på hovedet her og der. Nogle mente endda, SvømUd var det rene vanvid og alt for risikabelt og ville ikke på nogen måde blandes ind i eller sættes i forbindelse med et svømmearrangement, der så SÅ stort på svømmesikkerhed og på skræmmede vis spillede hasard med deltagernes liv. Der blev svømmet kort, på lavt vand, tæt på Helgoland, alle blev instrueret i at svømme sammen 2 og 2 og der var en kystlivredder på broen og sauna bagefter, så jeg synes faktisk, der var OK styr på det med sikkerheden. Men: for bare to år siden VAR det tidligt, også selvom både jeg og mange andre i både 2012, 2013 og 14 indviede den udendørs svømmesæson i april og først afsluttede den i oktober.

Enkelte vikinger svømmer hele året og mon ikke, der bliver flere af dem de kommende år? Jeg tvivler dog på, jeg selv bliver inkarneret vintersvømmer, for jeg kan faktisk godt lide at svømme inde om vinteren. Jeg HAR svømmet i vand på 4 grader og glæder mig hvert år til den iskolde nytårstur den 1. januar, men de kolde svømmeture er for korte, og det bliver så koldt og besværligt at klæde om udendørs, at det bliver til lige lovlig meget besvær og lige lovlig lidt svømning. Derudover bryder jeg mig ikke om at svømme med handsker og tvivler på, det er sundt at lade hænder og fingre afkøle så meget, at de ikke rigtig fungerer i hele eller halve timer bagefter. Om jeg en dag skifter mening om det hele er ikke til at vide!

Måske er det allerede totalt old school at tale om en udendørs og indendørs svømmesæson. I så fald skal sommer- og vinteraktiviteterne vel have navne? Sommersvømning og Vintersvømning for eksempel. SvømUd den første søndag i maj kunne så være sommersvømmernes start-fest, SvømInd den sidste søndag i september kunne markere den indendørs sæsonstart, mens SvømKoldt den første søndag i oktober kunne markere indvielsen af vintersvømmesæsonen. Eller noget … alle kan også bare blive ved med at kalde tingene det, de synes lyder bedst.

charlottenlund_efterårsfarver_13oktober_13

At svømme i koldt vand
Is og meget koldt vand kan føles som smerte på ubeskyttet hud. Ret smart, i grunden, at en krop, der ikke er vant til kulde, instinktivt opfatter kulde som truende og farlig. Det er tusindvis af år siden, mennesket lærte at beskytte sig mod kulde på land, men det er ikke mere end et par hundrede år siden, vi begyndte at interessere os for beskyttelse mod kulde i vand. Kuldebeskyttende beklædning til dykkere har godt et halvt århundrede på bagen, men det er først de sidste par år, svømmere for alvor er begyndt at efterspørge kuldebeskyttende beklædning til ophold i vand. Hvad folk efterspørger, er der nogen, der producerer, så sokker, handsker og neopren-huer til svømning kan efterhånden købes de fleste steder, der sælger våddragter. “Der findes ikke koldt vand, kun dårlig påklædning” bliver måske vintersvømmeres mantra?

En krop dækket af neopren kan faktisk have det overraskende lunt i koldt vand, i hvert fald et stykke tid. Det føles, som om det tager et par minutter at få sat fuldt blus på kroppens fyrkedel, så i koldt vand bruger jeg gerne et par minutter på at vænne især udækket hud til kulden, før jeg begynder at svømme. Når fyrkedlen er godt i gang, kan det føles næsten rart at svømme i vand ned til 7-8 grader og jeg har flere gange oplevet nærmest at svede på kroppen, når jeg har haft våddragt på i koldt vand. Om det er lufttemperatur eller dagsform, der afgør tids-længden derude, ved jeg ikke, men min fyrkedel plejer at tabe pusten efter 10-20-30 minutter, og så går jeg op.

Får du trang til at svømme i koldt vand, så HUSK at kropsafkøling/hypotermi er livsfarligt. Tænk dig om og lyt til de signaler, din krop sender. Snøvl og sludder kan være de første symptomer på afkøling, så tal med korte mellemrum med din svømmemakker og svøm, hvor det hele tiden er muligt at komme på land. Rystelser og følelsesløse ekstremiteter (med våddragt på især kæbe, hals, nakke, hænder og fødder) er til at mærke, men nedsat orienterings- og vurderingsevne kan være fatalt. Giv kroppen tid til at vænne sig til kulden og gå op FØR kroppen når at blive rigtig afkølet. Forbered dig på, at afkølede hænder ikke fungerer så godt som varme hænder (det kan fx. være svært at låse en bildør op med en ikke-elektronisk nøgle) og sørg for hurtigst muligt at få varmen igen bagefter. Sauna er en hurtig måde at få varmen på, men et stort håndklæde, tøj, der er let og hurtigt at at tage på og en termokande med noget varmt at drikke, kan også være fint.

Jeg har flere gange skrevet om svømning i koldt  vand. Her er link til nogle af dem:

Hvornår er det varmt nok? 

–  Kuldereaktioner 

Hjernefrys

Vintersvømning

Er vi der ikke snart?

Kold tur

 

Crawl-videoer

Selvom du elsker at svømme i naturen og hader svømmehaller, så husk at bruge den forestående indendørs svømmesæson til at finpudse de svømme-tekniske ting, der sjældent får opmærksomhed udendørs. Jo mere du får trænet teknik og kondition i den indendørs sæson, jo bedre bliver din næste udendørs svømmesæson!

SpeedoUSA har netop offentliggjort 20 svømmevideoer på Youtube. 5 videoer for hver stilart, alle med de samme fem fokuspunkter: Benspark, armtag, vejrtrækning, kropsposition og vending. Det er i sig selv en nydelse at se de fire svømmestjerner svømme: Tyler Clary (butterfly), Ryan Lochte (rygcrawl + vendinger i butterfly, bryst og crawl), Jessica Hardy (brystsvømning) og Nathan Adrian (crawl). Jeg synes godt nok, Rikke Møller Pedersen svømmer (endnu) smukkere og teknisk bedre brystsvømning end Jessica Hardy, men lad det nu ligge.

Jeg er slet ikke færdig med at se og lytte videoerne igennem, men jeg håber, du også vil nyde dem, lytte til kommentarerne og tage det hele med dig, når du svømmer crawl.

Fire af de fem videoer for crawl viser (næsten) de samme billeder, men kommentarerne flytter på bedste vis seerens opmærksomhed til de ting, der bliver talt om i hver enkelt video. Præcis som man kan få helt forskellig oplevelse af og indblik i sin egen svømmestil ved at flytte opmærksomheden et bestemt sted hen.

Noget om kropsposition:

Vejrtrækning. Smertensbarnet for mange voksne, der lærer at svømme crawl. På videoen her er de ikke så optagede af de mere indledende vejrtrækningsøvelser, men der er alligevel noget at blive klogere af:

Selvfølgelig er der også en video om crawl-armtaget:

… og om crawl-bensparkene:

Vendinger er ikke så relevante i naturen, men i den indendørs sæson er det en stor lettelse (og sjovt!) at kunne vende hurtigt og let. Hvis du (endnu) ikke vil/kan lave saltovendinger, så lær af vende-videoerne for butterfly og brystsvømning (link findes på SwimNews-linket nederst på denne side).

Flere af SpeedoUSAs svømmeteknik-videoer: SpeedoUSA – youtube

Opdateret 2. oktober 2019

Natsvømning

Da jeg hørte, de ville gøre det i Frederikshavn, tænkte jeg vist mest “uf”. Men da jeg så billeder og video og læste historierne fra frederikshavnernes lanternesvøm, blev jeg da lige lidt ærgerlig over ikke at have været med: Lys i bøjer, lys i havtasker, video og billeder, der oser af stemning og spændende svømmeoplevelser. Udover, at det var en fantastisk oplevelse at svømme sammen i mørket, skrev arrangør Steen Heftholm bagefter til mig: Det fantastiske ved vores lille event var også at havtaskerne, efter svømmeturen blev hængt op som lanterner og lavede en meget hyggelig stemning på badebroen.

lanternesvoem_frederikshavn2014_video_screendumpy

Da jeg læste om Swim by Night ved Lighthouse i Aarhus, trak Aarhus godt nok en del, men det var aftenen før en længe ønsket svømmetur ved Stevns, og så var der lidt langt hjem fra Aarhus.

Heldigvis syntes Lars Bergelius ikke, sjællænderne skulle snydes for en natsvømme-oplevelse, så den 8. september 2014 inviterede han til natsvømmetur i Esrum sø. Jeg allierede mig på forhånd med Cecilia og Christian, så jeg var sikker på at svømme med nogen, jeg kendte i forvejen. Det er jeg rigtig, rigtig glad for, for selvom det også var en lille smule skræmmende, var det både sjovt og trygt at svømme rundt i mørke sammen.

Lars havde forventet en håndfuld deltagere eller to, men et par dage før var der 36 tilmeldte, og så kunne Lars heldigvis skaffe 3 kajakførere, der sad i hver sin kajak og holdt øje med, at ingen svømmede for langt væk fra ruten.

Det var ikke helt mørkt, da vi omkring kl. 20.45 gik i vandet – men det blev det! Vandet var sort, men der var lys i mørket og vi var fem, der fulgtes: Cecilia, Christian, Simon, Carsten og mig.

natsoem2_esrum_2014Månen var næsten fuld og lyste det bedste, den havde lært over Fredensborg slot. Så meget, at stjernerne mest kunne ses i nord-vestlig retning, men der funklede de så også så smukt, som kun stjerner kan. At svømme fra Sørup Badebro til Prinsens Bro i stille, kulsort vand med stjerner, måne og lysende svømmere var næsten som et svømme med i et eventyr!natsoem_esrum_2014

Svømmere med kraftig lygte i havtaske var lettest at se, men en kraftig cykellygte i badehætte eller på panden var også godt. Christian, til højre på billedet herunder, havde to cykellygter under badehætten, en rød og en hvid – ret sjovt at lysene viste, hvilken vej han bevægede sig!

natsoem3_esrum_2014

Skulle du, eller andre, få lyst til at svømme i mørke, får I brug for:

  • En utrafikeret, kystnær svømmerute, mindst en deltager kender i dagslys. Vælg gerne at gå i fra en bro, for i mørket kan man lissom ikke se, hvad man træder i på bunden (av!)
  • Lygter med stærkt lys, fx LED-lygter. De færreste lygter er vandtætte, så overlevelsesraten for natsvømmelygter er størst, hvis de ligger i havtaske, vandtæt pose og/eller er pakket ind i to almindelige plastikposer.
  • Masser af lys: I havtaske, bøjer og/eller på kroppen, fx. under badehætten eller på pande, arm, håndled, nakke, ryg – ja alt, der rager over vandet, så I både er synlige for hinanden og for andre vandtrafikanter
  • Studer din(e) svømmemakker(e)s lys, når I går i, så du kan kende ham/hende fra de andre lys derude
  • Lys på land, hvor I planlægger I vil gå op

Derudover anbefaler jeg:

  • Svøm tæt sammen, så ingen bliver væk i mørket. Jeg kan bedst lide at svømme to og to, men en lille gruppe er også fint. At få deltagere, der ikke kender hinanden, til at svømme sammen kræver der er en, der styrer og hjælper. Når alle er fordelt, så bed deltagerne om at se sin(e) svømmemakker(e) i øjnene og love hinanden, at de følges ad hele vejen.
  • Tjek FØR du tilmelder dig, om et natsvømme-arrangement lever sikkerhedsmæssigt op til dine ønsker og forventninger. Er alt på eget ansvar, så tag en svømmemakker med, så I begge på forhånd ved, I har nogen at svømme med.
  • Masser af sund fornuft!

ledlygte_haraldnyborgJeg forvekslede de knæk-lys, Lars sørgede for, med de LED-lygter, han anbefalede i invitationen. Jeg ankom derfor lygtetomhændet til Esrum, men heldigvis havde Carsten en ekstra LED-lygte med, jeg lånte og puttede i havtasken. Tak, Carsten!

Lygten så nogenlunde ud som den på billedet og kan købes for en tyver hos Harald Nyborg. Den har det bedst, hvis den ikke bliver alt for våd.

Og så til sidst et fuldmånebillede fra Frederikshavn. Smukt, ikke?

fuldmaanesvoem_frederikshavn

Mere om natsvømme-begivenheder 3 steder i Danmark (eksterne links):

Frederikshavn: LanterneSvøm ved Palmestranden (begivenhed på Facebook, hvor videoen også ligger)

Aarhus, Swim by Night: Invitation på www.openwater.dk

EsrumSø, natsvømmetur: Facebook-begivenhed og billeder fra svømmeturen (begge links er til facebook)

 

STOR TAK til:

Lars Bergelius for at arrangere og invitere til natsvømning i Esrum sø

Clara og Simon for billeder fra en underfuld svømmetur i Esrum sø

Steen Heftholm for billeder fra Frederikshavn

Thomas Brix Lyng for ideen om lygter i havtasker

 

Svøm ud: Stevns klint

Kyst og vand ud for Stevns klint er svært tilgængeligt fra land, så klinten opleves bedst fra vandsiden. Kalkformationer og kalkbrud under vand tiltrækker mange dykkere, men området er vist også et yndet sted for lystbåde – og nu også for svømmere! Stevns klint er 12 km lang, den 6. september 2014 fik vi svømmet 3.5 af dem. Spændende, DET var det, jeg glæder mig allerede til at svømme rundt i denne smukke, særprægede natur igen. Dog helst i lidt mere stille vejr!

Meteorologerne havde lovet sol og sommer, så sammen med Bettina, Jens, Thomas, Christian og Martin drog jeg spændt mod Faxe bugt og Boesdal Kalkbrud. Efter at have tjekket, at det var muligt at gå i land ud for kalkbruddet, tog vi våddragterne på, efterlod tøjet i en bil på parkeringspladsen og kørte (i andre biler) mod Højerup kirke.

Solen skinnede fint, men det blæste en del (sydøsten-vinden bruste mindst 6 m/s). Kysten ud for Højerup kirke er stenet og brændingen var bestemt ikke for tøsedrenge, men ud på det dybe kom vi da. Kravlende, numsende og hvad vi nu ellers fandt på for ikke at falde over de glatte sten eller blive skubbet omkuld af den livlige brænding. Note til mig selv: Tag briller og badehætte på FØR du forsøger at kæmpe dig igennem stenet grund og brænding! Heldigvis svømmede alle med havtasker, for bølgerne gjorde det meget let at blive væk fra hinanden.

På grund af bølgerne og brændingen måtte vi svømme et sikkert stykke fra kysten. Derfor, og fordi sigtbarheden i uroligt vand altid er ringere end i stille vand, så vi ikke meget til de ellers så berømte kalkformationer på bunden. Heldigvis var der masser af udsigt mod land. Meget, meget smukt var der!

Vi mødte ikke meget andet end fugle derude, men så flere fiskenet som vi, efter bedste evne, svømmede udenom. Enkelte mennesker gik på toppen af klinten, og der var sikkert en masse fisk og krabber i vandet, men ellers var der bare vandet, klinten – og os.  Efter svømning og en del beundring af klinten fra vandsiden, gik vi i land ud for kalkbruddet. Også her var både bund og kyst stenet og svær at passere på grund af brændingen, men ind kan man jo altid komme i pålandsvind (av!)

At svømme ud for Stevns klint er absolut IKKE for begyndere. Det kræver god form og gode svømmefærdigheder, især i blæsevejr, for på det meste af kysten er det umuligt at komme i land, hvis man skulle blive træt. Egentlig er det nok lige vildt nok og temmelig risikabelt at svømme langs en kyst, hvor man ikke kan komme i land. Det sikreste ville have været en følgebåd, men sådan en er svær at støve op. Til jer, der skulle få lyst til at svømme en tur langs Stevns og som (heller) ikke har en følgebåd: Medbring mobiltelefon (f.eks i en vandtæt pose i havtasken), så I kan ringe efter hjælp, hvis I skulle komme i vanskeligheder derude.

Christian og Martin havde vandtætte kameraer med i havtaskerne – TAK for smukke billeder! Martins kamera var surret fast i en H2O-havtaske, så den var lettere at få fat på end Christians, der lå i bagagerummet på en almindelig havtaske.

Herunder et lille slideshow med nogle af billederne. Klik på hver enkelt billede for at se det i en bedre opløsning (dog ikke de to selfies)

 

Af Martins lille video derudefra fremgår det vist, at der var bølgegang ved Stevns den dag:

Og så til allersidst: Turen ifølge mit Garmin 910xt: Garmin Connect