Velkommen til Swimout!
Danmarks store portal om Havsvømning og svømning i det fri – også kaldet “openwater“
Her kan du finde guides til udstyr, artikler, beretninger og tips og tricks til svømmeudstyr og svømning i åbent vand. Der er noget både for nybegynderen og den erfarne havsvømmer, som ønsker ny inspiration. God svømmetur!
Hvis du har spørgsmål til havsvømning eller brug for hjælp til valg af udstyr, er du velkommen til at kontakte Kingfish. Skriv til os på mail til info@kingfish.dk eller ring til os på 33 13 83 83.
Udstyr til åbent vand
Det er klart at det kræver noget særligt at svømme i havet og søer i Danmark hvor temperaturen sjældent kommer op over 20 grader (selvom det sker et par uger næsten hver sommer). Derfor skal du have en svømmevåddragt, en neoprenhætte, svømmesokker og faktisk en hel del små ting der gør ens tur en sand fornøjelse. Vi guider dig til det bedste udstyr her på siden.
Se guide om udstyr til havsvømning
Kom igang med åbent vand svømning!
Det danske farvand byder på et utal af muligheder for skønne svømmeoplevelser.
Med rolige bølger det meste af tiden er havvandet særligt ideelt for nybegyndere og tillader dig at svømme længere end du ville kunne gøre på mere ruskende hav. For at springe på bølgen blå, er der ikke andet for end at overvinde kuldskæret og komme ud og opleve dit første adrenalinsus med havet!
Her er det især udstyret der gør den store forskel, mens sikkerheden og komforten er i top.
Vi guider dig til valg af udstyr og giver dig effektiv vejledning til havsvømning samt ideer til nye udfordringer, hvis du er erfaren havsvømmer.
Havsvømning hitter blandt danske vandhunde
I løbet af de seneste par år er havsvømning begyndt at trende blandt danskere. Det skyldes både følelsen af frihed, adrenalinsuset samt alle de helbredsmæssige fordele det medfører. For nogen erstatter det helt træningen i svømmehallen, mens det for andre er en god variation og effektiv måde at intensivere træningen.
Hvad end du har planer om at erstatte den indendørs svømmetræning helt med åbent vand svømning eller om du blot vil springe ud i det, når vejret er særligt godt, kan vi give dig effektiv inspiration og vejledning her. Her viser vi at selvom vandet er iskoldt, behøver du ikke at være det. Udstyr kan gøre en stor forskel for din komfort og vi hjælper dig med at finde det bedste til dine behov.
Udstyr til svømning i det fri – find det bedste til hele familien
Open water svømning er for alle der har mod på at prøve det. Så selv hvis din mindste kun netop er begyndt at lære at svømme, kan dette også foregå på det lave havvand. Det vil tilmeld gøre den lille til en bedre rustet svømmer, som vil være bevidst om den voldsomme forskel fra bassin svømning til havsvømning i en meget tidlig alder, og vil derfor kunne klare sig i al slags vand.
Der findes våddragter, svømmedragter, briller og svømmeudstyr til alle aldre. I forhold til våddragter kan I finde dragter med god pasform, som giver jer bedre fleksibilitet på vandet. Dette vil gøre en stor forskel i hvor hurtigt og effektivt I kan svømme.
Svømmebøje – hold dig synlig i vandet
På bølgen blå kan du møde både dykkere, fiskere, kuttere og meget mere. Derfor er det vigtigt du gør opmærksom på din tilstedeværelse med en synlig svømmebøje. De er lette at have med og sørger for din sikkerhed, når du er ude på åbent vand svømning. Alternativt kan det nemlig være utroligt svært at spotte dig på lang afstand. Samtidig kan en svømmebøje også være praktisk, da du i flere modeller kan finde rum i svømmebøjen, så du både kan opbevare vand og proviant samt ejendele.
Til opbevaring er svømmetasker og svømmenet også effektive, enten i en lille model du kan have på ryggen mens du svømmer, eller i et stort net, hvor du kan opbevare både skiftetøj, ekstra tøj og svømmefødder. Mulighederne er mange.
Se (billige) og populære svømmebøjer her:
Open water svømning – det skal du være opmærksom på
Vi kommer ikke udenom at havsvømning er noget anderledes fra bassinsvømning, som du måske er bedst bekendt med. Derfor skal du være forberedt på skiftet og være klar på den nye udfordring. For mange svømmere betyder disse udfordringer blot et ekstra sug i maven og en effektiv måde at få mere ud af træningen. Dog kan det virke lidt overvældende i starten.
Først og fremmest er der det ekstra kolde vand, du begiver dig ud i. Det er en effektiv opkvikker om morgenen, som med garanti gør dig ekstra vågen! Den sætter nemlig gang i blodtilstrømningen og giver dig både adrenalin og fantastiske endorfiner.
Er det om foråret eller efteråret du ønsker at give dig i kast med din nye hobby, bør du dog iføre dig en god og ekstra varm våddragt, så du ikke bliver for kuldskær! Samtidig vil du her opleve en modstand, som du ikke er vant til fra bassinet. Denne kan være særlig kraftig til tider, og du skal være opmærksom på at den vil tage en del på kræfterne. Derfor skal du bestemt ikke regne med at kunne svømme lige så langt i havet som du normalt kan i bassinet. Træningspasset bliver dog ikke mindre effektivt af den grund.
Få de bedste guides til din træning
Hos Swimout har vi samlet de bedste guides til at komme i gang med havsvømning.
Disse guides er skrevet specifikt til at begive sig ud på det danske hav som svømmer, og giver dig indsigt i alt hvad du skal vide og forberede dig på, før du begynder med open water svømning. Der er meget viden at finde og vi har i samarbejde med andre erfarne havsvømmere samlet de bedste tips og tricks til at komme godt i gang med åbent vand svømning som hobby, og få de bedste oplevelser ved danske strande og havne.
På denne platform finder du også guides der hjælper dig med at finde frem til det bedste udstyr til dine behov. Her er det ikke altid prisen går i hånd med det du skal bruge, og et stort udvalg kan ofte vildlede fremfor gavne til at finde det bedste. Vi tager højde for både børnefamilier, nybegyndere og professionelle svømmere, når vi guider dig til det bedste udstyr. Gå på opdagelse her på siden og få de bedste råd til dit næste køb.
Find våddragt og svømmebrillermaske i dag
Når du skal finde våddragt, er det muligt at finde en som er praktisk til næsten alle årstider, så du ikke behøver at investere i flere forskellige. Til det danske klima passer en våddragt på 6 mm rigtig godt, og holder dig fleksibelt og komfortabelt under vandet, mens du slipper for det værste af kuldechokket. Sørg for at finde en våddragt der passer så præcist til din krop som muligt. Jo mere tætsiddende den er, jo bedre kan du svømme i den.
Om sommeren er en svømmedragt effektiv og er du seriøs svømmer, kan den hjælpe dig med at øge din performance, så du suser gennem vandet.
Af svømmebriller og svømmeudstyr er der meget at vælge mellem, og her er det vigtigt at kigge på dine behov. Ønsker du også at komme ud at snorkle i forbindelse med din havsvømning? Så vil en dykkermaske med indbygget snorkel være effektiv for den bedste oplevelse. Er det udelukkende open water svømning du går efter, vil en tætsiddende dykkermaske stadig være et godt valg. Den vil sidde mere komfortabelt end almindelige, stramme dykkerbriller, og vil derfor være rar til når du tager ud på en længere svømmetur.
Kan man svømme i Danmark året rundt?
Ja, og nej. Det er teknisk set muligt at svømme om vinteren, hvis du ifører dig en tørdragt. Dog vil vi ikke anbefale det til nybegyndere, da det vil virke meget mere udfordrende end havsvømning er resten af året. Tørdragten begrænser din fleksibilitet under vandet og du vil ikke kunne bevæge dig lige så hurtigt, som du er vant til.
Det bedste tidspunkt at starte ud med åbent vand svømning er om foråret eller start efterår. Du kan også starte om sommeren, om end dette vil være en del lettere end open water svømning er på andre årstider. Er du konsekvent med din svømning et par gange om ugen henover sommeren, hvor du bliver ved hen i efteråret, kan det være en effektiv overgang. Uanset hvornår du svømmer skal du være sikker på at du har udstyr som er passende til årstiden og sikrer dig den bedste komfort i vandet.
Tilvænning til de køligere temperaturer
Kuldskæret vi ved der venter os, når vi hopper i det danske havvand, kan holde selv os danske vikinger tilbage fra at springe ud i det. Der er tale om meget lavere temperaturer end vi ville opleve under eksotiske himmelstrøg, og man bør ikke tro at havsvømning kan sammenlignes med en badeferie.
Det kolde vand kan føles meget intenst og endda være skræmmende for nogle, hvis man ikke er vant til at kroppen reagerer på denne måde, hvor hjertet hamrer derudaf og du prøver at få kroppen til at vænne sig til kulden. Derfor er det vigtigt at du tager oplevelsen i dit eget tempo, og bliver bekendt med din nye hobby stille og roligt.
Her på Danmarks store platform for havsvømning og svømning i det fri finder du alt hvad du skal bruge, for at komme i gang på en sjov og sikker måde. Vi giver dig info om al udstyr til Open water og giver dig inspiration til nye udfordringer.
Om Swimout
SwimOut.dk så dagens lys i 2011. Formålet dengang var, at nedskrive svar på de mange på spørgsmål om svømning i naturen stifter Ellen Garne fik fra svømmere, triatleter og andre svømme-ude-nysgerrige. Hjemmesiden er i 2022 blevet overtaget af Kingfish – du kan fortsat finde gamle artikler her på sitet, de bliver liggende og forsvinder ikke i takt med at nye artikler kommer til.
Ellen Garne skrev denne fine tekst om havsvømning og openwater tilbage da Swimout startede:
Svøm ud i det fri. 5 små ord, der står mit hjerte så nær, at jeg ikke kan lade være med at skrive om det. Så her på SwimOut.dk kan du læse om det. Om at svømme i naturen.
Svømning i det fri kan foregå i hav, sø, sund, bælt, å, kanal, bugt, vig, kalkgrav – alt, hvad der kan svømmes i. Svømning i naturen, havsvømning, åbent vand-svømning, open water svømning – kald det hvad du vil, det er en helt anderledes oplevelse end at svømme i et lunt bassin, hvor den blå streg aldrig sår tvivl om, hvilken vej du skal svømme. I naturen kan du slippe din og din svømmemakkers indre eventyrere løs: Svøm ud i det fri. Sammen, synligt og sikkert!
Når du svømmer i det fri, mærker du solen, vinden, vandets kølighed mod dit ansigt …
Du ligger side om side med din svømmemakker og glæder dig over, hvordan din våddragt holder din krop varm og veltilpas. Og så er der friheden. Følelsen af frihed, når du svømmer i det fri, er fantastisk. Du er midt i naturen, hvor bølgerne, strømmen og den gale svane, der bor på din faste rute, gør det til en både fysisk og mental udfordring at finde vej og komme frem. Du møder måske også måger, krabber, tang, vandmænd, fisk og mennesker på din vej gennem vandet. Og ja, af og til støder du på brandmænd og gnavne søfolk, men sådan er livet og verden jo indrettet: Man må tage det sure med det søde.Når jeg kommer hjem fra en svømmetur i det fri, er jeg træt på den dejlige måde, men også opfyldt af en indre varme og en energi og kraft, jeg endnu har til gode at opleve på andre måder. Jeg kan ikke skrive andet end: Prøv det!
Jeg håber, du kan bruge www.SwimOut.dk til at finde svar på nogle af dine spørgsmål om udstyr, sikkerhed og svømmeteknik. Finder du ikke svar på netop DIT spørgsmål, er du altid velkommen til at spørge.
Venlig hilsen Ellen Garne, SwimOut.dk
Swimout fortsætter i den ånd. Med kærlighed til vandet, havet, søerne (åerne!) og hvordan man kan svømme ud i det hele!