Hvad sker der, hvis man træder på en fjæsing?

Standsmæssigt klædt på til interview på landsdækkende TV

Festen var selvfølgelig ikke slut i søndags efter den halvtraumatiske redningsaktion af den løsslupne havtaske. Da vi kom op af vandet, fik vi lyst til lige at gå ud på molen på den anden side og springe i. Fiskerne stod på stribe og fangede spandevis af hornfisk, og vi ville glæde dem med et par store flotte sild oveni fangsten. Men inden vi kom så langt, blev vi stoppet af et kamerahold.

Standsmæssigt klædt på til interview på landsdækkende TV

Klædt på til kameraet
Som journaliststuderende har jeg ofte prøvet at få folk til at udtale sig, og det er ikke så let som det ser ud til. Derfor siger jeg heller ikke selv nej, når der kommer nogen og stikker kameraet op i snuden på mig.

Men jeg forstår jo egentlig godt, at folk siger nej til at blive interviewet. For det første er man sjældent klædt på til løjerne, og for det andet er det jo ikke altid, man ved noget om det, journalisterne spørger om.

Heldigvis var jeg iført badedragt og matchende håndklæde, ingen makeup og de klassiske panda-øjne efter lidt for stramme svømmebriller. Så jeg var totalt klar til TV. Hellere det end neoprenhuen i hvert fald. Den gør intet godt for nogen.

Dumme svar på dumme spørgsmål
Det viste sig at være en undersøgelse om de myter, vi danskere går og tror på. Jeg skulle derfor svare på:

1. Hvad sker der hvis man træder på en fjæsing?
2. Er der noget blod, myg er særlig glade for?
3. Hvor længe er holdbarheden på solcreme?
4. Hvad gør du, hvis du får en flåt på dig?
5. Hvad gør du, hvis du bliver brændt af en brandmand?

Om det var solstik eller det gode humør ovenpå havtaske-aktionen, ved jeg ikke. Eller måske var det min svømmemakker, der stod i baggrunden og kom med sjove kommentarer om at tisse i våddragten.
Interviewet udviklede sig under alle omstændigheder til en farce, hvor jeg skød det ene urigtige svar efter det andet mod de stakkels interviewere, mens jeg og min svømmemakker i øvrigt var ved at dø af grin.

Men det med brandmanden vidste jeg jo godt
Da vi kom til brandmandsspørgsmålet, vidste jeg heldigvis, at nu var jeg på sikker grund. Jeg er blevet brændt så meget af de skide brandmænd, så jeg fortalte dem, at man skulle skrabe det af og så skulle man hælde eddike på bagefter.

Det ærgrer mig, at jeg ikke var så sej på TV, som jeg faktisk er i virkeligheden, når jeg bliver brændt herhjemme. Jeg skulle have svaret: ”når jeg bliver brændt af en brandmand herhjemme, gør jeg ikke noget. For smerten går hurtigt væk.” Sådan er det nemlig.

Næsten kavalergang på landsdækkende TV
Til gengæld faldt det mig så af en eller anden grund naturligt at begynde at fortælle om dengang, jeg var til Best Swim Fest på Mallorca. Under et stævne på 4 kilometer i åbent vand, kom jeg i karambolage med en flok ”mauve stingers”, en virkelig heftig type brandmand, der i den grad kan gøre skade på både krop og sjæl.

Jeg var så uheldig, at en af dem kilede sig ned i min kavalergang (den trængte nok til en lille pause). Og mens den sad der og hyggede sig, lavede den forløberen til det ar, der stadig kan ses her 4 år efter, hvis man kommer tæt nok på. Heldigvis fik jeg stoppet mig selv, inden jeg kørte helt af sporet med morfar-anekdoterne og viste hele Danmark præcis, hvor mellem brysterne, den brandmand havde sat sig fast.

Svøm godt, og pas på fjæsingen.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig bedre oplevelser på hjemmesiden. Mere information

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Klik "Accepter" på banneret herunder, hvis du synes, det er OK. Accepterer du ikke cookies, vil der være ting på SwimOut.k, der måske ikke bliver vist rigtigt eller slet ikke bliver vist.

Luk vindue