Udendørs crawl inde?

I den forgangne vinter har tre forskellige svømmekyndige fortalt mig, at de kan se, jeg svømmer udendørs crawl, selvom de så mig svømme inde. Og så tænkte jeg, der måske er nogen af jer derude, der enten har samme eller en helt anden oplevelse – og hvad er det nu der er forskellen på crawl inde og ude?

Sammenlignet med smooth, blødt, glidende indendørs crawl svømmes crawl i naturen ofte med:

1. højere frekvens
2. kortere glid
3. kastende/svingende fremføring
4. mindre brug af ben

1 og 2
Der skal ikke ret mange bølger og vind til, før kropsbalancen og de lange, indendørs så lovpriste crawl-glid bliver udfordret. Kortere glid og højere frekvens gør det lettere at fastholde både kurs og kropsbalance i livligt vand. Jeg tror, de fleste på et tidspunkt begynder at svømme sådan, enten hver gang de er ude eller når de svømmer i bølger.

3
Hænder, der føres frem over vandet under en høj albue, kan let blive grebet af en bølge, så fingre eller hånd ligesom hænger fast i vandet og forsinker og forstyrrer fremføringen. At kaste eller svinge armen mere strakt frem over vandet er heldigvis en let måde at slippe for det lille irritationsmoment, dét hurtigt kan blive derude. En ekstra detalje er, at det i længden kan blive lidt trættende at skulle bøje et våddragt-ærme ved hvert eneste tag. Det betyder intet på korte ture, men med tiden opdager man, at jo trættere en svømmearm bliver, jo mere foretrækker den at være strakt under fremføring – hvis man altså har våddragt på og hvis man ikke allerede er begyndt at kaste/svinge armene frem for at slippe for at få hænderne fanget af bølger.

4
Svømmere bruger benene mindre, når de svømmer langt, end når de sprinter, for det kræver en del ilt at bruge benene i crawl. Ilt får man ved at trække vejret, så jo mere ilt man forbruger, jo hurtigere trækker man vejret og jo mere forpustet bliver man. På sprint-distancer er al fremdrift velkomment næsten uanset hvor højt iltforbruget er, mens det på længere distancer er væsentligt, at man kan fortsætte længe uden at blive alt for forpustet. Mest mulig fremdrift med lavest mulige iltoptag får man ved at nedprioritere benspark og opprioritere armene. På længere distancer bruger mange svømmere 2 beat kick (dvs. 2 benspark pr arm-cyklus = 1 benspark pr armtag), mens sprintere typisk bruger 6 beat kick (6 benspark pr arm-cyklus = 3 benspark pr armtag). Det med iltoptagelse gælder selvfølgelig også udendørs, men i våddragt er der den ekstra detalje, at opdrift fra en våddragt gør det mindre nødvendigt at bevæge benene for at holde dem deroppe, hvor de hører til. Klædt i våddragt bliver ben og hofte jo liggende i vandoverfladen næsten af sig selv.

Mit eget udendørs crawl
Jeg spurgte selvfølgelig, hvad der mere præcist blev ment med, at jeg svømmer udendørs crawl inde. Svarene var både enslydende og forventede: Jeg bruger ikke benene ret meget, når jeg svømmer crawl. To sagde også, at jeg svømmer open-water-agtigt med armene, den tredje gav mig ret, da jeg nævnte mine armsving som årsag til, at jeg svømmer open water-crawl indendørs.

Engang i oldtiden lærte jeg at svømme indendørs crawl. Med 6-beat kick og høje, høje albuer både over og under vandet. Om det var min 2-beat kick-præference eller at jeg var bedst på de lidt længere distancer, der kom først dengang, ved jeg ikke, men både dengang og nu er 2 beat-kick min foretrukne crawlstil. Jeg kan stadig “lægge mere ben på” og svømme 6-beat kick, når jeg gerne vil svømme hurtigt, men jeg bliver sååå forpustet, at jeg som regel hurtigt holder op igen …

De første år, jeg svømmede ude, kunne jeg tydeligt mærke forskel på det crawl, jeg svømmede ude og det, jeg svømmede inde. Det var bare noget, jeg konstaterede, ikke noget jeg hverken undrede mig over eller forsøgte at undgå. Sådan var det bare. Nu er min oprindelige indendørs crawlstil gået lidt i glemmebogen. Hvis jeg koncentrerer mig, kan jeg godt svinge armene lidt mindre, løfte albuerne under fremføring, glide lidt mere, bruge benene lidt mere inde … men den udendørs stil falder mig mere naturlig, meget lettere og energiøkonomisk, også når jeg svømmer inde.

Årsagen? Tja … De senere år har jeg svømmet næsten lige så mange kilometer ude som inde, men mine indendørs svømmekilometer er ikke kun crawl, der er masser af rygcrawl, butterfly og brystsvømning. Sammenlagt gætter jeg, at jeg i i 2012 og 13 svømmede mere crawl ude end jeg svømmede crawl i pool, så min udendørs stil er begyndt at fylde mere end den indendørs. Men … måske har min import af udendørs crawl til pool i virkeligheden at gøre med, at selvom jeg rigtig godt kan lide at svømme indendørs, så er udendørs crawl det, der fylder mest i mit hjerte. Og det er meget ofte svømning i naturen, jeg tænker på og drømmer om, når jeg svømmer inde.

Nogle svømmestjerners crawl
På videoen fra herrernes 10k open water ved OL i London i 2012 (klik på billedet herunder), kan du se forskellen på udendørs og indendørs crawl. At kalde 10k ved OL i London “Open water” var godt nok næsten en overdrivelse, det lignede næsten en udendørs swimmingpool. Vinderen, Oussama Mellouli, havde dengang en lang indendørs svømmekarriere bag sig og havde kun deltaget i ganske få udendørs svømmestævner. Ved OL svømmede han med en stil, der ligner indendørs crawl. Mellouli slog Thomas Lurz, der svømmer karakteristisk, effektivt, men ikke særlig smukt udendørs crawl. Havde der været bølger eller større navigerings-udfordringer end at svømme den samme tur 6 gange rundt om meget synlige bøjer i glat vand, havde Lurz vundet. Tror jeg.

ol_london_youtube_screendump

DIT udendørs crawl? 
Din crawlstil er den stil, der passer bedst til dig. Øv dig. Mærk dig frem. Og prøv at lægge mærke til, om du svømmer anderledes ude end du svømmer inde. Det er en fin og interessant måde at lære mere om både stil og kropsposition.

Og så et lille PS:
Dette indlæg er IKKE en opfordring til at glemme alt om at træne crawlben. Vil du svømme lækkert og energiøkonomisk crawl er der ingen vej uden om at lære at svømme crawlben. Fordi: Man kan først bruge sine ben energiøkonomisk, når man har lært at bruge underkrop og ben til at holde en god position i vandet. Uanset om man har våddragt på eller ej.

Svømmemakkersvømning

En svømmemakker er en, du svømmer ud med. Hele vejen. Det er ikke så let at finde de(n) helt rigtige at svømme ud med, men det er alt besværet værd.

At fotografere svømning i naturen er ikke supernemt, men nogle gange lykkes det. Ved Svøm Ud på Amager den 5. maj 2013 tog min datter Eva en masse billeder, blandt andet dette billede af hvordan et svømmemakkerskab kan se ud, når det er allerbedst. Smukt – ikke sandt?

Svømmemakker

På billedet indvier Trine Lindahl og Nina Amsnæs den udendørs svømmesæson 2013. Vandet var 9 grader, men det afholdt ikke Trine og Nina fra at svømme synkront crawl med ansigterne i vandet!

 

 

SwimOuts webshop, 2014

Jeg har gået lidt rundt om mig selv mange gange de sidste måneder. Skal, skal ikke. Og hvis jeg skal, hvad skal jeg så? Men: Nu er alle ordrer sendt. Til USA, Kina, Israel – og Danmark.

season2014_SwimOutsbutik

Der er bestilt 5 forskellige slags havtasker i USA. ISHOF/International Swimming Hall og Fame, der står bag havtaske-ideen og produktionen af dem i Kina, har lovet, at hvis jeg bestilte i februar (det gjorde jeg!), ville disse havtasker ankomme i Danmark senest 1. maj:

– De “originale” havtasker i str M og L. Flest str. L, da den er klart den bedste af de to.

– TPU str M og L. Samme design og størrelse som de “originale” havtasker, men i endnu mere slidstærkt materiale. Også flest str L af TPU’erne.

 – H2O i slidstærk TPU. Har plads til en drikkedunk, men har ikke noget vandtæt rum.

I Kina har jeg bestilt SvømUd-badehætter i gul, orange og pink. I Kina fordi SpringWhales heldigvis stadig producerer den absolut lækreste og mest holdbare badehætte, jeg har svømmet med, både ude og inde. Det har været en udfordring at lære at handle med kineserne (ja, man KAN faktisk åbne en Excel-fil, selvom der kun er kinesiske tegn i fil-navnet!), men Mandy er altid hjælpsom, venlig og samvittighedsfuld. SvømUd-badehætterne er igen i år med Buggers smukke logo, dog bliver printet rykket en lille smule op, så SvømUd-teksten under logoet ikke så let slides af.

I Israel har jeg bestilt den bedste vandtætte pose, jeg har prøvet: Gooper. Min mobil er altid i en vandtæt pose, når den er med i havtasken. Først og fremmest fordi jeg i nødstilfælde gerne vil kunne bruge min telefon, mens jeg er ude i vandet, og det går ret hurtigt galt, hvis den ikke er i et vandtæt hylster. Dernæst fordi en våddragt kan dryppe en del ned i det vandtætte havtaske-rum, når man kommer op af vandet og gerne vil have fat i sin elektroniske bilnøgle eller sin telefon. For det tredje fordi der ikke er noget vandtæt rum i H2O-modellen. Vil du have telefon eller bilnøgle med, når du svømmer ud med H2O, er der under drikkedunken plads til en Gooper-pose med telefon eller bilnøgle. For det fjerde er en vandtæt pose til mobilen også vældig anvendelig uanset hvad man finder på at lave i, på eller ved vand.

I Danmark er der bestilt emballage. Lidt mere gennemtænkt end sidste år, så nu kan jeg sende både 1, 2, 5 og 10 havtasker uden at skulle rende byen rundt efter en papkasse i en passende størrelse. Sådan et par kasser boblekuverter og pap fylder en hel del!

Jeg har (endnu) ikke bestilt betaling med dankort. Jeg ved godt, det må være irriterende for SwimOut-webshoppens kunder, men jeg synes, det er dyrt og temmelig besværligt for en forholdsvis lille butik med en ret kort sæson. Så – prisen for at holde prisen nede på havtasker er altså stadig, at betaling foregår via en almindelig bankoverførsel, via Swipp eller med MobilPay (sidste kun til den årlige max-grænse er nået). Indtil videre er det også muligt at betale med Bitcoins.  Jeg overvejer at tilføje Paii som betalingsmulighed, men venter nok til Paii er nået lidt bredere ud.

Jeg GLÆDER mig til at se jer alle sammen svømme derude – sammen, synligt og sikkert!

 

Garmin: 910XT og Swim

For et par år siden ville jeg have forsvoret, at man ville kunne se et svømmeur på min arm. Altså sådan et, der måler svømmedistance og tid, når man svømmer ude eller inde. Indtil juni 2013 målte jeg mine svømmedistancer ved at kigge efter pejlemærker og sammenligne dem med kort. Tiderne gættede jeg ved at kigge på et ur, før jeg tog hjemmefra og når jeg kom hjem igen. Men … i 2012 begyndte svømmemakker Jens at medbringe et Garmin 910XT på vores svømmeture. Og helt ærligt: Det VAR faktisk sjovt at følge med i, hvad uret kunne berette om vores svømmeture.

anholtrundt_2013_garminconnectI sportsverdenen bliver udtrykket Pics or it didn’t happen jo ofte fortolket til noget i retning af Hvis du ikke kan vise nogle data, tror vi ikke på det, så med en tur rundt om Anholt på programmet i 2013 kunne jeg godt se, jeg måtte have et ur med. Jeg spurgte Garmin Danmark, om de ville lege med, og det ville de heldigvis gerne, så en junidag lå der et Forerunner Garmin 910XT i min postkasse – yey!

Garmin 910XT kan indstilles til at vise mange forskellige ting undervejs. Enten på én gang eller på op til fire “rullende” sider. Mit Garmin 910XT er indstillet til at vise de samme data hele tiden, jeg har valgt at se klokkeslet, forbrugt tid, distance og mit gennemsnitlige tempo. Derudover et det indstillet til interval-bip-vibration hver gang, jeg har svømmet 500 meter. Ikke fordi jeg gerne vil holde pause så tit, men det er rart at få regelmæssig information uden at skulle stoppe op.

Det tog et par svømmeture at få indstillet uret til det, jeg gerne vil kunne se undervejs. Det ærgrer mig stadig lidt, at rundt om Anholt var mit 910XT indstillet til 1000-meter-intervaller, for det havde været lettere at tilrettelægge pauser (og bagefter se på Garmin Connect, hvornår jeg holdt dem), hvis intervallerne havde været 500 meter. Det fik jeg heldigvis lavet om så senere ture, også Skovshoved-Barsebäck, blev målt med 500-meter-intervaller.

hellerup-skodsborgVil du gerne kunne måle, hvor langt og hvor hurtigt du har svømmet derude, er Garmin 910XT et godt valg. Med uret på håndleddet kan du se, hvad der sker undervejs. Sådan nogenlunde præcist, i hvert fald, men lidt usikkerhed må vist påregnes, når en gps er under vand halvdelen af tiden. Mere præcis måling kan fås hvis du lægger uret øverst i din badehætte eller putter den i havtasken. Det gør det lidt svært  at følge med undervejs, men bagefter er data mere præcise. Svømmer du med uret på håndleddet er du nødt til at tage data med et lille gran salt. Tiderne på Jens’ og mit Garmin 910XT kan nemlig vise op til 10% distanceforskel på en svømmetur, selvom vi har svømmet ved siden af hinanden hele vejen. Mit Garmin 910XT viser altid en længere distance end det ur, Jens svømmer med. Forskellen er størst, når der er bølger. Vi har en teori om, at det har noget at gøre med, at jeg tager ca. 1½ gange så mange tag som Jens, så mit ur er over vandet i kortere tid ad gangen end Jens’ ur.

garminswim_ellengarneUdover at måle din udendørs svømmerute kan Garmin 910XT tælle baner i svømmehallen, lige som et Garmin Swim kan. Garmin Swim har ingen gps og er derfor et mindre og mere elegant ur. Hvis det eneste, du har brug for, er hjælp til at tælle baner indendørs, er Garmin Swim derfor et godt valg. Vær dog opmærksom på, at begge ure er rigtig gode til at tælle dine baner, hvis du svømmer samme svømme-disciplin imellem to vendinger. Svømmer du 100 medley på langbane, brystsvømning, ben, øvelser eller skifter du bare stilart midt på en bane, bliver urene let forvirrede og tæller forkert. HUSK at indstille bassinlængden før du svømmer indendørs med et Garmin 910XT eller Garmin Swim og HUSK at bruge drill-funktionen på Garmin Swim, når du svømmer ben eller laver teknikøvelser.

Jeg har mest brugt mit Garmin Swim til at teste, hvad det egentlig kunne. I de svømmerhaller, jeg svømmer i, er der tydelige ure i begge ender af bassinet, og da jeg altid ved omtrent hvor hurtigt jeg svømmer, kan jeg bedst lide at svømme uden ur og bruge uret på væggen til at tælle/udregne, hvor mange baner jeg har svømmet. Men igen: Hvis du ikke kan vise nogle data, tror vi ikke på det, så i går havde jeg mit Garmin Swim med i Bellahøj svømmehal. Ellers havde det måske været svært at få nogen til at tro på, at jeg svømmede 11k i en pool. Nu ved jeg så, hvor langt jeg kan svømme indendørs på 3 timer …

Vil du se, hvad jeg har målt med Garmin 910xt og Garmin Swim, kan du klikke her for at se alle mine data på Garmin Connect

Direkte link til nogle af de svømmeture, jeg svømmede med Garmin 910XT i sæson 2013
Bemærk: Besøger du et af linkene herunder, skal du (nogle gange) klikke på “Vis i km/meter” øverst til højre for at se distancerne i km/m:

Rundt om Anholt

Skovshoved – Barsebäck

Gilleleje – Hornbæk

Hellerup – Skodsborg

Ringkøbing OW

11 km indendørs (marts 2014, med Garmin Swim)

Bonusinfo om 11 km indendørs: De to “drill”-serier (2x1200m) var flyben på ryggen med finner. Kilometer nummer 5 og 6 + 2300 af de sidste 2500 meter blev svømmet med håndplader. Som det fremgår var ca. 1100 meter i rygcrawl. Resten var i “ren” crawl.

 

Svøm ud 2014

Den første søndag i maj er altid en dejlig dag. Både fordi Danmark i maj bliver genfødt i lysegrønt og fordi jeg har udnævnt den dag som startdag for den udendørs svømmesæson i Danmark.

Min udendørs svømmesæson 2011 blev indviet søndag den 1. maj med min mand som kystvagt. Den sæson blev desværre kort, fordi en ulykke i juni parkerede mig på et sygehus resten af den udendørs svømmesæson. Det blev efterår, før jeg var svømmeklar igen, så i efteråret 2011 gik jeg rundt og var tøsefornærmet over at være gået glip af den sædvanlige perlerække af gode svømmeoplevelser i hav og sø og fik ideen til en sæsonstarts-dag i 2012.

Den 6. maj 2012 gjorde vi det så: Svømmede ud fra Helgoland Søbad den første søndag i maj og delte glæden over, at NU var sæsonen i gang. I 2013 gjorde vi det igen, denne gang med en anden vandglad gruppe som en slags moralsk selskab, da de svømmede en kold tur ud for Frederikshavn.

Svømning i naturen er en sport i vækst. Jeg er ikke længere nødt til at køre til den anden ende af byen eller lede højt og lavt , for at finde nogen at svømme ud med, for nu er der svømmere her og der og alle vegne og masser af måder at møde dem på.  I år glæder jeg mig derfor til at indvie den udendørs svømmesæson tættere på min egen hjemmebane. Hvor, hvornår og hvordan det bliver, ved jeg ikke endnu, men det bliver kort, koldt, helt vidunderligt – og forhåbentlig komplet uforpligtende.

Svøm ud-sæsonstarts-stafetten for Amager har jeg givet videre til Hans Henrik Heming og den nye organisation DOWSA, Danish Open Water Swimming Association. Organisationen har endnu ikke en hjemmeside, men følg med på DOWSAs facebook-side, hvor der nok kommer et-eller-andet om sæsonindvielse på Amager – og en masse andet om svømning i naturen.

Svøm ud på Amager, 2013

Noget af det allerbedste ved svømning i naturen er den uforpligtende frihed, der er ved at svømme i naturen. Den nærhed og tillid der kan opstå i gode svømmemakkerskaber. Den ro, der er derude. Kroppen i vandet. Krop og sjæl, der nænsomt bliver skyllet rene, så man går styrket og klarhovedet i land. Den 4. maj 2014 er der et stort kryds i min kalender. Jeg glæder mig. Hvis vand og vejr vil, tyvstarter jeg måske lidt før, men uanset om det skulle finde på at regne eller sne den 4. maj 2014, så svømmer jeg ud. Sammen, synligt og sikkert.

God sæson 2014 til alle jer derude – uanset hvor og hvordan I vælger at indvie den.

Update 29. marts 2014: Bedre sent end aldrig, så nu har jeg langt om længe fået lagt nogle billeder fra Svøm Ud på Amager den 5. maj 2013 på Facebook. Du kan se dem her:

Hvornår er det varmt nok?

16. marts 2018: Dette indlæg er oprindeligt skrevet i april 2011. Jeg er blevet mere kuldetolerant med årene og har smidt våddragten en stor del af året, så mine oplevelser af vandtemperaturer har udviklet sig, så der er løbende blevet redigeret lidt i teksten herunder. 

Med skarp aprilsol fra en skyfri himmel begynder det at trække lidt i våddragten. Men hvornår kan man egentlig svømme i Danmark, hvor varmt skal vandet være?

Billedet her er fra den 27. marts 2011. Vandet var 3-4 grader, så selvom jeg havde sokker på, kom jeg kun i til knæene. Siden 2012 har jeg sagt velkommen til det nye år ved at svømme ca. 100 meter den 1. januar. I januar er vandet som regel under 5 grader varmt (koldt!), så min nytårs-svømmeturs-tradition er kun for sjov!

Hvor meget kulde og hvor meget neopren man er parat til at iklæde sig, er individuelt. Standardudstyr, dvs. 2-3 mm våddragt + en badehætte, fungerer for mig ved vandtemperaturer på 15-20 grader. Under 15 skal der mere neopren til, over 20 vil jeg helst undvære våddragten.

I koldt vand er ekstra neopren (hætte, sokker, handsker + evt. en tykkere våddragt) en god ting. Løbebluse og løbetights eller skiundertøj under våddragten og store svømme-briller værner også mod kulden. Uanset hvor godt du klæder dig på, så vær altid ekstra forsigtig, hvis du svømmer i koldt vand.

Hypotermi (nedkøling af kroppen) kommer snigende og kan være livstruende. Klæd dig på efter temperaturen. Svømmer du i koldt eller køligt vand, så tal jævnligt med din svømmemakker. Svøm ind med det samme, hvis en af jer fryser meget, bliver uklar/taler snøvlet, sætter tempoet ned, ryster eller får smerter i led eller mave.

Min mening om vandtemperaturer:

under 6 grader – perfekt vinterbadetemperatur
For svømmere: Helt vildt koldt. Al krop, der ikke er dækket af neopren, skriger Gå op NU. Kroppen gyser, når det kolde vand glider ind under våddragten eller hen over kroppen, men med sokker, hætte, vanter, skiundertøj og en våddragt, der sidder helt tæt til, kan man holde kroppen varm i længere tid, end hænder og ansigt bryder sig om. Der findes hårdføre vinterbadere, der kan svømme 500 meter uden våddragt, men selv i våddragt er det så koldt, at det er svært at overtale sig selv til at blive i vandet. Gang på bunden og svømning på ryggen med hænderne over vandet er en måde at komme fremad på.

7-9 grader – vinterbadekøligt
For svømmere: Meget, meget koldt for udækket hud. Udækket hud i ansigt, nakke, hænder og/eller fødder får dig lynhurtigt overtalt til at gå i stedet for at svømme, for det gør ondt at have hænder, ansigt, kæbe og fødder i vandet. Det kan let tage 10 minutter før hænderne holder op med at gøre ondt, men rigtig rart bliver det aldrig. De første 5-10 minutter er det godt med små pauser, hvor hænder og ansigt får lov at være over vandet, dvs. enten gang eller svømning på ryggen med hænderne over vandet. Den 26. april 2012 var jeg i en 9 grader varm (kold) Nakskov Fjord i næsten en time i våddragt, hætte, sokker og skiundertøj. Kroppen havde det fint, men køligt, men bagefter var mine hænder så kolde, at jeg ikke selv kunne tage våddragten af og mine fødder føltes som et par smertefulde, stive pæle, når jeg gik.

10-11 grader – næsten svømbart for kuldetolerante
Vandet begynder at ligne noget, man kan svømme i, men for en kulde-utilvænnet krop er det meget er koldt at komme i. Stærk vilje kan overtale krop og ansigt til 20-30-40 minutter i vandet, men det tager lang tid for hænderne at vænne sig til det, og de har det med ikke at virke i en halv time efter, jeg går op af vandet. Sats ikke for meget på at kunne udføre noget finmekanisk lige efter …

12-13 grader
Koldt, men dejligt. Våddragt, sokker og neoprenhætte er gode at have, men t-shirt/skiundertøj kan sagtens undværes. Det tager tid for hænder og ansigt at vænne sig til kulden, det holder aldrig op med at føles koldt, men efter ca. 10 minutter begynder friskheden at overdøve ubehaget ved at svømme i koldt vand. Fingrene kan være stive og ikke-så-brugbare i op til en halv time bagefter.

14-15 grader
Det er koldt at få ansigt, hænder og fødder i vandet, men en krop i våddragt vænner sig hurtigt til kulden. I en almindelig 2-3 mm svømmevåddragt, evt. også sokker, kan jeg svømme i timevis, især hvis solen står højt på himlen. Det tager stadig lidt tid for hænder og ansigt at vænne sig til kulden, og hænderne kan være stive og lidt ubrugelige lige efter.

16-17 grader:
“Frisk” temperatur. Iført 2-3 mm svømmevåddragt med almindeligt badetøj under og almindelig badehætte kan jeg holde varmen i mange, mange timer, hvis kroppen er i gang. Bagefter kan det tage lidt tid at få varme i hænder og fødder, hvis jeg enten har svømmet i mange timer eller har holdt for mange pauser undervejs. Hyggesvømning med lav puls kan kræve ekstra påklædning (sokker).

18-19 grader
Perfekt vandtemperatur til svømning med 2-3 mm våddragt og almindelig badehætte. Heldigvis den typiske vandtemperatur i Øresund i juni-august.

Over 20 grader
I solskin får jeg det hurtigt for varmt i heldragt, i hvert fald når tempoet er højt. Hyggesvømning er dejligt, både med og uden våddragt.

Kulde er en tilvænningssag, både mentalt og fysisk, så jeg kan klare koldere vand om efteråret end om foråret. Min udendørs sæson starter derfor sjældent rigtigt før vandet nærmer sig 14 grader.

I Danmark bliver søer, åer og fjorde som regel hurtigere varme end havet, så hold øjne og ører åbne i maj og juni, måske nærmer vandtemperaturen sig noget, man kan få sig selv til at dykke ned i.

Vandtemperatur er ikke den eneste faktor. Jeg har (for mere end 10 år og 10 kilo siden, fedt varmer  …) svømmet halve timer uden våddragt i norske fjorde, der ikke var mere end 12-14 grader. Det kunne kun lade sig gøre midt på dagen og i stærk sol. Står solen højt på en skyfri himmel, giver den varme i vandoverfladen og i de øverste 30-40 centimeter vand. Dvs. at bagsiden af kroppen er varm, mens hænder og underarme bliver kolde, når man svømmer crawl. Svøm evt. på ryggen indimellem for at varme forsiden af kroppen. I Danmark skal vi som regel hen i maj, før solen står højt nok på himlen til rigtig at kunne varme.

Den bedste måde at gå i koldt vand på er at gå. Går du i fra en bro eller båd hvor du ikke kan bunde, så glid ud på ryggen. Dyp hænderne, tag dem gerne op og i flere gange. Vent med at putte ansigtet under vand, til du har vænnet hænderne lidt til kulden. Svøm evt. på ryggen i starten. Hovedspring i koldt vand ser kækt ud, men kan være en virkelig kold fornøjelse og et rimelig stort chok for kroppen. Går man i fra kysten, kan man godt gyse lidt, når der trænger vand ind i våddragten omkring mave/hofter, men det går hurtigt over, fordi kroppen får vandet i dragten varmet op.

Jeg tror (men ved ikke med sikkerhed) at svømning i koldt vand sætter gang i endorfin-produktionen. I hvert fald er både jeg selv og andre enormt glade, ja næsten euforiske efter en svømmetur ved 8-10-12 grader. Enjoy 🙂

Vandtemperaturerne kan svinge en del fra år til år, følg vandtemperaturerne på DMI.dk

Mere om vandtemperaturer og koldt vand her:

Kuldereaktioner (juni 2012)

Vandtemperaturer – igen (januar 2013)

Er vi der ikke snart? (februar 2014)

To be chicked?

Update: Se mit glimt i øjet, når du læser dette!

Update 2: “At blive hønset” blev valgt som den danske oversættelse af “to be chicked” 

“To be chicked” er sjældent. Skamfuldt. Nærmest utænkeligt.  Noget mænd frygter. Noget, der bare ikke må ske for en rigtig mand. Det sjældne og utænkelige i at blive “chicked” kan få mænd til at starte kækt ud lige foran mig på en svømmebane, fordi det ikke falder dem ind, at de kan blive “chicked” af mig. Det skamfulde ved at blive “chicked” kan få mandlige svømmere til at give fuld gas, stoppe op, trække væk eller finde på mere eller mindre bizarre undskyldninger, når de er blevet eller er ved at blive “chicked” af mig.

Jeg kan ikke  finde en god, dansk oversættelse, men at blive “chicked” betyder, at en mand bliver overhalet eller overvundet af en kvinde. Det bruges vist primært i udholdenhedssport, men mon ikke det breder sig og ender med at kunne bruges om alle situationer, hvor en mand må se sig slået af en kvinde?

Jeg hørte første gang udtrykket i dag (10. marts 2014) i en video på Facebook. Videoen er på dansk og det fremgår ret klart, at Kasper ikke bryder sig om at indrømme, at han blev “chicked”.

Det danske sprog er fyldt med anglificeringer, men inden udtrykket vinder alt for meget indpas på dansk, skal vi så ikke prøve, om der kan findes et skarpt, præcist og meget gerne ironisk dansk ord for det at blive “chicked”?

Det gode liv i byen … i vand

Nordea-fonden har netop offentliggjort et nyt projekt: Det gode liv i byen. På fondens hjemmeside står der:

Nordea-fonden støtter aktiviteter, som fremmer gode liv, og vi gør det især inden for sundhed, motion, natur og kultur. I 2014 har vi fokus på byen. Derfor uddeler vi 100 millioner kr. til projekter, som skaber gode liv i byen. Har du en idé, som matcher vores rammer, så send os dit forslag senest 24. april 2014.

De 100 millioner kroner kan søges til projekter i byer, enten ved grønne arealer eller ved vand. Læs mere på Nordea-fondens hjemmeside 

En del af pengene kunne måske bruges til at gøre svømning i naturen endnu mere attraktivt, sikkert og tilgængeligt for alle svømme- og badeglade i det ganske land … Men hvordan?

Svømning i naturen er gratis. Der er ingen entre, og den danske natur holder åbent 24/7, i hvert fald om sommeren. Men svømning i naturen kan også være skræmmende. Ukendt. Besværligt. Og risikabelt, ja ligefrem farligt, hvis man ikke følger de gængse sikkerhedsråd for ophold i vand. Og hvordan er det nu også lige, man kommer i gang? Hvad skal man bruge? Hvor kan man gøre det henne? Hvad nu, hvis man slet ikke kan svømme eller bliver bange bare ved tanken om vand? 

Svømning i naturen er den bedste motionsform i verden. Svømning i naturen kræver brug af hele kroppen. Du får ro i hovedet. Fred i sjælen. Det er gratis. Dejligt. Forfriskende. Sundt for både krop og sjæl. Med våddragt eller badetøj på er vi lige, så selvom vi på land kan være vidt forskellige, er vi sammen om vores passion. Svømning i naturen er sundhed, motion, natur og kultur. På én gang.  

Jeg håber, Nordea-fondens gode liv-projekt også har sat tanker i gang i dig og givet dig ideer og visioner til, hvordan Nordea-fondens gave til de danske byer skal bruges.