Smid våddragten!

Den danske sommer er i strålende humør, så jeg har for længst smidt våddragten og svømmer i en lækker Arena-svømmebikini. Det er helt igennem en fantastisk oplevelse, så med fare for at gentage mig selv: SMID VÅDDRAGTEN og nyd svømning i naturen uden.

Er du ikke helt klar til at smide våddragten, eller har du svært ved at holde ben og hofter højt uden våddragt, så prøv den gyldne middelvej: En shortjohn eller et par neoprenbadebukser. Begge dele kan bruges af både kvinder (bukserne med badedragt eller bikini under) og mænd. Både shortjohn og bukser giver hofte og ben det løft i vandet, mange, der har lært at svømme crawl som voksne, kæmper lidt med.

Mormaii shortjohn og neoprenbukser kan købes hos Sportskompagniet.dk i lidt mere moderne udgaver end min shortjohn fra 2012 og bukserne fra 2011.

God svømning!!

Mormaii Shortjohn

 

 

Garmin: 910XT og Swim

For et par år siden ville jeg have forsvoret, at man ville kunne se et svømmeur på min arm. Altså sådan et, der måler svømmedistance og tid, når man svømmer ude eller inde. Indtil juni 2013 målte jeg mine svømmedistancer ved at kigge efter pejlemærker og sammenligne dem med kort. Tiderne gættede jeg ved at kigge på et ur, før jeg tog hjemmefra og når jeg kom hjem igen. Men … i 2012 begyndte svømmemakker Jens at medbringe et Garmin 910XT på vores svømmeture. Og helt ærligt: Det VAR faktisk sjovt at følge med i, hvad uret kunne berette om vores svømmeture.

anholtrundt_2013_garminconnectI sportsverdenen bliver udtrykket Pics or it didn’t happen jo ofte fortolket til noget i retning af Hvis du ikke kan vise nogle data, tror vi ikke på det, så med en tur rundt om Anholt på programmet i 2013 kunne jeg godt se, jeg måtte have et ur med. Jeg spurgte Garmin Danmark, om de ville lege med, og det ville de heldigvis gerne, så en junidag lå der et Forerunner Garmin 910XT i min postkasse – yey!

Garmin 910XT kan indstilles til at vise mange forskellige ting undervejs. Enten på én gang eller på op til fire “rullende” sider. Mit Garmin 910XT er indstillet til at vise de samme data hele tiden, jeg har valgt at se klokkeslet, forbrugt tid, distance og mit gennemsnitlige tempo. Derudover et det indstillet til interval-bip-vibration hver gang, jeg har svømmet 500 meter. Ikke fordi jeg gerne vil holde pause så tit, men det er rart at få regelmæssig information uden at skulle stoppe op.

Det tog et par svømmeture at få indstillet uret til det, jeg gerne vil kunne se undervejs. Det ærgrer mig stadig lidt, at rundt om Anholt var mit 910XT indstillet til 1000-meter-intervaller, for det havde været lettere at tilrettelægge pauser (og bagefter se på Garmin Connect, hvornår jeg holdt dem), hvis intervallerne havde været 500 meter. Det fik jeg heldigvis lavet om så senere ture, også Skovshoved-Barsebäck, blev målt med 500-meter-intervaller.

hellerup-skodsborgVil du gerne kunne måle, hvor langt og hvor hurtigt du har svømmet derude, er Garmin 910XT et godt valg. Med uret på håndleddet kan du se, hvad der sker undervejs. Sådan nogenlunde præcist, i hvert fald, men lidt usikkerhed må vist påregnes, når en gps er under vand halvdelen af tiden. Mere præcis måling kan fås hvis du lægger uret øverst i din badehætte eller putter den i havtasken. Det gør det lidt svært  at følge med undervejs, men bagefter er data mere præcise. Svømmer du med uret på håndleddet er du nødt til at tage data med et lille gran salt. Tiderne på Jens’ og mit Garmin 910XT kan nemlig vise op til 10% distanceforskel på en svømmetur, selvom vi har svømmet ved siden af hinanden hele vejen. Mit Garmin 910XT viser altid en længere distance end det ur, Jens svømmer med. Forskellen er størst, når der er bølger. Vi har en teori om, at det har noget at gøre med, at jeg tager ca. 1½ gange så mange tag som Jens, så mit ur er over vandet i kortere tid ad gangen end Jens’ ur.

garminswim_ellengarneUdover at måle din udendørs svømmerute kan Garmin 910XT tælle baner i svømmehallen, lige som et Garmin Swim kan. Garmin Swim har ingen gps og er derfor et mindre og mere elegant ur. Hvis det eneste, du har brug for, er hjælp til at tælle baner indendørs, er Garmin Swim derfor et godt valg. Vær dog opmærksom på, at begge ure er rigtig gode til at tælle dine baner, hvis du svømmer samme svømme-disciplin imellem to vendinger. Svømmer du 100 medley på langbane, brystsvømning, ben, øvelser eller skifter du bare stilart midt på en bane, bliver urene let forvirrede og tæller forkert. HUSK at indstille bassinlængden før du svømmer indendørs med et Garmin 910XT eller Garmin Swim og HUSK at bruge drill-funktionen på Garmin Swim, når du svømmer ben eller laver teknikøvelser.

Jeg har mest brugt mit Garmin Swim til at teste, hvad det egentlig kunne. I de svømmerhaller, jeg svømmer i, er der tydelige ure i begge ender af bassinet, og da jeg altid ved omtrent hvor hurtigt jeg svømmer, kan jeg bedst lide at svømme uden ur og bruge uret på væggen til at tælle/udregne, hvor mange baner jeg har svømmet. Men igen: Hvis du ikke kan vise nogle data, tror vi ikke på det, så i går havde jeg mit Garmin Swim med i Bellahøj svømmehal. Ellers havde det måske været svært at få nogen til at tro på, at jeg svømmede 11k i en pool. Nu ved jeg så, hvor langt jeg kan svømme indendørs på 3 timer …

Vil du se, hvad jeg har målt med Garmin 910xt og Garmin Swim, kan du klikke her for at se alle mine data på Garmin Connect

Direkte link til nogle af de svømmeture, jeg svømmede med Garmin 910XT i sæson 2013
Bemærk: Besøger du et af linkene herunder, skal du (nogle gange) klikke på “Vis i km/meter” øverst til højre for at se distancerne i km/m:

Rundt om Anholt

Skovshoved – Barsebäck

Gilleleje – Hornbæk

Hellerup – Skodsborg

Ringkøbing OW

11 km indendørs (marts 2014, med Garmin Swim)

Bonusinfo om 11 km indendørs: De to “drill”-serier (2x1200m) var flyben på ryggen med finner. Kilometer nummer 5 og 6 + 2300 af de sidste 2500 meter blev svømmet med håndplader. Som det fremgår var ca. 1100 meter i rygcrawl. Resten var i “ren” crawl.

 

Svømmeøre?

Jeg har svømmeører. Ikke rigtige Swimmer’s ear, som skulle være meget ubehageligt. Mine svømmeører betyder “bare”, at mine ører klør … hele tiden. Nogle gange meget. Nogle gange rigtig meget. Sjældent slet ikke.

Mine ører har kløet i alle de år, jeg har svømmet og det betyder ingenting, om jeg svømmer i saltvand, ferskvand eller klorvand. Hvis jeg ikke svømmer i en uge eller to (Gud forbyde det nogensinde sker igen!), holder mine ører op med at klø. Jeg vil hellere have kløende ører end lade være med at svømme, så jeg lever med kløende ører.

Når det bliver alt for slemt (eller min søde mand er træt af at se mig klø mig i ørerne …), drypper jeg et par receptpligtige dråber i øregangen. Efter to dage holder det op med at klø og så går det faktisk fint et par uger efter. Men så starter det igen. Man kan jo ikke hælde binyrebarkhormon i øregangen hele tiden, så udover en recept på Dermovat er ørelægens eneste råd at lade være med at svømme (NEJ TAK!) eller prøve at svømme med ørepropper.

ØrepropperJeg er en klovn til at svømme med ørepropper. De er irriterende og de hæmmer hørelsen, men altså: Efter mange, mange år med kløende ører og ørepropper i mange afskygninger liggende ubrugte og glemte i svømmetasken, har jeg besluttet at NU skal det altså være.

Jeg er SÅ træt af kløende ører, så fra nu af svømmer jeg med ørepropper. Svømmere med ørepropper er der allerede mange af, for ørepropper er et udmærket værn mod mange ting. Desværre er ørepropper også et glimrende værn mod lyd, så på forhånd undskyld til svømmevenner påGentofte Svømmeklubs masterhold: Vær tålmodige, når jeg (stadig) ikke kan høre, hvad I siger.

Måske skriver jeg noget mere her om, hvad ørepropper er godt for, når jeg har vænnet mig til at svømme med dem. Forhåbentlig kan jeg skrive, at mine ører er holdt op med at klø!

UPDATE 11. februar 2016:
Siden dette indlæg i 2013 har jeg svømmet med ørepropper og opdaget, at mine ører klør efter svømning i nogle, men ikke alle svømmehaller, men aldrig klør efter svømning i naturen. Læs mere om ørepropper her: Ørepropper

Havtasker i SwimOuts webshop

ISHOFs SaferSwimmer float™, i Danmark kendt som havtaske, er et ret nyt produkt, både her i Danmark og i USA, havtaskens hjemland.

En havtaske kan (mindst) 3 ting:

1. Gør svømmere synlige i naturen
2. Lader svømmere tage pung, nøgler, tøj etc. med ud og få det tørt med hjem.
3. Giver svømmere noget at hvile på, når de holder pause derude

Siden april 2013 har havtasker kunnet købes i SwimOuts webshop, som indtil videre er den eneste danske havtaske-forhandler.

Mere end 600 havtasker har været en tur gennem SwimOuts webshop. De fleste er sendt til adresser i Storkøbenhavn, en del er rejst til Aarhus, men der er også sendt havtasker til Bornholm, Skagen, Frederikshavn, Odense, Ringkøbing, Karrebæksminde og mange, mange andre danske byer. Også byer, jeg ikke vidste eksisterede. Der luftes flest havtasker på min hjemmebane og i Amager Strandpark, men i sæson 2013 har der været havtasker i Øresund, Østersøen, Storebælt, Kattegat, Lillebælt, Vesterhavet, Ringkøbing fjord, Præstø Fjord, Limfjorden, Kolding  fjord – ja, vist nok i de fleste danske kystområder med svømbart vand.

Havtaske, Charlottenlund

Morgensvømning i Charlottenlund. Foto: Rolf Glumsø, Umano

Min hjemmebane besøges i sommerhalvåret af en mangfoldighed af kajakker,  robåde og anden lystbådtrafik. Især i starten af sæsonen blev jeg råbt an af sejlsportsfolk, der klappede eller takkede min makker og mig for at gøre os synlige. For selvfølgelig er der ingen vandglade, der har lyst til at sejle en svømmer ned, og en sort våddragt ER bare svær at se derude. Efter at have svømmet en sæson med havtaske har jeg svært ved at forstå, hvordan jeg før kunne undvære den. Nu føler jeg mig nærmest nøgen uden! Eller usynlig, måske nærmere.

havtaske_saferswimmerfloat_swimoutlogo Havtasken udvikler sig. SwimOuts webshop udvikler sig. Præcist hvorhen og hvordan er ikke til at sige præcist, men indtil videre er det planen, at havtasker også vil kunne købes i SwimOuts webshop i 2014.

SwimOuts webshop holder åbent hele vinteren, så selvom den udendørs svømmesæson er slut for de fleste, sender webshoppen stadig havtasker ud.

Forbedringer og nye designs er under udvikling, så prisstigninger kan ikke undgås. Den mere holdbare (og dyrere) TPU-havtaske vil formentlig kunne købes i SwimOuts webshop fra april 2014.

Resten af 2013 er prisen for havtasker: 300 danske kroner for str L, 275 kroner for str M.

Velkommen i SwimOuts webshop!

 

Synlige våddragter

Den udendørs svømmesæson 2013 har budt på flere svømmere derude end nogensinde. Skønt at se, at så mange har forstået vigtigheden af at svømme sammen, synligt og sikkert: To og to eller i gruppe, med havtasker og badehætter i stærke farver og langs kysten i områder, hvor svømmere kan forventes. Enlige svømmere, svømmere klædt helt i sort og svømmere, der svømmer for langt ud, ser jeg også, men færre og færre af dem. At det er fordi de er så usynlige, jeg ikke ser dem, er selvfølgelig en mulighed, men jeg vælger at tro, at mange har forstået, hvad sikker svømning derude er.

Svømning i naturen er nærmest blevet det nye sort, men kære svømme-våddragts-producenter: Hvorfor tager I det så bogstaveligt? Hvorfor skal alle våddragter være så sorte? Børnevåddragter fås i stærke farver, så det KAN lade sig gøre at producere neopren i andre farver end sort.

Hvis vi støtter dem, der sælger lækre og synlige svømmevåddragter, bliver våddragter i stærke farver måske det nye sort derude. Lad os efterspørge våddragter der er pinkfarvede, gule og orange, især på ærmer og ryg, så vi alle sammen bliver mere synlige derude.

Svøm ud 2013

Jan Andsersens billede her er fra Svøm ud 2013 på Amager, hvor vandet var ca. 8 grader. Toms hvide ærmer lyser op blandt de sorte våddragter fordi billedet er taget før han trak de sorte våddragt-ærmer op over det løbetøj, der i dagens anledning var på for at sikre lidt varme under våddragten.

På langtur

Lange svømmeture kræver en del logistik, men med en havtaske er logistikken heldigvis meget, meget lettere! I lørdags var det 3. gang, jeg svømmede til Skodsborg. En tur, der trods kraftig blæst og mange bølger faktisk var den letteste tur, jeg har taget derop. I hvert fald hvis man tæller logistikken med.

Før afgang blev havtasken pakket med udstyr og kalorie-forsyninger til pitstoppet. Omtrent samme slags kulhydrater som på andre langture, men denne gang skulle de ikke flyttes rundt, de skulle bare pakkes i havtasken før afgang:

På langtur med forsyninger i havtasken– Udskåret frugt og små tomater, müslibar, juicebrik og flaske med fortyndet juice
– Telefon i vandtæt pose
– Engangsskraber til eventuelle brandmands-kollisioner, vaseline og en reserve-badehætte
– 4 gels af de “tynde”, dvs. dem man kan indtage uden væske. Indtil pitstop med en i hvert bukseben, indtaget undervejs og byttet til to friske ved pitstop. En af dem kom dog uspist (eller udrukket?) i land.

Jeg havde afleveret en pose tørt tøj hos Jens Bjørn Andersen, før vi mødtes ved vores hjemmebane: den lille strand ud for Bengtasvej. Vi svømmde nordpå i ret stærk sidevind, hver med vores havtaske med forsyninger. Vi pitstoppede i den nordlige ende af stien ud for Eremitagesletten og svømmede videre. Sendte en sms til Pernille, Jens’ søde kone, da vi nåede Skodsborg og brugte bla. tiden på at lægge de tomme gelposer i buksebenene og diverse affald i havtaskerne i skraldespandene derude. Kort efter ankom Pernille med tørt tøj til os begge, Jens og jeg klædte om – og så kørte vi hjem.

Til sammenligning krævede to ture i 2012 uden havtaske noget mere logistik:

22. juli 1012: Skovshoved-Skodsborg, ca. 7,75 km. Med Hans Henrik Heming, Danielle Keller og Henrik Jt Jensen.
Hans Henrik, Henrik og jeg mødtes i Skovshoved og kørte i to biler til Skodsborg. Her klædte vi om til våddragter og stuvede tørt tøj, telefoner mv i min bil, der fik lov at blive stående på parkeringpladsen ved Skodsborg Strand. Jeg lod min “rigtige” bilnøgle blive i i bilen, låste med den ikke-elektroniske version, der kun dur til at låse bildøre op og i, og tog den med for at svømme med den under våddragten. Iklædt våddragter og med vores pitstop-forsyninger på skødet kørte vi i Henriks bil til Skovshoved. Her stod Danielle klar, og vores pitstop-forsyninger blev flyttet over i Anders’ Wegge Kellers bil. Mens vi svømmede, kørte Anders (og vores forsyninger!) til parkeringspladsen ved Trepilevej, lige nord for Taarbæk. Her bar Anders forsyningerne ned ad trappen og ventede tålmodigt på, at vi dukkede op ved det aftalte pitstop-sted ud for Eremitagesletten. Danielle sprang fra ved Eremitagesletten, men kørte med Anders op og tog imod os ved Skodsborg strand, hvor Anders havde resterne fra pitstopppet med til os. Efter ankomst skiftede Henrik, Hans Henrik og jeg tøj og kørte i min bil tilbage til Skovshoved – og til Henriks bil.

1. september 2012: Hellerup-Skodsborg, ca. 11 km. Med Jens Bjørn Andersen
Jens og jeg lagde ud med at køre i to biler til Skodsborg. Her klædte vi om og efterlod tørt tøj og telefoner i min bil. Jeg lod min “rigtige” bilnøgle blive i i bilen, låste med den ikke-elektroniske version, der kun dur til at låse bildøre op og i, og tog den med for at svømme med den under våddragten. Min bil blev stående på parkeringspladsen ved Skodsborg strand og vi kørte sammen tilbage til Hellerup i Jens’ bil. På vejen stoppede vi ved parkeringspladsen ved Trepilevej og gik ned til stien nedenfor Eremitagesletten for at placere en pose med pitstop-forsyninger i en stor, synlig plastikpose på stenene. På posen var påklistret et stykke papir, hvor der med store bogstaver stod noget i retning af: “Vi svømmer fra Hellerup til Skodsborg. Vær sød at lade vores midtvejs-forsyninger stå, vi skal nok rydde op efter os”. Vi svømmede ud fra Bengtasvej og kunne glæde os over, at det lykkedes os at spotte posen med forsyninger fra vandsiden, da vi nåede nord for Taarbæk. Heldigvis stod alle forsyninger urørte, men vi måtte efterlade posen med rester og affald, for at kunne svømme videre mod Skodsborg. Da vi nåede Skodsborg, klædte vi om og kørte tilbage til Jens’ bil, der stod parkeret ved afgangstedet i Hellerup. Naturligvis med et stop ved Trepilevej for at hente posen med affald og resterne af vores pitstop-forsyninger ved stien nedenfor Eremitagesletten.

Skodsborg strand

SwimOuts online-butik

Mit formål med SwimOut.dk er at formidle, hvordan svømning i det fri bliver så sikkert og rart som muligt. Ord kommer man langt med, men nogle gange virker handling bedre end ord, og hvad gør man så?

At gøre en svømmer synlig  kræver stærke farver. Helst mange af dem og i stort format. Da SaferSwimmer floaten ikke kan købes i Danmark fandt jeg på at  importere dem og nogle flotte badehætter og med henblik på videresalg i en dansk web-shop.

Det har trukket (og trækker stadig!) tænder ud at få en web-shop gjort brugbar, dansk og interessant. Selvom SwimOuts online-butik ikke er præcis som jeg ønsker mig, så fungerer den og så er det sådan den er lige nu. Der er stadig noget sprogforvirring og billeder, farver og layout er ikke helt,som jeg ønsker mig, men: Fra i dag, den 29. april 2013, burde shop.swimout.dk kunne findes af google, jeg har offentliggjort adressen på Facebook og fået den første online-kunde. Jojo, en havtaske størrelse Medium er på vej med posten til Nanna!

Alle slags input om SwimOuts butik er meget, meget velkomne. Og ellers bare: Velkommen som kunde i butikken!

SwimOuts Butik

 

Havtaske / SaferSwimmer

havtaske_saferswimmerfloat_swimoutlogoDen er født i USA og hedder egentlig SaferSwimmer float™. Den er smart, praktisk og synlig.

På dansk bliver en SaferSwimmer float kaldt en havtaske, og den slags havtasker vil jeg gerne se svømme rundt i den danske natur. Først og fremmest fordi en havtaske gør dig synlig på vandet, men også fordi den er praktisk og lader dig slippe for at efterlade bilnøgler, pung og andre ting på stranden.

Jeg svømmede over Ringkøbing Fjord med en i 2012 og kan kun sige, at den var helt ubesværet at svømme med.

For at gøre det lettere for alle, der ønsker sig en havtaske, har jeg importeret dem til Danmark. I første omgang er der ankommet 40 fra Finland, flere er på vej direkte fra produktion. Havtaskerne kan (Red. ikke længere) købes i SwimOuts online-butik.

(Red. Men kan købes flere danske webshopps der forhandler svømmeudstyr)

Svøm Ud-badehaette, gul og rosa

Priser i danske kroner (i 2013), inklusiv dansk moms og told:

Havtaske/SaferSwimmer, str M: 330,-

Havtaske/SaferSwimmer, str L: 350,-

SvømUd-badehætte, rosa eller gul: 50,-

Forsendelse i Danmark: 50,- dkk

 

SvømUd-badehætter

Så er SvømUd-badehætterne ankommet!

Claus “Bugger” Arndt Nielsen har tegnet et helt unikt svømmemakker-logo og DSV har sponsoreret badehætter med svømmemakker-logoet til SvømUd 2013.

Jeg synes, de er meget, meget flotte og glæder mig til at dele dem ud til SvømUd og andre begivenheder i sommeren 2013. Jeg arbejder på at lave en web-shop, hvor der kan købes både badehætter og havtasker. I will keep you posted …

SvømUd-badehætte med DSV-logo

 

 

Svømmefødder, kunstige

ÝndlingsfinnerJeg svømmer altid med svømmefødder. Mest dem af kød og blod, svømmefødder naturel, men jeg kan godt lide at tage et ekstra par udenpå, dvs. svømmefødder/ finner/zoomers. Mine yndlings-ekstra-svømmefødder er lidt af en oldsag: De er lavet af orangegult gummi og er ved at være godt møre efter mange års brug.

Jeg bruger mest mine kunstige svømmefødder til at cruise flyben på ryggen. Det er dejligt afslappende, næsten meditativt, at ligge der og kigge op i himlen*. Når jeg træner med mit masterhold, bruger vi finner til vejrtrækningsøvelser/dykning og til at svømme fly med. Jeg har forsøgt mig med zoomers, men mine knæ vil ikke være venner med dem.

Finner og zoomers“Rigtig” crawl er stadig bedst uden hjælpemidler, men finner kan bruges til at:

– skabe variation i indendørs træning
– lære kroppen, hvordan fart i vand føles
– lære kroppen den bølgebevægelse, der er afgørende for at svømme fly
– øge bevægeligheden i fod og ankel
– få både puls og tempo rigtig højt op
– øge tempoet hos den langsomste af to, der gerne vil svømme ud i det fri sammen

Der findes mange slags finner, men de kan vist godt deles op i fire hovedgrupper:

Zoomers/korte finner: Til crawl, butterfly, ryg, dyk

Mellemlange finner: Til butterfly, dyk-øvelser, streamline-øvelser og hygge-flyben

Lange finner: Til dykning, ikke til svømning

Monofinner: Når det virkelig skal gå stærkt

Uanset hvilken type svømmefødder/finner/zoomers du svømmer med, så brug dem kun i en begrænset del af din træningstid. Mærk efter, hvordan de kunstige svømmefødder påvirker din vandposition og din teknik.

Trænger du til et hurtigt høj-puls-kick? Så tag et par 50- eller 100-metere crawl med både svømmefødder og armtag, evt. med håndplader også. Hvis du virkelig giver den gas, både på ben og arme, kommer pulsen op at ringe næsten med det samme. Korte zoomers

Zoomers/korte finner:
Svømmeteknisk de bedste finner at svømme med. Finnerne er så korte, at benspark-frekvensen kan holdes så højt, at det næsten ligner “rigtige” crawlben, og de giver en passende stor belastning af de ben-, mave og rygmuskler, man bruger til at svømme både crawl, rygcrawl og butterfly med.

Om zoomers/korte finner er bedst med en “hel hæl” (øverst) eller med en rem om hælen (nederst, ja, jeg ved godt, de burde ligge omvendt!) er en smagssag. Nogle mener, zoomers med rem giver mere fleksibilitet i fodleddet.

På grund af belastning af fod- og ankelleds yderpositioner kan zoomers hjælpe med at gøre løbefødder til svømmefødder. De første gange, en løbfod udsættes for et par zoomers, kan det føles ubehageligt og give krampe, men det er en god måde at lave ikke-alt-for-belastende stræk-øvelser for foden i vand. Start roligt ud og hav tålmodighed.

Mellemlange finnerMellemlange finner: 
De grønne finner på billedet her er samme type som mine oldtidsfinner. Mellemlange finner er gode, hvis man vil lære at svømme butterfly, til indendørs dyk/vejrtrækningsøvelser og hygge-flybens-svømning. De er mindre gode i crawl og rygcrawl, da finnernes længde gør den frekvens, man kan svømme ben med, lavere end uden eller med zoomers/ korte finner.

Lange finner: 
Med lange finner bliver benspark-frekvensen væsentligt langsommere end ved et naturligt crawl-benspark. Benspark med lange finner afviger teknisk og fysiologisk fra et godt, stabilt crawl-benspark, men er meget velegnede til dykning.

Monofinner: 
Med monofinner går det rigtig stærkt. De kan bruges for sjov, til dykning og monofinne-konkurrence, men egner sig ikke til svømmetræning. Finnesvømning, med og uden monofinner, er en sportdisciplin. Det er ikke en sport, vi hører meget til herhjemme, men for nogle år siden var danske Lene Axelsen med helt i toppen af verdenseliten.

 

* Når jeg svømmer inde, svømmer jeg næsten altid i Kildeskovshallens langbanebassin, hvor der er glasloft. Om dagen kan man derfor se himlen fra bassinet. Når det er mørkt, kan man spejle sig selv og sine følgesvende, der, lidt forskudt, svømmer igennem rude efter rude i loftet.