At ligge på ben

Kølvand og slipstrøm er to sider af samme sag: Kølvand opstår i vand, slipstrøm i luft. Begge dele opstår når et objekt, f.eks. en menneskekrop, bevæger sig i hhv. vand eller luft. Kølvand er vand i bevægelse, slipstrøm er luft i bevægelse. Begge dele betyder, at det legeme, der bevæger sig bag ved og i samme retning som et legeme, der producerer kølvand/slipstrøm, kan bruge færre kræfter på at bevæge sig fremad.

På dansk: Ligger to svømmere lige efter hinanden, har den bagerste svømmer det lettere end den forreste, dvs. at den bagerste svømmer kan svømme lige så hurtigt som den forreste med brug af mindre energi. Ligger du i kølvand bag en anden svømmer, kan du altså enten bruge færre kræfter på at svømme eller svømme hurtigere end ellers.

I cykelsporten kalder man det at “ligge på hjul”, når en cykelrytter placerer sig lige bag en anden cykelrytter for at nyde godt af en anden rytters slipstrøm. I svømning hedder det at udnytte en anden svømmers kølvand at “ligge på ben”. At ligge på ben kan være herligt for den, der svømmer bagerst, men hårdt og lidt irriterende for den, der svømmer forrest.

Svømmekølvands effekt:
Effekten af svømme-kølvand afhænger af begge svømmeres vægt og den foransvømmendes svømmestil. Kølvand er lettest at udnytte, hvis begge svømmere svømmer crawl. 1-3 meters afstand imellem er passende, mærk dig frem. Men HUSK: Berøring af en svømmers fødder er NO GO (se nedenfor) også når du ligger på ben. Hold minimum en meters afstand og vær vågen!

Har den forreste svømmer kraftfulde benspark, kan det give en del turbulens i overfladen. Det kan betyde, at der skal holdes lidt mere afstand for at udnytte kølvandet bedst muligt. Brystsvømning og butterfly giver mere uregelmæssigt og ikke helt så anvendeligt kølvand som crawl, men i rygcrawl kan man mærke kølvand ned ad nakke og ryg, hvis man svømmer bag en crawler eller rygcrawler.

Er I svømmekammerater?
Husk at lave ligge-på-ben-aftaler før I går i gang. Er I lige hurtige uden kølvands-hjælp, kan I skiftes til at ligge forrest. Er den forreste hurtigst, kan han/hun trække den bagerste svømmer med op i tempo.

Er I konkurrenter?
Det er (stadig?) tilladt at ligge på ben, både ude og inde, så udnyt ethvert tilbud om kvalificeret kølvand – og forsøg at slippe af med uønskede kølvandsnassere så snart du kan.

koelvand_notouchiedafeetHUSK HUSK HUSK HUSK HUSK HUSK 
Uanset hvordan og hvorfor du ligger på ben: RØR IKKE andre svømmeres FØDDER. Teksten på min søns/Gentoftes 1. holds t-shirt siger det ligeud: NO TOUCHIE DA FEET! Mindre rutinerede svømmere kan være mere tolerante, men svømmere synes tit, det er irriterende at blive rørt under fødderne. Berøring af fødder kan betyde, at svømmeren bagved vil overhale, men rutinerede svømmere har ikke brug fodberøring for at vide, en svømmer vil overhale. (Her vil jeg selvfølgelig slet ikke nævne, at udendørs kan man psyke konkurrenter ved at kilde dem under fødderne)

Ligge på ben udendørs:
Udendørs kan det være en kæmpe fordel at ligge på ben, fordi man, udover de fysiske fordele ved kølvand, kan bruge mindre energi og tid på at navigere. Det kræver selvfølgelig at den, der ligger forrest, svømmer den rigtige vej, så læg dig kun på ben af en, du ved er rutineret og/eller en, der kender ruten!

Ved 10k ved Amager OW 2012 (to gange rundt om laguneøen) havde jeg en konkurrent på ben hele første runde. Jeg forsøgte flere gange at ryste hende af eller skifte plads med hende, men hun lagde sig konsekvent lige bag mig, også da jeg svømmede ind mod stranden nord for Helgoland badeanstalt i stedet for at svømme direkte mod molen. Det var ikke særlig snedigt, hverken for hende eller mig, men sådan er lejf, når man ligger på ben: Hvis den der ligger forrest, svømmer den forkerte vej, gør den bagerste svømmer også – i hvert fald hvis den bagerste svømmer følger med uden at bekymre sig om retningen. Trods min åbenlyse fejl fortsatte min konkurrent med at ligge på ben til vi nåede pitstoppet midtvejs. Hun var hurtigere tilbage i vandet end mig og svømmede fra mig. Nu kendte hun jo også ruten …

Ligge på ben indendørs: 
I en pool er det ret nemt at ligge på ben i crawl, hvis bare man er enige om, hvordan man snor sig i vendingerne. Ved indendørs stævner er der primært kølvand at udnytte hos modstandere, der ligger tæt op af et banetov, du kan ligge tæt op ad på den anden side. Sakker du bagud, kan modbølgen ved vendinger betyde “omvendt kølvand”, så medmindre gode chancer byder sig, lægger rutinerede svømmere sig midt på egen bane, så der er mindst muligt kølvand til (og fra!) konkurrenterne.

På “mit” masterhold i Gentofte Svømmeklub producerer et par af de “store drenge” det perfekte kølvand til mig i crawl-armserier med pullbuoy og håndplader. Svømmer jeg på banen ved siden af, kan jeg ikke følge med, men hvis jeg ligger lige bag en af dem på samme bane, flyver jeg af sted. Starter jeg de obligatoriske fem sekunder efter en “perfekt kølvands-svømmer”, skal jeg bare give den gas de første 50-meter for at komme op at ligge 2-3-4 meter bag kølvands-fødderne. Lykkes det, kan jeg svømme 5 sekunder hurtigere pr 100-meter i laaang tid, end hvis jeg svømmer på banen ved siden af. Det gør mig jo ikke til en bedre svømmer i sig selv, men det er vældig godt for psyken at kunne følge med de store drenge – og jeg giver den nok også lige lidt mere gas, når jeg skal kæmpe for at fastholde positionen, for ryger jeg ud af kølvandet, sakker jeg hurtigt langt bagud. Jeg har lidt mindre held med at udnytte kølvand, når den foransvømmende bruger benene meget, men med fysisk lidt lettere svømmere lykkes det nogle gange alligevel.

Jeg har kigget i gemmerne efter billeder af kølvand. Det var ikke nemt, men her er et par af noget, der minder lidt om kølvand:

koelvand_chr_rundt_2008

En svømmer i kølvand. Det ser ud som om der kun er en meter eller to mellem fødderne hos svømmeren cirka midt på billedet og den svømmer, der ligger i kølvandet. Mellem den røde badehætte og broen ligger en fin pøl uudnyttet kølvand   (Christiansborg Rundt 2008)

koelvand_chr2014

Det hvide skum mellem den forreste og de to bagerste er den forreste svømmers kølvand. Kølvandet er dog lidt for langt foran til, at den bagerste svømmer rigtig kan få noget ud af det (Christiansborg Rundt 2014)

koelvand_chr-rundt_2008

Havde rygsvømmeren ligget en halv meter længere mod (hendes) venstre, havde hun svømmet i det kølvand, svømmeren længst til venstre på billedet netop har produceret. Måske var det heldigt nok, for den forreste svømmer er vist lige stoppet op for at orientere sig (Christiansborg rundt 2008)

 

 

 

 

Undervandskunst

Jeg mødte Jesper Kikkenborg den 26. april 2012. Jesper havde arbejdstøjet på og lå i timevis i Nakskov fjord for at filme Anders Drud og jeg, der i Peter Freuchens spor svømmede over Nakskov fjord. På dagen var jeg mest imponeret over, at Jesper Kikkenborg kunne arbejde i 9 grader koldt vand i timevis. Selv var han ganske uimponeret, for ham var Nakskov fjord i april ikke kold, bare lidt kølig. -2 grader ud for Grønland var til gengæld koldt, især efter han havde ligget der i 8 timer. Så mens jeg kæmpede for at få mine hænder til at virke bare lidt efter en sølle time i køligt vand, håndterede Jesper finmekaniske dele på sit kameraudstyr uden skyggen af slinger i valsen.

Efter optagelserne blev vi facebook-venner, og så jeg fandt ud af, at hr. Kikkenborg kan meget mere end “bare” at fotografere under vand. Måske er det alle de billeder, Jesper ikke fik med i kameraet i de dage, uger, måneder, år, han filmede og fotograferede under vand, der nu trænger sig på og vil ud? I hvert fald er Jespers undervandsmalerier både stærke, smukke og dragende, nogle af dem også lidt skræmmende. For Jesper er “undervandsmalerier” dog ikke bare noget, der viser livet under vand. Nogle af hans undervandsbilleder er bogstavelig talt MALET under vand. Jeg begriber ikke, det overhovedet kan lade sig gøre, men på videoen herunder fortæller Jesper lidt om, hvordan ideen opstod og hvordan han får maling til at sidde fast på et lærred under vand:

 

Jesper har, blandt meget andet, malet verdens største undervandsmaleri i oceantanken på Den blå Planet. På videoen herunder maler han dog et undervandsbillede på land:

 

Herunder et lille udpluk af Jespers smukke undervands-livebilleder. Ved 1.20 er der i ovenikøbet et hurtigt glimt af Anders Druds og min tur i Nakskov fjord:

 

Jeg er sikker på, ethvert svømmehalsbesøg ville blive endnu bedre, hvis Jesper Kikkenborgs billeder lyste væggene op.

Læs mere:

Jesper Kikkenborgs egen hjemmeside: www.jesper-kikkenborg.dk

Min oplevelse af turen over Nakskov Fjord i 2012:  swimout.dk/2012/nakskov-fjord

Fugl eller fisk?

Nogle omtaler svømmere som hurtige (eller langsomme) fisk. Forleden skrev jeg om frie svømmefugle, der er i gang med at etablere udendørs svømmeklubber, fordi jeg syntes det passede perfekt til en omtale af svømmere, der elsker at svømme i naturen. Fisk og fugl passer nok meget godt til lidt af det, vi allerede kan, og meget af det, vi kun kan drømme om at kunne: Svømme hurtigt og let uden hele tiden at skulle op for at trække vejret. Eller drive elegant hen ad vandet, med fødder uden kuldereceptorer og mulighed for at komme op og se det hele lidt fra oven, som kun rigtige svømmefugle kan.

En svømmer er altså hverken fugl eller fisk, men måske sådan lidt midt imellem? Hvor gerne vi end vil, kan vi hverken flyve eller trække vejret under vand. Alligevel kan en svømmer på én gang være frisk som en fisk og fri som en fugl. Være frisk som en havørn, opføre sig som en gammel hejre og være død som en sild – det sidste forhåbentlig kun brugt som udtryk for at være meget træt!

Selvom svømmere hverken er fugl eller fisk er vi derude. Midt imellem fugle og fisk. Og så længe vi opfører os anstændigt og ordentligt, er der plads til alle. Lige nu er det for koldt for svømmere, men snart SNART ligger vi derude igen og oplever hvor eventyrligt, skønt og imponerende der er i de vilde vover!

Jeg har mødt, men ikke fotograferet, mange fugle derude. De flyver eller svømmer deres vej, når svømmere nærmer sig, men hen på sommeren kan man svømme tæt forbi fede mågeunger, der bliver liggende, hvor de ligger. Helt ufarlige er de, selvom de skriger og skråler. Svanerne, derimod, skal man enten holde sig langt fra eller holde sig gode venner med derude, især i ynglesæsonen. Her et billede af et par svaner på vej i land i Charlottenlund Strandpark, og nogle måger, der holder gang i lydtæppet.

svaner_charlottenlund

Det er svært at fotografere fisk, når man svømmer derude, men i gemmerne fandt jeg et billede af Hans-Jørgen, der i 2003 fiskede ud for Halsnøya i Norge. Præcis det sted og det år, jeg svømmede i naturen første gang. Hans-Jørgen og vores to børn var følgebåd i en lille motorbåd, der hørte til det sommerhus, vi havde lejet, mens jeg svømmede frem og tilbage over den smukkeste lille bugt. Der var måske en kilometer hver vej, solen stod så højt, som den nu kan stå under nordlige himmelstrøg og der boede sikkert hundredtusindvis af fisk i det iskolde, mørke dyb under mig. Jeg har desværre ingen billeder af den nok største svømme-aha-oplevelse, jeg har haft, men her er et billede af Hans-Jørgen med en af de fisk, der ikke længere fik lov at bo i det norske dyb, fordi vi syntes, den passede godt nede i vores maver.   halsnoy_2003

 

Frie svømmefugle

Det er mindre end fem år siden, svømmere i Øresund ikke mødte andre svømmere end dem med gæller eller vinger og det kunne koste mange overtalelser at lokke en svømmemakker med ud. Nu skal man nogle steder sno sig for ikke at kollidere med andre frie svømmefugle med havtasker, våddragter og glade smil eller sammenbidte miner.

Svømning i naturen er i imponerende fremgang, de sidste fem år har været én stor svøm-ud-bølge. Derude møder man både svømmefugle, der svømmer sig fri af bassinerne og landkrabber, der bare må lære at svømme, fordi hav og sø trækker i dem. Alle kaster de sig mere eller mindre frygtløst ud i vand, der ikke er pakket ind i fliser. Svøm-ud-bølgen er slet ikke færdig med at vokse, i 2015 bliver den helt sikkert større end nogensinde før.

De danske svømmeklubber er lidt usynlige i svøm-ud-bølgen. I “min” svømmeklub handler det primært om, at det er for svært at flytte sikkerheden med ud i naturen. Et bassin er et overskueligt område for livreddere, pårørende, trænere, og instruktører, men princippet om, at en svømmer altid er under opsyn og hurtigt kan komme på land, eksisterer ikke i hav eller sø. Det er måske netop derfor, det er så skønt at svømme ude – fordi ingen holder øje med en? Fordi alt er på eget ansvar og ingen andre bestemmer? Fordi den eneste forpligtelse er at agere, så både du og din svømmemakker kommer i land igen?

Men NU vil de frie svømmefugle organiseres. Copenwater, med Amager Strandpark som foreløbig hjemmebane, Kystsvømmeklub Hornbæk og Svømmeklubben Nord/Spring i baljen i Aalborg konkurrerer lidt om at kunne kalde sig den første svømmeklub, der hører til i åbent vand. Det er måske lidt lige meget, hvem der kommer først – men spændende bliver det helt sikkert at følge med i, hvad klub-initiativerne udvikler sig til og hvordan frie svømmefugle vil tage imod dem.

Den 4. marts 2015 bliver der afholdt stiftende generalforsamling i Copenwater. Den 15. februar 2015 er der stiftende generalforsamling i Kystsvømmeklub Hornbæk. Indtil videre eksisterer klubberne kun på Facebook og i initiativtagernes hoveder. Følg deres udvikling her:

Svømmeklubben Copenwater

Kystsvømmeklub Hornbæk

Spring i baljen/Svømmeklubben Nord

frie_svoemmefugle_i_klub

 

Havtasker 2015

SaferSwimmer floats, på dansk kendt som havtaske, er ISHOFs idé. En rigtig god idé, synes jeg, så siden 2013 har der været havtasker til salg i SwimOuts webshop og i udvalgte danske butikker.

At andre har lyst til at kopiere ISHOFs havtasker er forståeligt, men det forhindrer på ingen måde ISHOF i at fortsætte med at udvikle, forny og forbedre deres egne havtasker. Jeg glæder mig meget til at vise jer havtaskerne for sæson 2015, og HAR bestilt en stor sending af de nyheder, jeg er sikker på, I vil synes om. Der er dog et par nyheder, jeg nøler lidt med at have på lager, så:

Er en af modellerne herunder lige det, I mangler, kan de indtil 1. marts 2015 forudbestilles ved at sende en mail til ellen@swimout.dk.

På billedet herunder er de nye 30 og 50-liter TPU-havtasker. Den “lille” havtaske til venstre er den indtil nu mest solgte str L. Fremover hedder den “PVC 20 liter”. Den midterste har et rumindhold på 30 liter, den største, den til højre, har et rumindhold på 50 liter.
Forventede priser (dkk, inkl. moms):
TPU-30 liter: 450,-
TPU-50 liter: 500,-

large_floats_2015

 

pvc_ledlight_2015

PVC-havtaske 20 liter (str L) med LED-lys.  Forventet pris (danske kroner, inkl. moms:  400, –