Mere om koldt vand

/0 Kommentarer/i /af

På søndag, den 3. maj 2015, gør vi det: Indvier den udendørs svømmesæson ved at svømme ud, selvom vandet stadig er alt for koldt. Nogle mennesker kan vænne sig til koldt vand, andre vil opleve det som én lang smerte, når krop, ansigt og lemmer køles ned af vand. Vær beredt!

I anledning af sæsonstarten og på grund af et tragisk dødsfald i koldt vand i England, skriver jeg det lige igen: Det er IKKE risikofrit at svømme i naturen, og da slet ikke i koldt vand. Mine private cirka-definitioner: Koldt vand: < 14 grader. Køligt vand: < 18 grader. På søndag vil vandet formentlig være under 10 grader i havet omkring Danmark, nogle grader lunere i fjord, sø og å.

I koldt vand er det (endnu mere) nødvendigt at huske:

– Svøm aldrig alene
– Kend og respekter risikoen, egne evner og egne begrænsninger
– Gå langsomt i, dvs gå på bunden et par minutter
– Dyp hænder og ansigt i vandet nogle gange, før du svømmer
– Svøm kystnært, helst hvor du kan bunde
– Hold tæt kontakt med din svømmemakker, snak sammen ofte
– VÆR HELE TIDEN OPMÆRKSOM PÅ HVAD DIN KROP FORTÆLLER DIG
– Hvis din krop signalerer, den vil op efter du har svømmet 2 meter, så stop op, hold en pause og mærk efter igen. Vil din krop ind NU eller er afkølingen acceptabel lidt endnu?

Gå i land, hvis du er det mindste i tvivl om din krop kan/vil acceptere afkølingen.

Har du havtaske med, kan du ligge på den og svømme med benene med ansigt og hænder over vandet. Det er ret rart.

Når du kommer op, er det dejligt med: Sauna eller et varmt bad bagefter. I maj plejer luften heldigvis at være så lun, at det går fint med: Store, tørre håndklæder, badekåbe, varmt tøj og sko uden for mange knapper og snørebånd, noget varmt at drikke, noget sødt at spise – og godt selskab!

Update: Lunkent vand i våddragten før eller lige efter en kold svømmetur kan være dejligt.

Herunder lidt billeder af hvordan kolde fingre kan opleves (klik på billedet for at se det større)

koldefingre

God, kold fornøjelse!

Avisartikel om et tragisk dødsfald i England (på engelsk): Artikel på Standard.co.uk

Mere på SwimOut.dk om svømning i koldt vand:

– Hvornår er det varmt nok?

– Kuldereaktioner

– Er vi der ikke snart?

– Hjernefrys

– Svømmesæsoner

– Vandtemperatur 16. april 2012

Lunefulde april

/0 Kommentarer/i , /af

April er lunefuld. Den ene dag er det lunt og lækkert og man smider vintertøjet og tænker på bare tæer og softice og lange lyse aftener. Den næste dag fryser man som en våd hund i sit sommertøj og synes, der er alt for lang tid til sommer.

Uanset om april-vejret er det ene eller det andet, er vandet stadig frysende koldt og det ved jeg, for jeg havde fødderne i på min hjemmebane i Hellerup, både på gråvejrsdagen i går og på den fine solskinsdag i dag. Det var ikke helt med vilje, faktisk, for jeg var ved stranden for at tage billeder af havtasker i 3 farver. I går var det højvande, så sandet var vådt og den lillebitte strand næsten oversvømmet og både sko og sokker blev våde. Det var slet ikke så slemt, så selvom jeg havde gummistøvler på i dag, blev jeg overmodig og gik i vandet på bare fødder. Det var k-o-l-d-t!!!

Første billede er fra i går, den 16. april 2015:

hjemmebanen_skyer_16042015

Det andet fra i dag, altså den 17. april 2015:

hjemmebanen_sol_17042015

De to april-billeder er smukke på hver deres måde, men vandet er koldt og der er stadig alt for længe til, så jeg måtte lige gense og gen-dele en lille video fra min hjemmebane fra den 1. august 2013. Så både du og jeg kan minde os selv og hinanden om, at uanset hvor lunefuld april er, så bliver det varmere derude. En dag. Og så ligger vi derude og vandet og vejret er vidunderligt og det bliver ikke bedre. En dag.

 

Svømning i farver

/0 Kommentarer/i /af

Så kom de endelig til Danmark, havtasker i 3 farver! Det er 1½ år siden, jeg begyndte at fable om at sælge havtasker i flere farver. Jeg troede faktisk, det ville blive muligt i 2014, men ting tager tid. Især når man egentlig ikke bestemmer noget om det der havtaskeproduktion.

colours_2015

Men nu er de her. Det er kun den mest solgte og allerbedste af ISHOF’s havtaske-modeller, PVC-havtaske str L, der kan fås i 3 farver. Om og hvornår farverne breder sig til de øvrige modeller er ikke til at sige, men jeg glæder mig i hvert fald som et lille barn til at svømme rund i det danske vand med en pink havtaske på slæb.

HUSK AT VINKE hvis du møder en pink havtaske derude. Hvis det er mig, lover jeg at vinke tilbage! Hvis det ikke er mig, vinker hun måske tilbage alligevel, for man kan da kun blive i godt humør, når andre får øje på en pinkfarvet havtaske. Uanset om sommeren bliver regnfuld, stormfuld eller fuld af solskin, bliver svøm ud-sommeren 2015 helt sikkert en sommer i farver!

Gule, orange og pink havtasker kan købes her: SwimOuts webshop

Rytme

/0 Kommentarer/i /af

Rytme og rytmesans er vigtige ingredienser i en god crawl-opskrift. Forskellige distancer og forskellige dele af et svømmeprogram kræver brug af flere svømme-rytmer, så lær dine svømme-rytmer at kende i de forskellige tempi, du kan/vil svømme.

metronomeLær dine crawl-rytmer at kende
Lyt eller mærk efter din rytme. Jeg bruger det lille plask ved isæt som mit svømme-rytme-metronom-signal, fordi jeg synes lyd er den bedste rytme-indikator. Måske har du det anderledes. Et hvilket som helst sted i din tag-fase kan bruges, bare det er præcis samme fase i crawltaget hver gang.

En god crawl-rytme er vedholdende, præcis og uden huller, akkurat som en god metronom. En lille uregelmæssighed i rytmen ved vejrtrækning er ret almindeligt, men på ingen måde af det gode. Kan du høre/mærke et vejrtræknings-bestemt hul i din rytme, så arbejd på at reducere det eller (helst) fjerne det helt. Måske skal du trække luften hurtigere ind, måske skal du dreje hovedet mindre (kun det ene brilleglas og det, der svarer til halvdelen af en afspændt mund bør være over vandet, når du trækker vejret). Måske er fokus på at fastholde en præcis rytme det eneste, der skal til.

Hvor hurtige dine grund-svømme-rytmer er, kommer for eksempel, men ikke kun, an på: Dine armes længde, din træklængde og form, din styrke, hvor meget pres du lægger i hvert enkelt tag, din kondition, din vilje og hvor hurtigt du svømmer.

Mine crawl-rytmer
Jeg har 4 grund-rytmer i crawl: Sprint-rytme, Langdistance-med-fart-rytme, Cruise-rytme og Langsomme rytmer. Og så er der selvfølgelig en masse rytmer indimellem, de fire er bare mine grundrytmer.

Sprint-rytme er min hurtigste rytme. Sprinter mine ben med, kan jeg holde sprint-rytmen i et halvt minut. Får benene lov at være dovne, kan jeg holde den i 2-3 minutter.

Langdistance-med-fart-rytme kan jeg holde i 15-20 minutter

Cruise-rytme kan jeg holde i timevis. Cruise-rytme er den rytme, der giver mig flest svømme-flow-oplevelser.

Langsomme rytmer er ikke én rytme, men nogle dejlige, dovne dase-rytmer. Langsomme rytmer er langsommere end cruise-rytmen og bruges mest til at slappe af.

Mine 4 crawl-grund-rytmer kan jeg med lidt god vilje gengive ved at klappe, men de eksisterer primært som noget, min hjerne genkender, når jeg ligger vandret i vand og svømmer crawl. Qua min ret høje tag-frekvens gætter jeg, mine rytmer ligger et sted mellem 75 og 100 tag i minuttet, men det er kun gæt, for jeg ved det ikke præcist. Hvis jeg fokuserer på rytme, ved jeg til gengæld altid, hvilken rytme jeg svømmer med og jeg kan mærke hvor lang tid, jeg vil kunne holde den. Præcis hvor lang tid, jeg kan holde især de to hurtigste rytmer, kommer an på både dagsform, vilje og ambitioner.

Afhængig af dagsform, dagens program og om jeg er til træning eller til stævne, svømmer jeg med langdistance-med-fart-rytme på distancer på 400-1500 meter. Det begynder som regel at gøre rigtig ondt at holde den rytme efter 1000-1200 meter, så er distancen over 1500 meter, lægger jeg ud i cruise-rytme. Har jeg kræfter i overskud, når jeg er over halvvejs (in my dreams?), kan jeg forsøge at øge frekvensen. Har jeg et mål, jeg virkelig gerne vil nå (en god stævnetid, for eksempel), fokuserer jeg på rytme/frekvens hele vejen. Lykkes det at fastholde det fokus, kan jeg bagefter ret præcist fortælle, hvor jeg gik op (for sjældent) eller ned (meget oftere!) i tempo.

Der findes (selvfølgelig!) tekniske værktøjer der kan hjælpe med at lære, forstå og fastholde en svømme-rytme. På svømmesprog kan det hedde en tempo trainer eller svømmemetronom/swim metronome og er en vandtæt metronom-tingest, der liggende under badehætten kan give en svømmer lydsignaler for at fastholde eller afprøve en specifik tag-rytme.

Mere om crawl-rytme på SwimOut.dk
Selv en gammel crawl-rotte har lov at blive klogere på sin egen svømmestil, så siden mit indlæg om frekvens i 2011 er jeg begyndt at fokusere mere på rytme indendørs. Rytme og flow hænger sammen, og når cruise-rytme bliver til flow, kan det være ret vidunderligt.

Læs mere om frekvens, at tælle tag og flow her:

– Frekvens (2011)

– Tæl tag (2011)

– Flow … en lykkefølelse (2014) 

Telefonen med ud?

/0 Kommentarer/i /af

Får man brug for hjælp, er det smart at have sin telefon med ud at svømme. For at kunne bruges i vand, skal den pakkes ind i noget vandtæt, telefonen kan betjenes igennem.

underthewaterDerfor har jeg glad taget telefon med i en vandtæt Gooper-pose fra slutningen af sæson 2013. Det gik rigtig godt, både når telefon og Gooper lå i en almindelig havtaske og når de lå i en H2O-havtaske.

Jeg har fotograferet mange gange under vand med telefon i en Gooper-pose. Det har været sjovt og min telefon blev ALDRIG våd. Men kold, det blev den. Og det kunne den desværre ikke lide.

Om det var alderen (2½ år) der gjorde min iPhone 4S kuldefølsom, ved jeg ikke, men dens reaktion på afkøling blev værre og værre, som sæson 2014 gik. På Apples hjemmeside står der: “Using an iOS device in very cold conditions outside of its operating range may temporarily shorten battery life and could cause the device to turn off. Battery life will return to normal when the device is brought back to higher ambient temperatures.”

Min telefon kunne gå kold efter mindre end tyve minutter. Jo koldere vandet var, jo hurtigere døde den. Selvom den var nyopladet ved afgang og blev varmet op efter svømmeturen, meldte den afladet og kunne først tændes, når den blev ladet op igen. Når den kunne tændes igen, meldte den 60-70% opladet, selvom den netop havde annonceret, at den var totalt afladet. Også på land blev den dårligere og dårligere til at holde på strømmen, så i januar måtte den erstattes.

Jeg ved ikke, hvordan andre telefoner har det med vand-kulde, og det er selvfølgelig ikke 100% sikkert, at det VAR kulden, der slog min telefon ihjel.

Men: Jeg overvejer at pakke telefon-i-gooper-pose ind i noget isolerende, hvis min nye telefon skal med ud. I hvert fald så længe vandet er koldt. Måske får den lov at blive på land, indtil vandet bliver varmere. Måske dukker der andre ideer og ny viden op. Vi får se.

Alle disse ord er baseret på praktisk erfaring. Jeg har ingen videnskabelige beviser for, at afkøling gør en telefon ustabil. Men vær forberedt på, at det ikke er 100% sikkert, at telefon i vandtæt pose virker, hvis du får brug for den derude. Lidt lissom fingre, der efter ophold i koldt vand har det med ikke at virke helt som de skal. Kolde fingre kan have svært ved at betjene en telefon, og hvis telefonen så ovenikøbet er besvimet af kulde, er det jo helt umuligt.

God svømning, når den tid kommer!