Den første søndag i maj bliver en ny udendørs svømmesæson indviet. I maj er vandet stadig koldt, ofte under 10 grader, men dagene er længere, og fordi solen står lige så højt som i slutningen af august, kan både luft og jordoverflade være dejligt forårslune.
De SvømUd-dag-arrangementer, jeg kender til, bliver nævnt på Facebook-siden Svøm Ud-dagen: 1. søndag i maj, der er sikkert flere. Solen varmer mest midt på dagen, så den første søndag i maj er klokken 13 et godt tidspunkt at svømme ud.
Hvis ingen fejrer SvømUd-dagen i nærheden af, hvor du bor, kan du måske selv finde nogen at fejre den med? HUSK at vandet er koldt, så planlæg en kort tur, helst midt på dagen, når solen står højest. Gå langsomt i vandet, svøm kystnært, gerne hvor I kan bunde hele vejen. Sauna er dejligt bagefter, men hvis solen skinner, er det også dejligt at få varmen i solskin og læ. Tykke, store håndklæder, varmt tøj, hue, sokker, tæpper, noget varmt at drikke, måske lidt sødt at spise, er også gode at få varmen af.
Første gang, SvømUd-dagen blev fejret, var på Amager i 2012:
Siden er SvømUd-dagen blevet fejret flere steder i Danmark. I 2014 var der mere end 100, der svømmede med ud på Amager.
I 2014 og 2015 fejrede jeg SvømUd-dagen i Charlottenlund, det gør jeg også i 2016. Forhåbentlig bliver det lige så dejligt vejr og med lige så søde deltagere som i 2015!
Mere om SvømUd-dagen:
– Facebook-siden om SvømUd-dagen: Svøm Ud-dagen: 1. søndag i maj
– SvømUd-dag 2013
– Svøm ud-dag i Charlottenlund (invitation 2014)
– Svøm ud-dag 2014
– Svøm Ud-dag 2015
– Lokale svømme-grupper på facebook: Svømmeselskab i Danmark