Strøm

Vand bevæger sig, når vind skubber eller tyngdekraft trækker i det (og sikkert en hel  masse andre fysiske forklaringer). Strøm er vandbevægelser i vandområder og det er godt strømmen er der, stillestående vand er sjældent lækkert at svømme i!

Strøm kan skubbe eller trække i en svømmer. Strøm kræver kræfter at svømme mod, men svømmer du med strømmen, kan du få uanede kræfter, nærmest flyve af sted og nå frem til mål længe før planlagt. Strøm er en stor udfordring derude, så det er godt at være forberedt.

Strømmen følger ofte kysten, så de fleste svømmeture langs en kyst foregår enten i med- eller modstrøm.  Svømmer du en frem-og-tilbage-tur er det rarest at svømme ud i modstrøm og hjem i medstrøm. Er det geografisk umuligt at svømme ud i mod- og hjem i medstrøm så husk, at hjemturen bliver hårdere og kommer til at tage længere tid end udturen. Husk også, at strømretning kan skifte, mens du svømmer, så nogle dage svømmer du måske både ud og hjem i modstrøm.

Svømmer du fra et sted til et andet, så læs strømprognoserne (mere om prognoser længere nede) før du beslutter, hvor start og mål skal være. Det er altid bedst (og sjovest!) at vælge den retning, hvor der er udsigt til at svømme i medstrøm.

Hvordan ser man strømretningen?
Der er en vis, men ikke fuldstændig sammenhæng mellem vind- og strømretning. Den retning bølgerne kommer fra, giver ofte en eller anden form for modstrøm, men man kan godt opleve at svømme i modvind og medstrøm – og omvendt. Eller i sidevind og enten mod- eller medstrøm. Er der kun let eller ingen vind, kan det være svært at se fra kysten, hvilken vej strømmen går, men i vand, der bevæger sig i en bestemt retning, er der sikkert strøm.

Vand-vegetationen kan give et praj om, hvilken vej strømmen går: Peger vandplanter i din svømmeretning, har du medstrøm, peger de imod din svømmeretning, har du modstrøm.

Føles svømning let og ubesværet, svømmer du sikkert i medstrøm. Føles det tungt og langsomt og besværligt, har du nok modstrøm.

Er der ingen vegetation eller kan du ikke se den, er det let at mærke mod- og medstrøm, hvis du svømmer uden våddragt. I våddragt er det letteste nogle gange at kigge på uret: Svømmer du som du plejer, men det tager lang tid, svømmer du nok i modstrøm – går det overraskende hurtigt og let, svømmer du sikkert i medstrøm.

Forbered dig!
FCOODet bedste sted at strøm-forberede en svømmetur er at læse prognoserne på Forsvarets Center for Operativ Oceanografi (FCOO, klik på billedet for at komme til siden). Prognoserne er til sejlads, men også gode til planlægning af svømmeture. Øverst på siden kan du vælge det område, du vil se prognoser for, længere nede kan du vælge forskellige parametre og tidspunkter. Vælg parametre som strøm, vindretning og vindhastighed.

Det var blandt andet prognoser fra FCOO, der afgjorde, at min tur omkring Anholt blev svømmet med uret. Det var også FCOO-prognoser, jeg forsøgte at overtale medsvømmere til at svømme Rungsted Havn-Sletten Havn for nylig, i stedet for Sletten Havn-Rungsted Havn, som de havde planlagt. De lod sig ikke overbevise at FCOOs strømprognoser, så vi svømmede ud fra Sletten Havn i solid modstrøm. Vi havde ikke svømmet ret mange af de 7-8 kilometer, før de fortrød. Men da VAR vi jo på vej, så det blev en tur på mindst en halv time mere, end den ville have taget i medstrøm. Nogle ting lærer man på den hårde måde …

trygfonden_revlehullerRevlehuller
Selvom strømmen især i Lillebælt, Storebælt og Øresund kan være solid og meget hård at svømme imod, er strømmen i de fleste danske farvande mere besværlig end egentlig farlig for svømmere. Især langs den jyske vestkyst kan der dog være revlehuller (aka hestehuller), det er værd at lære at håndtere FØR man bliver revet med af en strøm.

Detaljerne kan du læse og høre om på Trygfondens side om revlehuller (klik på billedet). Det korte af det lange er, at bliver du grebet af en stærk strøm fra et revlehul, så lad være med at kæmpe imod den. Hold dig så vidt muligt i overfladen og lad dig trække med, til strømmen aftager. Når du ikke længere trækkes med af strømmen, så svøm langs kysten og svøm ind et stykke fra det sted, du blev trukket udad af strømmen.

Læs mere:

Forsvarets Center for Operativ Oceanografi

DMI’s havprognoser

Trygfondens side om revlehuller

Om revlehuller på wikipedia

Smid våddragten!

Den danske sommer er i strålende humør, så jeg har for længst smidt våddragten og svømmer i en lækker Arena-svømmebikini. Det er helt igennem en fantastisk oplevelse, så med fare for at gentage mig selv: SMID VÅDDRAGTEN og nyd svømning i naturen uden.

Er du ikke helt klar til at smide våddragten, eller har du svært ved at holde ben og hofter højt uden våddragt, så prøv den gyldne middelvej: En shortjohn eller et par neoprenbadebukser. Begge dele kan bruges af både kvinder (bukserne med badedragt eller bikini under) og mænd. Både shortjohn og bukser giver hofte og ben det løft i vandet, mange, der har lært at svømme crawl som voksne, kæmper lidt med.

Mormaii shortjohn og neoprenbukser kan købes hos Sportskompagniet.dk i lidt mere moderne udgaver end min shortjohn fra 2012 og bukserne fra 2011.

God svømning!!

Mormaii Shortjohn

 

 

Kloakoverløb … uf!

Kraftige regnskyl kan få kloakker til at løbe over, så der løber kloakvand ud i hav eller sø. I dag (14. juli 2014) løb kloakkerne over på min hjemmebane – ØV! – for nu frarådes badning i 24 timer.

Der kan ske overløbshændelser på hele kysten København-Helsingør og sikkert også mange andre steder i Danmark. På min hjemmebane har Gentofte kommune og Nordvand oprettet en sms-service med besked når kloakkerne løber over. I mange andre kommuner må man vist nøjes med at stole på sin egen sunde fornuft.

Det regnede ganske kraftigt i eftermiddag, så jeg var mere ærgerlig end forundret, da overløbs-sms’er begyndte at tikke ind ved 17.30-tiden. Der var aftalt Mandags-SvømUd i Charlottenlund klokken 18, så efter at have advaret om overløbet i vores lokale facebookgruppe, ræsede jeg op for at give besked til dem, der ikke nåede at læse det.

Der var et par deltagere, der ikke havde nået at få beskeden. De var dog ikke særligt overraskede, for vandet så ikke ud som det plejer. De udpegede en stor cirkel i vandet lidt mod syd, der lignede en stor, glat pøl et-eller-andet, der langsomt bredte sig i vandet.

Billedet herunder er taget en lille time efter, kloakken startede med at løbe over og tre kvarter efter, den første store regnbyge holdt op. Man kan stadig se den “glatte pøl” derude, omend den er større og mindre skarp i kanterne end i starten. Mågerne, der lige efter kloakudløbet så ud til at samles for at mæske sig i lækkerierne fra kloakken, var også forsvundet, da jeg langt om længe fandt på at tage dette billede.

2014-07-14 Kloakoverløb ved Charlottenlund

En svømmer på vej op af vandet fortalte, at han var svømmet ind i “rødligt, varmt, plumret vand”. Han var temmelig rystet, for før han svømmede mod Hellerup havde han spurgt sig for på Charlottenlund Søbad for at sikre sig, at vandet var i orden. Svømmeren spyttede det bedste, han havde lært, og jeg krydser fingre for, at han slipper for eftervirkninger som diarre, opkastning og andre ubehageligheder, der kan opstå efter tæt kontakt med kloakvand.

Søbadet havde meldt “ingen problemer”, livreddertårnet flagede med det rødgule-godt-vands-flag mere end en halv time efter, sms’erne begyndte at dukke op og nu, fire timer efter kloakoverløbet, melder oresund.badevand.dk stadig om grønne flag omkring Gentofte. Da kystlivredderne blev gjort opmærksomme på kloakoverløbs-beskederne fra Charlottenlund, Sundvænget og Bellevue, fik de dog hurtigt undersøgt sagen og hejst det røde svømning-frarådes-flag. Procedurerne hos søbad, livreddertårn og badevands-prognoser kunne vist trænge til en opstrammer, så der ikke er flere, der intetanende svømmer rundt i kloakvand.

Det bedste råd må være, at alle tilmelder sig alt hvad der findes af kloak-overløbs-advarsels-services, og ellers husker den sunde fornuft, hvis der er planer om svømning efter kraftige regnskyl.

Tilmelding til Nordvands sms-service for kloakoverløb i Gentofte Kommune: Badevand

Svøm volter

Er den ene svømmemakker væsentligt hurtigere end den anden, ender det tit med, at den hurtige venter meget og ikke rigtig får pulsen op, mens den lidt langsommere pisker af sted for at følge med og aldrig rigtig får nogen pause. En smart måde at løse det på er svømme volter.

Heldigvis fik jeg lov at filme Ann og Flemming vise, hvordan en volte svømmes.
TAK til Ann og Flemming for at være svømmefilmstjerner!


Som kursholder er Flemmings opgave er at holde den aftalte svømmekurs. Som voltesvømmer er Anns opgave at svømme så langt foran kursholder, at hun kan krydse ind foran, uden de ramler sammen, men ikke længere foran end at kursholder opdager, at voltesvømmer lægger an til volte. Når Ann er forbi, svømmer hun en bue bag om Flemming, indtil hun igen er på samme side af kursholder, som hun var før volten.

Når voltesvømmer har indhentet kursholder, kan volten starte forfra. Voltesvømmeren skal dog nok lige have pusten først, for der skal ikke meget konkurrence i blodet til for at give den lidt ekstra gas når for kursholder skal indhentes efter en volte.

Er I to eller flere, der svømmer næsten lige hurtigt og trænger til nye udfordringer, så prøv at skiftes til at svømme volter. Det kan være rimelig hård interval-træning!

Volter kræver lidt tilvænning fra begge svømmere, og det er bedst i glat vand med god plads og ikke for meget anden trafik, der kan blive forvirret. Man behøver ikke svømme volter hele vejen, men volter er god afveksling, hvis en svømmer har overskud af kræfter og fart.

Opdateret 14.07: Det kan være en udfordring for skuldrene at svømme volter den samme vej rundt flere gange. Det letter en lidt skæv belastning af skuldrene at bruge krop og ben til at skifte retning, i stedet for kun at bruge armene (kræver øvelse og gode mave-rygmuskler), eller svømme volterne skiftevis med og mod uret. Hvis volte-svømmeren svømmer op på den anden side af kursholder efter en volte, er I klar til at næste volte bliver i modsat retning.

Begge svømmere skal lære at holde øje med hinanden i nye vinkler – men nye udfordringer kan man jo aldrig få for mange af derude.

Det kan godt være en udfordring for et svømme-gps-ur at registrere volter. Gps-uret kan fx. måle de svømmede meter nogenlunde rigtigt, men vise en hulter-til-bulter-rute på kortet, når man senere overfører data til det sted, man gemmer sine træningsdata.

God svømning!!!

Årets svømmeprojekt?

Jeg bliver jævnligt spurgt, hvad mit svømmeprojekt 2014 er. Det besvarer jeg som regel først med et tjaaaa, for spørgeren forventer nok etellerandet vildt projekt, men mit mål i 2014 er simpelt: Svømning i naturen. Det bliver ikke rundt om Anholt (ikke hele vejen i hvert fald), en tur til Sverige eller over den engelske kanal. Det bliver – og er – svømning i naturen, når den er allerallerbedst.

Om det er stigende alder, dovenskab, eller fordi jeg i år får rigeligt med præstationsforventninger og hård træning som ræserkanin i Danske Studenters Roklub, er ikke til at sige, men helt ærligt: Jeg har hverken planer eller behov for at svømmepræstere noget opsigtsvækkende eller imponerende eller skørt. Jeg vil bare gerne svømme.

For jeg ELSKER at svømme i naturen. Stille ture i godt selskab med ro til at kigge på det, der sker både over og under vandet. Beundre landet fra vandsiden. Snakke om alt og ingenting. Reflektere over tilværelsen og få ro i sindet. Glide let gennem glat vand, svømme mod strømmen eller kæmpe over bølger, der kaster kroppen rundt og gør den træt og opbrugt på den halve distance.

Det er ikke så vigtigt, hvor mange kilometer, jeg får svømmet i år og hvor hurtigt det går. Bare det er skønt. Smukke omgivelser og dejligt selskab kan gøre selv en lillebitte svømmetur til en positiv oplevelse, jeg bærer med mig resten af dagen. Med Eva, Ann, Emilie, Susanne, Gunner, Bettina, Jens, Cecilia, Inge-Lise, Mette, Nina, Simon, Thomas, Karsten, Inge, en vandskrækker eller andre søde svømmemakkere. En tur der giver saltvand i håret, sand mellem tæerne, tang i badedragten og sol på kroppen. Sommervejr, der slår alle rekorder. Vandmænd, der majestætisk bevæger sig op og ned og frem og tilbage. At det ikke altid er på hjemmebanen, men også andre steder i Øresund, Storebælt, Lillebælt, Kattegat, Aarhusbugten eller i en sø, har indtil nu gjort min svømmesommer endnu mere fuldendt.

Svøm ud. Sammen, synligt og sikkert. Og husk at nyde det. Benyt de høje temperaturer til at smide våddragten og mærk, hvordan vand får kroppen til at føle sig stærk. Fuldendt. Og i live.

På vej ud fra Bengtasvej sammen med Emilie den 5. juli 2014

På vej ud fra Bengtasvej sammen med Emilie den 5. juli 2014

En lille video fra 2013 fra min hjemmebane: Hjemmebane: Øresund