Vejrtrækning er nøglen til dit liv *
Mennesker (og dyr!) trækker vejret automatisk og instinktivt. Det er det første, vi skal lære, når vi forlader vandet i mors mave og vi bliver ved med at trække vejret, til vi dør. Men: Uanset hvor automatiseret vejrtrækning er, er kvaliteten af vejrtrækning resultat af et komplekst samspil mellem ydre og indre faktorer. Samspillet mellem vejrtrækning og sindstilstand går to veje: Vejrtrækning påvirkes af din sindstilstand og dine oplevelser, og Er du stresset, opkørt, bange, forskrækket, hvad-som-helst, der påvirker din vejrtrækning negativt, kan du få det bedre, både fysisk og mentalt, hvis du bevidst arbejder på at gøre din vejrtrækning mere effektiv.
Ilt indgår som musklers brændstof , så iltbehov og vejrtræknings-frekvens stiger selvfølgelig, når muskler arbejder hårdt: Vi bliver forpustede, når vores muskler arbejder, for eksempel ved løb, cykling eller svømning.
Rigtig mange, der lærer at svømme crawl som voksne, bliver forpustede af crawl, selvom musklerne ikke har forhøjet iltbehov og selvom de ikke bliver forpustede af brystsvømning. Det handler om, at vejrtrækning påvirkes af mange ting, både indefra (bekymring, sorg, angst, smerter, stress, fysiske og biokemiske faktorer etc.) og udefra (farer, pres fra omgivelserne, støj, fremmede omgivelser etc.). Selvom du ikke synes, det er farligt at svømme crawl, kan din krop godt gå lidt i alarmberedskab og påvirke din vejrtrækning negativt, så du bliver forpustet, fordi den er uvant med åndedrætsorganer, der er dækket af vand, mens kroppen ligger vandret i vand uden at kunne se fremad.
Bliver du hurtigt forpustet, når du svømmer crawl, så lær at styre din vejrtrækning. Lær din vejrtrækning at kende, først på land, siden i vand. Lyt til Stig Åvall Severinsen på videoen herunder, læs hans bog, følg hans bedrifter på Facebook, brug hans øvelser og råd og tag dine nye vejrtræknings-færdigheder med i svømmehallen.
Og så lige et par konkrete tips, hvis du bliver “for forpustet” af crawl:
- Vær afspændt i kæbe og ansigt, når du svømmer crawl
- Få ro på din vejrtrækning i alle pauser, før du sætter igang igen.
- Accepter, at crawl inkluderer vand i munden
- Få pustet helt ud, før du trækker vejret igen
- Træk vejret hver 4., 5. eller 6. armtag, så du kan nå at opdage, hvordan du egentlig trækker vejret
- Svøm med svømmesnorkel og opdag din crawl-stil, når du kan trække vejret hele tiden
- Når du HAR lært at svømme med afspændt kæbe og ansigt: Vær afspændt i de brystmuskler, der trækker dine skuldre fremad/indad
Mere om vejrtrækning her: Vejrtrækning
*Min oversættelse af Stig Severinsens ord: “the breathing is the key to your life”
1 kommentar
Der er lukket for kommentarer.