2018 har leveret den længste og varmeste svømme-ude-sæson, jeg har oplevet i Danmark. Selvom jeg i år har svømmet cirka en tredjedel af, hvad jeg har svømmet derude de sidste mange år, er der ikke andet at sige om den danske svømme-ude-sæson 2018 end: TAK!
NU er det så blevet efterår og kun de allermest kulde-tolerante svømmer rundt derude endnu. Jeg er i hvert fald svømmet ind for længst.
I år har jeg tænkt mig at kajakke hele vinteren, og så må jeg jo hellere være beredt, hvis kajakken en dag skulle være så fræk at vende bunden i vejret. Når jeg en sjælden gang vinterbader, er det mest for hyggens og det gode selskabs skyld, men i år har jeg tænkt mig at vinterbade regelmæssigt. Mest for at undgå, at min krop bliver alt for forskrækket, hvis den i løbet af vinteren pludselig skal redde sig selv tilbage i en væltet kajak, men hvem ved, måske ender jeg med at kunne lide det? 
I dag var det så tid til vinterens første “mindst hver-14.-dag-dyp”, så jeg cyklede op til Charlottenlund Søbad og fik øje på disse to.
Selvom de to træ-konstruktioner, der ligger på stranden, ikke ser særligt sødygtige ud (men hvad forstår bønder sig på agurkesalat … ), så har de, på vaskeægte søfartsmaner, fået navn.
Den ene af de strandede formentlig-ikke-særligt-sødygtige træ-dimser har “nogen” så valgt at kalde Ellen. Det må man heldigvis fortolke præcis som man vil.
God svømning derinde!