Frekvens

Den bedste fartindikator, når du svømmer udendørs, er din frekvens, dvs. den rytme, du svømmer med. Derfor er det endnu mere vigtigt for en åbent-vand-svømmer end for en bassinsvømmer at have styr på sin frekvens ved forskellige svømmehastigheder og de dertil hørende "energi-indsatser".

Deltager du en 5 km svømme-event, lægger du måske ud med en høj frekvens for at få en god plads i feltet, skifter til en lavere frekvens efter et par hundrede meter for så at spurte med din højeste frekvens de sidste hundrede meter.  

Spiller du trommer eller anden musik, behøver du sikkert bare forestille dig trommer eller metronom for at holde den samme frekvens over længere tid. Du kan også prøve med musik. Du behøver ikke have musik i ørerne, det er fint at finde nogle sange, du kan associere med forskellige svømme-rytmer. Det kan være du har en ret høj frekvens, du kan holde i cirka 3 minutter, der passer til én sang, og en lidt lavere frekvens, du kan holde i en time, som passer til rytmen i en anden sang. Det kan også være, du bare bliver forvirret af at tænke på sange, mens du svømmer, og bare skal lære at mærke, hvordan de forskellige frekvenser, du har i dit repertoire, føles i kroppen. 

Frekvens kan sagtens trænes indendørs, selvom det er lidt mere udfordrende, fordi du bliver forstyrret af vendingerne. Lad dig ikke slå ud af det, bare genstart den frekvens, du svømmer med, hver gang du sætter af fra kanten. 

Jeg er ikke særlig god til at træne frekvens indendørs. Som barn af en svømmehal er jeg nærmest slave af ure og kan dårligt træne uden, så indendørs hastighed er noget, jeg tjekker på uret og mærker på puls og vejrtrækning. Udendørs, derimod, er jeg meget opmærksom på min frekvens og afpasser den efter, hvad jeg skal svømme og hvor langt. Det handler måske også om, at udendørs skal navigation indpasses i rytmen, og så er opmærksomheden ligesom allerede optaget af rytme.

Ved at arbejde bevidst med frekvensskift kommer du både til at arbejde ved høj og lav puls, og du vænner dig til, hvordan dine forskellige frekvenser føles i kroppen. Det er oplagt at bruge frekvensskift til at få variation i træningen. Skift f.eks. mellem at svømme 200 tag i din her-går-det-let-frekvens, 50 tag i din 3-km-frekvens og 25 tag med din lige-før-mål-frekvens. Har du mere end tre frekvenser, skifter du bare mellem dem, som du synes det passer. 

Du kan selvfølgelig også bruge pejlepunkter i naturen og fx. svømme med rolig frekvens hen til bøjen og derefter med hurtig frekvens, til du er ud for det høje træ med den skæve spids. Aftal med din svømmemakker hvornår, hvor og hvordan I sætter frekvensen op og ned. Det med at sætte frekvensen ned igen kommer som regel helt af sig selv, så hvis en sprint skal være en fight på hastighed mere end på udholdenhed, så husk at aftale hvor eller hvordan en højfrekvens-sprint slutter.       

Frekvens er vigtigt, men HUSK at det ikke er hurtigere at jappe. Uanset hvor høj eller lav din frekvens er, skal dine tag være så lange og seje som muligt, din albuer skal hele tiden befinde sig højere oppe i vandet end din hånd på den arm, der er under vandet, og du skal tage fat i vandet med både hånd og arm.