Svømning og cykelhjelm

For de fleste har svømning og cykelhjelm nok ikke så meget med hinanden at gøre. For mig er cykelhjelme og svømning tæt forbundne, så disse to indlæg, der næsten samtidig lagde vejen forbi min Facebook-væg i går, gik lige i hjertet:

– Stine overlevede mod alle odds … 

– Just Keep Swimming: What Swimming Does for Your Brain

Den korte version:
Kør med cykelhjelm, lige meget hvor kort cykelturen er. Og svøm!

Den lidt længere version ( – som er mere privat end hvad jeg ellers skriver på SwimOut.dk. Stop med at læse, hvis/når det bliver for meget):
En sommeraften i 2011 cyklede jeg hjem fra “min” svømmehal. En lille, velkendt tur og der sker jo aldrig noget på sådan en lillebitte cykeltur, så min cykelhjelm lå derhjemme. Hvorfor jeg ikke så den i tide, den cykel, der lå på tværs på cykelstien under jernbanebroen på Eivindsvej, forstår jeg stadig ikke, men under broen er der mørkt og trods midsommer-tusmørke var hverken gadelys eller lysene under broen tændt. Jeg kan stadig se cyklen dukke op lige foran mig, men husker intet af, hvad der skete de næste 3 uger.

13 knoglebrud i højre side af overkroppen og et hoved, der “slap” med et kraniebrud og en blødning på hjernehinden, tyder på, jeg tog fra med skulderen. Kraniebruddet blev da også vurderet som ukritisk, så efter et par dage på en lunge-afdeling, der passede på min kvæstede lunge, blev jeg overført til en ortopædkirurgisk afdeling. På en neurologisk afdeling ville en daglig blodprøve og et saltvandsdrop have opdaget og behandlet følgevirkninger af kraniebruddet, men jeg lå på Rigshospitalet i næsten en uge uden at få taget blodprøver. Ortopæderne tolkede mine kraniebruds-efterveer som kræsenhed og fordi jeg var for kræsen og besværlig til at komme hjem en uge efter ulykken, blev jeg sendt videre til ortopædkirurgerne på Herlev Hospital. Her blev følgevirkningerne så massive, at jeg med mit ellers ukomplicerede kraniebrud pludselig lå på intensiv og svævede mellem liv og død. Da jeg vågnede igen et par dage efter, var alting forandret. Mit hoved. Mit liv. Mig.

Sommeren var næsten gået, da jeg kom hjem. Alt skulle genlæres, og selvom kraniebrud og 13 andre knoglebrud gør pænt ondt, ville jeg svømme. Læger og fysioterapeuter mente, jeg tidligst kunne svømme 3 måneder efter ulykken, men jeg kunne ikke holde mig væk. Den første gang kørte min datter mig til og fra svømmehallen og gik tappert langs bassinkanten, mens jeg kæmpede mig gennem 300 meter på ryggen med benene og én arm. Dagen efter var jeg så påvirket af postyr og overbelastning, at en vagtlæge indlagde mig på Herlev Hospital.

Efter genindlæggelsen valgte jeg at lytte til lægernes råd og ventede utålmodigt til oktober, før jeg tog i svømmehallen igen. Det gik meget bedre denne gang, og efter et par måneder på offentlig bane med tålmodighed, forsigtighed og en vis mængde stædighed, begyndte jeg at træne med mit masterhold igen.

De øvelser, jeg fik af den fysioterapeut, der forestod min genoptræning af arm og skulder, forstærkede smerterne i både skulder, hoved og ryg, men trods smerterne undervejs, gjorde det hele altid lidt mindre ondt efter en svømmetur end før. Fyssen frarådede svømning, men svømning føltes som det eneste rigtige, så jeg fravalgte fyssens kun-til-smertegrænsen-mantra og forfulgte mit eget det-skal-svømmes-væk-mantra. Og ja, det gjorde ondt at svømme de første mange måneder, men efter en svømmetur gjorde det mindre ondt i kroppen og meget mindre ondt i sjælen.

Svømning er mit helle. Min healer. Min smertelindring. Min uundværlige støtte. Både den første vinter indendørs, den første sommer udendørs og i dag. Uanset smerter og mén, der aldrig forsvinder, og uanset hvor rasende og ked af det og ærgerlig og irriteret og modløs og frustreret jeg kan være over de uønskede udfordringer, ulykken og fejlbehandlingen har givet mig, så hjælper det at svømme.

Så uanset om du har det godt eller skidt, så SVØM. Bliv ved med at svømme. Bliv altid ved med at svømme.

Svømning er stort, men familie er større, så dette indlægs billede er fra Søndersø i sommeren 2015, det er min datter Eva til venstre og mig til højre. For uanset hvor meget svømning har betydet for mig og hvor meget svømning fylder i min hverdag, havde intet været noget værd uden min mand Hans-Jørgen, mine børn Eva og Asbjørn og resten af min store, dejlige familie. Deres rørende og vedholdende støtte, til en der selv valgte at køre uden cykelhjelm en sommeraften i 2011, er uvurderlig. Jeg er meget, meget taknemlig.

Jeg svømmede før. Jeg svømmede igen. Og igen. Og igen. Jeg svømmer stadig. Jeg svømmer. 

DCIM100GOPROGOPR0606.

Udstyr anno 2016

De første år derude var mit eneste udstyr badedragt, svømmebriller og badehætte, så med gadedørsnøgle under badedragten gik det fint derudaf.

I dag er min udstyrsliste noget længere, jeg ved ikke rigtig, om jeg synes, det er godt eller skidt. Men et faktum er det i hvert fald!

Svømmer jeg i cykel- eller gå-afstand fra min bopæl, er det kun nødvendigt med badetøj (1), badehætte (2), svømmebriller (3), havtaske (4) og våddragt (5), men jeg er også meget glad for Garmin-uret (15), pink clogs (20) og GoPro-kameraet, der kan bringe gode minder med hjem.

Her er mit svømme-udstyr anno 2016. 1-10 er de vigtigste, 11-21 er bare nice to have.

udstyr_2016

  1. Badedragt
  2. Badehætte i synlig farve
  3. Svømmebriller
  4. Havtaske 
  5. Våddragt (når vandet er under 19 grader eller luften er kold)
  6. Smørelse til forebyggelse af gnavsår
  7. Vandtæt pose til mobiltelefon, bilnøgle mv
  8. Håndklæde
  9. Brandmandskit 
  10. Fløjte (til at tilkalde hjælp)
  11. Slidt Ikea-pose, der kan holde til alt
  12. Brille-etui
  13. Vandtæt pose til tøj, mad mv
  14. Ørepropper
  15. Svømme-ur
  16. Ekstra badehætte og svømmebriller (just in case)
  17. Ekstra vandtæt mobilpose (til andres telefon eller bilnøgle)
  18. GoPro-kamera til pandeholdte optagelser
  19. Kasket (hvis solen skinner før eller efter)
  20. Sko til og fra
  21. Kjole til etageomklædning

Nummer 13, den store Gooper-pose, er praktisk til småting, der har det med at blive våde, ødelagte eller bare blive væk i rodet. Gooper-posen er særlig god, hvis jeg er i bil og vi er flere, der har udstyr i bagagerummet.

Nummer 21, kjole til etageomklædning, er især praktisk, når jeg klæder om på parkeringspladsen ved Søndersø. Etageomklædning i kjole er for at undgå at folk, der kommer kørende med 70 km i timen på Ballerupvej og drejer hovedet for at se, hvad det er for nogle tosser, der render nøgne rundt, glemmer at følge med i trafikken på den temmelig befærdede vej.

 

Ud for Eremitagesletten – igen

I 2014 skrev jeg om stille svømmeture ud for Eremitagesletten i Jægersborg Dyrehave. I 2015 var det ikke ligefrem stille ture, jeg svømmede deroppe, for 2015 var et blæsevejrs-år og når det blæser kraftigt fra øst-sydøst, bliver Charlottenlund Strandpark omdannet til kitesurfer-paradis. Kitesurfere er der ingen af nedenfor Eremitagesletten, så i 2015 søgte jeg flere gange nordpå for at undgå at blive surfet ned.

Prisen for at svømme ud for Eremitagesletten i strid østenvind er, at det kan være svært at komme ud over de store, glatte sten uden at blive slået til plukfisk. Nogle gange valgte vi i stedet at gå i ved Strandmøllekroen, hvorfra der blev svømmet dejlige ture i gevaldige bølger.

I går var årets første Eremitage-svømmetur og det var ganske vidunderligt. Vandet var næsten lunt, men overraskende uklart på denne tid af året. Måske var det pollen, der var drysset ned.

Årets rigtig gode nyhed derude: Nogen har rettet op på Bodils ødelæggelser og genetableret stien til Strandmøllekroen. En fin platform er det også blevet til, den er sikkert beregnet til at sidde på, men der er kun 2-3 store sten af kravle over, for at komme i vandet, så den er også et fint sted at gå op og i fra.

Det er et sååååå dejligt sted at svømme. Blæsevejr eller ej. Der er en del strøm mellem Mølleåens udløb og nedgangen ved Trepilevej, så der er altid markant forskel på hastigheden på udtur og hjemtur. Strømmen kan både gå mod nord og syd, og der er som regel en del mere tryk på strømmen derude, end der er på strømmen ved Charlottenlund Strandpark.

Min beretning fra 2014 her: Svøm ud: Ud for Eremitagesletten

trepilevej_2016

Johnni og Ib

En svømmemakker er prioritet nummer 1, når man svømmer derude. En havtaske er også godt, for så er man lettere at se, både for andre svømmere, for andre vandtrafikanter og eventuelt (gud forbyde det skulle ske) redningspersonale, der er sendt af sted efter en nødstedt svømmer. Man skal også huske badetøj, våddragt, svømmebriller, badehætte, ørepropper, håndklæde, svømmesokker, trænings-ur og aftale hvor og hvornår, man svømmer og hvor hurtigt det skal gå og hvem har husket at tage telefon med i havtasken. De praktiske forberedelser for en havsvømmer kan tage både tid og energi.

Hvor får svømme-ude-glade Johnni al sin overskudsenergi fra? Er det fordi Limfjorden leverer noget af Danmarks varmeste svømbare saltvand? Eller fordi Johnnis svømme-ude-huskeliste er mindst ét punkt kortere end de fleste andres*?

Svaret blæser i vinden i Nørresundby, og pyt med det, for man kan da kun blive i godt humør, når man møder Ib og Johnni på en af deres mange svømmeture i Limfjorden.

Ib sidder, i sol, regn og blæst, trygt og godt i Johnnis H2O-havtaske. Har du en “almindelig” havtaske og en svømmemaskot, der skal med ud, er der sikkert måder at få den surret fast på. Gode ideer modtages gerne!

Tak til Ib og Johnni Olesen for billeder!

*Trods tidlig sæsonstart og lange svømmeture har der endnu aldrig stået våddragt på Johnnis svømme-ude-huskeliste.

Bedårende Søndersø

I dag stod solen så højt på himlen, at vi var to, der kunne høre Søndersø kalde.

Søndersø viste sig fra sin allersmukkeste side: Klart vand med blidt duvende salat-hoveder på bunden, i fuld gang med at skyde sommerens smukke, gule blomster op mod lyset. Vi svømmede mod bunden for at se projektørerne, før vi huskede, at solstråler samler sig på søbund og projektørerne ville være lige så lette at finde som skatten for enden af regnbuen.

Søndersø er så dårende dejlig, at jeg mangler ord, men her tre grunde til, at Søndersø er min yndlingsvømmesø:

– Når man er fri af Ballerupvej er der ro. Svømmende på søen er lyden af vand, fugle og dit eget åndedræt det eneste, der bryder stilheden.

– Der er (næsten) ingen trafik på søen

– Vandet er så klart, at det ifølge min trofaste Søndersø-svømmemakker “føles som at svømme i et glas vand”

waterlilies_juli2015

Billedet er fra juli 2015, åkanderne i Søndersø er mindre i maj, men billedet forklarer måske, hvad jeg mener med salat-hoveder.

Klik på linkene herunder for at læse mere om højsæsonen for sø-svømning, min yndlingssvømmesø og andre svømme-søer:

 – Svøm ud: Søndersø (2015)

 – Højsæson for sø-svømning (2013)

 – Svøm ud: Store Okssø

 – Svøm ud: Nordsjællands søer (2012)

 – Svøm ud: Buresø (2011)

 – Svøm ud: Furesøbadet (2011)

 – Svøm ud: Bastrup sø (2011)

Solen skinner, men vandet er koldt!

Marts går på hæld, lyset vender tilbage og traditionen tro fatter jeg ikke, det kan gå så langsomt med at få vandet omkring Danmark op på svømmevenlige temperaturer.

Fra den lyse side: Vandet omkring Danmark er lige nu væsentligt varmere, end det var i 2013, men koldere end i det usædvanligt lune forår 2014. Heldigvis er vandet lige nu en anelse varmere end i 2015, der leverede den koldeste forårssæson, jeg har svømmet ude i. I 2015 måtte vi vente til juli måned med at svømme i vand over 17 grader – gisp!

Om sæson 2016 bliver kold, kølig, lang eller kort er ikke til at vide. Måske sidder der en meteorolog et sted, der ved det, men jeg lever med spændingen og glæder mig!

Noget skal man jo finde på, mens der ventes på lunere vand, så siden april 2012 har jeg screendumpet nogle af DMIs vandtemperatur-målinger. Også en håndfuld fra marts 2016 med link til temperaturmålinger fra marts 2013, 14 og 15. Find årets øvrige måneder under Vandtemperatur øverst på siden.

Vil du høre min mening om svømmetemperaturer, er der link til et udvalg af mine indlæg om svømmetemperaturer her: SwimOut.dk/category/vandtemperatur-2/

vandtemp_2016

SvømUd-dagen: 1. maj 2016

Den første søndag i maj bliver en ny udendørs svømmesæson indviet. I maj er vandet stadig koldt, ofte under 10 grader, men dagene er længere, og fordi solen står lige så højt som i slutningen af august, kan både luft og jordoverflade være dejligt forårslune.

De SvømUd-dag-arrangementer, jeg kender til, bliver nævnt på Facebook-siden Svøm Ud-dagen: 1. søndag i maj, der er sikkert flere. Solen varmer mest midt på dagen, så den første søndag i maj er klokken 13 et godt tidspunkt at svømme ud.

Hvis ingen fejrer SvømUd-dagen i nærheden af, hvor du bor, kan du måske selv finde nogen at fejre den med? HUSK at vandet er koldt, så planlæg en kort tur, helst midt på dagen, når solen står højest. Gå langsomt i vandet, svøm kystnært, gerne hvor I kan bunde hele vejen. Sauna er dejligt bagefter, men hvis solen skinner, er det også dejligt at få varmen i solskin og læ. Tykke, store håndklæder, varmt tøj, hue, sokker, tæpper, noget varmt at drikke, måske lidt sødt at spise, er også gode at få varmen af.

Første gang, SvømUd-dagen blev fejret, var på Amager i 2012:

Siden er SvømUd-dagen blevet fejret flere steder i Danmark. I 2014 var der mere end 100, der svømmede med ud på Amager.

I 2014 og 2015 fejrede jeg SvømUd-dagen i Charlottenlund, det gør jeg også i 2016. Forhåbentlig bliver det lige så dejligt vejr og med lige så søde deltagere som i 2015!

svoemuddag_2015

Mere om SvømUd-dagen:

– Facebook-siden om SvømUd-dagen: Svøm Ud-dagen:  1. søndag i maj
SvømUd-dag 2013
Svøm ud-dag i Charlottenlund (invitation 2014)
Svøm ud-dag 2014
Svøm Ud-dag 2015
– Lokale svømme-grupper på facebook: Svømmeselskab i Danmark

VM i vintersvømning 2016

Konkurrencer i vintersvømning er for kuldetilvænnede vikinger. Jeg fryser bare ved tanken, men bøjer mig i støvet og kipper med neopren- og silikonebadehætte for de 27 danske vikinger, der er tilmeldt den kommende weekends VM i vintersvømning 2016 i Tyumen, Sibirien, Rusland.

Der forventes vandtemperaturer omkring frysepunktet og lufttemperaturer mellem 4 og 18 frostgrader. Der konkurreres på distancer fra 25-450 meter. Tillladt udstyr: Almindelig badedragt/badebukser, badehætte og svømmebriller. Ingen neopren – GISP!

dan_2012Dan Løvstrøm fra Nørresundby deltager ved VM i vintersvømning for 3. gang og har derfor kunnet bruge både denne og tidligere vintre på at vænne sin krop til at kunne (og ville!) bevæge sig fremad i frysende koldt vand. 

Dan kender sin krops kuldereaktioner så godt, at han ved, han under de barske forhold i Rusland vil kunne præstere bedst, når der skal svømmes 25 eller 50 meter i det iskolde vand. Dan håber selvfølgelig, han også i år svømmer sig til en bronzemedalje – Go Dan og alle de andre danskere!

Om de længere løb ved VM i vintersvømning fortæller Dan Løvstrøm: For at deltage i løb på 200m eller længere, skal man være min. 20 år og kunne fremvise et nyere EKG-diagram, blodcelle tal/prøve inkl difference-tal, samt medbringe en underskrevet lægeattest. Hver deltager skal have en personlig assistent med og have en forsikring, der dækker extremsport. Der vil blive afholdt “medical exam” (læge-test) før løbet, inkl blod-, alkohol- og doping-test. For at deltage i 450 m skal svømmeren kunne gennemføre indenfor den fastsatte tidsgrænse og dokumentere at have gennemført/deltaget i løb, hvor vandet var max 2 grader. 

Jeg hepper fra det lune vand i svømmehallen, krydser fingre for gode oplevelser til alle derovre og håber selvfølgelig, at både Dan og andre seje danskere rejser hjem fra Rusland med gode oplevelser og måske også en medalje eller to i bagagen.

Held og lykke, vikinger!!

Til slut en stemningsvideo fra VM i vintersvømning 2014 i Finland … jeg håber I kan holde varmen, når I ser den!

Mere om vintersvømning på SwimOut.dk:

Vintersvømning (2012)

Svømmesæsoner (2014)

Vintersvømning i Danmark (2016)

Eksterne links til vintersvømme-konkurrencer:

International Winter Swimming Association

Winter Swimming World Championships 2016

VM i vintersvømning 2016 (på Facebook)

 

 

 

Vintersvømning i Danmark

Jeg fik for nylig denne skønne mail fra Kim Øyvind Hansen:

Hej Ellen

Tusind tak for en super hjemmeside du har lavet.

Har du hørt om nogen der svømmer hele året?

Nu er min bror og jeg taget skridtet og svømmer 2 km på en fast rute fra skudehavnen i århus til den permanente og retur. Det er et område hvor vandet om vinteren ofte er varmere end øvrige steder i århusbugten og der er ofte fladt vand, mulighed for at svømme få meter fra land.

Sidste år brød jeg mig ikke om at svømme i vand under 12 grader, men jeg kan konstatere at ved at følge temperaturen ned og gradvis justere neoprentykkelsen, så er glæden og oplevelse på ingen måde blevet mindre. I weekenden var temperaturen 2-4 grader og det var på ingen måde nær grænsen.

Vi svømmer med 9 mm sokker, 5 mm dragt, 7mm handsker, og 5 mm hætte + 2 mm fullface hætte ved hul til øjne og mund. Det er selvfølgelig ikke noget man skal gøre som nybegynder, alene, langt fra land, i blæsevejr osv men når solen skinner så er det virkelig spændende og samme naturoplevelse som om sommeren.

Venlig hilsen Kim

Senere skriver Kim:

Mig om min bror startede med havsvømning for 5 år siden og siden er der kommet 2 andre mænd med i gruppen så vi altid har en svømmemakker.
Vi kalder det sted vi svømmer fra for skudehavnen, men jeg kan se at andre kalder det Aarhus træbådshavn. Det ligger iøvrigt lige ved Århus havbanen, som ligger vinkelret med vores kystrute.
Det kunne være interessant at høre flere historier fra andre der er igang med vintersvømning.
Venlig hilsen Kim og Thomas

 –

Tilføjet 22. februar 2016:
Vinter udstyret er væsentlig tungere og der er dårligere bevægelighed end om sommeren. Så det er nødvendigt at svømme meget langsomt, da det kræver mere energi at svømme så åndedrættet ikke løber løbsk. Thomas svømmer med snorkel, i starten følte han mangel på luft, men han mener man siger at hvis tempoet er lavt nok så har han vænnet sig til det. Jeg svømmer uden snorkel, hvilket kræver mere plads til at trække vejret, så jeg har områder i ansigtet uden neopren og har vænnet mig til at dreje om på ryggen indimellem for at holde varmen i ansigtet.

Thomas gik ind i den lokale dykkerbutik og  købte en 5 mm underdel og kombineret med en 5 mm overdel med hætte af et andet dykkermærke, så han fik den rigtige pasform og optimal mobilitet.
Jeg svømmer med en 3 mm sommer dragt og har 2 mm neopren shorts, 2 mm neopren varmvest under , en lang 5 mm hætte og så har jeg klippet arme og ben af en 3 mm våddragt som jeg har indenunder. Måske kunne jeg ligeså tage en hel våddragt under, men ved at have de forskellige dele under, synes jeg at mobiliteten bliver bedre og i foråret og efteråret kan jeg undvære de lange ærmer og lange ben og nøjes med ekstra neopren på kroppen.

 

Jeg er en frysekylling, der fortrækker til opvarmede bassiner, når vandtemperaturerne i naturen er under 12 grader, nogle gange endda længe før. Den første januar indvier jeg godt nok den ny, udendørs svømmesæson, selvom det er alt for koldt og jeg har da heller aldrig svømmet mere end 200 meter ved Nytårs-SvømUd. Men måske … En dag. Hvem ved. Måske får jeg en dag mod på at gøre Kim, Thomas og deres svømmekammerater i Aarhus kunsten efter. Lige nu fryser jeg bare ved tanken og er bange for, det kræver en del mere vikingeblod i årerne, end jeg kan mønstre.
TAK til Kim for både mail, inspiration og billeder:

Svømmepige-historie

Iført badehætte, badedragt og svinefedt klarede Jenny Kammersgaard i august 1937 mere end 29 timer i vandet, da hun svømmede over Kattegat. Året efter svømmede hun i mere end 40 timer for at nå den tyske kyst.

Det er i sig selv respektindgydende, men hvordan Jenny Kammersgaard, der svømmede længe før våddragter og svømmebriller blev allemands-eje, kunne svømme-træne udendørs året rundt i Danmark, går langt over min forstand. Ingen havde svømmet over Kattegat eller til Tyskland før, ingen troede det var muligt. I en tid, hvor det var allemands-viden, at kvinder ikke egner sig til fysiske strabadser, gjorde Jenny Kammersgaard det alligevel. Respekt!

I 1930’erne var Jenny Kammersgaard ikke alene om at skrive både svømme-, sports- og kvindehistorie, sammen med Lille henrivende Inge og Ragnhild Hveger var Jenny Kammersgaard en blandt Danmarks 3 første svømmestjerner.

svommepigerne-der-forforte-danmarkHeldigvis har journalist og forfatter Tommy Heisz researchet og skrevet om 1930’ernes danske svømmepiger. Den første, e-bogen Bølgebryder, handler om Jenny Kammersgaards bedrifter, men i Svømmepigerne der forførte Danmark i 1930’erne fortæller han levende om de tre første kvindelige danske svømmestjerner: Ragnhild Hveger, Inge Sørensen og Jenny Kammersgaard. Tre forskellige svømmepige-historier, der på hver sin måde bidrog til at forandre danskernes kvindesyn.

I går (14. januar 2016) havde jeg fornøjelsen af at høre Tommy Heisz snakke om bogen om tre fantastiske danske svømmepiger. Er du bare det mindste svømme- eller historie-interesseret, er der ikke andet at sige end: Læs!!

Eksterne links til læsning om 1930’ernes danske svømmepiger:

Om Jenny Kammersgaard på Kvinfo.dk

Om Ragnhild Hveger på Kvinfo.dk

Om Inge Sørensen på Kvinfo.dk

– E-bogen Bølgebryder 

Bogen Svømmepigerne der forførte Danmark i 1930’erne