På offentlige baner

Når man bor i et koldt land og ikke kan undvære svømning halvdelen af året, er der ingen vej udenom svømmehalsbesøg. Den bedste indendørs svømmetræning får man på et svømmehold, der matcher de svømmekompetencer og -ambitioner, man har, men altså: Hold, der har vand på tidspunkter, der passer ind i arbejds- og familieliv, hænger ikke på træerne (eller på vandplanterne, om man vil).

Det er heldigvis muligt at finde offentlige baner at svømme på. Nogle steder. Udenfor normal arbejdstid er der ofte mange andre, der har fået samme ide og så er det let at blive irriteret på “alle de andre”. Irritation og arrigskab er spild af god energi, så nogle gange må man være kreativ. Selvom de svømmede baner ikke kan blive præcis som der stod i programmet i hovedet eller på papiret på kanten, kan det sagtens blive god træning alligevel!

Swimator har været i det kreative svømme-inde-hjørne i sit digitale blækhus:

11 Ways To Enjoy Swimming in a Crowded Lane

Jeg synes rigtig godt om 10 af Swimators 11 råd (synes virkelig IKKE om råd 8!), men praktiserer ikke dem alle. Fx. er jeg for doven til at svømme mange baner ben (råd 10), glemmer konsekvent at svømme med knyttede hænder (råd 5) og med én arm (råd 2) og har stadig til gode at afprøve “svømning med bold” på en offentlig bane (råd 11). Måske ændrer det sig. En dag.

Ad 3: Især folk, der svømmer “mormorbrystsvømning” og/eller ikke har svømmebriller på, kan blive både forskrækkede og forvirrede, hvis man svømmer under dem.

Ad 7: Kaldes også t-vending. Er særligt brugbar hvis den foransvømmende nægter at give plads til overhaling (fx. mænd, der hader at blive hønset)

Ad 8: Et virkelig dårligt råd. Især at man ikke skal være bange for at bumpe ind i andre. Hvis nogen øver triatlon-crowd-træning på en offentlig bane uden at sikre sig at dem, de bumper ind i, er med på legen, skifter jeg enten bane eller beder dem om at lade være. Uanset om det er mig eller andre de bumper ind i. For helt ærligt: Medmindre man har aftalt det, kan man da ikke tillade sig at mose ind i andre.

Det lækreste er selvfølgelig sådan en bassin-udsigt her:

…  men uanset hvordan bassinet ser ud når DU sætter af: God svømning derinde!

Strandet Ellen

2018 har leveret den længste og varmeste svømme-ude-sæson, jeg har oplevet i Danmark. Selvom jeg i år har svømmet cirka en tredjedel af, hvad jeg har svømmet derude de sidste mange år, er der ikke andet at sige om den danske svømme-ude-sæson 2018 end: TAK!

NU er det så blevet efterår og kun de allermest kulde-tolerante svømmer rundt derude endnu. Jeg er i hvert fald svømmet ind for længst.

I år har jeg tænkt mig at kajakke hele vinteren, og så må jeg jo hellere være beredt, hvis kajakken en dag skulle være så fræk at vende bunden i vejret. Når jeg en sjælden gang vinterbader, er det mest for hyggens og det gode selskabs skyld, men i år har jeg tænkt mig at vinterbade regelmæssigt. Mest for at undgå, at min krop bliver alt for forskrækket, hvis den i løbet af vinteren pludselig skal redde sig selv tilbage i en væltet kajak, men hvem ved, måske ender jeg med at kunne lide det? I dag var det så tid til vinterens første “mindst hver-14.-dag-dyp”, så jeg cyklede op til Charlottenlund Søbad og fik øje på disse to.

Selvom de to træ-konstruktioner, der ligger på stranden, ikke ser særligt sødygtige ud (men hvad forstår bønder sig på agurkesalat … ), så har de, på vaskeægte søfartsmaner, fået navn.

Den ene af de strandede formentlig-ikke-særligt-sødygtige træ-dimser har “nogen” så valgt at kalde Ellen. Det må man heldigvis fortolke præcis som man vil.

God svømning derinde!

PÅ vandet

Jeg svømmer stadig … men efter mange år i vandet, bevæger jeg mig nu også PÅ vandet.

En kajak er en kajak, ikke sandt? Det troede jeg i hvert fald, men der findes mange slags. At Kajakklubben Palo primært har tur-kajakker opdagede jeg først efter, jeg var meldt ind og frejdigt mødte op på Palos begynderhold 2018 den første weekend i maj.

Jeg blev hurtigt klogere, for en tur-kajak er dejligt let at bære, men den er sværere at holde balancen i end en havkajak. Heldigvis var Øresund i maj varmere end nogensinde, for våde, det blev vi. Mange gange. Både fordi vi mistede balancen og skvattede i, men også fordi man som kajakroer skal lære at komme tilbage i kajakken, hvis man selv eller en ro-makker skvatter i og skal både kunne svømme med en kajak og tømme en kajak for vand. Det var en våd omgang!!

Jeg er desværre ikke noget kajak-naturtalent, men øvelse gør mester og Palo er en fantastisk kajakklub – så jeg arbejder hårdt på at blive helt fortrolig med kajakkeriet.

Der var desværre ingen svømmere i sigte i går, da jeg kajakkede med mit GoPro på panden – men her er billeder af min hjemmebane hvor amatør-fotografen var PÅ vandet i stedet for i.

God svømning derude!!

PS: Jeg mener selvfølgelig underVANDSskov og om det virkelig ER edderfulge må andre vurdere. Skarverne er meget lettere at kende, for de forstår på smukkeste vis at stå med udbredte vinger og ligne en blanding mellem batman og flagermus …

Skanderborg Sø, Mossø og Tåning Å

Skanderborg er en fantastisk by, som jeg (Benjamin) selv er vokset op i. Jeg er nok desværre en af dem, som ikke svømmer tit nok i åbent vand, på trods af at jeg er skribent på min egen svømmeside (Rygcrawl.dk).

Men når man bor ved siden af så prægtig en sø, så inviterer det altså bare til at tage nogle ture i den. En af de ture jeg har taget oftest er faktisk en kombination af Skanderborg sø og Mossø i form af en å-forbindelse kaldet Tåning å.

Det er den jeg rigtig gerne vil anbefale andre, som har lyst og mod på en anderledes sø/å-tur end det de måske er vant til. Det er en helt fantastisk svømmetur på lige knap 3 km, som generelt set er meget kendt for kanoture.

Først lidt om, hvordan du kommer til og fra, og op og ned:

Opstigning/nedstigning ved Skanderborg sø eller Mossø:

Skanderborg sø siden:

Jeg kan anbefale at køre til en shelterplads i første knæk på ruten. Hvis man kører til nedenstående adresse kan man køre bilen ned af en grusvej og holde på en fin Shelterplads:

Horndrupvej 16
8660 Skanderborg

Når du kommer til adressen befinder du dig i et gårdareal. Her kører du bare videre ned af den vej der hedder Horndrupvej og fortsætter af grusvejen (den munder ud i grus efter små 20 meter). Jeg har tegnet ruten ind på et kort, for at gøre det så nemt så muligt. Det skulle dog gerne give nogenlunde sig selv.

Mossø siden:

I forhold til opstigning/nedstigning ved Mossø så er der en oplagt mulighed ved en unavngiven grusvej på Vroldvej. Vejen kommer ind til højre når du kører i Vest/Sydgående retning (væk fra motorvejen og Aarhus) lige efter Vædebrovej. Du kører her bag om en gård og lander et super sted at gå i uden siv.

På nedenstående billede ser du den vej du skal dreje ind af (den ser lidt privat ud, men de er vand til at folk/offentligheden kommer der). Jeg har også tegnet en ca. “destination” på stedet du med fordel kan gå i.

Om svømmeturen og Tåning Å

Åen er meget overdækket, så der trænger ikke det store sol igennem, hvis du ellers er til lidt sol på ryggen normalt. Det skal man lige have in mente, hvis man vælger turen.

Hvis man har mod på en hård tur så bør man tage en fra Skanderborg sø udløbet. Strømmet går nemlig fra Mossø til Skanderborg. Det skal dog siges, at strømmen er relativ mild, så en tur den anden vej burde ikke være et problem. Det på trod af at afstrømingsoplandet i Mossø faktisk er imponerende 124 kvm.

Et godt pejlemærke er, at du, når du svømmer fra Skanderborg sø siden svømmer under fuldbro med ca. 200 meter tilbage (der kan man lige give den det sidste gas).

Jeg er generelt ikke den store langdistance svømme og turen på lidt under 3 km blev gennemført første gang mod strømmen. Så har du en vis erfaring burde turen ikke være et problem.

Jeg har desværre af en eller anden årsag ingen billeder på hverken telefon eller computer af Tåning Å, men hvis man lige skal forstå den stemning det kan skabe at svømme en tur igennem, så se det her kajakbillede:

kajak

 Jeg synes dette billeder fortæller hele historien omkring, hvorfor jeg syntes den tur er så fantastisk. Uden at skulle lyde helt euforisk, så tror jeg da også det er en meget god grund til, at jeg ikke kun svømmer i haller og chlorvand eller sidder dagen lang bag en computerskærm.

Afslutningsvist skal det siges at Skanderborg sø for få år siden (2013-2014) havde en smule problemer med vandkvaliteten i søen. Ikke noget farligt, men knap så lækkert. Det burde dog gerne være et overstået kapitel.

Brunt fedt

Fedt varmer, det ved enhver, men fedt er ikke bare fedt. En krop med højt indhold af brunt fedt er både sundere og mere kuldetolerant end en krop kapslet ind i hvidt fedt.

Jeg har ikke forstand på de kemiske/fysiologiske forklaringer, men det har noget at gøre med hormonet irisin, som også har positiv effekt på mange andre ting.

Helt kort om brunt fedt:

  • Irisin/brunt fedt-produktion øges ved motion og afkøling
  • Brunt fedt hjælper kroppen med at holde varmen
  • Brunt fedt er GODT for helbredet

Nogle undersøgelser viser, at 10-15 minutters afkøling sætter lige så meget gang i brunt-fedt-produktionen som en times motion. Motion og afkøling på én gang må jo så være at slå to fluer med et smæk!

Hvor koldt vand skal være for at man kan tale om egentlig afkøling, ved jeg ikke, men at lære krop og hjerne at acceptere afkøling kræver tilvænning og man skal jo starte et sted. Vil man bruge afkøling til at opbygge mere brunt fedt, er LIGE NU et godt tidspunkt at smide våddragten. Er du kuldskær, så start med at smide våddragten efter din svømme-med-tur og svøm et par minutter uden. Udvid gradvist din svømme-uden-tid og bliv ved med at svømme uden, når vandet om heldigvis laaang tid begynder at blive køligere.

Internettet er fyldt med (mere eller mindre videnskabelig) viden om brunt fedt. Her er link til et par søgninger:

På dansk: Brunt fedt
På engelsk: Brown fat

Fedt gør sig ikke så godt på billeder, så her er et billede fra 2013, hvor Emilie og jeg svømmede over Agersøsund uden våddragter. Selvom vandet ikke var koldt, mon der så ikke alligevel var gang i lidt brunt fedt-lagring undervejs? 

God svømning derude – uden!!

 

Hvad sker der, hvis man træder på en fjæsing?

Festen var selvfølgelig ikke slut i søndags efter den halvtraumatiske redningsaktion af den løsslupne havtaske. Da vi kom op af vandet, fik vi lyst til lige at gå ud på molen på den anden side og springe i. Fiskerne stod på stribe og fangede spandevis af hornfisk, og vi ville glæde dem med et par store flotte sild oveni fangsten. Men inden vi kom så langt, blev vi stoppet af et kamerahold.

Standsmæssigt klædt på til interview på landsdækkende TV

Klædt på til kameraet
Som journaliststuderende har jeg ofte prøvet at få folk til at udtale sig, og det er ikke så let som det ser ud til. Derfor siger jeg heller ikke selv nej, når der kommer nogen og stikker kameraet op i snuden på mig.

Men jeg forstår jo egentlig godt, at folk siger nej til at blive interviewet. For det første er man sjældent klædt på til løjerne, og for det andet er det jo ikke altid, man ved noget om det, journalisterne spørger om.

Heldigvis var jeg iført badedragt og matchende håndklæde, ingen makeup og de klassiske panda-øjne efter lidt for stramme svømmebriller. Så jeg var totalt klar til TV. Hellere det end neoprenhuen i hvert fald. Den gør intet godt for nogen.

Dumme svar på dumme spørgsmål
Det viste sig at være en undersøgelse om de myter, vi danskere går og tror på. Jeg skulle derfor svare på:

1. Hvad sker der hvis man træder på en fjæsing?
2. Er der noget blod, myg er særlig glade for?
3. Hvor længe er holdbarheden på solcreme?
4. Hvad gør du, hvis du får en flåt på dig?
5. Hvad gør du, hvis du bliver brændt af en brandmand?

Om det var solstik eller det gode humør ovenpå havtaske-aktionen, ved jeg ikke. Eller måske var det min svømmemakker, der stod i baggrunden og kom med sjove kommentarer om at tisse i våddragten.
Interviewet udviklede sig under alle omstændigheder til en farce, hvor jeg skød det ene urigtige svar efter det andet mod de stakkels interviewere, mens jeg og min svømmemakker i øvrigt var ved at dø af grin.

Men det med brandmanden vidste jeg jo godt
Da vi kom til brandmandsspørgsmålet, vidste jeg heldigvis, at nu var jeg på sikker grund. Jeg er blevet brændt så meget af de skide brandmænd, så jeg fortalte dem, at man skulle skrabe det af og så skulle man hælde eddike på bagefter.

Det ærgrer mig, at jeg ikke var så sej på TV, som jeg faktisk er i virkeligheden, når jeg bliver brændt herhjemme. Jeg skulle have svaret: ”når jeg bliver brændt af en brandmand herhjemme, gør jeg ikke noget. For smerten går hurtigt væk.” Sådan er det nemlig.

Næsten kavalergang på landsdækkende TV
Til gengæld faldt det mig så af en eller anden grund naturligt at begynde at fortælle om dengang, jeg var til Best Swim Fest på Mallorca. Under et stævne på 4 kilometer i åbent vand, kom jeg i karambolage med en flok ”mauve stingers”, en virkelig heftig type brandmand, der i den grad kan gøre skade på både krop og sjæl.

Jeg var så uheldig, at en af dem kilede sig ned i min kavalergang (den trængte nok til en lille pause). Og mens den sad der og hyggede sig, lavede den forløberen til det ar, der stadig kan ses her 4 år efter, hvis man kommer tæt nok på. Heldigvis fik jeg stoppet mig selv, inden jeg kørte helt af sporet med morfar-anekdoterne og viste hele Danmark præcis, hvor mellem brysterne, den brandmand havde sat sig fast.

Svøm godt, og pas på fjæsingen.

Spænd lige havtasken

Fuldstændig upåvirket af dagens drama hænger havtasken her fredeligt til tørre på altanen.

Ingen svømmetur uden drama.

I dag var årets første svømmetur i Øresund. Det startede helt perfekt. Vandet var stille og dejlig lunt i Lagunen på Amager Strandpark. Jeg var selvfølgelig forberedt på kuldechok og havde iført mig neopren fra top til tå; både dragt, hue, strømper og handsker. Alt var godt, og solen skinnede, da jeg spændte havtasken om livet, og vi stævnede ud og satte kurs mod den første bro. Mod strømmen.

Skønt at være tilbage i havvand
Det var dejlig let det hele; en helt fantastisk følelse at være tilbage i havet, hvor man ikke skal bekymre sig om irriterende vendinger eller lugten af klor. Bare svømme derudad. Jeg elsker den frihed, havvandet giver. Og min svømmemakker og jeg har svømmet sammen i årevis, så selvom det er et halvt år, siden vi sidst var på langfart, fandt vi hurtigt rytmen. Ingen ord. Bare svømme, bare svømme.

En havtaske på flugt
Da vi nåede første bro, stod det klart for mig, at jeg var en kende overdressed. Det var for varmt, og jeg ville tage mine handsker af og spænde dem fast på min gule havtaske. Men da jeg vendte mig om for at gribe fat i den, var den væk.

Panikken bredte sig, for i den havtaske lå nøglerne til både min egen og min svømmemakkers bil. Vi kunne ikke se havtasken fra vandhøjde, så vi svømmede ind mod bredden og fik en strandgæst til at springe op fra sit håndklæde og spejde udover lagunen.

Teamwork og heroisk redning
Han fik heldigvis øje på den. Midt i lagunen flød den gule havtaske stille og roligt med strømmen ned mod sejlrenden i den anden ende. Mig i en fart op på land og løbe i bedste Baywatch-stil langs bredden. Nå ikke? Men så i bedste ”tyk-dame-i-neopren-stil” da. Imens piskede min svømmemakker afsted i vandet som en delfin på speed.

Min svømmemakker  nåede den nødstedte havtaske i fin stil, og jeg svømmede ud til hende.

Jeg må have tabt mig
Vi tjekkede straks for at se, hvor den var i stykker. Men det viste sig, at den var intakt. Spændet var stadig fæstnet, hvilket må betyde, at den er gledet ned omkring mine hofter. Det plejer ellers, at være mig, der svømmer med den, fordi det er rimelig sikkert, at de hofter er der ikke noget, der kan komme forbi. Så glæden var stor, da det gik op for mig, at jeg simpelthen var smuttet ud af den.

Det var ren optur. Jeg var blevet slank(ere), og vores bilnøgler var i god behold.

Svøm godt, og husk at tjekke havtasken, inden du kaster dig i bølgerne. Måske er du også blevet et siv henover vinteren

Derfor svømmer jeg ikke topløs

“De tre søstre” hedder klipperne. Jeg står på den længst til højre. Og ja, jeg er påklædt! 🙂

Mænd gør det. Havfruer gør det. Englændere gør det i stor stil. Og derfor troede jeg fejlagtigt også, at jeg skulle gøre det, da jeg på svømmeferie kom i selskab med et par engelske svømmedamer, der altid svømmede au naturel. Det skulle jeg så ikke, og her er svaret på, hvorfor jeg ikke kan anbefale topløs svømning.

Som erfaren vinterbader er jeg jo vant til at hoppe i Øresund uden en trevl. Og som erfaren havsvømmer, er jeg heller ikke bange for at stå midt på en strand og klæde om – det er jo sådan, man gør, når man svømmer åbent vand. Så det er ikke en blufærdighedsting. Der er som sådan ikke noget, der forhindrer mig i at svømme en tur uden tøj på. Det skulle da lige være frygten for at skræmme livet af min svømmemakker eller de sagesløse kajakroere, jeg ofte møder på min vej.

Piercinger som blikfang
På svømmeferien blev jeg dog inspireret af de damer, der altid lige hoppede i vandet i et par bikinitrusser og svømmede derudaf. Den ene af dem havde endda nogle lange farvestrålende piercinger, som til forveksling kunne ligne de blink, man putter på en fiskestang. Alene af den grund var jeg ret lettet og sikker på, at det ikke ville være mig, der fik bid, hvis vi nu skulle svømme ind i en stor stime med farlige fisk.

Jeg troede, at det måtte være ekstremt befriende at svømme topløs, så det måtte jeg også prøve. Så frisindet var jeg nemlig, jeps.

Men hvad jeg ikke havde tænkt ordentligt igennem, var det faktum, at der er en grund til, at svenskerne kalder kvinders bryster for tasker (og mænds for den sags skyld). Brysterne får nemlig nøjagtig samme funktion som en havtaske*, når de bliver sluppet løs på åbent vand. De flyder perfekt, og alle kan få øje på dem.

Ingen tyngdekraft er enhver kvindes drøm
Der var ikke nogen tyngdekraft, der trak dem ned, (hvilket i begyndelsen var meget rart – en verden uden tyngdekraft er jo det, alle kvinder over 30 drømmer om). Men efter meget få meter, gik det op for mig, at attributterne også havde deres eget liv – og vilje. De ville op. Hver gang, jeg løftede min ene arm, fik de øje på lyset deroppe ved vandoverfladen og gik målrettet efter det med det resultat, at jeg nærmest blev svuppet om på ryggen, når jeg skulle trække vejret i et crawltag. Og når jeg så skulle have armen ned igen, kom jeg atter i karambolage med dem.

Her slapper jeg af på ryggen (klog af skade iført badedragt!).

Rygsvømning med flydebøjer
Det gik helt galt. Til sidst måtte jeg kapitulere, lægge mig om på ryggen og som bøjer i bølgerne stille mine kridhvide havtasker til skue for enhver, der kom sejlende forbi i kajak eller lystyacht – hvilket var ret mange. Vi var trods alt i middelhavet i højsæsonen, solen skinnede, og der var bryster i farvandet. Det var de længste 1000 meter i mit liv, og jeg lovede mig selv, at den eneste havtaske, jeg flasher fremover, er den store orange sag, jeg trækker efter mig.

Svøm godt!

Ps. Jeg rejser på svømmeferie igen, og du er velkommen.  Skriv til mig på mette@swimout.dk, hvis du vil med. Jeg lover at være anstændigt påklædt på hele turen.

*havtasken er i dette tilfælde ikke fisken, men den gule oppustelige bøje, som havsvømmere har med sig, når de svømmer. Den kaldes også en “havtaske”.

Derfor skal du træne din core, når du skal svømme langt

En stærk core er fundamentet for den stabilitet, der gør dig i stand til at præstere optimalt. Når du svømmer lange distancer, kan ryggen let blive overbelastet, hvis ikke du har en stærk core. Det har jeg talt med personlig træner Hanne Østergaard om. 

Du skal huske maven når du svømmer
Mavemusklerne skal aktiveres, når du svømmer. Det er noget, man ofte glemmer under vintersæsonens tekniktræning, fordi fokus ofte er på ben og arme i svømning. Men mave og ryg er mindst lige så vigtigt, hvis du skal svømme langt.

Sådan kan du træne dine mavemuskler:
Hanne Østergaard, der er personlig træner i Wonderwomen Cph anbefaler disse øvelser, hvis du skal have styrket din core:

Man kan ikke træne sig til en flad mave
“Man kan IKKE – som mange tror – træne sig til en flad mave eller sixpack”, siger Hanne Østergaard.
“En flad mave hænger sammen med en lav fedtprocent og den får du ved at kigge på, hvad du spiser. Men derfor er det alligevel en fordel at have en stærk core. Især som sportsudøver.”

God træning. Vi ses i bølgerne

*foto fra wonderwomancph

Derfor skal du tage på svømmeferie

Azurblåt vand. Ingen våddragt. Masser af zen-svømning i eget tempo. Dejlige svømmegale mennesker fra hele verden. På svømmeferie?? Ja, det ER en ting. Ligesom man kan tage på skiferie, cykelferie eller golf-ferie, så kan man også tage på svømmeferie. Det er simpelthen en fantastisk måde at rejse på, og i år skal jeg afsted for femte gang:

Bjerggederne ser undrende til, mens taxaen snor sig stedkendt over bjergsiden fra Chania lufthavn på Kreta og sydover mod Chora Sfakion. Græske popsangere akkompagnerer fra højttaleren, mens bilen hurtigt bevæger sig fra det ene hårnålesving til det næste. For en passager, der højst er vant til linje 1A i København i myldretiden er turen en smule angstprovokerende, og der er ikke tid til at bekymre sig om det eventyr, der venter.

Men efter halvanden time vokser en lille idyllisk by med klassiske hvidkalkede huse og blåmalet træværk frem for foden af den bjergkæde, taxaen lige har forceret. Solen brager ned, men blæsten er frisk, så de 35 grader føles som 25. Hotellet er simpelt og hyggeligt, og fra det spartanske værelset er der udsigt over et lille færgeleje, hvor båden kommer ind flere gange dagligt med vandrende fra Samariakløften.

Når mørket falder på, og du har indtaget et par  glas af den mistænkelige lokale vin med håndskrevet label, falder du i søvn til lyden af havets brusen. Og næste morgen mødes du med din gruppe ved vandkanten. En af de to livreddere peger på tre klipper et godt stykke ude i vandet. De ser ud til at være uendeligt langt væk. ”Det er de tre søstre”, siger han. ”Svøm derud og tilbage igen”.

En stor doven havskildpadde kigger på fra sin sten, indtil den føler at svømmerne larmer for meget. Den trisser ned til vandkanten og forsvinder. ”Hun bor her”, fortæller livredderen og vinker til skildpadden. Af og til stikker den hovedet op for at se, om svømmerne stadig er der, som har den besluttet sig for ikke at vende tilbage, før der er helt stille igen.

Efter et par træningsture ud til ”søstrene”, har livredderne fået et godt billede af, hvor stærk en svømmer, du er. Du får en badehætte i den farve, der passer til dit niveau. Og de personer, der har samme farve badehætte skal svømme sammen. Og I venter på hinanden.

Så stævner I ud. Vandet er 22 grader varmt og lysende blåt. På dækket af båden står en livredder, og i den lille motorbåd lidt væk, sidder endnu en livredder. De taler engang imellem med hinanden i den lille walkie, men ellers er der dyb koncentration. De tjekker ikke deres telefon eller sidder og læser. De holder øje med dig.

Der er 10 svømmere fordelt på to grupper. En lille gruppe med fire hurtige delfiner ligger i front, og en gruppe med seks lidt mere rolige fisk svømmer bagefter. I stopper op, undersøger klippehuler, kigger på fisk, laver en lille synkronsvømningsserie, eller hvad der nu lige passer til humøret. På dækket er der afslapning – eller fest, afhængigt af dagsformen.

Og sagde jeg, at du gør det samme hver dag i en uge? Når ugen er slut, er du totalt afslappet, gennemmotioneret og har helt sikkert fået fyldt op på både den sociale konto og zen-kontoen.

Våddragten kan du lade blive hjemme. Vandet er lunt og lækkert, og det er en god måde at starte sæsonen med at få en masse kilometer i armene og få lidt træning uden våddragt.

Jeg tager selv en tur til det sydlige Kreta i år sammen med Viavana. Du er selvfølgelig velkommen. Der er få pladser tilbage, og prisen er inklusiv flybillet.

Og ellers er der her inspiration til andre svømmerejser rundt omkring i verden.