Undervisning & Terapi

Jeg er uddannet cand.psych. (Københavns Universitet, 1998) og har siden 2011 tilbudt Svøm-Ud-terapi,  et terapeutisk tilbud til dig, der drømmer om at svømme i naturen, men bliver bange, måske allerede ved tanken om at svømme i naturen. Og til dig, der har haft en skræmmende oplevelse i åbent vand, måske under en kaotisk triatlon-start, og ikke rigtig kan få has på angsten bagefter.

Ellen Garne

Angst for at svømme kan behandles og bearbejdes, men for nogen tager det længere tid end for andre. Jeg er vist den eneste psykolog i Danmark, der svømmer ud i det fri med klienter. Jeg gør det selvfølgelig kun, fordi jeg ved, min tilgang til svømme-ude-angst virker.

Svøm-Ud-terapi er et supplement til psykologisk behandling i min private praksis: Samtaler, angsthåndtering, metakognitivt inspireret terapi, visualisering mv. Jeg arbejder med metakognitive og kognitive håndteringsteknikker og med forskellige afslapnings- og åndedræts-teknikker.

Jeg er optaget af sammenhængen mellem krop og psyke og hvordan man håndterer og behandler psykosomatiske problemstilllinger. Jeg er primært inspireret af metakognitive tilgange til den forståelsen af menneskelig adfærd, sekundært af ACT / Acceptance and Commitment Therapy og Stig Åvall Severinsens bog om at trække vejret.

 

Priser:
SvømUd-terapi og/eller svømmeundervisning (1 person, max 5 km fra Hellerup): 900 kr / time.

Undervisning af 2-4 personer, der kender hinanden og er indstillede på at følges ad hele vejen derude: 1100 kroner/1- 1½ time

Større grupper, klubber, længere forløb, foredrag mv.: Ring på 2720 1876 for aftale eller kontakt mig via: mail@ellengarne.dk

Al undervisning og terapi i vand foregår på deltagernes eget ansvar. Alle aftaler kan aflyses eller flyttes med kort varsel, hvis vand- eller vejrforholdene gør det uforsvarligt at gå i vandet.

 

Vil du vide mere, kan du læse lidt om mig her:

Psykolog Ellen Garne 

En artikel om Svøm ud-terapi

 

Copied!

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig bedre oplevelser på hjemmesiden. Mere information

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Klik "Accepter" på banneret herunder, hvis du synes, det er OK. Accepterer du ikke cookies, vil der være ting på SwimOut.k, der måske ikke bliver vist rigtigt eller slet ikke bliver vist.

Luk vindue