Derfor skal du tage på svømmeferie

Azurblåt vand. Ingen våddragt. Masser af zen-svømning i eget tempo. Dejlige svømmegale mennesker fra hele verden. På svømmeferie?? Ja, det ER en ting. Ligesom man kan tage på skiferie, cykelferie eller golf-ferie, så kan man også tage på svømmeferie. Det er simpelthen en fantastisk måde at rejse på, og i år skal jeg afsted for femte gang:

Bjerggederne ser undrende til, mens taxaen snor sig stedkendt over bjergsiden fra Chania lufthavn på Kreta og sydover mod Chora Sfakion. Græske popsangere akkompagnerer fra højttaleren, mens bilen hurtigt bevæger sig fra det ene hårnålesving til det næste. For en passager, der højst er vant til linje 1A i København i myldretiden er turen en smule angstprovokerende, og der er ikke tid til at bekymre sig om det eventyr, der venter.

Men efter halvanden time vokser en lille idyllisk by med klassiske hvidkalkede huse og blåmalet træværk frem for foden af den bjergkæde, taxaen lige har forceret. Solen brager ned, men blæsten er frisk, så de 35 grader føles som 25. Hotellet er simpelt og hyggeligt, og fra det spartanske værelset er der udsigt over et lille færgeleje, hvor båden kommer ind flere gange dagligt med vandrende fra Samariakløften.

Når mørket falder på, og du har indtaget et par  glas af den mistænkelige lokale vin med håndskrevet label, falder du i søvn til lyden af havets brusen. Og næste morgen mødes du med din gruppe ved vandkanten. En af de to livreddere peger på tre klipper et godt stykke ude i vandet. De ser ud til at være uendeligt langt væk. ”Det er de tre søstre”, siger han. ”Svøm derud og tilbage igen”.

En stor doven havskildpadde kigger på fra sin sten, indtil den føler at svømmerne larmer for meget. Den trisser ned til vandkanten og forsvinder. ”Hun bor her”, fortæller livredderen og vinker til skildpadden. Af og til stikker den hovedet op for at se, om svømmerne stadig er der, som har den besluttet sig for ikke at vende tilbage, før der er helt stille igen.

Efter et par træningsture ud til ”søstrene”, har livredderne fået et godt billede af, hvor stærk en svømmer, du er. Du får en badehætte i den farve, der passer til dit niveau. Og de personer, der har samme farve badehætte skal svømme sammen. Og I venter på hinanden.

Så stævner I ud. Vandet er 22 grader varmt og lysende blåt. På dækket af båden står en livredder, og i den lille motorbåd lidt væk, sidder endnu en livredder. De taler engang imellem med hinanden i den lille walkie, men ellers er der dyb koncentration. De tjekker ikke deres telefon eller sidder og læser. De holder øje med dig.

Der er 10 svømmere fordelt på to grupper. En lille gruppe med fire hurtige delfiner ligger i front, og en gruppe med seks lidt mere rolige fisk svømmer bagefter. I stopper op, undersøger klippehuler, kigger på fisk, laver en lille synkronsvømningsserie, eller hvad der nu lige passer til humøret. På dækket er der afslapning – eller fest, afhængigt af dagsformen.

Og sagde jeg, at du gør det samme hver dag i en uge? Når ugen er slut, er du totalt afslappet, gennemmotioneret og har helt sikkert fået fyldt op på både den sociale konto og zen-kontoen.

Våddragten kan du lade blive hjemme. Vandet er lunt og lækkert, og det er en god måde at starte sæsonen med at få en masse kilometer i armene og få lidt træning uden våddragt.

Jeg tager selv en tur til det sydlige Kreta i år sammen med Viavana. Du er selvfølgelig velkommen. Der er få pladser tilbage, og prisen er inklusiv flybillet.

Og ellers er der her inspiration til andre svømmerejser rundt omkring i verden.

Jomfrutur i Vejle Fjord

Indrømmet. Da jeg i sin tid kastede mig i havet for første gang, var jeg ikke rigtig klog. Jeg gjorde noget, man aldrig må gøre. Jeg meldte mig til et åbent vand stævne uden at have nogen som helst erfaring med at svømme i havet.

Det hele startede med noget uundgåelig selvrealisering ovenpå en skilsmisse for efterhånden mange år siden. Før mit liv blev besværliggjort af ulykkelige forelskelser i diverse filipensbesatte starutter, havde jeg nemlig kun én sand kærlighed i livet: KLORVAND. Så hvad var mere naturligt, da man stod i sit livs krise, end at finde tilbage til den trygge base?

Jeg begyndte simpelthen at svømme igen. Men der gik ikke så længe, før jeg kom i tanke om, hvorfor jeg var holdt op. Det var ikke kun, fordi drengene var mere spændende end at få ødelagt sit hår af klorvand. Det var jo kedeligt! Bane op og bane ned. Frem og tilbage. Sure omklædningsrum. Sure håndklæder. Og husk en 20’er til garderoben.

I 2011 meldte jeg mig derfor til Fjordsvøm i vejle – en event, jeg i øvrigt kan anbefale på det varmeste. Jeg vidste ikke bedre, så jeg havde købt en våddragt med korte ben og arme i Harald Nyborg, og så drog jeg afsted. Jeg havde været i vandet ved Charlottenlund Fort en enkelt gang og prøve dragten en fem minutters tid, men ellers havde jeg aldrig før svømmet åbent vand. Distancen over Vejle Fjord var 1,4 km fra den ene side af bredden til den anden, i stærk strøm og stiv blæst.

Jeg blev mere og mere nervøs, som det nærmede sig min tur til at komme afsted. Det var tydeligt for mig, at jeg overhovedet ikke havde styr på mit shit. Jeg anede intet om åbent vand, og jeg havde i hvert fald ikke udstyret i orden. Folk lignede rummænd i deres langærmede neoprendragter, der mindst havde kostet det tidobbelte af de 219 kr., jeg havde givet for min.

Jeg fik øje på en spand med fedt, der stod på strandbredden, og jeg tænkte, det var smart at smøre lidt på mine bare ben og arme. Det havde jeg set folk gøre, når de skulle svømme over den engelske kanal, og i mine øjne var det jo en tilsvarende bedrift, jeg var igang med. Jeg havde desværre ikke gennemtænkt, at hvis man skal bruge fedt, skal man gøre det EFTER og ikke før, man har placeret sine svømmebriller korrekt. Rookie mistake, som jeg opdagede, da der blev skudt til start og jeg monterede mine briller med mine kalvefedtsindsmurte pølsefingre lige ovenpå glasset.

Alt var fedtet. Jeg kunne intet se, og jeg måtte svømme brystsvømning de første mange meter, med svømmebrillerne i panden. Det var nu helt i orden, for adrenalinen pumpede i kroppen sammen med angsten for at møde en finhval* eller endnu værre en flok brandmænd.

Langsomt blev frygten overmandet af roen. Og efter et par hundrede meter fandt jeg ud af at få fedtet af svømmebrillerne. Efter 300 meter kunne jeg overskue at svømme crawl. Efter 400 meter blev problemerne med eksmanden spist af finhvalens ånd, der bølgede under mig. Og brandmænd var der ingen af – bortset fra de flotte reddere, der stod og ventede på den anden bred.

Selvom det var et vanvittigt projekt at kaste sig i Vejle Fjord uden at have prøvet åbent vand forinden, så var det en fantastisk oplevelse, og jeg har lige siden været fuldstændig afhængig af havsvømning.

 

* Min hvalfrygt var reel. Året før min jomfrutur – i 2010 – havde verdens ældste finhval endt sine dage i Vejle Fjord efter ca. 130 år som sømand.

 

 

Vandtemperaturer uden våddragt

I 2011-2014 skrev og opdaterede jeg et indlæg om min oplevelse af svømning med våddragt ved forskellige vandtemperaturer. Det kan læses her: Hvornår er det varmt nok?

Siden da, er jeg blevet mere kuldetolerant og mere optaget af bare at være i vandet, i stedet for altid at ræse af sted. Efter 8 år med våddragt som fast følgesvend, vendte jeg i 2016 derfor tilbage til begyndelsen: Svømning i badetøj i hele sæsonen. Herunder er mine oplevelser af, hvordan det føles at svømme i almindeligt badetøj ved forskellige vandtemperaturer.

En lidt sjov ting adskiller mine kuldereaktioner uden våddragt fra dem, jeg tidligere oplevede med våddragt: Hænder og fødder bliver ikke stive og ikke-brugbare, når jeg svømmer i koldt/køligt vand uden våddragt. Hele kroppen føles selvfølgelig kold/kølig bagefter, men mine tidligere rapporter om stive hænder i lang tid efter svømning i op til 16-17 grader, gælder sjovt nok ikke svømning uden våddragt.

Hypotermi (nedkøling af kroppen) kommer snigende og kan være livstruende, så svøm efter forholdene, især temperaturen. Krop og hoved skal nok selv sørge for at gøre opmærksom på, hvornår det er nok, men tjek alligevel løbende dig selv og din svømmemakker og svøm ind, hvis afkølingen føles ubehagelig, hvis tale eller tanke bliver uklar/snøvlet, tempoet går ned, du begynder at ryste eller får smerter.

Min mening om svømmevands-temperaturer i almindeligt badetøj:

5 grader og derunder: Alt for koldt. Perfekt vinterbadevand, men ikke svømbart
Helt vildt koldt. Hovedet skriger Gå op NU allerede før jeg kommer i og kroppen gisper og gyser, så snart det kolde vand bare nærmer sig. Hårdføre vintersvømmere kan svømme i laang tid, men for mig er det så koldt, at jeg kun kan overtale mig sig selv til et par ultra-hurtige svømmetag med hovedet over vandet.

6-9 grader: For koldt. Vinterbade-lækker-køligt, men ikke svømmevenligt 
Meget koldt. Jeg får massive GISP-reaktioner, når vandet rører kroppen. Svømbart i få minutter, så vinterbadning er dejligt, men svømning er ikke-så-rart.

10-11 grader: Lige lovlig koldt
Massive GISP-reaktioner på alle fronter: Muskelspændinger, armene vil helst ligge over kors, skuldrene kryber op om ørerne, gåsehud over hele kroppen og en lind strøm af “hvorfor-gør-jeg-dog-det-her-lad-dog-være”-tanker. I solskin kan stærk vilje overtale krop og ansigt til nogle minutters svømning, men så kræver det varmt bad eller sauna at få varmen igen.

12-13 grader: Koldt 
Koldt, men i vindstille solskin kan jeg svømme i 30 minutter. Moderate GISP-reaktioner fra hoved og krop. Jeg går langsomt i vandet, så kroppen kan få sat fut i sine indre varmekedler, før jeg begynder at svømme. Jeg foretrækker vand- eller sauna-hjælp til genopvarmning bagefter.

14-15 grader: Køligt
Jeg går langsomt i, selvom jeg ikke får så stærke GISP-reaktioner som ved lavere temperaturer. I vindstille solskin kan jeg svømme i en time, men oftest nøjes jeg med 30-45 minutter. Genopvarmning med vand eller sauna er skønt, men ikke nødvendigt.

16-17 grader: Frisk og dejligt
Dejlig frisk temperatur. Så længe kroppen producerer varme ved at svømme, kan jeg blive ved, til jeg ikke gider mere, men jeg kan ikke ligge stille derude timevis.

18-19 grader: Meget dejligt
Perfekt svømme-temperatur. For en våddragts-vant krop kan vandet føles koldt/køligt de første 5-10 minutter, men jo bedre vejret er og jo mere tilvænnet kroppen er, jo hurtigere vænner den sig til vandets kølighed. Vandet er nu varmt nok til, at jeg kan flyde rundt og kigge på himmel og fisk, til jeg ikke gider mere.

Over 20 grader: Yndlingstemperatur
Helt vidunderligt! Når vandet er så varmt, er luften som regel også, og så kan jeg bade eller svømme i timevis uden at føle mig afkølet.

Jeg har ikke mange svømme-i-badetøj-billeder af mig selv, der egner sig til offentliggørelse, men herunder er et par billeder af arm og ben på en helt vidunderlig, men ret kold svømmetur på min hjemmebane den 3. oktober 2017. Vand-temperatur: 13-14 grader.

God svømning derude! /Ellen

Slush-ice mellem ballerne

Øresund er skøn året rundt, og derfor vil jeg godt slå et slag for vinterbadning.

Jeg har vinterbadet i mange år. Flere gange om ugen har jeg begivet mig fra Bagsværd til Svanemøllen for at nyde rusen, når det kolde vand pibler ned af rygsøjlen, og ikke mindst belønningen i saunaen, hvor varmen langsomt kommer tilbage, mens man sidder og nyder udsigten over Svanemøllebugten. Roen sænker sig, åndedrættet bliver roligt, sveden drypper. Indtil man pludselig er blevet så overophedet, at det ikke kan gå hurtigt nok med at komme tilbage i det kolde vand. Men det var først i år, da kulden rigtigt satte ind, at jeg fik glæden af at blive sådan en rigtig vinterbader, der bader i isvand.

Det var faktisk ikke så slemt, som jeg havde regnet med. Jeg havde jo fået varmen, fordi jeg sammen med nogle andre friske vinterbadere havde brugt noget tid på at hakke hul i isen med en spade, så der var plads til en str. 42 damebagdel i det lille hul for enden af trappen.

Luften var koldere end vandet. Minus 5,3 grader og en bidende og kraftig vind, der truede med at hive badehåndklædet af min krop og sende det til Malmø i et mesterligt kast. Så kunne man ellers stå der og blafre i vinden uden en trevl på kroppen. Det havde ikke været et kønt syn. Der er trods alt 50 meter fra vandkanten til omklædningsrummet, og man ville jo nødigt skræmme livet af de mennesker, der havde begivet sig ud på en fredelig søndagstur.

Heldigvis er badebroen udstyret med et lille rækværk, hvor man ikke alene kan stå afskærmet fra forbipasserende men også kan binde sit håndklæde fast, så det ikke blæser væk. Så da klædestykket var fast fortøjet, begyndte nedstigningen i det kolde vand. Trappetrinene var glatte og gelænderet frosset til, så det var nødvendigt at holde fast i et sikkerhedsreb for ikke at glide ned på isen.

Men vandet var faktisk overraskende behageligt. Det var en dejlig fornemmelse at træde ned i grødisen, der omfavnede mig og holdt mig oppe. Det var som at få en kæmpestor krammer fra Øresund, når isen lagde sig i et blødt pres ind mod kroppen. Hvis ikke det havde været så koldt og køen til hullet så lang, var jeg blevet siddende en times tid og nydt omsorgen fra min yndlingsfarvand.

Men med hastig nedkøling og slush-ice mellem ballerne var det hurtigt op i saunaen og få varmen.

Info: Vinterbadeklubberne er populære og det kan være svært at få plads. Men jeg kan stærkt anbefale, at man skriver sig på venteliste. Nogle klubber har besøgsdage for ikke-medlemmer og nogle klubber giver medlemmerne lov til at tage gæster med. I min klub er der gæstedag to gange om året. Næste gang er til efteråret, og du er selvfølgelig velkommen. 😊

 

 

Endnu en vandhund på Swimout

Hej alle sammen!

Jeg hedder Mette og jeg har fået æren af at hjælpe Ellen lidt med Swimout.dk. Det har jeg tænkt mig at gøre ved at kombinere to af de ting, jeg holder mest af. Nemlig havsvømning og ord. Jeg kan ikke love, det hele kommer til at handle om svømning, men alt bliver svømmerelateret og jeg vil gøre mit ypperste for at underholde jer.

Jeg har svømmet åbent vand i flere år, og jeg elsker havet – men jeg har et anstrengt forhold til søer. Engang var jeg bange for tang – nu spiser jeg det. Jeg er ivrig vinterbader. Jeg elsker at sejle kajak. Jeg vil også gerne have en båd (eller bare giftes med en, der har en båd). Jeg svømmer helst uden våddragt – men aldrig (mere…) uden badedragt.

Jeg synes, svømmehaller er kedelige, og minimum en gang om året tager jeg på en dejlig svømmeferie til et sted, hvor vandet er så varmt, at man sagtens kan svømme langt uden at fryse.

Når jeg ikke svømmer eller sidder og er ved at smelte i en sauna, så er jeg socialrådgiver og journalist – og mor til et par utaknemmelige teenagere, der heldigvis har arvet deres mors glæde ved det våde element.