I dag stod solen så højt på himlen, at vi var to, der kunne høre Søndersø kalde.
Søndersø viste sig fra sin allersmukkeste side: Klart vand med blidt duvende salat-hoveder på bunden, i fuld gang med at skyde sommerens smukke, gule blomster op mod lyset. Vi svømmede mod bunden for at se projektørerne, før vi huskede, at solstråler samler sig på søbund og projektørerne ville være lige så lette at finde som skatten for enden af regnbuen.
Søndersø er så dårende dejlig, at jeg mangler ord, men her tre grunde til, at Søndersø er min yndlingsvømmesø:
– Når man er fri af Ballerupvej er der ro. Svømmende på søen er lyden af vand, fugle og dit eget åndedræt det eneste, der bryder stilheden.
– Der er (næsten) ingen trafik på søen
– Vandet er så klart, at det ifølge min trofaste Søndersø-svømmemakker “føles som at svømme i et glas vand”
Billedet er fra juli 2015, åkanderne i Søndersø er mindre i maj, men billedet forklarer måske, hvad jeg mener med salat-hoveder.
Klik på linkene herunder for at læse mere om højsæsonen for sø-svømning, min yndlingssvømmesø og andre svømme-søer:
– Højsæson for sø-svømning (2013)