Tips og tricks til svømning i det fri

Pool-syndrom

Har du pool-syndrom? Jeg har selv haft det. Lidt af det i mange, mange år. Pool-syndrom. En følelse af, at alt andet end pool-vand er usvømmeligt. Jeg har primært mødt pool-syndrom hos mennesker, der har tilbragt mange, mange timer i pool-vand. Ikke 10 eller 20 timer, men 1000 eller 2000 eller 10.000 timer. Det er mest (tidligere) konkurrence-svømmere, der kan nå at tilbringe så mange timer i pool-vand, men min datter kan mærke pool-syndrom efter syv år som indendørs svømmeinstruktør.

Mit pool-syndrom betød, at jeg opfattede vand i naturen som utiltrækkende, ja nærmest ulækkert. Vand i naturen var på ingen måde noget, jeg havde lyst til at bade eller svømme i, så i mange, mange år var jeg stort set ikke i andet vand end svømmehals- og badekarsvand. På en god dag kunne jeg stikke fødderne i havet, men kun hvis vandet var lunt og klart og understøttet af ren sandbund. At dyppe nogen som helst kropsdel i søvand var helt og aldeles utænkeligt.

Præstø Fjordsvøm 2013.

Præstø Fjordsvøm 2013. Foto: Vivian Berg

Det irriterede mig lidt, dengang, det var nok mest derfor, jeg fandt på at svømme i naturen. Jeg havde ikke lyst, men da det endelig lykkedes at skubbe mit pool-syndrom i baggrunden og få købt den våddragt, var jeg solgt. Det tog et par år med våddragt at lære at værdsætte svømning i naturen uden våddragt, men nu er den der: Lysten til at svømme udendørs, næsten uanset hvor, hvornår og hvordan.

For mig slår svømning i naturen pool-svømning med flere længder, men jeg ved faktisk ikke, om jeg ville have det på samme måde, hvis jeg boede et sted, hvor man kan svømme ude hele året. Når sommeren går på hæld er jeg tit lidt mæt af svømning i naturen og glæder mig til at svømme inde igen. Savner den blå streg i bunden, den mere systematiske indendørs træning med mit masterhold og, måske mest af alt, savner jeg at svømme uden brandmandsrisiko.

Efter jeg blev opmærksom på mit eget pool-syndom, har jeg mødt det hos mange andre. Rigtig, rigtig mange, faktisk. Den glade nyhed er, at langt de fleste konkurrencesvømmere med pool-syndrom, det er lykkedes at lokke med på en svømmetur i naturen, har sagt noget i retning af: HVORFOR har jeg ikke svømmet i naturen før – det er jo skønt!

Kender du en dygtig svømmer med pool-syndrom, så prøv at lokke ham/hende med ud. Helst en stille dag med solskin, glat vand og ikke for mange brandmænd. For det ER, om muligt, endnu mere dejligt at svømme i naturen, hvis man er indehaver af rigtig gode svømmefærdigheder. Også selvom pool-syndom overskygger lysten til at prøve.

Lidt mere om mit pool-syndrom nederst på siden her: Bag SwimOut

 

Den første gang

Svømning i naturen er på vej fremad i raketfart, så for rigtig, rigtig mange vil “den første gang” nok kunne huskes som en mærkedag i 2014.

Jeg har skrevet lidt om den første gang, du kan læse det her: Den første gang

Linket til siden vil blive slået op flere steder på Facebook, så hvis der kommer nye input om den første gang, bliver siden måske revideret. Siden om den første gang kan findes under menuen “Hvordan?” øverst på denne side.

Husk: Du kan selv være med til at gøre DIN første gang til en oplevelse, der er værd at huske.

den_foerste_gang

Med eller uden våddragt?

August er min højsæson for svømning i det fri i badetøj. Mest fordi jeg ikke bryder mig om den saunatemperatur, jeg synes en våddragt giver, når vandtemperaturen passerer 20 grader, men også fordi det er mere udfordrende at svømme uden – og svømmeudfordringer kan man jo aldrig få for mange af.

En våddragt giver opdrift og hjælper dig med at holde varmen. Ekstra opdrift og varme gør svømning meget lettere, og der er jo i forvejen rigeligt at forholde sig til, når man svømmer derude: Man skal koncentrere sig om at holde kursen, holde øje med svømmemakkeren, holde øje med trafikken, undgå brandmænd og nåja, så kræver det også lidt at svømme crawl. For nogle kræver crawlsvømning mere opmærksomhed end for andre, så selvfølgelig forstår jeg godt, at rigtig mange har svært ved at slippe våddragten, derude i det fri. Men prøv det. Det er en anderledes oplevelse at svømme uden end med. En anderledes oplevelse af den rigtig gode slags. I begyndelsen føles vandet måske nok lidt køligt, men solskin og kropsbevægelser hjælper rigtig meget med at holde kroppen varm.

Kobæk-Egholm, 2. august 2013Billedet her er fra den 2. august 2013, hvor Emilie Egesborg og jeg svømmede fra Kobæk strand på Sjælland til Egholm på Agersø. Billedet er taget af Henrik Egesborg, der styrede følgebåden med sikker hånd. For selvfølgelig havde vi følgebåd med, vi krydsede jo et farvand! Det tog os godt fem kvarter at svømme de cirka 4.5 km. Termometret sagde 30 grader i luften og knap 20 grader i vandet, så selvom det blæste noget og vi svømmede i strømfyldt Storebælts-vand, frøs vi på ingen måde, men havde en dejlig, dejlig svømmetur.

På langtur

Lange svømmeture kræver en del logistik, men med en havtaske er logistikken heldigvis meget, meget lettere! I lørdags var det 3. gang, jeg svømmede til Skodsborg. En tur, der trods kraftig blæst og mange bølger faktisk var den letteste tur, jeg har taget derop. I hvert fald hvis man tæller logistikken med.

Før afgang blev havtasken pakket med udstyr og kalorie-forsyninger til pitstoppet. Omtrent samme slags kulhydrater som på andre langture, men denne gang skulle de ikke flyttes rundt, de skulle bare pakkes i havtasken før afgang:

På langtur med forsyninger i havtasken– Udskåret frugt og små tomater, müslibar, juicebrik og flaske med fortyndet juice
– Telefon i vandtæt pose
– Engangsskraber til eventuelle brandmands-kollisioner, vaseline og en reserve-badehætte
– 4 gels af de “tynde”, dvs. dem man kan indtage uden væske. Indtil pitstop med en i hvert bukseben, indtaget undervejs og byttet til to friske ved pitstop. En af dem kom dog uspist (eller udrukket?) i land.

Jeg havde afleveret en pose tørt tøj hos Jens Bjørn Andersen, før vi mødtes ved vores hjemmebane: den lille strand ud for Bengtasvej. Vi svømmde nordpå i ret stærk sidevind, hver med vores havtaske med forsyninger. Vi pitstoppede i den nordlige ende af stien ud for Eremitagesletten og svømmede videre. Sendte en sms til Pernille, Jens’ søde kone, da vi nåede Skodsborg og brugte bla. tiden på at lægge de tomme gelposer i buksebenene og diverse affald i havtaskerne i skraldespandene derude. Kort efter ankom Pernille med tørt tøj til os begge, Jens og jeg klædte om – og så kørte vi hjem.

Til sammenligning krævede to ture i 2012 uden havtaske noget mere logistik:

22. juli 1012: Skovshoved-Skodsborg, ca. 7,75 km. Med Hans Henrik Heming, Danielle Keller og Henrik Jt Jensen.
Hans Henrik, Henrik og jeg mødtes i Skovshoved og kørte i to biler til Skodsborg. Her klædte vi om til våddragter og stuvede tørt tøj, telefoner mv i min bil, der fik lov at blive stående på parkeringpladsen ved Skodsborg Strand. Jeg lod min “rigtige” bilnøgle blive i i bilen, låste med den ikke-elektroniske version, der kun dur til at låse bildøre op og i, og tog den med for at svømme med den under våddragten. Iklædt våddragter og med vores pitstop-forsyninger på skødet kørte vi i Henriks bil til Skovshoved. Her stod Danielle klar, og vores pitstop-forsyninger blev flyttet over i Anders’ Wegge Kellers bil. Mens vi svømmede, kørte Anders (og vores forsyninger!) til parkeringspladsen ved Trepilevej, lige nord for Taarbæk. Her bar Anders forsyningerne ned ad trappen og ventede tålmodigt på, at vi dukkede op ved det aftalte pitstop-sted ud for Eremitagesletten. Danielle sprang fra ved Eremitagesletten, men kørte med Anders op og tog imod os ved Skodsborg strand, hvor Anders havde resterne fra pitstopppet med til os. Efter ankomst skiftede Henrik, Hans Henrik og jeg tøj og kørte i min bil tilbage til Skovshoved – og til Henriks bil.

1. september 2012: Hellerup-Skodsborg, ca. 11 km. Med Jens Bjørn Andersen
Jens og jeg lagde ud med at køre i to biler til Skodsborg. Her klædte vi om og efterlod tørt tøj og telefoner i min bil. Jeg lod min “rigtige” bilnøgle blive i i bilen, låste med den ikke-elektroniske version, der kun dur til at låse bildøre op og i, og tog den med for at svømme med den under våddragten. Min bil blev stående på parkeringspladsen ved Skodsborg strand og vi kørte sammen tilbage til Hellerup i Jens’ bil. På vejen stoppede vi ved parkeringspladsen ved Trepilevej og gik ned til stien nedenfor Eremitagesletten for at placere en pose med pitstop-forsyninger i en stor, synlig plastikpose på stenene. På posen var påklistret et stykke papir, hvor der med store bogstaver stod noget i retning af: “Vi svømmer fra Hellerup til Skodsborg. Vær sød at lade vores midtvejs-forsyninger stå, vi skal nok rydde op efter os”. Vi svømmede ud fra Bengtasvej og kunne glæde os over, at det lykkedes os at spotte posen med forsyninger fra vandsiden, da vi nåede nord for Taarbæk. Heldigvis stod alle forsyninger urørte, men vi måtte efterlade posen med rester og affald, for at kunne svømme videre mod Skodsborg. Da vi nåede Skodsborg, klædte vi om og kørte tilbage til Jens’ bil, der stod parkeret ved afgangstedet i Hellerup. Naturligvis med et stop ved Trepilevej for at hente posen med affald og resterne af vores pitstop-forsyninger ved stien nedenfor Eremitagesletten.

Skodsborg strand

Angsten for dybet

Angsten for dybet er noget, de fleste havsømmere har prøvet. Og søsvømmere. Og fjordsvømmere. Og å-svømmere. Jeg tror alle, der svømmer i naturen, har prøvet en flig af angst. Stor eller lille. Uhåndterlig eller til at have at gøre med. Skræmmende, udfordrende eller pirrende. Angst har mange ansigter. 

Jeg har mødt mange slags angst for dybet. Både min egen (Bvadr-typen) og den jeg som svømmer, terapeut, svømmemakker og instruktør har oplevet hos andre. 

Angsten for dybet kan håndteres. Det kan tage kort tid eller lang tid. Måske forsvinder den aldrig helt, angsten, men bliver derinde et sted for at minde dig om, at svømning i naturen ikke er risikofrit. Dejligt, ja, DET er det. Og udfordrende. Men aldrig risikofrit.   

Det har jeg skrevet lidt mere om her: Angsten for dybet

Angsten for dybet, Søndersø, 2012

 

Læs mere:

Den første gang

Min egen angst for dybet

Svøm-ud-terapi

Brandmands-sæson

Afhængig af vind og vejr er det højsæson for brandmænd i de danske farvande fra midten af juli og hele august. I år kom de tidligt, synes jeg, og de er der altså, især i fralandsvind. Med udsigt til at møde brandmænd i de fleste danske farvande frem til slutningen af august … hvad gør man så, hvis man gerne vil svømme?

Der er flere løsninger, først de mest konstruktive:

  • Vær særligt opmærksom, hvis du svømmer ved en saltvandskyst i juli og august, hvor der har været stærk fralandsvind i et par dage
  • Hold udkig, når du svømmer i brandmandsfarvand: Se fremad under vandet hele tiden, svøm lidt langsommere end du plejer og vær indstillet på at svømme zig-zag,
  • Orienter dig: Hvor er brandmændene? Hvor mange er der? Hvis der ikke er skræmmende mange: Svøm lidt længere væk fra kysten end normalt. Er der mange-mange: Svøm så tæt på kysten, du kan, gerne hvor der er bevoksning helt op til vandoverfladen. Husk dog at kigge fremad hele tiden, for er der mange brandmænd, kan man møde dem overalt. Nogle gange er det sådan nogle lidt halvsløje brandmænd, man møder tæt på kysten. De kan ligge på bunden eller være filtret ind i bevoksningen uden rigtigt at bevæge sig, men desværre brænder de halvsløje også.
  • Hvis du vender om på ryggen, så kig dig for med hovedet over vandet, før du vender helt om på maven igen
  • Svøm i nærheden af dit brandmands-kit, så du kan bruge det så hurtigt som muligt efter brandmands-forbrænding
  • Søg læge, hvis du får stærke allergiske reaktioner
  • Skru ned for angsten. Det gør ondt, men det går over. Prøv at tænke på de danske farvande som en undervands-skov: I undervands-skoven kan der være både hvepse (brandmænd) og sommerfugle (vandmænd) og mange andre dyr. Selvom hvepse kan være irriterende, er de der ikke for at gøre livet surt for dig, så hvis du går (svømmer) udenom dem, skal de nok lade dig være i fred.
  • Svøm i ferskvand eller indendørs, når der er for mange brandmænd i havet

Og så den mindre konstruktive løsning:

  • Opgiv svømning i det fri. What? Neeeej! Følger du de konstruktive løsninger skal det nok gå det hele.

Lige et billede af mit brandmands-kit, en ny svømmemakker stirrede vantro på, før han meget forsigtigt spurgte, om det var urin. Nej, det er ikke urin, det er eddike. At tisse på en brandmands-forbrænding kan muligvis aflede opmærksomheden fra smerterne, men eddike og andre “sure” ting er hvad der skal til for at neutralisere mere eller mindre synlige tentakler, der har forvildet sig hen på menneskehud.

Læs mere om brandmænd her.

Kuldereaktioner

Selvom vandet ikke er så koldt som det HAR været, så synes mine hænder stadig, det er for koldt. Med våddragt på i vand over 12 grader tager det ikke hænder, fødder og ansigt ret mange minutter at vænne sig til kulden og virke stort set som de plejer. Men også kun stort set, ikke helt. Jo koldere vandet er, jo værre bliver det. Fra 18 grader og op kan jeg, lidt afhængig af luft-temperaturen, svømme uden våddragt længe uden at få nedsat bevægelighed på grund af afkøling, men under 15 grader reagerer min krop de steder, der ikke er dækket af neopren. Neopren gør svømning muligt, selvom vandet er koldt, men det er lissom ikke alt, der kan pakkes ind i neopren. I hvert fald ikke, hvis man også har tænkt sig at kunne svømme.

Læs evt. mere om min mening om vandtemperaturer

Kropsnedkøling er meget farligere end nedkøling af lemmerne, så svømning i koldt vand uden våddragt og længere svømmeture uden våddragt i køligt vand skal man selvfølgelig være meget varsom med. Vælger du at svømme ved vand-temperaturer under 15 grader, så husk våddragten og husk at svømme tæt på kysten. I en krise-situation kan kolde hænder være helt ubrugelige, hvilket fx. kan være kritisk, hvis du får brug for at betjene spændet på torpedoen.

Jeg er ret sikker på, det hverken er sundt eller tilrådeligt at køle hænder og fødder så meget ned, som jeg har gjort siden midt i april i år. På den anden side: Så længe man ikke får forfrysninger, er det vel heller ikke direkte skadeligt. Hvoromaltinger, så pas på, når du svømmer i koldt vand. Svøm tæt ved en kyst, hvor du hele tiden kan komme op og svøm gerne hvor du kan bunde.

Min tour-de-frois 2012 startede med, at Danmarks Radio ikke havde undersøgt de danske vandtemperaturer i april, da de planlagde, at svømme-optagelser til årets udgave af Danmark kyst til kyst skulle foregå den 26. april. For at forberede min krop på at fungere i koldt vand, var jeg i vandet flere gange, mens det kun var 6-8 grader. Det var korte ture med mange pauser for at give ansigt og hænder pause fra vandet, for uf hvor syntes de ikke om kulden. Med skiundertøj under våddragten og neoprenhætte på, er krop og hjerne heldigvis OK varme i kortere tid i koldt vand, men når det er rigtig koldt, kan fødder ikke holdes varme af sokker.

KuldereaktionerI koldt vand har jeg oplevet ting som:

– Hænder, der ikke virker

– Fødder, der gør ondt

– Tunge, der slår knuder

– Kæbe, der stivner

Hænder
Det gør ondt at stikke hænderne i koldt vand, men bagefter gør mine hænder egentlig ikke ondt, de virker bare ikke, når jeg kommer op af koldt vand. Det tager lidt tid, før de holder op med at gøre ondt ude i vandet, men så længe jeg er i, kan de bruges til at svømme. Finmotorikken påvirkes meget hurtigt af kulde, og efter en time i 9 grader koldt vand kunne jeg hverken mærke eller bruge mine hænder. Da jeg ville klæde om ti-femten minutter efter jeg forlod vandet, måtte jeg have hjælp til at få våddragten af og det tog 2 timer, før jeg kunne lukke de små kroge i min bh. Efter en time ved 14 grader eller derunder kan der gå en halv time, før jeg ubesværet kan låse en dør op med en almindelig nøgle, og det er stadig besværligt at få vådragten af. Sauna og varmt bad gør det klart hurtigere for hænderne at blive sig selv igen. Lige bagefter kan det dog være svært at finde en bade-temperatur, hænder og krop kan blive enige om: Varmt vand gør ondt på kolde hænder, en varm krop bryder sig ikke om koldt vand.

Fødder
Jeg bruger ikke fødderne ret meget, når jeg svømmer i våddragt, og med sokker på ligger de endnu mere stille. Når fødder ligger stille mærker man dem ikke så meget, men selv med neopren-sokker på kan fødder bliver ubehageligt kolde. I koldt vand kan jeg godt mærke, mine fødder er kolde, men efter et stykke tid mærkes de nærmest ikke. Bagefter kan de til gengæld gøre ret ondt. Efter en time ved 9 grader i Nakskov fjord gjorde mine fødder så ondt, at jeg overhovedet ikke havde lyst til at gå og havde temmelig svært ved at få sko på.

Hoved
Brain freeze (hjernefrys på dansk) er den pludselige hovedpine, man kan opleve, hvis man hurtigt spiser meget is eller putter hovedet ned i koldt vand. Brain freeze er ikke i sig selv livsfarligt, men det er er en god idé at gå ind på land, til det er gået over. Brug evt. et par minutter til at vænne krop og hoved til koldt vand, før du svømmer ud i vand under 15 grader.

Tunge
Der skal ikke ret meget crawl-svømning til i koldt vand, før min tunge begynder at slå knuder. I starten er det bare lidt anstrengende at bruge den til at tale med, men efter et stykke tid bliver den så stiv af kulde, at jeg ikke kan sige S. Uden S’er lyder det lidt sært, når jeg taler, og det er bestemt ikke behageligt. Heldigvis går det over, så snart jeg er ude af vandet.

Kæbe
Når kæben ligger for længe i koldt vand, bliver den stiv og umedgørlig. Jeg tror, det føles lidt som at have forstuvet kæben: Det gør ondt og kæben har ikke lyst til at bevæge sig. Det går heldigvis også over få minutter efter, man er væk fra det kolde vand.

Redigeret 3. maj 2014: Afsnit om Brain freeze / hjernefrys tilføjet

Gnavsår 2

Jeg har skrevet om gnavsår en gang før … og helt ærligt: Hvor svært kan det være at undgå gnavsår på en svømmetur i det fri? Det er åbenbart så svært, at jeg er nødt til at lære det på den hårde måde mindst én gang om året. Jeg håber, billedet her kan skræmme nogen af jer så meget, at I tænker jer bedre om, end jeg gjorde i går. Det gør ondt, det er grimt, det kan give ar og det tager flere dage om at hele. Man skal ikke svømme i våddragt med uhelede gnavsår i nakken, så oveni ødelægger gnavsårene også min chance for at komme ud i det fri lige nu, hvor solen skinner og vandet er køligt og krystalklart. Suk!

Min sølle undskyldning er, at i går troede jeg bare, jeg skulle svømme en lille hyggetur på Amager, for vandet er jo stadig koldt. I hvert fald glemte jeg alt om vaseline. Måske fordi det var første rigtige svømmetur i år og havde glemt, hvor ondt det gør, men nok også fordi jeg svømmede i en våddragt, jeg kun har prøvet få gange sidste år, og derfor ikke rigtig er blevet gnavsårs-venner med.

Gnavsår efter 5 kilometer svømning i våddragt - uden vaselineDet var fantastisk vejr i går, søndag den 19. maj, årets første rigtige sommerdag med solskin. Luften var langt over 20 grader, og selvom DMI meldte om en vandtemperatur på 12 grader, så er lagunen i Amager Strandpark lav og i solskinnet føltes vandet næsten varmt. Allerede før vi nåede 2 kilometer kunne jeg mærke noget gnavede og forsøgte at skubbe rundt på flapperne. Uden held, tror jeg, for det blev kun værre. Vejret var så fint og vandet så dejligt, at vi fortsatte ud af lagunen og ud i det “rigtige” hav. Vi endte med at svømme hele vejen rundt om den lille ø, der udgør den yderste del af strandparken.

Så 5 kilometer blev det og så …. ja, jeg tror, billedet siger sig selv. Det er ikke bare lidt slid på huden, det er gnavSÅR. De gør ondt og tager sikkert en uge om at hele. Suk. Næste gang står der “vaseline” og “tid til at få dragten til at sidde ordentlig i nakken” øverst på min huskeliste, før jeg svømmer ud.

Pool-tips

Syv tips til dig, der (som de fleste skandinaver) er nødt til at henlægge svømmetræning til en indendørs pool en stor del af året:

  1. Før du tager af sted: Lad våddragten blive hjemme. Bonus: Bedre bevægelighed i skuldrene uden dragt, hvilket er en stor fordel, hvis du gerne vil forbedre eller vedligeholde din teknik*. Desuden holder våddragter ikke så længe, hvis de bruges i klorvand.
  2. Før du vasker dig: Find et toilet og tis afBonus: Jo færre, der tisser i vandet, jo renere vand og jo mindre klor svømmer du i.
  3. Før træning: Vask og tør dig. Tag tørt svømmetøj + evt. t-shirt på.Bonus: Du når ikke at blive kold, før du skal i vandet.
  4. Svøm efter færdselsreglerne!Bonus: Både du og dine svømmekammerater går gladere hjem.
  5. Efter træning: Tag svømmetøjet af og skyl det i koldt vand, fx i en håndvask, før du går under bruseren.Bonus: Svømmetøj holder længere, hvis det skylles efter brug og ikke udsættes for varmt vand og shampoo.
  6. Gnid lidt shampoo-skum (eller anden sæbe) på indersiden af dine svømme-brilleglas. Skyl efter med vand.Bonus: Dine briller dugger (måske!) mindre næste gang, du træner.
  7. Put svømmebriller og svømmetøj ned i badehætten og put så den fyldte badehætte i tasken. Bonus: Færre ridser på brilleglassene og næsten tørt taskeindhold, når du kommer hjem (bortset fra svømmetøjet, som selvfølgelig stadig er vådt).

Svaner

Det er ved at være sæson for svaneunger. Svømmer du et sted, hvor der bor svaner, er det en rigtig god ide ikke at komme for tæt på hverken reder eller unger. Når ungerne kommer med ud på vandet, er det med at holde god afstand, en forsvarsberedt svanemor- eller far er ikke til at spøge med.

Heldigvis er svaner så store, at de er forholdsvis lette at se. Jeg har dog været lige ved at sætte hånden på en svane en dag, der var skumtoppe på bølgerne. Enten havde svanen gemt sig i en bølgedal eller også forvekslede jeg den med en skumtop. Heldigvis var svanen alene og det var udenfor ynglesæsonen, så den var komplet ligeglad med, at jeg kom tossende lige ved siden af den.

Sjove historier om, hvad man kan møde i naturen andre steder i verden, finder du i de amerikanske masterssvømmeres åbne OW-forumDen person, der har startet tråden Open water wild life, skriver, at hvis man bliver overfaldet af en svane, når man er ude at svømme, så skal man rulle om på ryggen og sparke den i brystet. Endnu et godt argument for at være fortrolig med at rulle om på ryggen.

To svaner i Charlottenlund Strandpark