Svøm ud-dag i Charlottenlund

Den 4. maj 2014 klokken 13 indvies den udendørs svømmesæson 2014 fra Palo-plænen i den sydlige ende af Charlottenlund Strandpark. Det bliver kort, koldt – og fornøjeligt! Vil du med?

fredags-svoemud-august-2013

Svøm ud-dagen i Charlottenlund Strandpark bliver ala Fredags-SvømUd: Al svømning foregår på eget ansvar. Der er ingen livreddere, men alle svømmer ud to og to eller tre og tre. Makkerpar og makkertrioer følges ad og holder øje med hinanden – på hele svømmeturen. Vi svømmer fra Palo-plænen mod Charlottenlund Søbad. Har du ingen svømmemakker, er du velkommen til at møde op og se, om der er en anden, der mangler en at svømme med. Ved Fredags-SvømUd plejer det ikke været det store problem at få sammensat makkerpar. Vil du gerne have en forhåndsaftale med en svømmemakker, så spørg i facebook-gruppen Svømmemakker i det fri  (lukket gruppe, men alle er velkomne).

Efter svømmetur (og omklædning): Hygge og snak på stranden.

Medmindre du er rutineret koldtvands-svømmer, så HUSK:

– Neopren: Våddragt, sokker, hætte (to alm. badehætter varmer mere end én), evt. handsker
– Tøj og sko, der er let at tage på bagefter (kolde fingre og små knapper = dårlig kombination)
– Noget varmt at drikke (termokopper varmer ikke kolde fingre så godt)
– Noget sødt eller andet energi-holdigt at spise

Hvis du tilmelder dig begivenheden på Facebook, kan vi alle sammen få en idé om, hvor mange vi bliver: Svøm ud-dagen i Charlottenlund 

Svøm ud-dagen bliver også fejret andre steder: Fyn, Randers, Frederikshavn, Amager – og sikkert flere steder. Følg med på facebooksiden: Svøm ud-dagen: 1. søndag i maj.

Billedet er taget ved Paloplænen i den sydlige ende af Charlottenlund Strandpark, mødestedet for Svøm ud-dagen. Det er fra Fredags-SvømUd den 23. august 2013 – forhåbentlig får vi lige så fint vejr den 4. maj 2014!

Pool-syndrom

Har du pool-syndrom? Jeg har selv haft det. Lidt af det i mange, mange år. Pool-syndrom. En følelse af, at alt andet end pool-vand er usvømmeligt. Jeg har primært mødt pool-syndrom hos mennesker, der har tilbragt mange, mange timer i pool-vand. Ikke 10 eller 20 timer, men 1000 eller 2000 eller 10.000 timer. Det er mest (tidligere) konkurrence-svømmere, der kan nå at tilbringe så mange timer i pool-vand, men min datter kan mærke pool-syndrom efter syv år som indendørs svømmeinstruktør.

Mit pool-syndrom betød, at jeg opfattede vand i naturen som utiltrækkende, ja nærmest ulækkert. Vand i naturen var på ingen måde noget, jeg havde lyst til at bade eller svømme i, så i mange, mange år var jeg stort set ikke i andet vand end svømmehals- og badekarsvand. På en god dag kunne jeg stikke fødderne i havet, men kun hvis vandet var lunt og klart og understøttet af ren sandbund. At dyppe nogen som helst kropsdel i søvand var helt og aldeles utænkeligt.

Præstø Fjordsvøm 2013.

Præstø Fjordsvøm 2013. Foto: Vivian Berg

Det irriterede mig lidt, dengang, det var nok mest derfor, jeg fandt på at svømme i naturen. Jeg havde ikke lyst, men da det endelig lykkedes at skubbe mit pool-syndrom i baggrunden og få købt den våddragt, var jeg solgt. Det tog et par år med våddragt at lære at værdsætte svømning i naturen uden våddragt, men nu er den der: Lysten til at svømme udendørs, næsten uanset hvor, hvornår og hvordan.

For mig slår svømning i naturen pool-svømning med flere længder, men jeg ved faktisk ikke, om jeg ville have det på samme måde, hvis jeg boede et sted, hvor man kan svømme ude hele året. Når sommeren går på hæld er jeg tit lidt mæt af svømning i naturen og glæder mig til at svømme inde igen. Savner den blå streg i bunden, den mere systematiske indendørs træning med mit masterhold og, måske mest af alt, savner jeg at svømme uden brandmandsrisiko.

Efter jeg blev opmærksom på mit eget pool-syndom, har jeg mødt det hos mange andre. Rigtig, rigtig mange, faktisk. Den glade nyhed er, at langt de fleste konkurrencesvømmere med pool-syndrom, det er lykkedes at lokke med på en svømmetur i naturen, har sagt noget i retning af: HVORFOR har jeg ikke svømmet i naturen før – det er jo skønt!

Kender du en dygtig svømmer med pool-syndrom, så prøv at lokke ham/hende med ud. Helst en stille dag med solskin, glat vand og ikke for mange brandmænd. For det ER, om muligt, endnu mere dejligt at svømme i naturen, hvis man er indehaver af rigtig gode svømmefærdigheder. Også selvom pool-syndom overskygger lysten til at prøve.

Lidt mere om mit pool-syndrom nederst på siden her: Bag SwimOut

 

Flow … en lykkefølelse

Om flow skriver wikipedia:

Flow kan defineres som en tilstand af selvforglemmende opslugthed af en aktivitet, der fuldstændig lægger beslag på individets opmærksomhed og giver en fornemmelse af uanstrengt og spontant at kunne styre. Oplevelsen er ofte forbundet med at glemme tid og sted og med en intens følelse af mening, tilfredshed og styrke.

Lyder det ikke lidt som en moderne beskrivelse af lykke? En følelse, der er svær at finde, nogle gange næsten uopnåelig, men som er helt ubeskrivelig dejlig, når den opstår.

Jeg elsker de flow-oplevelser, jeg på gode dage kan få, når jeg svømmer. Det sker, jeg får kortvarige flow-glimt indendørs. Især hvis jeg svømmer på en offentlig langbane med god plads og god tid. Jeg får dem oftere udendørs, især (udelukkende, tror jeg faktisk) når jeg svømmer med en af mine faste svømmemakkere. Vi ligger bare der, side om side. Vandet. Luften. Lydene. Crawltagene. Alting glider og er helt vidunderligt.

For at opnå flow skal jeg svømme crawl i jævnt tempo uden fokus på tid og uden følelse af afkøling. Jeg tvivler på, jeg kan opleve flow med hamrende puls eller i koldt vand, men det kan andre måske.

Rundt om Anholt oplevede jeg en masse flow. Ikke bare mange gange, men i ret lange perioder. Hvor lange perioderne var, ved jeg af gode grunde ikke, for en del af en flow-oplevelse er, at man glemmer tid og sted. Måske var flow en af årsagerne til, at aftalen med følgebåden kiksede ude omkring Totten og sælerne. I hvert fald var det helt, helt vidunderligt at svømme med de sæler, og jeg havde ingen fornemmelse af, at jeg havde flyttet mig ret meget. Da det langt om længe gik op for mig, at følgebåden ikke lå og ventede der, hvor jeg troede, vi havde aftalt, den skulle ligge, troede jeg mit gps-ur var gået amok: det mente, jeg havde svømmet 2 kilometer. Om det VAR flow eller jeg bare blev for optaget af sælerne og den storslåede natur derude, finder jeg aldrig ud af. Skønt var det i hvert fald, så længe det varede.

Jeg er ret sikker på, at oplevelsen af flow er den primære grund til, at jeg elsker svømning i naturen så meget. Og glæder mig som et lille barn til sæsonen starter. Flow kan man vist aldrig få for meget af.

Go’ flow derude. Og inde.

 

Den første gang

Svømning i naturen er på vej fremad i raketfart, så for rigtig, rigtig mange vil “den første gang” nok kunne huskes som en mærkedag i 2014.

Jeg har skrevet lidt om den første gang, du kan læse det her: Den første gang

Linket til siden vil blive slået op flere steder på Facebook, så hvis der kommer nye input om den første gang, bliver siden måske revideret. Siden om den første gang kan findes under menuen “Hvordan?” øverst på denne side.

Husk: Du kan selv være med til at gøre DIN første gang til en oplevelse, der er værd at huske.

den_foerste_gang