Svømmesnorkel II

snorkel_2015I 2011 skrev jeg lidt om at svømme med snorkel: swimout.dk/2011/svommesnorkel

Siden da er jeg blevet meget gladere for at svømme med snorkel, faktisk elsker jeg at glide-crawle med snorkel uden at skulle trække vejret til siden. Når jeg cruiser crawl naturel er jeg slem til at lave dovne armtag, hvor jeg ikke får ordentligt fat i de store ryg/bryst/mave-muskler, men bare fører armene igennem vandet. Med snorkel kan jeg bedre mærke, hvad min krop gør og hvordan jeg får godt fat i vandet. Det prøver jeg så at huske, når jeg svømmer uden snorkel, nogle gange lykkes det!

Tilføjet 8/12-15: Indendørs drejer/bevæger en crawlsvømmer kun hovedet for at trække vejret, udendørs ser man jævnligt fremad for at holde kursen. Når man ikke er i gang med at trække vejret  til siden eller se fremad, skal nakke og hoved være i samme position hele tiden, selvom krop og skuldre bevæger sig/roterer. Med svømmesnorkel kan man ret let mærke, om hovedet nu også ligger så stille, som man tror det gør, når man svømmer crawl. 

Jeg gætter, flere svømmehaller er begyndt at tillade svømning med snorkel på offentlige baner, men husk alligevel at spørge, før du gør det første gang.

 

 

PS:
Når der snakkes om hvaler i svømmehaller, er det sjældent venligt ment, men at lave saltovendinger med snorkel giver lissom udtrykket hval i en svømmehal en helt ny betydning. Prøv det!!! (… og husk at sætte tænderne i under saltovendinger)

Vandsanser

At være i vand gør mig glad, let, rolig og klar i hovedet. For mig kan svømning derfor være afstressende, næsten meditativt. Der er selvfølgelig forskel på om jeg bader, svømmer roligt af sted, giver den gas med (mod!) svømmekammerater i et bassin eller kæmper for at følge med en hurtig fisk i sø eller hav, men vandsanserne er altid med, mere eller mindre bevidst. Er du ikke allerede opmærksom på dine sanseoplevelser i vand, så prøv at lægge mærke til, hvad din krop sanser og fortæller dig, næste gang du er i vand.

Herunder er nogle af mine vand-sanse-oplevelser. Selvom dine er anderledes, er jeg sikker på, de er din opmærksomhed værdige.

Vand på hud er en sanselig/taktil oplevelse. Fordi vand (som regel) er køligere og mere livligt i naturen, er vand-på-hud en anderledes sanseoplevelse i naturen end i lunt poolvand, badekar eller bruser. I naturen kan vand-på-hud-sanseoplevelser være overvældende, så når der samtidig er tusind andre (nye) indtryk, er det godt at have en våddragt til at tage toppen af sansebombardementet. Det har taget mig år at forstå og værdsætte vand på hud i naturen, men nu kan jeg blive næsten salig af fantastiske vand-på-hud-sanseoplevelser, når luft og vand er lune nok til at våddragt (udvalgte steder også badetøj!) kan blive hjemme.

Vands vægtbærende evner giver mig vinger. At blive båret oppe af vand er (næsten) som at svæve over land.

Vand-lyde er beroligende, næsten meditative. Vand i ørerne dæmper lyd og gør verden tyst. En tysthed, der brydes af bølgeskvulp, fjerne mågeskrig, bobler fra mit eget åndedræt og arme, der rammer vandet. I bassiner kan der være menneskelarm og høje, metalliske lyde, så selvom jeg engang modstræbende begyndte at svømme med ørepropper indendørs, fordi klorvand får mine øregange til at klø, er deres lyddæmpning nogle gange en ganske behagelig bivirkning.

Jeg må ikke dele hele artiklen, men skulle du falde over iForm nummer 12 (udgivet i august 2015), har jeg på side 44-45 skrevet lidt om, hvordan vand og vandsanser kan bruges afstressende.  

God afslappet svømning derinde og derude! stress-af-i-vand_iForm_2015

Min pukkelhval

Undervandsfotograf og kunstner Jesper Kikkenborgs pukkelhval-maleri har de seneste måneder været udstillet i Nationalbanken, men den 11. oktober 2015 var der åbent hus i det nyåbnede Kikkenborgske galleri i Dragør. Jeg tog derud og var solgt (og maleriet købt!) på stedet. Med i købet var Jespers fantastiske fortællinger om det både frygtindgydende og besnærende og svimlende smukke ved at være filmfotograf i arktiske områder og om at vente og vente og vente i kulden på at pukkelhvaler og andre havdyr dukker op.

humpback_kikkenborg_2015

Pukkelhvaler er e-n-o-r-m-e: 30 tunge tons fordelt på 15 lange meter. Pukkelhvaler spiser kril og fisk. De lever og jager mest alene, men sult og lækkertfede sildestimer kan få pukkelhvaler til at samarbejde om at konvertere sildestimer til pukkelhval-spisekamre. En garvet pukkelhval starter festen med at synge og puste luftbobler under og rundt om sildestimen, for sild kan ikke lide at svømme igennem luftboble-barrierer. Lukket inde af luftbobleringen kan pukkelhvalerne presse stimen opad og så, med raketfart, skyder tonstunge pukkelhvaler op gennem den boble-paralyserede sildestime og napper sig nogle pænt store mundfulde sild.

Jesper Kikkenborg mødte min pukkelhval og de små hvidnæse-delfiner under den, da han i starten af 2015 filmede under vandet omkring Senja, Norge, nord for polarcirklen. Et ret råt naturområde, hvor blandt andet spækhuggere og pukkelhvaler holder sildefest i årets koldeste måneder. Mødet gav billeder indeni, der flød ud på Jespers staffeli da han kom hjem. Af hjertet TAK, Jesper Kikkenborg, for alt det arbejde og hjerte, du har lagt i at male min pukkelhval.

Pukkelhvaler spiser (så vidt vides!!) ikke mennesker, men Jesper fortæller, at det er svært ikke at føle sig lille i vandet når havets giganter jager lige i nærheden: “Som at løbe rundt på en stor parkeringsplads, hvor 4 store HT busser kører rundt – og de ikke ved, du er der.”

Nu behøver jeg bare løfte blikket fra min hjemmearbejdsplads for at opleve øjenkontakt med en af havets mastodonter. Det er sælsomt. Underfuldt. Storslået. Og fortæller mig, endnu engang, at svømmere bevæger sig som småbitte dråber derude. Mit amatør-fotografi herover yder på ingen måde min pukkelhval retfærdighed, men sådan er der så meget, der er smukkest i virkeligheden …

Mere om Jesper Kikkenborg:

Jesper Kikkenborgs hjemmeside

Jesper Kikkenborgs facebookside

Kikkenborg som under- og overvandsfotograf

Kikkenborg maler under vandet

Noget om pukkelhvaler:

Pukkelhvaler på wiki

Humpbacks on wiki (på engelsk)

Billeder af pukkelhvaler

Når pukkelhvaler synger

Om Jesper Kikkenborg på SwimOut.dk:

Mere om Jesper Kikkenborgs undervandskunst 

Da jeg mødte undervandsfotograf Jesper Kikkenborg

Om pukkelhvalen, aka fisken, i mit samtalerum: 

–  Min fisk

Delt på SwimOuts facebookside:

 

[Ellen] Når min pukkelhval sender mig sit uudgrundelige, vise blik, mærker jeg suset fra dybet og kan næsten høre den…

Posted by SwimOut on 18. oktober 2015

Tak for i år!

Der står oktober i kalenderen, dagene er blevet både kortere og koldere, så jeg er svømmet ind for i år. Billedet herunder er taget i Søndersø den 11. oktober 2015, med pandeholdt kamera, på vej ind fra min (formentlig, man skal aldrig sige aldrig!) sidste svømmetur i naturen i år.

slider_sonderso_oktober2015

Den udendørs svømmesæson 2015 startede køligt og langsomt, men da den endelig kom rigtigt i gang bød den, traditionen tro, på mange dejlige svømmeoplevelser derude. Sommeren 2015 var temmelig blæsende, så der er blevet svømmet i både mange og store bølger. Også bølger, der fik alle med sund fornuft i behold til at blive på land, men som, lidt på galemandsvis, gav svømmemakkere og mig nogle af de både vildeste og sjoveste svømmeoplevelser nogensinde.

2015 blev det år jeg opdagede Sjælsø i Birkerød som en meget skøn svømmesø. Søndersø i Værløse er dog stadig min favorit-svømmesø og Øresund i Hellerup/Charlottenlund min hjemmebane. Fordi havne- og molebyggerier her og der af og til gjorde hjemmebanevandet noget plumret, er jeg flere gange trukket nord på for at svømme – og så er det da bare top-skønt aldrig at have langt til dejligt svømmevand!!

Sæson 2015 er også brugt til at afprøve pandeholdt svømmeturs-kamera. Video-redigering er bestemt ikke min spidskompetence, men det har været sjovt at pusle med sammenflikning af pandeholdte og amatør-redigerede videobidder.

RIGTIG GOD VINTERSVØMMESÆSON, alle sammen og HUSK: Jo mere svømmeformen og -teknikken holdes ved lige (og forbedres!) i vintersæsonen, jo bedre svømmeoplevelser er i vente, når vi igen kan svømme ude!

PS: Årets svømme-ordsprog kommer fra min svømmemakker Jens, der (som altid!) har fuldstændig ret: Man fortryder aldrig en svømmetur

PSPS: Link til nogle af årets Undervands-(og enkelte overvands)-svømmemakkerselfies på Facebook: Undervands-svømmemakker-selfies på Facebook

Fortæl du er derude

For mange år siden skrev en svømmer et læserbrev i min lokalavis. Det var før, svømning i naturen blev noget alle gjorde, men svømmeren var forud for sin tid og havde som sædvanligt efterladt sko og håndklæde (og vist også nøgler) på stranden og var svømmet ud. En forbipasserende blev bekymret, kontaktede politiet og tog vist sko og håndklæde (og nøgler) med sig hjem. Jeg husker ikke detaljerne, men jeg tror svømmeren skrev tak for unødig hjælp, og at en anden gang måtte man godt lade hans tøj ligge, han var bare ude at svømme. Dengang tænkte jeg, at svømmeren da godt lige kunne have lagt en seddel ved sine ting …

Den historie dukkede op da Cecilia og jeg i dag svømmede sammen, synligt og sikkert rundt i Sjælsø, uden at have lagt en seddel sammen med de sko og håndklæder, vi efterlod på den øde strand. Vi svømmede kystnært, så på grund af søens form forsvandt vi bag en pynt 3-400 meter efter vi forlod strand og badebro.

Mens vi svømmede skjult (men sikkert!) bag pynten, blev en hundelufter bekymret over 2 par sko, 2 håndklæder og 0 badegæster på stranden og ringede til politiet (112, nok nærmere, men han sagde, han havde ringet til politiet). Hvad politiet svarede, ved vi ikke, men mand og hund stod på stranden, da vi på vej tilbage stoppede et stykke fra stranden for at nyde de sidste solstråler, før vi gik i land.

Vi vinkede ubekymrede til hund og mand. Hverken hund eller mand vinkede tilbage, men manden råbte, at næste gang måtte vi gerne lægge en seddel om, at vi var ude at svømme, for nu havde vi været efterlyst af politiet i en halv time. Vi råbte undskyld og lovede at huske en seddel, vi var jo på ingen måde svømmet ud for at skabe bekymring hos tilfældige forbipasserende. Hund og mand gik videre inden vi nåede i land, så vi fik ikke detaljerne om hvordan efterlysningen var foregået og hvad den havde afstedkommet. Da der hverken var helikoptere i luften eller biler på parkeringspladsen, havde politiet nok overtalt manden til at se tiden an.

UNDSKYLD, mand og hund, for at gøre jer unødigt bekymrede på jeres gåtur ved Sjælsø. Og TAK for jeres omsorg!

Lige præcis den hundelufter bliver nok ikke lige så bekymret næste gang, han ser sko og håndklæder efterladt på badestranden i Sjælsø, men andre kunne sikkert få samme ide, som han fik i dag. Derfor har Cecilia og jeg lovet hinanden (og hund og mand!) at næste gang vi svømmer i Sjælsø, husker vi en lap papir med besked om, at der ikke er grund til bekymring, vi er bare ude at svømme.

Til alle I andre, der også svømmer ud steder, hvor svømmere hurtigt forsvinder bag bugt eller pynt, især steder “de lokale” ikke er vant til at se sko og håndklæder efterladt: Læg en besked om, hvad I laver, sammen med de ting I efterlader på stranden. Så behøver tilfældige forbipasserende ikke blive unødigt bekymrede og politiet slipper for unødvendige opkald. Næste gang, Cecilia og jeg svømmer i Sjælsø, har vi i hvert fald en seddel med!

 

Til slut et billede af den lille strand ved Sjælsø i  Birkerød, hvor 2 par sko og 2 håndklæder på bænken til højre i dag skabte unødig bekymring. At Sjælsø er en meget dejlig svømmesø, skriver jeg nok mere om en anden gang.

Badebroen i Sjælsø, Birkerød

Christiansborg Rundt 2015

I år var det 10. gang, svømme-Danmark har kunnet glæde sig til at svømme rundt om den danske regeringsbygning. Vejret var i top, så på Søren Kierkegaards Plads var der glædeligt gensyn med den på én gang opstemte og lidt nervøse stemning før start.

Førstegangsnerver, vandskræknerver og præstationsnerver er bare tre af de mange slags nerver, der blev båret udenpå og inde under våddragterne, før 1428 mænd og 1150 kvinder trodsede eventuelle nerver og svømmede 2 kilometer i de københavnske kanaler. Der var mest for pengene til Jørgen Vabbersgaard, der brugte 7 kvarter på en tur, han vist har svømmet hver eneste gang, SVØM har gjort det muligt. Til dagens hurtigste deltager, svømmedronning Lotte Friis, var der beskedne 22 minutter og 13 sekunders svømmeoplevelse i kanalerne – GISP, det var hurtigt!

Rundt om Christiansborg med DSV
Vandtransport er noget DSV, en af Trygfonden Christiansborg Rundts hovedsponsorer, har forstand på. Selvom DSV mest bruger skibe og fly, når noget skal transporteres over vand, blev medarbejdere og kunder igen i år inviteret til at transportere sig selv de 2 vandkilometer rundt om Christiansborg. God stil, DSV!

Christiansborg-Rundt-2015-DSV-heat37-foer-startI år var jeg, sammen med svømmekammerater fra Gentofte Svømmeklubs masterhold, inviteret til at svømme med i DSVs eget heat. TAK for invitationen, det var en fest at opleve varm velkomst, god energi i DSV-teltet, fællesfoto ved teltet (- alle deltagere på plads til tiden, wow!) og fælles afgang til startområdet.

Grønne badehætter blev trukket på, våddragter blev lukket og svømmebriller dobbelt-tjekket, imens vi småsnakkende blev sluset ud på start-og-mål-pontonen.

ChristiansBorg-Rundt-ponton-DSV-heat-37-2015.png

Så steg koncentrationen vist, for der var temmelig stille i minutterne på pontonen og i vandet, før vi blev blev fløjtet af sted og der kom svømmefart over feltet.

Christiansborg-Rundt-2015-DSV-heat37-start

Fællespisningen i DSV-teltet bagefter nåede jeg desværre ikke, der var lissom en havtaskebod og et Infotelt, der skulle passes, men jeg er sikker på, det var hyggeligt for dem, der var med.

TAK til Charlotte Olsen fra DSV for billederne!

Eget Christiansborg Rundt-heat i 2016?
Dansk Svømmeunion vil helt sikkert gerne fortælle meget mere om, hvordan det foregår, hvis andre virksomheder og organisationer skulle få lyst til at invitere medarbejdere, medlemmer, venner, kunder og andet godtfolk med til en udfordrende svømmedag i København.

På gensyn! 
Det eneste gode ved, at Christiansborg Rundt er slut for i år, er, at der nu kun er 365 dage til der igen er vaskeægte svømmefest i København.

Dansk Svømmeunion er arrangør af Trygfonden Christiansborg Rundt:

CopenhagenSwim.dk
– www.OpenWater.dk
 www.svoem.org
www.svoem.dk
– SVØMs nyhedsside, også med nyheder fra Christiansborg Rundt, f.eks. her: Christiansborg Rundt 2014

Læs mere på SwimOut.dk om:

Christiansborg Rundt 2008
Christiansborg Rundt 2009
Christiansborg Rundt 2010
– Christiansborg Rundt 2011
– Christiansborg Rundt 2012
– Christiansborg Rundt 2013

 

På Anholt lærer de at svømme ude!

Alle skal lære at svømme. Det er bare ikke så let at lære at svømme, når man bor i et køligt land mod nord, 3 timers sejlads fra den nærmeste svømmehal. Svømmevand er der heldigvis masser af rundt om min yndlings-svømme-ø, så i juni 2015 blev et lidt anderledes alle-skal-lære-at svømme-projekt skudt i gang: Svømmeundervisning i åbent vand for Anholts skole- og børnehavebørn.

Projektet er 3-årigt og beskrevet og omtalt flere steder, blandt andet her:

Anholt skole

Trygfonden

Dansk Svømmeunion

Politiken

Syddjurs lokalavis

2015-08-06_Anholt_skoleMens jeg pakkede til årets Anholt-ferie kom jeg (igen) til at tænke på dette skønne projekt og fik lyst til at gøre etellerandet. Havtasker giver både tryghed og synlighed, så hvad ville egentlig være mere oplagt end at tage en håndfuld havtasker med til Anholt skole?

Som sagt, så gjort … så her får Gyrite Andersen, Anholt skoles nye skoleleder, overrakt 5 orange havtasker i “børnevenlig størrelse”. Hvordan og om og hvornår, Anholts alle-skal-lære-at-svømme-projekt kommer til at bruge de fem havtasker, ved jeg ikke, men jeg håber, de har det sjovt og bliver dygtige til at svømme, både med og uden havtasker!

 

Er du svømme-ude-glad, er Anholt i dén grad et besøg værd:

(Red. Anholt er også et godt sted at undervandsjage, hvis man vil fange sig en pighvar eller andre fisk undervejs. Læs mere om uv-jagt)

 

Svøm ud: Aarhus Havbane

Aarhus har en havbane. Den er 500 meter lang, afmærket med gule og orange bøjer og placeret kystnært nord for Aarhus Havn. Gule special-afmærkninger i enderne informerer vandtrafikken om, at her er en havbane for svømmere, hvor det er forbudt for alle andre end små, umotoriserede vandtrafikanter at opholde sig.

Aarhus havbane har fået Danmarks første tilladelse til at kalde sig blødt område i vand, dvs. et område til brug for open water svømning, dykning samt sejlads med små, ikke motorfremdrevne både (link til Kystdirektoratets tilladelse nederst på siden)

Flemmeing Hejlskov Sørensen, Lyseng Svømmeklub

Flemming Hejlskov Sørensen, Lyseng Svømmeklub

Jacob Erdmann, 2015

Jacob Erdmann, Aarhus 1900 Triathlon

Officielt står Aarhus 1900 Triathlon og Lyseng Svømmeklub bag svømmetilbuddene på Aarhus Havbane, i praksis er det Flemming Hejlskov Sørensens og Jacob Erdmanns energi og vandglæde, der lokker masser af både nye og rutinerede havsvømmere med ud at svømme.

De to ildsjæle er dog ikke alene om successen, Den Blå Rambla og Anders Laursen og Nicolai Hommelhoff fra foreningen Pier4 er på hver deres måde involveret i Aarhus Havbane. Blandt andet med videooptagelser og indendørs svømmehals-begivenheder, der har været med til at gøre svømmerne crawl-klar til udfordringer og gode svømmeoplevelser på Aarhus Havbane.

Aarhus Havbane er i princippet åben 24/7, men af hensyn til beboerne langs banen må der kun svømmes mellem klokken 6 og 22.

I sæsonen tilbydes Offentlig havsvømning tirsdag og torsdag. Alle er velkomne, tilmelding foregår i begivenheder på Aarhus Havbanes facebook-side. Det er muligt at låne våddragt, og ildsjælene guider og instruerer, så alle får gode svømmeoplevelser med hjem.

Ved havbanen findes dame- og herre-omklædning til fri afbenyttelse af svømmere og andre brugere af området. Vil man have låst sine ting inde, skal man huske en hængelås til skabet.

At dette indlæg er ret kort, har intet med aktivitetsniveauet omkring Den Blå Rambla, Aarhus Havbane og Pier4 at gøre. Jeg blev bare overvældet over Flemming Hejlskov Sørensens fortælling, der gav stof til en halv roman! Så selvom jeg nok burde forklare, hvordan dette fantastiske projekt er finansieret, slutter jeg her med en anbefaling til alle svømmelystne i og omkring Aarhus: Besøg Aarhus Havbane og oplev noget af alt det, der foregår omkring Pier 4 i Aarhus Ø.

aarhus_havbane_slider

Drone-billede af Aarhus Havbane. Foto: AirSpot

TAK til Jacob Erdmann og Airspot for billeder og TAK til Flemming Hejlskov Sørensen for gode fortællinger om Aarhus havbane, Pier 4 og Den Blå Rambla. Jeg må vist snart se at komme hjem til Aarhus og opleve det hele i virkeligheden!

Mere om Aarhus Havbane og klubberne bag:

Aarhus Havbane, hjemmeside

Aarhus Havbane, facebook-side 

– Den Blå Rambla, hjemmeside

Den Blå Rambla, facebookside

Aarhus 1900 Triathlon

Lyseng Svømmeklub 

– Airspot, hjemmeside

Airspot, facebookside

– Kystdirektoratets tilladelse til oprettelse af blødt område

aarhus_havbane_airspot

Aarhus Havaben, fotograferet af Airspot. Klik på billedet for at se, hvad Airspot ellers kan

Havfriluftsliv.dk

Update 21.03.2019: Forskergruppen på Københavns Universitet er i gang med en ny undersøgelse om hvordan vi bruger de danske kyster.

Deltag i undersøgelsen her: Undersøgelse af kyst-friluftsfaciliteter

—-

Update 22.09.2018: Undersøgelsen er for længst slut.
Den afsluttende rapport kan læses her: Blåt friluftsliv i Danmark 

—–

Hvem bruger egentlig alt det vand, der er i og omkring Danmark? Og hvad bruger vi det til?

Det vil en række forskere ved Sektionen for Landskabsarkitektur og Planlægning ved Københavns Universitet gerne vide mere om, så under Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning er et undersøgende projekt i gang. Ikke kun, fordi det er interessant at vide, også fordi EU pålægger alle medlemslande at indføre Maritim Fysisk Planlægning for at undgå intensiv og ukoordineret (mis)brug af europæiske hav- og kystområder.

Forskerne har siden november 2014 inviteret alle til at registrere adfærd i/ved/på vand på www. Havfriluftsliv.dk. Her beder de os, der færdes i og omkring danske vand- og kystområder fortælle, hvor og hvornår vi er der og hvad vi laver derude.

I en pressemeddelelse 10. november 2014 forklarer projektleder Berit Kaae: Det er vigtigt at få alle friluftslivsaktiviteter både under, i, på og over havoverfladen med, så alle får mulighed for at udpege deres interesseområder og få dem med i kortlægningen. Det er brugerne, der ved, hvilke områder de benytter til forskellige aktiviteter. Uden en kortlægning, kan friluftslivet ikke indgå som en del af havplanlægningen. Så det er klart i brugernes interesse at bidrage til kortlægningen.

I november 2014 lovede jeg projektleder Berit Kaae at opfordre mit svømmenetværk til at registrere svømmeture. Men det var vinter og der var ikke mange udendørs svømmeture at registrere, men NU skal det være og Berit har netop skrevet, at der meget gerne må komme mange flere registreringer fra havsvømmere. Og der er jo heldigvis masser af os, der svømmer derude, der gerne ser, at svømning indgår i fremtidens maritime planlægning i Danmark.

Så til alle jer, der svømmer i naturen i og omkring Danmark: Brug et par minutter på at registrere svømmeture på Havfriluftslivs-projektets hjemmeside Det er en lille smule omstændeligt, men prøv alligevel – jo flere svømmeture, der registreres, jo bedre. Alle registreringer tæller og der må gerne være mange ens, det fortæller jo bare, at der bliver svømmet meget i et område.

Registrer svømmeture
Klik her: Deltag i kortlægningen og du er i gang.

Hver enkelt registrering starter med angivelse af køn, alder og postnummer. Derefter vælger brugeren selv at dele meget eller lidt information for de aktiviteter, der registreres.

En aktivitet kan registreres på (mindst) tre måder:

Den simple:
Marker det sted/punkt, aktiviteten er udgået fra. Vælg aktivitet Badning, svømning, soppe og uddyb aktiviteten med Havsvømning, længere distancer (triatlon o. lign). Klik derefter videre til afslutning eller tilføj de detaljer, der spørges til  (længde, hvor mange gange om året det foregår mv.)

Den sports-nørdede:
Marker det sted/det punkt, aktiviteten er udgået fra. Vælg aktivitet, Badning, svømning, soppe og uddyb aktiviteten med Havsvømning, længere distancer (triatlon o. lign) og opload en GPX-fil med en svømmerute (kan fx. laves med sportsur med GPS-ruteopmåling).

Den snorlige:
Tegn en cirka-rute med linje-værktøjet

Jeg savner en bekræftelse af, hvornår en aktivitet er registreret, men når man har klikket nogle bokse igennem og klikket på “Færdig” nederst til højre, må det være registreret. Ellers er den eneste måde at blive helt færdig på at indtaste mail-adresse for at få mail, når resultaterne er endelig opgjort, eller klikke på Resultater for at se, hvad der registreret (det tager lidt tid at loade nuværende resultater).

Selvom det er lidt omstændeligt: Registrer så mange af dine svømmeture, du orker, og vær med til at gøre svømning i naturen synlig for dem, der planlægger fremtiden for de danske vand/kyst-områder.

havfriluftsliv

Mere om projektet:

www. Havfriluftsliv.dk 

Deltag i kortlægningen

– Pressemeddelelse_Havfriluftsliv_november 2014

Havfriluftsliv på Facebook

Rundt om bøjer

Det er højsæson for udendørs svømmekonkurrencer, men hvordan kommer egentlig hurtigst rundt om de bøjer, der er lagt ud?

Det er lidt svært at forklare med ord, så den 16. juni 2015 mødtes Lærke Lilleøre og jeg ved Svanemøllen for at filme* hvordan man kommer rundt om en bøje uden at tabe rytme og fart.

Der findes (mindst) to slags bøje-vendinger: Træstamme-vending og polocrawl-vending.

Træstamme-vending  – når der er god plads
Træstammen-vendingen er den hurtigste måde at runde en bøje på, når der ikke er for meget trængsel omkring bøjen. Med et par træstammer ved en bøje-vending, gerne først-den-ene-vej-så-den-anden-vej, kan en svømmer med lidt træde-vande-hjælp fra benene skifte retning hurtigt uden at miste hverken rytme eller fart.

Lærke svømmer en “træstamme-bøjevending”:


Lærke fortæller: Ved en træstamme-vending skiftes fra crawl til rygcrawl og tilbage igen uden at ændre armenes rytme. En træstamme-bøjevending kræver øvelse OG en sikker og stabil kropsposition i vandet.

“Træstamme-svømning” (aka “fedtmulecrawl”): Med hjælp fra både arme og krop at rotere kroppen fra ryg til bryst og uden at ændre rytme, svømmes skiftevis et crawl-tag og et rygcrawl-tag. Træstamme-svømning kan laves ved at rotere samme vej mange gange (og måske blive lidt svimmel de første gange) eller vende rundt mod uret fra bryst til ryg og med uret tilbage på brystet (eller omvendt). Når man ikke drejer hele vejen rundt, men frem og tilbage, bliver man ikke så let svimmel.

For at kunne vælge den hurtigste vej både højre og venstre rundt om en bøje, skal der øves træstamme både med og mod uret, uanset om der drejes hele vejen rundt eller frem og tilbage. Det kan være en fordel at dreje indad mod bøjen (så du kigger ind mod på bøjen ved første drejning fra bryst til ryg) og modsat vej bagefter. Prøv det, mange gange, og find ud af hvordan træstamme-vendinger fungerer bedst for dig.

Fordi træstamme-vendinger kræver sikker kropsposition og god balance i vandet, skal de to ting være på plads for at få en træstamme-vending til at sidde lige i skabet. Både benspark på siden og træstamme-svømning/fedtmulecrawl styrker kropposition og balance i vandet, så udover at være gode øvelser til træstamme-vendinger, er det gode øvelser for alle, der gerne vil være (endnu) bedre til at svømme crawl.

Polocrawl-vending – når der er trængsel om bøjen
Er mange svømmere på vej om en bøje samtidig, kan en polocrawl-vending være et bedre valg. Det er svært at se på videoen, men Lærke bruger benene til at hjælpe kroppen med at skifte retning.

Lærke svømmer en polocrawl-bøje-vending:


Lærke fortæller: Polocrawl er crawl med hovedet over vandet. Hvis man svømmer i en klump, der runder bøjen samtidig, kan polocrawl-vending være det bedste valg. Polocrawl svømmes med korte armtag med den arm, der vender ind mod bøjen og lidt længere armtag med armen væk fra bøjen, så man ligesom “padler” sig rundt. Forskellen justeres efter hvor skarpt, der skal drejes. Polocrawl kræver en god spænding i mavemuskulaturen, så husk at træne mave- og rygmuskler. At mestre polocrawl er også vigtigt for at kunne orientere sig i vandet, så husk at træne polocrawl ofte, både når du svømmer ude og inde.

 

laerke_lilleore

Om Lærke Lilleøre:
24 år, fysioterapeut og “gammel” konkurrence-svømmmer, der nu giver den gas som triatlet.

Så meget gas, at Lærke i august 2015 stiller op ved VM på den halve Ironman-distance i Zell-am-See i Østrig.

Lærke underviser hos Formel76 i Snekkersten, læs mere om Lærke her: Formel76.dk/laerke-lilleore

 

 

 

 

 

*at filme: Betyder her at mine pølsefingre gør hvad de kan for at ramme de rigtige knapper på min telefon. Som det fremgår, vægtede vi muligheden for overhovedet at kunne filme højere end forventninger til fremragende film-kvalitet.