Svømning og cykelhjelm

For de fleste har svømning og cykelhjelm nok ikke så meget med hinanden at gøre. For mig er cykelhjelme og svømning tæt forbundne, så disse to indlæg, der næsten samtidig lagde vejen forbi min Facebook-væg i går, gik lige i hjertet:

– Stine overlevede mod alle odds … 

– Just Keep Swimming: What Swimming Does for Your Brain

Den korte version:
Kør med cykelhjelm, lige meget hvor kort cykelturen er. Og svøm!

Den lidt længere version ( – som er mere privat end hvad jeg ellers skriver på SwimOut.dk. Stop med at læse, hvis/når det bliver for meget):
En sommeraften i 2011 cyklede jeg hjem fra “min” svømmehal. En lille, velkendt tur og der sker jo aldrig noget på sådan en lillebitte cykeltur, så min cykelhjelm lå derhjemme. Hvorfor jeg ikke så den i tide, den cykel, der lå på tværs på cykelstien under jernbanebroen på Eivindsvej, forstår jeg stadig ikke, men under broen er der mørkt og trods midsommer-tusmørke var hverken gadelys eller lysene under broen tændt. Jeg kan stadig se cyklen dukke op lige foran mig, men husker intet af, hvad der skete de næste 3 uger.

13 knoglebrud i højre side af overkroppen og et hoved, der “slap” med et kraniebrud og en blødning på hjernehinden, tyder på, jeg tog fra med skulderen. Kraniebruddet blev da også vurderet som ukritisk, så efter et par dage på en lunge-afdeling, der passede på min kvæstede lunge, blev jeg overført til en ortopædkirurgisk afdeling. På en neurologisk afdeling ville en daglig blodprøve og et saltvandsdrop have opdaget og behandlet følgevirkninger af kraniebruddet, men jeg lå på Rigshospitalet i næsten en uge uden at få taget blodprøver. Ortopæderne tolkede mine kraniebruds-efterveer som kræsenhed og fordi jeg var for kræsen og besværlig til at komme hjem en uge efter ulykken, blev jeg sendt videre til ortopædkirurgerne på Herlev Hospital. Her blev følgevirkningerne så massive, at jeg med mit ellers ukomplicerede kraniebrud pludselig lå på intensiv og svævede mellem liv og død. Da jeg vågnede igen et par dage efter, var alting forandret. Mit hoved. Mit liv. Mig.

Sommeren var næsten gået, da jeg kom hjem. Alt skulle genlæres, og selvom kraniebrud og 13 andre knoglebrud gør pænt ondt, ville jeg svømme. Læger og fysioterapeuter mente, jeg tidligst kunne svømme 3 måneder efter ulykken, men jeg kunne ikke holde mig væk. Den første gang kørte min datter mig til og fra svømmehallen og gik tappert langs bassinkanten, mens jeg kæmpede mig gennem 300 meter på ryggen med benene og én arm. Dagen efter var jeg så påvirket af postyr og overbelastning, at en vagtlæge indlagde mig på Herlev Hospital.

Efter genindlæggelsen valgte jeg at lytte til lægernes råd og ventede utålmodigt til oktober, før jeg tog i svømmehallen igen. Det gik meget bedre denne gang, og efter et par måneder på offentlig bane med tålmodighed, forsigtighed og en vis mængde stædighed, begyndte jeg at træne med mit masterhold igen.

De øvelser, jeg fik af den fysioterapeut, der forestod min genoptræning af arm og skulder, forstærkede smerterne i både skulder, hoved og ryg, men trods smerterne undervejs, gjorde det hele altid lidt mindre ondt efter en svømmetur end før. Fyssen frarådede svømning, men svømning føltes som det eneste rigtige, så jeg fravalgte fyssens kun-til-smertegrænsen-mantra og forfulgte mit eget det-skal-svømmes-væk-mantra. Og ja, det gjorde ondt at svømme de første mange måneder, men efter en svømmetur gjorde det mindre ondt i kroppen og meget mindre ondt i sjælen.

Svømning er mit helle. Min healer. Min smertelindring. Min uundværlige støtte. Både den første vinter indendørs, den første sommer udendørs og i dag. Uanset smerter og mén, der aldrig forsvinder, og uanset hvor rasende og ked af det og ærgerlig og irriteret og modløs og frustreret jeg kan være over de uønskede udfordringer, ulykken og fejlbehandlingen har givet mig, så hjælper det at svømme.

Så uanset om du har det godt eller skidt, så SVØM. Bliv ved med at svømme. Bliv altid ved med at svømme.

Svømning er stort, men familie er større, så dette indlægs billede er fra Søndersø i sommeren 2015, det er min datter Eva til venstre og mig til højre. For uanset hvor meget svømning har betydet for mig og hvor meget svømning fylder i min hverdag, havde intet været noget værd uden min mand Hans-Jørgen, mine børn Eva og Asbjørn og resten af min store, dejlige familie. Deres rørende og vedholdende støtte, til en der selv valgte at køre uden cykelhjelm en sommeraften i 2011, er uvurderlig. Jeg er meget, meget taknemlig.

Jeg svømmede før. Jeg svømmede igen. Og igen. Og igen. Jeg svømmer stadig. Jeg svømmer. 

DCIM100GOPROGOPR0606.

Udstyr anno 2016

De første år derude var mit eneste udstyr badedragt, svømmebriller og badehætte, så med gadedørsnøgle under badedragten gik det fint derudaf.

I dag er min udstyrsliste noget længere, jeg ved ikke rigtig, om jeg synes, det er godt eller skidt. Men et faktum er det i hvert fald!

Svømmer jeg i cykel- eller gå-afstand fra min bopæl, er det kun nødvendigt med badetøj (1), badehætte (2), svømmebriller (3), havtaske (4) og våddragt (5), men jeg er også meget glad for Garmin-uret (15), pink clogs (20) og GoPro-kameraet, der kan bringe gode minder med hjem.

Her er mit svømme-udstyr anno 2016. 1-10 er de vigtigste, 11-21 er bare nice to have.

udstyr_2016

  1. Badedragt
  2. Badehætte i synlig farve
  3. Svømmebriller
  4. Havtaske 
  5. Våddragt (når vandet er under 19 grader eller luften er kold)
  6. Smørelse til forebyggelse af gnavsår
  7. Vandtæt pose til mobiltelefon, bilnøgle mv
  8. Håndklæde
  9. Brandmandskit 
  10. Fløjte (til at tilkalde hjælp)
  11. Slidt Ikea-pose, der kan holde til alt
  12. Brille-etui
  13. Vandtæt pose til tøj, mad mv
  14. Ørepropper
  15. Svømme-ur
  16. Ekstra badehætte og svømmebriller (just in case)
  17. Ekstra vandtæt mobilpose (til andres telefon eller bilnøgle)
  18. GoPro-kamera til pandeholdte optagelser
  19. Kasket (hvis solen skinner før eller efter)
  20. Sko til og fra
  21. Kjole til etageomklædning

Nummer 13, den store Gooper-pose, er praktisk til småting, der har det med at blive våde, ødelagte eller bare blive væk i rodet. Gooper-posen er særlig god, hvis jeg er i bil og vi er flere, der har udstyr i bagagerummet.

Nummer 21, kjole til etageomklædning, er især praktisk, når jeg klæder om på parkeringspladsen ved Søndersø. Etageomklædning i kjole er for at undgå at folk, der kommer kørende med 70 km i timen på Ballerupvej og drejer hovedet for at se, hvad det er for nogle tosser, der render nøgne rundt, glemmer at følge med i trafikken på den temmelig befærdede vej.

 

Ud for Eremitagesletten – igen

I 2014 skrev jeg om stille svømmeture ud for Eremitagesletten i Jægersborg Dyrehave. I 2015 var det ikke ligefrem stille ture, jeg svømmede deroppe, for 2015 var et blæsevejrs-år og når det blæser kraftigt fra øst-sydøst, bliver Charlottenlund Strandpark omdannet til kitesurfer-paradis. Kitesurfere er der ingen af nedenfor Eremitagesletten, så i 2015 søgte jeg flere gange nordpå for at undgå at blive surfet ned.

Prisen for at svømme ud for Eremitagesletten i strid østenvind er, at det kan være svært at komme ud over de store, glatte sten uden at blive slået til plukfisk. Nogle gange valgte vi i stedet at gå i ved Strandmøllekroen, hvorfra der blev svømmet dejlige ture i gevaldige bølger.

I går var årets første Eremitage-svømmetur og det var ganske vidunderligt. Vandet var næsten lunt, men overraskende uklart på denne tid af året. Måske var det pollen, der var drysset ned.

Årets rigtig gode nyhed derude: Nogen har rettet op på Bodils ødelæggelser og genetableret stien til Strandmøllekroen. En fin platform er det også blevet til, den er sikkert beregnet til at sidde på, men der er kun 2-3 store sten af kravle over, for at komme i vandet, så den er også et fint sted at gå op og i fra.

Det er et sååååå dejligt sted at svømme. Blæsevejr eller ej. Der er en del strøm mellem Mølleåens udløb og nedgangen ved Trepilevej, så der er altid markant forskel på hastigheden på udtur og hjemtur. Strømmen kan både gå mod nord og syd, og der er som regel en del mere tryk på strømmen derude, end der er på strømmen ved Charlottenlund Strandpark.

Min beretning fra 2014 her: Svøm ud: Ud for Eremitagesletten

trepilevej_2016

Johnni og Ib

En svømmemakker er prioritet nummer 1, når man svømmer derude. En havtaske er også godt, for så er man lettere at se, både for andre svømmere, for andre vandtrafikanter og eventuelt (gud forbyde det skulle ske) redningspersonale, der er sendt af sted efter en nødstedt svømmer. Man skal også huske badetøj, våddragt, svømmebriller, badehætte, ørepropper, håndklæde, svømmesokker, trænings-ur og aftale hvor og hvornår, man svømmer og hvor hurtigt det skal gå og hvem har husket at tage telefon med i havtasken. De praktiske forberedelser for en havsvømmer kan tage både tid og energi.

Hvor får svømme-ude-glade Johnni al sin overskudsenergi fra? Er det fordi Limfjorden leverer noget af Danmarks varmeste svømbare saltvand? Eller fordi Johnnis svømme-ude-huskeliste er mindst ét punkt kortere end de fleste andres*?

Svaret blæser i vinden i Nørresundby, og pyt med det, for man kan da kun blive i godt humør, når man møder Ib og Johnni på en af deres mange svømmeture i Limfjorden.

Ib sidder, i sol, regn og blæst, trygt og godt i Johnnis H2O-havtaske. Har du en “almindelig” havtaske og en svømmemaskot, der skal med ud, er der sikkert måder at få den surret fast på. Gode ideer modtages gerne!

Tak til Ib og Johnni Olesen for billeder!

*Trods tidlig sæsonstart og lange svømmeture har der endnu aldrig stået våddragt på Johnnis svømme-ude-huskeliste.

Bedårende Søndersø

I dag stod solen så højt på himlen, at vi var to, der kunne høre Søndersø kalde.

Søndersø viste sig fra sin allersmukkeste side: Klart vand med blidt duvende salat-hoveder på bunden, i fuld gang med at skyde sommerens smukke, gule blomster op mod lyset. Vi svømmede mod bunden for at se projektørerne, før vi huskede, at solstråler samler sig på søbund og projektørerne ville være lige så lette at finde som skatten for enden af regnbuen.

Søndersø er så dårende dejlig, at jeg mangler ord, men her tre grunde til, at Søndersø er min yndlingsvømmesø:

– Når man er fri af Ballerupvej er der ro. Svømmende på søen er lyden af vand, fugle og dit eget åndedræt det eneste, der bryder stilheden.

– Der er (næsten) ingen trafik på søen

– Vandet er så klart, at det ifølge min trofaste Søndersø-svømmemakker “føles som at svømme i et glas vand”

waterlilies_juli2015

Billedet er fra juli 2015, åkanderne i Søndersø er mindre i maj, men billedet forklarer måske, hvad jeg mener med salat-hoveder.

Klik på linkene herunder for at læse mere om højsæsonen for sø-svømning, min yndlingssvømmesø og andre svømme-søer:

 – Svøm ud: Søndersø (2015)

 – Højsæson for sø-svømning (2013)

 – Svøm ud: Store Okssø

 – Svøm ud: Nordsjællands søer (2012)

 – Svøm ud: Buresø (2011)

 – Svøm ud: Furesøbadet (2011)

 – Svøm ud: Bastrup sø (2011)