Ingen svømmetur uden drama.
I dag var årets første svømmetur i Øresund. Det startede helt perfekt. Vandet var stille og dejlig lunt i Lagunen på Amager Strandpark. Jeg var selvfølgelig forberedt på kuldechok og havde iført mig neopren fra top til tå; både dragt, hue, strømper og handsker. Alt var godt, og solen skinnede, da jeg spændte havtasken om livet, og vi stævnede ud og satte kurs mod den første bro. Mod strømmen.
Skønt at være tilbage i havvand
Det var dejlig let det hele; en helt fantastisk følelse at være tilbage i havet, hvor man ikke skal bekymre sig om irriterende vendinger eller lugten af klor. Bare svømme derudad. Jeg elsker den frihed, havvandet giver. Og min svømmemakker og jeg har svømmet sammen i årevis, så selvom det er et halvt år, siden vi sidst var på langfart, fandt vi hurtigt rytmen. Ingen ord. Bare svømme, bare svømme.
En havtaske på flugt
Da vi nåede første bro, stod det klart for mig, at jeg var en kende overdressed. Det var for varmt, og jeg ville tage mine handsker af og spænde dem fast på min gule havtaske. Men da jeg vendte mig om for at gribe fat i den, var den væk.
Panikken bredte sig, for i den havtaske lå nøglerne til både min egen og min svømmemakkers bil. Vi kunne ikke se havtasken fra vandhøjde, så vi svømmede ind mod bredden og fik en strandgæst til at springe op fra sit håndklæde og spejde udover lagunen.
Teamwork og heroisk redning
Han fik heldigvis øje på den. Midt i lagunen flød den gule havtaske stille og roligt med strømmen ned mod sejlrenden i den anden ende. Mig i en fart op på land og løbe i bedste Baywatch-stil langs bredden. Nå ikke? Men så i bedste ”tyk-dame-i-neopren-stil” da. Imens piskede min svømmemakker afsted i vandet som en delfin på speed.
Min svømmemakker nåede den nødstedte havtaske i fin stil, og jeg svømmede ud til hende.
Jeg må have tabt mig
Vi tjekkede straks for at se, hvor den var i stykker. Men det viste sig, at den var intakt. Spændet var stadig fæstnet, hvilket må betyde, at den er gledet ned omkring mine hofter. Det plejer ellers, at være mig, der svømmer med den, fordi det er rimelig sikkert, at de hofter er der ikke noget, der kan komme forbi. Så glæden var stor, da det gik op for mig, at jeg simpelthen var smuttet ud af den.
Det var ren optur. Jeg var blevet slank(ere), og vores bilnøgler var i god behold.
Svøm godt, og husk at tjekke havtasken, inden du kaster dig i bølgerne. Måske er du også blevet et siv henover vinteren
1 kommentar