I den forgangne vinter har tre forskellige svømmekyndige fortalt mig, at de kan se, jeg svømmer udendørs crawl, selvom de så mig svømme inde. Og så tænkte jeg, der måske er nogen af jer derude, der enten har samme eller en helt anden oplevelse – og hvad er det nu der er forskellen på crawl inde og ude?
Sammenlignet med smooth, blødt, glidende indendørs crawl svømmes crawl i naturen ofte med:
1. højere frekvens
2. kortere glid
3. kastende/svingende fremføring
4. mindre brug af ben
1 og 2
Der skal ikke ret mange bølger og vind til, før kropsbalancen og de lange, indendørs så lovpriste crawl-glid bliver udfordret. Kortere glid og højere frekvens gør det lettere at fastholde både kurs og kropsbalance i livligt vand. Jeg tror, de fleste på et tidspunkt begynder at svømme sådan, enten hver gang de er ude eller når de svømmer i bølger.
3
Hænder, der føres frem over vandet under en høj albue, kan let blive grebet af en bølge, så fingre eller hånd ligesom hænger fast i vandet og forsinker og forstyrrer fremføringen. At kaste eller svinge armen mere strakt frem over vandet er heldigvis en let måde at slippe for det lille irritationsmoment, dét hurtigt kan blive derude. En ekstra detalje er, at det i længden kan blive lidt trættende at skulle bøje et våddragt-ærme ved hvert eneste tag. Det betyder intet på korte ture, men med tiden opdager man, at jo trættere en svømmearm bliver, jo mere foretrækker den at være strakt under fremføring – hvis man altså har våddragt på og hvis man ikke allerede er begyndt at kaste/svinge armene frem for at slippe for at få hænderne fanget af bølger.
4
Svømmere bruger benene mindre, når de svømmer langt, end når de sprinter, for det kræver en del ilt at bruge benene i crawl. Ilt får man ved at trække vejret, så jo mere ilt man forbruger, jo hurtigere trækker man vejret og jo mere forpustet bliver man. På sprint-distancer er al fremdrift velkomment næsten uanset hvor højt iltforbruget er, mens det på længere distancer er væsentligt, at man kan fortsætte længe uden at blive alt for forpustet. Mest mulig fremdrift med lavest mulige iltoptag får man ved at nedprioritere benspark og opprioritere armene. På længere distancer bruger mange svømmere 2 beat kick (dvs. 2 benspark pr arm-cyklus = 1 benspark pr armtag), mens sprintere typisk bruger 6 beat kick (6 benspark pr arm-cyklus = 3 benspark pr armtag). Det med iltoptagelse gælder selvfølgelig også udendørs, men i våddragt er der den ekstra detalje, at opdrift fra en våddragt gør det mindre nødvendigt at bevæge benene for at holde dem deroppe, hvor de hører til. Klædt i våddragt bliver ben og hofte jo liggende i vandoverfladen næsten af sig selv.
Mit eget udendørs crawl
Jeg spurgte selvfølgelig, hvad der mere præcist blev ment med, at jeg svømmer udendørs crawl inde. Svarene var både enslydende og forventede: Jeg bruger ikke benene ret meget, når jeg svømmer crawl. To sagde også, at jeg svømmer open-water-agtigt med armene, den tredje gav mig ret, da jeg nævnte mine armsving som årsag til, at jeg svømmer open water-crawl indendørs.
Engang i oldtiden lærte jeg at svømme indendørs crawl. Med 6-beat kick og høje, høje albuer både over og under vandet. Om det var min 2-beat kick-præference eller at jeg var bedst på de lidt længere distancer, der kom først dengang, ved jeg ikke, men både dengang og nu er 2 beat-kick min foretrukne crawlstil. Jeg kan stadig “lægge mere ben på” og svømme 6-beat kick, når jeg gerne vil svømme hurtigt, men jeg bliver sååå forpustet, at jeg som regel hurtigt holder op igen …
De første år, jeg svømmede ude, kunne jeg tydeligt mærke forskel på det crawl, jeg svømmede ude og det, jeg svømmede inde. Det var bare noget, jeg konstaterede, ikke noget jeg hverken undrede mig over eller forsøgte at undgå. Sådan var det bare. Nu er min oprindelige indendørs crawlstil gået lidt i glemmebogen. Hvis jeg koncentrerer mig, kan jeg godt svinge armene lidt mindre, løfte albuerne under fremføring, glide lidt mere, bruge benene lidt mere inde … men den udendørs stil falder mig mere naturlig, meget lettere og energiøkonomisk, også når jeg svømmer inde.
Årsagen? Tja … De senere år har jeg svømmet næsten lige så mange kilometer ude som inde, men mine indendørs svømmekilometer er ikke kun crawl, der er masser af rygcrawl, butterfly og brystsvømning. Sammenlagt gætter jeg, at jeg i i 2012 og 13 svømmede mere crawl ude end jeg svømmede crawl i pool, så min udendørs stil er begyndt at fylde mere end den indendørs. Men … måske har min import af udendørs crawl til pool i virkeligheden at gøre med, at selvom jeg rigtig godt kan lide at svømme indendørs, så er udendørs crawl det, der fylder mest i mit hjerte. Og det er meget ofte svømning i naturen, jeg tænker på og drømmer om, når jeg svømmer inde.
Nogle svømmestjerners crawl
På videoen fra herrernes 10k open water ved OL i London i 2012 (klik på billedet herunder), kan du se forskellen på udendørs og indendørs crawl. At kalde 10k ved OL i London “Open water” var godt nok næsten en overdrivelse, det lignede næsten en udendørs swimmingpool. Vinderen, Oussama Mellouli, havde dengang en lang indendørs svømmekarriere bag sig og havde kun deltaget i ganske få udendørs svømmestævner. Ved OL svømmede han med en stil, der ligner indendørs crawl. Mellouli slog Thomas Lurz, der svømmer karakteristisk, effektivt, men ikke særlig smukt udendørs crawl. Havde der været bølger eller større navigerings-udfordringer end at svømme den samme tur 6 gange rundt om meget synlige bøjer i glat vand, havde Lurz vundet. Tror jeg.
DIT udendørs crawl?
Din crawlstil er den stil, der passer bedst til dig. Øv dig. Mærk dig frem. Og prøv at lægge mærke til, om du svømmer anderledes ude end du svømmer inde. Det er en fin og interessant måde at lære mere om både stil og kropsposition.
Og så et lille PS:
Dette indlæg er IKKE en opfordring til at glemme alt om at træne crawlben. Vil du svømme lækkert og energiøkonomisk crawl er der ingen vej uden om at lære at svømme crawlben. Fordi: Man kan først bruge sine ben energiøkonomisk, når man har lært at bruge underkrop og ben til at holde en god position i vandet. Uanset om man har våddragt på eller ej.