Indendørs svømmeudfordringer

På udkig efter svømmeudfordringer om vinteren? Så er masters-svømmestævner måske noget for dig!

Der er altid masser af god stemning ved masterstævner, du får afprøvet din svømmeform, får (forhåbentlig!) pulsen helt op at ringe, når du ligger i bassinet og får i pauserne lejlighed til at se svømning i mange stilarter. Selvom der (selvfølgelig) svømmes efter FINAs internationale svømmekonkurrence- og disciplinregler, er masterssvømmestævner et skønt sted at opleve brystsvømning, butterfly, rygsvømning og crawl i mange fortolkninger og afskygninger. Som ekstra bonus deltager der næsten altid “gamle” svømmestjerner, der kan demonstrere så lækker, kraftfuld og hurtig svømning, at man ikke kan blive andet end imponeret (og lidt misundelig!). Uanset om du bare vil beundre smukke svømmefærdigheder eller aflure nogle tricks, er det tilladt at kigge med fra kanten, så længe du ikke går i vejen for officials.

At stille op ved danske masters-svømmestævner i 2015 kræver, at du er født i 1995 eller tidligere OG at du er medlem af en klub, der er medlem af Dansk Svømmeunion. At være medlem af en svømmeklub er selvfølgelig mest oplagt, men flere triatlonklubber er også medlem af Dansk Svømmeunion. Er mastersvømmeverdenen ny og ukendt for dig, så forhør dig i din lokale svømme- eller triklub.

Masterssvømmere konkurrerer i 5-års-aldersgrupper. Aldersgrupperne defineres ud fra fødeåret, ikke fødselsdatoen. Hvis du fx. er født i 1970, vil du i 2015 rykke op i gruppe E 45-49 år /årgang 1966-1970, selvom du først har fødselsdag senere på året. Der registreres danske, nordiske, europæiske og verdensrekorder i alle discipliner for hver enkelt aldersgruppe, startende med gruppe A 25-29 år og så opefter. For hvert køn i hver enkelt aldersgruppe kæmpes der om 18 kortbane-rekorder, 17 langbanerekorder og en række holdkaprekorder. Heldigvis er vi 3 om at registrere de mange danske mastersrekorder.

Der konkurreres i fem forskellige svømmediscipliner: Brystsvømning, rygsvømning, butterfly, medley og fri svømning. De tre første svømmes på distancerne 50, 100 og 200 meter, medley på 100, 200 og 400 meter. Der er regler for svømmeteknik og vendinger i hver enkelt disciplin, især for start, undervandssvømning, vending og afslutning, som det bestemt er en fordel at kende.

Der er ikke en disciplin, der hedder crawl, men i disciplinen “fri svømning” svømmes der (for det meste) crawl på 50, 100, 200, 400, 800 og 1500 m fri svømning.  “Fri svømning” eller “freestyle” betyder, at man må svømme præcis som man vil, præcis som når man svømmer i naturen. Ved et svømmestævne i bassin er det dog et krav, at man står helt stille på startskamlen fra starteren siger “på jeres pladser” eller “take your marks” til starten går. Derudover er de eneste regler, at kanten skal berøres efter hver svømmet bane, at gå på bunden er forbudt, der må svømmes maksimalt 15 meter under vandet efter start/hvert afsæt og det er ikke tilladt at trække i eller svømme over eller under et banetov.

Det næste danske masterssvømmestævne er Østdanske Masters Mesterskab i Næstved den 10. januar 2015. Tilmeldingsfristen er den 10. december, men hvis din klub ikke har en official, der kan tage med, er fristen for at aftale “official-leje” med Næstved Svømmeklub den 5. december. Næste stævne derefter er den 7.-8. marts 2015, hvor der afholdes Danske Open Masters på kortbane i Rundforbihallen i Nærum.

Der er ingen kravtider ved danske mastersmesterskaber, så kom og svøm med – jeg håber, vi ses!

Mere om masterssvømning:

Invitation til Østdanske Masters Mesterskab 2015 (i Næstved)

danskemasters.dk – SVØMs info-side om dansk masterssvømning

Mastersnews.dk

Danske mastersrekorder

Nordiske mastersrekorder 

FINAs svømmeregler (dansk oversættelse) 

LEN/den europæiske svømmeorganisations side om masterssvømning

FINA/den internationale svømmeorganisations side om masterssvømning

Billedet herunder (lånt fra billedarkivet på danskemasters.dk) viser opvarmningen i Næstved Svømmehal før Østdanske Masters Mesterskab 2014. BEMÆRK, at det KUN er under opvarmning, der kan være trængsel på banerne. Bortset fra enkelte lange løb, hvor det på grund af tidspres kan være nødvendigt at tillade 2 forskudte starter på hver bane, er der kun 1 svømmer på hver bane ved danske masterssvømmestævner.

Naestved_2014

Udendørs færdselsregler

Leder du også efter udendørs svømmefærdselsregler? Jeg har ledt længe, men det eneste jeg kan finde, der ligner svømme-færdselsregler, er Søfartsstyrelsens “Retningslinjer for svømning i farvand med skibstrafik”.

I dag (november 2014) indledes skrivelsen med: “Det kan være risikofyldt at svømme, hvor der er skibstrafik”. Søfartsstyrelsen skriver desuden, at det er forbudt  at svømme i de dybvandsruter og trafiksepareringssystemer, der er indtegnet i søkort. Når en statslig styrelse skriver “forbudt”, betyder det vel, at det er strafbart at overtræde reglerne. Erfaring viser dog, at hvis man spørger pænt og i god tid, kan man (måske) få lov at svømme steder, Søfartsstyrelsen betegner som forbudte svømme-områder.

Søfartsstyrelsen er kun myndighed for hav og fjord, de danske søer har Naturstyrelsen til gengæld en mening om. De skriver, at det er “tilladt at bade i alle søer, der tilhører staten, kommuner og Folkekirken … medmindre andet er bestemt ved lokale forbud, fredning o. lign. eller fremgår af skiltning.” For at kende reglerne for svømning i en sø, skal man altså orientere sig lokalt eller spørge den kommune, søen ligger i.

Der er meget langt til et sæt færdselsregler for svømning i naturen, så masser af sund fornuft er det bedste råd. Jeg har ikke tilstrækkelig søsportslig viden til at kunne redegøre for færdselsreglerne for vandtrafik, men her er et par links til bud på noget, der minder en lillebitte smule om udendørs svømmeregler:

Søfartsstyrelsens retningslinjer for svømning i farvand med skibstrafik

Naturstyrelsen: Regler for badning i søer

SVØMs generelle regler for åbent vand svømning

Regler ved FINA-arrangementer

WOWSA om open water safety (på engelsk)

Udover lejlighedsvis passering af lystbåde-havnemundinger er det forholdsvis sjældent, svømmere færdes i danske farvande med skibstrafik. Så for alle os, der primært svømmer kystnært i badeområder, er et godt udgangspunkt at læse SwimOuts 7 svøm-ud-råd som udendørs svømme-færdselsregler  – i mangel af bedre, indtil der (måske) en dag findes skrevne udendørs svømme-færdselsregler:

Tryg-fondens 5 baderåd 

De 7 svøm-ud-råd

Billedet herunder er fra august 2013, hvor Jens og jeg svømmede over Øresund. Vi blev fulgt tæt af en professionel, erfaren skipper i en hurtigtgående båd, så der var styr på hvordan og hvor vi kunne passere en sejlrende med tung marinetrafik. Der ER store skibe i sejlrenden mellem Danmark og Sverige, men denne græske tanker havde ligget stille i flere dage, så vi kunne svømme trygt forbi. Mere problematisk var det faktisk udenfor sejlrenden, hvor en hurtigtgående lystbåd med masser af hestekræfter og en skipper uden forventning om at møde svømmere derude, styrede direkte imod os i høj fart. Heldigvis var vores følgebådsskipper både årvågen, snarrådig og modig, da han speedede op og lagde sig imellem lystbåden og os.

sverige_danmark_august2013