Er vi der ikke snart?

Med en så fin solskinsdag, som vi havde i dag, kan man godt få bildt sig selv ind, at foråret er lige om hjørnet. Der krævede dog kun en gåtur sidst på eftermiddagen eller en forsigtig finger i vandet at blive klogere. Det kan kun gå for langsomt med at få varmet de danske farvande og søer op, så der er desværre et par måneder endnu før vandet er svømmeklart til vi ikke-vikinger. Også selvom februar går på hæld og jeg har det som et barn på bagsædet af en bil: Er vi der ikke snart? Hvornår er vi der?

hjemmebanen_2014-02-24

Sådan så min hjemmebane ud ved frokosttid  i dag, den 24. februar 2014. Om det er Bodil eller isen, der har ædt måge-pinden og efterladt dynger af gammel tang der, hvor der burde ligge en fin lille sandstrand, ved jeg ikke, men min hjemmebane ligner ikke helt sig selv. Den hvide trekant til højre på billedet er en lystbåd, der blev ædt af isen. Den ligger bare der på havbunden og ligger, selvom den rettelig burde vugge blidt på bølgerne. Med let sammenknebne øjne kunne jeg nu alligevel godt få lidt fært af sol og sommer og dejligt svømmevand!

De allerførste år, jeg svømmede ude, begrænsede min udendørs svømmesæson sig til slutningen af juli til starten af august, for jeg ejede ikke en svømmevåddragt. I 2008 udvidede min første våddragt sæsonen til midten af juni til slutningen af august og alt under 18 grader var stadig for koldt for mig. Om min krop er blevet mere kuldetolerant eller jeg er blevet mere villig til at udholde kulde, ved jeg ikke, men de sidste to år er min udendørs svømmesæson startet i slutningen af april og først sluttet i oktober. Sådan bliver det forhåbentlig også i år!

Der ER selvfølgelig nogen, der er enten er meget kuldetilvænnede og kuldetolerante eller kan finde ud af at klæde sig så godt på, at de kan svømme ude hele vinteren. Hatten af for jer, I vikinger! Jeg gætter, vikinge-beretninger bla. på Facebook er medvirkende til, at snakken går her og der og mange steder om, at NU skal vi snart ud og i år har vi (næsten) ikke haft isvinter og med den globale opvarmning bliver vandet nok hurtigt varmt i år.

Det er altid tilladt at drømme, men tro mig: Vandtemperaturerne begynder først rigtigt at stige, når solen står så højt, at dens indstråling for alvor kan varme koldt vand op. Derfor: Slå koldt vand i blodet (!!), det bliver først rigtig dejligt at svømme derude i juni. Midt på dagen, i vindstille solskin, kan man fra midt i maj være heldig at finde vand med svømmevenlig overfladetemperatur i danske søer og afskærmede fjorde og bugter, men havet tager sin tid om at få varmen.

Hvoromaltinger: Der er kortere tid, til vi svømmer derude, end der var i går. Og i morgen er vi endnu tættere på.

Der er snart kun 2 måneder til 4. maj 2014, den første søndag i maj. Den dag, jeg har udnævnt som udendørs svømnings sæsonstarts-milepæl. Måske ses vi et sted derude den 4. maj. Eller et andet sted. Vi ses forhåbentlig derude … en dag!

Mere om koldt vand:

DMIs vandtemperatur-statistik fra 1994

Hvornår er det varmt nok?

Kold tur (hvis du vil svømme i koldt vand)

DR1: Nakskov fjord (2012)

SvømUd. Sæsonstart den første søndag i maj (fra 2013)

 

Hold jer væk i 2014!!

2013 var et brandmandsår i de danske farvande. I de mere end 10 år, jeg har svømmet i naturen, har jeg aldrig før mødt SÅ mange brandmænd og fået ødelagt så mange svømmeture af nærkontakt med brandmænd. Til gengæld havde vandmænd vist et dårligt år, i hvert fald mødte jeg kun én vandmand i Øresund i 2013. Den var lille og fin og lå bare der og så så dejligt vandmands-uskyldig ud på en stille septemberdag, hvor ingen havde taget sig den ækle frihed at invitere brandmænd hjem på min hjemmebane

Jeg blev nærmest rørt over at møde den vandmand, for at sammenligne vandmænd med brandmænd er jo lidt som at sammenligne fluer med hvepse, mælkebøtter med tidsler, sild med hvidhajer, vandpistoler med maskingevær … Af to onder vælger jeg klart vandmændene, så det eneste gode ved den danske brandmands-invasion i sæson 2013 er, at jeg fremover vil glæde mig hver gang jeg møder en vandmand.

Henrik Carlsen har netop sendt mig link til to artikler, der fik pustet lidt vinterliv i mine drømme om brandmandsfri hjemmebane i sæson 2014:

Brandmænd i Øresund (24. juli 2013)

Vandmændene er tilbage i Øresund (20. oktober 2013)

Kryds fingere for, at i 2014 bliver det kun vandmænd, havsvømmere og andre venligtsindede arter, Henrik Carlsen kan filme i Øresund:

Lidt mere om vandskræk

Mennesker er ikke født med vandskræk: Dykker man nænsomt en tryg baby ned i lunt vand, vil babyen holde vejret, åbne øjnene, lave noget, der ligner svømmebevægelser og tillidsfuldt vente på igen at få frie luftveje. Nyfødtes dykkerrefleks aftager med alderen og forsvinder i løbet af de første levemåneder. Nyfødtes dykkerrefleks kan ikke holdes ved lige, men jeg er sikker på at børn, der har gode vandoplevelser i deres første år, har mindre risiko for at udvikle vandskræk senere i livet.

For mig kan vandskræk i grove træk deles op i to kategorier: Tillært vandskræk og Traumeforåsaget vandskræk

Tillært vandskræk kan stamme mange steder fra, for eksempel:

Fravær af trygge vandoplevelser, især i de første leveår

Se andre have skræmmende oplevelser i vand

Lytte til skræmmende historier om vand

Erfaring med andres vandskræk-reaktioner (fx. en vandskræk mor, der ufrivilligt lader sin vandskræk gå i arv til sine børn)

Generelt forhøjet angstberedskab (set ofte i forbindelse med utrygge opvækstvilkår)

Traumeforårsaget vandskræk stammer fra:

Nærdrukneoplevelser. Nærdrukneoplevelser før 3-års-alderen kan medføre stærke, kropslige angst-reaktioner, der er umulige at sætte ord på

Traumatiske oplevelser på land der indebar blokerede luftveje

Vandskræk kan ikke trylles væk, men fordi den er tillært kan den også aflæres igen. Er du vandskræk, kan du lære at håndtere din vandskræk, så det bliver dig, ikke din vandskræk, der styrer din adfærd og dine oplevelser i vand. I takt med at du lærer at håndtere din vandskræk, mister angsten sin kraft og fylder mindre i krop og hoved. En dag forsvinder din vandskræk måske helt, måske bliver en flig af den siddende et sted. Som et på én gang hyggeligt og irriterende minde om, hvor bange du var engang. Men også et minde om, hvor langt du er nået siden dengang.

Hvor vanskelig vandskræk er at aflære, afhænger af hvordan og hvornår den er indlært. Jo længere tid du har levet med din vandskræk, jo sværere kan den være at slippe af med. Tillært vandskræk er som regel lettere at aflære end traumeforårsaget vandskræk, men uanset hvilken slags vandskræk, der skal aflæres, kræver det tid, mod, motivation, energi og vilje. At få overvundet vandskræk er en udfordring, der giver glæde, ro og masser af gode oplevelser i vand, ikke bare her og nu, men resten af livet. Har du én gang vundet en kamp over angst og ubehag, har du lært dine egne angst-reaktioner at kende, ved hvordan du håndterer dem og kan derfor bedre styre angst og frygt i fremtiden. En færdighed, der er særdeles brugbar i rigtig mange andre situationer.

Mon ikke den vandglade tumling på denne video har minimal risiko for at udvikle vandskræk?

Moralen er:

1. Aflær din vandskræk før du får børn
2. Lær dit barn at svømme
3. Det er aldrig for sent af aflære vandskræk

Noget af teksten her er lidt copy-pastet fra min hjemmeside www.EllenGarne.dk 

Læs om Inge-Lises vandskræk her: Noget om vandskræk, på SwimOut.dk

Vandskræk og angst for dybet ligner hinanden, men du kan sagtens være angst for dybet uden egentlig at være vandskræk. Læs mere om Angsten for dybet på SwimOut.dk