Flow … en lykkefølelse

Om flow skriver wikipedia:

Flow kan defineres som en tilstand af selvforglemmende opslugthed af en aktivitet, der fuldstændig lægger beslag på individets opmærksomhed og giver en fornemmelse af uanstrengt og spontant at kunne styre. Oplevelsen er ofte forbundet med at glemme tid og sted og med en intens følelse af mening, tilfredshed og styrke.

Lyder det ikke lidt som en moderne beskrivelse af lykke? En følelse, der er svær at finde, nogle gange næsten uopnåelig, men som er helt ubeskrivelig dejlig, når den opstår.

Jeg elsker de flow-oplevelser, jeg på gode dage kan få, når jeg svømmer. Det sker, jeg får kortvarige flow-glimt indendørs. Især hvis jeg svømmer på en offentlig langbane med god plads og god tid. Jeg får dem oftere udendørs, især (udelukkende, tror jeg faktisk) når jeg svømmer med en af mine faste svømmemakkere. Vi ligger bare der, side om side. Vandet. Luften. Lydene. Crawltagene. Alting glider og er helt vidunderligt.

For at opnå flow skal jeg svømme crawl i jævnt tempo uden fokus på tid og uden følelse af afkøling. Jeg tvivler på, jeg kan opleve flow med hamrende puls eller i koldt vand, men det kan andre måske.

Rundt om Anholt oplevede jeg en masse flow. Ikke bare mange gange, men i ret lange perioder. Hvor lange perioderne var, ved jeg af gode grunde ikke, for en del af en flow-oplevelse er, at man glemmer tid og sted. Måske var flow en af årsagerne til, at aftalen med følgebåden kiksede ude omkring Totten og sælerne. I hvert fald var det helt, helt vidunderligt at svømme med de sæler, og jeg havde ingen fornemmelse af, at jeg havde flyttet mig ret meget. Da det langt om længe gik op for mig, at følgebåden ikke lå og ventede der, hvor jeg troede, vi havde aftalt, den skulle ligge, troede jeg mit gps-ur var gået amok: det mente, jeg havde svømmet 2 kilometer. Om det VAR flow eller jeg bare blev for optaget af sælerne og den storslåede natur derude, finder jeg aldrig ud af. Skønt var det i hvert fald, så længe det varede.

Jeg er ret sikker på, at oplevelsen af flow er den primære grund til, at jeg elsker svømning i naturen så meget. Og glæder mig som et lille barn til sæsonen starter. Flow kan man vist aldrig få for meget af.

Go’ flow derude. Og inde.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.