Teknik ved svømning i det fri

Rundt om bøjer

Det er højsæson for udendørs svømmekonkurrencer, men hvordan kommer egentlig hurtigst rundt om de bøjer, der er lagt ud?

Det er lidt svært at forklare med ord, så den 16. juni 2015 mødtes Lærke Lilleøre og jeg ved Svanemøllen for at filme* hvordan man kommer rundt om en bøje uden at tabe rytme og fart.

Der findes (mindst) to slags bøje-vendinger: Træstamme-vending og polocrawl-vending.

Træstamme-vending  – når der er god plads
Træstammen-vendingen er den hurtigste måde at runde en bøje på, når der ikke er for meget trængsel omkring bøjen. Med et par træstammer ved en bøje-vending, gerne først-den-ene-vej-så-den-anden-vej, kan en svømmer med lidt træde-vande-hjælp fra benene skifte retning hurtigt uden at miste hverken rytme eller fart.

Lærke svømmer en “træstamme-bøjevending”:


Lærke fortæller: Ved en træstamme-vending skiftes fra crawl til rygcrawl og tilbage igen uden at ændre armenes rytme. En træstamme-bøjevending kræver øvelse OG en sikker og stabil kropsposition i vandet.

“Træstamme-svømning” (aka “fedtmulecrawl”): Med hjælp fra både arme og krop at rotere kroppen fra ryg til bryst og uden at ændre rytme, svømmes skiftevis et crawl-tag og et rygcrawl-tag. Træstamme-svømning kan laves ved at rotere samme vej mange gange (og måske blive lidt svimmel de første gange) eller vende rundt mod uret fra bryst til ryg og med uret tilbage på brystet (eller omvendt). Når man ikke drejer hele vejen rundt, men frem og tilbage, bliver man ikke så let svimmel.

For at kunne vælge den hurtigste vej både højre og venstre rundt om en bøje, skal der øves træstamme både med og mod uret, uanset om der drejes hele vejen rundt eller frem og tilbage. Det kan være en fordel at dreje indad mod bøjen (så du kigger ind mod på bøjen ved første drejning fra bryst til ryg) og modsat vej bagefter. Prøv det, mange gange, og find ud af hvordan træstamme-vendinger fungerer bedst for dig.

Fordi træstamme-vendinger kræver sikker kropsposition og god balance i vandet, skal de to ting være på plads for at få en træstamme-vending til at sidde lige i skabet. Både benspark på siden og træstamme-svømning/fedtmulecrawl styrker kropposition og balance i vandet, så udover at være gode øvelser til træstamme-vendinger, er det gode øvelser for alle, der gerne vil være (endnu) bedre til at svømme crawl.

Polocrawl-vending – når der er trængsel om bøjen
Er mange svømmere på vej om en bøje samtidig, kan en polocrawl-vending være et bedre valg. Det er svært at se på videoen, men Lærke bruger benene til at hjælpe kroppen med at skifte retning.

Lærke svømmer en polocrawl-bøje-vending:


Lærke fortæller: Polocrawl er crawl med hovedet over vandet. Hvis man svømmer i en klump, der runder bøjen samtidig, kan polocrawl-vending være det bedste valg. Polocrawl svømmes med korte armtag med den arm, der vender ind mod bøjen og lidt længere armtag med armen væk fra bøjen, så man ligesom “padler” sig rundt. Forskellen justeres efter hvor skarpt, der skal drejes. Polocrawl kræver en god spænding i mavemuskulaturen, så husk at træne mave- og rygmuskler. At mestre polocrawl er også vigtigt for at kunne orientere sig i vandet, så husk at træne polocrawl ofte, både når du svømmer ude og inde.

 

laerke_lilleore

Om Lærke Lilleøre:
24 år, fysioterapeut og “gammel” konkurrence-svømmmer, der nu giver den gas som triatlet.

Så meget gas, at Lærke i august 2015 stiller op ved VM på den halve Ironman-distance i Zell-am-See i Østrig.

Lærke underviser hos Formel76 i Snekkersten, læs mere om Lærke her: Formel76.dk/laerke-lilleore

 

 

 

 

 

*at filme: Betyder her at mine pølsefingre gør hvad de kan for at ramme de rigtige knapper på min telefon. Som det fremgår, vægtede vi muligheden for overhovedet at kunne filme højere end forventninger til fremragende film-kvalitet.

Massestarter

Tilføjet 9. juni 2015 kl 16:  Det fremgår ikke, hvad jeg mener med “massestart”. Massestart er, når alt for mange mennesker på alt for lidt plads starter samtidig. Hvis der er plads nok, og livredderne kan overskue feltet fra siden, er 25-50, måske op til 100 svømmere, der starter samtidig i seedede heats, ikke en “rigtig” massestart og kan især for rutinerede deltagere være rigtig, rigtig sjovt. 

Massestarter i vand burde forbydes. Fordi massestarter har fanden skabt. Så er det sagt.

Sådan tænker tri-verdenen desværre ikke, og da triatlon starter med en svømmetur og næsten alle triatlonstævner organiseres med massestarter i åbent vand, er massestarter noget, triatleter er nødt til at lære at håndtere.

Har du oplevet massestarter som angstprovokerende og føler du dig alene, så prøv at google triathlon sammen med anxiety. En simpel søgning på de to ord gav mig i dag 393.000 svar. Så du er ikke alene! At blive bange, få angstanfald eller gå i panik er alarmerende hyppigt ved triathlon-massestarter.

Det kølige forår og nogle optimistiske forårs-arrangører, har gjort 2015 særligt udfordrende for deltagere i massestarter. Massestarter er nemlig særligt udfordrende fra kysten, når vandet er koldt. Ved vandstart har deltagerne, både i koldt og lidt varmere vand, bedre chancer for at nå at vænne kroppen til vandet før det går løs. Derudover løber deltagerne ved start fra land typisk tæt på hinanden og vælter hurtigere og endnu mere hulter til bulter rundt i vandet, end når starten går fra vandet.

Det tager en krop nogle minutter at vænne sig til kulde – en proces, der bliver hurtigere, for hver gang du er i koldt vand. Med det lidt kølige forår og en del tidlige stævner har deltagerne ikke haft lejlighed for så meget kulde-og-vand-tilvænning som ønsket, så jeg er sikker på (jeg ved!), der har været angstanfald ved massestarter flere steder i landet.

Både når vi bliver kolde og når vi bliver bange, spænder vi i hals, bryst og kæbe og trækker skuldrene frem og op. Den kropsposition gør det sværere at trække vejret ordentligt, når vi står på land, og nærmest umuligt, når vi ligger vandret i vand og forsøger at svømme crawl. Vejrtrækningen er derfor den helt store udfordring, så den gælder det om at få styr på.

Før start er massestartdeltagere naturligt nok allerede lidt nervøse og derfor allerede lidt ekstra spændt op i brystkasse og skuldre før starten går. Så hopper de i koldt vand og forsøger at svømme, altimens hundredevis af arme og ben tilhørende triatleter, der (også) er utilpasse ved situationen, fyger om ørerne på alle. Alle har stort set samme mål: At komme fremad og få svømningen overstået så hurtigt som muligt. Og imens alle kæmper for at komme frem og bøjen derude er svær at se – ja, så er det altså ikke så mærkeligt, hvis både hoved og krop opfatter en massestart som en truende situation, det gælder om at slippe ud af i en vældig fart.

Det kan være svært at mærke forskel på kroppens angst og kulde-reaktioner, så en krop, der allerede er i forhøjet beredsskab pga spænding/nervøsitet, kan let fejlfortolke naturlige kuldereaktioner som en del af det trusselsbillede, krop og hjerne allerede er i gang med at prøve at håndtere. For den utilvænnede skal der hverken ret meget kulde eller ret meget nervøsitet til, for at gøre kroppen forvirret, så den blander angst- og kuldereaktionerne sammen. Men også garvede triatleter kan mærke ubehag, især ved kolde massestarter tidligt på sæsonen. Jo mindre tilvænning til omstændighederne, der har været (tilvænning til kulde/massestart/triathlon/stævneområdet/svømning i naturen), jo større er risikoen for, at både krop og hoved strejker og ikke kan se anden udvej end at slippe væk/komme i land – uanset hvor gerne deltageren så end vil det, han/hun har kastet sig ud i.

Slip massestart-angsten
Kuren hedder tilvænning, tilvænning, tilvænning – og ro på! Står du foran et stævne med koldt vand og massestart fra stranden, så sørg for at få svømmet ude så mange gange som muligt før selve dagen, helst der hvor stævnet skal foregå. Tag din bedste svømmemakker med ud, gå langsomt i og svøm nogle rolige, korte ture. Er stævnet lige op over, så se svømmeturene som restitution og nyd det. Læg mærke til din krops reaktion på køligheden og brug al den tid, kroppen har brug for, før den er klar til at svømme. Jo flere gode oplevelser, en triatlet har haft derude, jo større er chancen for, at massestarter klares i fin stil.

Mange triathlon-klubber øver massestarter til træning, men har du ikke prøvet massestarter før stævnedagen, så forestil dig, hvordan det vil være. Se videoer med massestarter (søg på triathlon start på youtube), luk øjnene og visualiser, hvordan arme og ben og hoveder og skæve grimasser vil være alle steder omkring dig. Er I et par stykker, så prøv at svømme helt tæt på hinanden for at få en fornemmelse af hvordan det bliver at svømme i det kaos, en massestart er.

Jo flere gange du er i vandet, jo mere klar er du, når den store dag endelig oprinder.

På selve dagen: Mærk vandet før start, få hele kroppen, alternativt hænder, fødder og ansigt, i vandet så tæt på start som muligt. Er det helt uladsiggørligt, så brug de par minutter, det tager at få kroppen gjort klar til det kølige vand, når starten er gået. Gå langsomt i, gerne ude i siden eller bagerst i feltet. Put hænderne i vandet, slap af i skuldre, kæbe, nakke og brystkasse. Sænk/træk skuldrene tilbage, spænd af i kæben og vent med at svømme, til der er lidt mere ro omkring dig og din vejrtrækning er nogenlunde rolig. Når du begynder at svømme, så læg roligt ud. Hold frekvensen nede, tag lange, seje træk, træk helt igennem og sørg for at få pustet helt ud, før du trækker vejret igen. Får du problemer og der er plads omkring dig, så vend dig om på ryggen, sænk skuldrene, spænd af i kæbe og bryst. Kig op i himlen og læg evt. en hånd på maven og mærk, hvordan du trækker vejret roligt/dybt. Det er vigtigt både at få pustet helt ud og trække vejret helt ind. Hurtig, overfladisk vejrtrækning kan føre til hyperventilering, som gør hoved og krop endnu mere stressede, end de allerede er. Accepter, at det tager tid og tro på, du kan klare det. Når kroppen har accepteret omstændighederne, skal der nok være kræfter til både at svømme, cykle og løbe.

Har du “angst-historie”med i bagagen kan det kræve en del tid, ro og omsorg at blive tryg ved at svømme ude og lære at deltage i massestarter. Men det kan godt lade sig gøre. Læs evt. om svøm-ud-terapi her: Svøm-Ud-terapi

Jeg har ingen billeder af “rigtige” massestarter, for jeg kunne ikke drømme om at stille op ved en. Men her er et billede fra starten ved Christiansborg Rundt 2010. At kalde billedet herunder et billede af en massestart er mildt sagt en overdrivelse … men det ligner da lidt!

massestarter_christiansborgrundt2010

At ligge på ben

Kølvand og slipstrøm er to sider af samme sag: Kølvand opstår i vand, slipstrøm i luft. Begge dele opstår når et objekt, f.eks. en menneskekrop, bevæger sig i hhv. vand eller luft. Kølvand er vand i bevægelse, slipstrøm er luft i bevægelse. Begge dele betyder, at det legeme, der bevæger sig bag ved og i samme retning som et legeme, der producerer kølvand/slipstrøm, kan bruge færre kræfter på at bevæge sig fremad.

På dansk: Ligger to svømmere lige efter hinanden, har den bagerste svømmer det lettere end den forreste, dvs. at den bagerste svømmer kan svømme lige så hurtigt som den forreste med brug af mindre energi. Ligger du i kølvand bag en anden svømmer, kan du altså enten bruge færre kræfter på at svømme eller svømme hurtigere end ellers.

I cykelsporten kalder man det at “ligge på hjul”, når en cykelrytter placerer sig lige bag en anden cykelrytter for at nyde godt af en anden rytters slipstrøm. I svømning hedder det at udnytte en anden svømmers kølvand at “ligge på ben”. At ligge på ben kan være herligt for den, der svømmer bagerst, men hårdt og lidt irriterende for den, der svømmer forrest.

Svømmekølvands effekt:
Effekten af svømme-kølvand afhænger af begge svømmeres vægt og den foransvømmendes svømmestil. Kølvand er lettest at udnytte, hvis begge svømmere svømmer crawl. 1-3 meters afstand imellem er passende, mærk dig frem. Men HUSK: Berøring af en svømmers fødder er NO GO (se nedenfor) også når du ligger på ben. Hold minimum en meters afstand og vær vågen!

Har den forreste svømmer kraftfulde benspark, kan det give en del turbulens i overfladen. Det kan betyde, at der skal holdes lidt mere afstand for at udnytte kølvandet bedst muligt. Brystsvømning og butterfly giver mere uregelmæssigt og ikke helt så anvendeligt kølvand som crawl, men i rygcrawl kan man mærke kølvand ned ad nakke og ryg, hvis man svømmer bag en crawler eller rygcrawler.

Er I svømmekammerater?
Husk at lave ligge-på-ben-aftaler før I går i gang. Er I lige hurtige uden kølvands-hjælp, kan I skiftes til at ligge forrest. Er den forreste hurtigst, kan han/hun trække den bagerste svømmer med op i tempo.

Er I konkurrenter?
Det er (stadig?) tilladt at ligge på ben, både ude og inde, så udnyt ethvert tilbud om kvalificeret kølvand – og forsøg at slippe af med uønskede kølvandsnassere så snart du kan.

koelvand_notouchiedafeetHUSK HUSK HUSK HUSK HUSK HUSK 
Uanset hvordan og hvorfor du ligger på ben: RØR IKKE andre svømmeres FØDDER. Teksten på min søns/Gentoftes 1. holds t-shirt siger det ligeud: NO TOUCHIE DA FEET! Mindre rutinerede svømmere kan være mere tolerante, men svømmere synes tit, det er irriterende at blive rørt under fødderne. Berøring af fødder kan betyde, at svømmeren bagved vil overhale, men rutinerede svømmere har ikke brug fodberøring for at vide, en svømmer vil overhale. (Her vil jeg selvfølgelig slet ikke nævne, at udendørs kan man psyke konkurrenter ved at kilde dem under fødderne)

Ligge på ben udendørs:
Udendørs kan det være en kæmpe fordel at ligge på ben, fordi man, udover de fysiske fordele ved kølvand, kan bruge mindre energi og tid på at navigere. Det kræver selvfølgelig at den, der ligger forrest, svømmer den rigtige vej, så læg dig kun på ben af en, du ved er rutineret og/eller en, der kender ruten!

Ved 10k ved Amager OW 2012 (to gange rundt om laguneøen) havde jeg en konkurrent på ben hele første runde. Jeg forsøgte flere gange at ryste hende af eller skifte plads med hende, men hun lagde sig konsekvent lige bag mig, også da jeg svømmede ind mod stranden nord for Helgoland badeanstalt i stedet for at svømme direkte mod molen. Det var ikke særlig snedigt, hverken for hende eller mig, men sådan er lejf, når man ligger på ben: Hvis den der ligger forrest, svømmer den forkerte vej, gør den bagerste svømmer også – i hvert fald hvis den bagerste svømmer følger med uden at bekymre sig om retningen. Trods min åbenlyse fejl fortsatte min konkurrent med at ligge på ben til vi nåede pitstoppet midtvejs. Hun var hurtigere tilbage i vandet end mig og svømmede fra mig. Nu kendte hun jo også ruten …

Ligge på ben indendørs: 
I en pool er det ret nemt at ligge på ben i crawl, hvis bare man er enige om, hvordan man snor sig i vendingerne. Ved indendørs stævner er der primært kølvand at udnytte hos modstandere, der ligger tæt op af et banetov, du kan ligge tæt op ad på den anden side. Sakker du bagud, kan modbølgen ved vendinger betyde “omvendt kølvand”, så medmindre gode chancer byder sig, lægger rutinerede svømmere sig midt på egen bane, så der er mindst muligt kølvand til (og fra!) konkurrenterne.

På “mit” masterhold i Gentofte Svømmeklub producerer et par af de “store drenge” det perfekte kølvand til mig i crawl-armserier med pullbuoy og håndplader. Svømmer jeg på banen ved siden af, kan jeg ikke følge med, men hvis jeg ligger lige bag en af dem på samme bane, flyver jeg af sted. Starter jeg de obligatoriske fem sekunder efter en “perfekt kølvands-svømmer”, skal jeg bare give den gas de første 50-meter for at komme op at ligge 2-3-4 meter bag kølvands-fødderne. Lykkes det, kan jeg svømme 5 sekunder hurtigere pr 100-meter i laaang tid, end hvis jeg svømmer på banen ved siden af. Det gør mig jo ikke til en bedre svømmer i sig selv, men det er vældig godt for psyken at kunne følge med de store drenge – og jeg giver den nok også lige lidt mere gas, når jeg skal kæmpe for at fastholde positionen, for ryger jeg ud af kølvandet, sakker jeg hurtigt langt bagud. Jeg har lidt mindre held med at udnytte kølvand, når den foransvømmende bruger benene meget, men med fysisk lidt lettere svømmere lykkes det nogle gange alligevel.

Jeg har kigget i gemmerne efter billeder af kølvand. Det var ikke nemt, men her er et par af noget, der minder lidt om kølvand:

koelvand_chr_rundt_2008

En svømmer i kølvand. Det ser ud som om der kun er en meter eller to mellem fødderne hos svømmeren cirka midt på billedet og den svømmer, der ligger i kølvandet. Mellem den røde badehætte og broen ligger en fin pøl uudnyttet kølvand   (Christiansborg Rundt 2008)

koelvand_chr2014

Det hvide skum mellem den forreste og de to bagerste er den forreste svømmers kølvand. Kølvandet er dog lidt for langt foran til, at den bagerste svømmer rigtig kan få noget ud af det (Christiansborg Rundt 2014)

koelvand_chr-rundt_2008

Havde rygsvømmeren ligget en halv meter længere mod (hendes) venstre, havde hun svømmet i det kølvand, svømmeren længst til venstre på billedet netop har produceret. Måske var det heldigt nok, for den forreste svømmer er vist lige stoppet op for at orientere sig (Christiansborg rundt 2008)

 

 

 

 

Udendørs færdselsregler

Leder du også efter udendørs svømmefærdselsregler? Jeg har ledt længe, men det eneste jeg kan finde, der ligner svømme-færdselsregler, er Søfartsstyrelsens “Retningslinjer for svømning i farvand med skibstrafik”.

I dag (november 2014) indledes skrivelsen med: “Det kan være risikofyldt at svømme, hvor der er skibstrafik”. Søfartsstyrelsen skriver desuden, at det er forbudt  at svømme i de dybvandsruter og trafiksepareringssystemer, der er indtegnet i søkort. Når en statslig styrelse skriver “forbudt”, betyder det vel, at det er strafbart at overtræde reglerne. Erfaring viser dog, at hvis man spørger pænt og i god tid, kan man (måske) få lov at svømme steder, Søfartsstyrelsen betegner som forbudte svømme-områder.

Søfartsstyrelsen er kun myndighed for hav og fjord, de danske søer har Naturstyrelsen til gengæld en mening om. De skriver, at det er “tilladt at bade i alle søer, der tilhører staten, kommuner og Folkekirken … medmindre andet er bestemt ved lokale forbud, fredning o. lign. eller fremgår af skiltning.” For at kende reglerne for svømning i en sø, skal man altså orientere sig lokalt eller spørge den kommune, søen ligger i.

Der er meget langt til et sæt færdselsregler for svømning i naturen, så masser af sund fornuft er det bedste råd. Jeg har ikke tilstrækkelig søsportslig viden til at kunne redegøre for færdselsreglerne for vandtrafik, men her er et par links til bud på noget, der minder en lillebitte smule om udendørs svømmeregler:

Søfartsstyrelsens retningslinjer for svømning i farvand med skibstrafik

Naturstyrelsen: Regler for badning i søer

SVØMs generelle regler for åbent vand svømning

Regler ved FINA-arrangementer

WOWSA om open water safety (på engelsk)

Udover lejlighedsvis passering af lystbåde-havnemundinger er det forholdsvis sjældent, svømmere færdes i danske farvande med skibstrafik. Så for alle os, der primært svømmer kystnært i badeområder, er et godt udgangspunkt at læse SwimOuts 7 svøm-ud-råd som udendørs svømme-færdselsregler  – i mangel af bedre, indtil der (måske) en dag findes skrevne udendørs svømme-færdselsregler:

Tryg-fondens 5 baderåd 

De 7 svøm-ud-råd

Billedet herunder er fra august 2013, hvor Jens og jeg svømmede over Øresund. Vi blev fulgt tæt af en professionel, erfaren skipper i en hurtigtgående båd, så der var styr på hvordan og hvor vi kunne passere en sejlrende med tung marinetrafik. Der ER store skibe i sejlrenden mellem Danmark og Sverige, men denne græske tanker havde ligget stille i flere dage, så vi kunne svømme trygt forbi. Mere problematisk var det faktisk udenfor sejlrenden, hvor en hurtigtgående lystbåd med masser af hestekræfter og en skipper uden forventning om at møde svømmere derude, styrede direkte imod os i høj fart. Heldigvis var vores følgebådsskipper både årvågen, snarrådig og modig, da han speedede op og lagde sig imellem lystbåden og os.

sverige_danmark_august2013

 

Svøm volter

Er den ene svømmemakker væsentligt hurtigere end den anden, ender det tit med, at den hurtige venter meget og ikke rigtig får pulsen op, mens den lidt langsommere pisker af sted for at følge med og aldrig rigtig får nogen pause. En smart måde at løse det på er svømme volter.

Heldigvis fik jeg lov at filme Ann og Flemming vise, hvordan en volte svømmes.
TAK til Ann og Flemming for at være svømmefilmstjerner!


Som kursholder er Flemmings opgave er at holde den aftalte svømmekurs. Som voltesvømmer er Anns opgave at svømme så langt foran kursholder, at hun kan krydse ind foran, uden de ramler sammen, men ikke længere foran end at kursholder opdager, at voltesvømmer lægger an til volte. Når Ann er forbi, svømmer hun en bue bag om Flemming, indtil hun igen er på samme side af kursholder, som hun var før volten.

Når voltesvømmer har indhentet kursholder, kan volten starte forfra. Voltesvømmeren skal dog nok lige have pusten først, for der skal ikke meget konkurrence i blodet til for at give den lidt ekstra gas når for kursholder skal indhentes efter en volte.

Er I to eller flere, der svømmer næsten lige hurtigt og trænger til nye udfordringer, så prøv at skiftes til at svømme volter. Det kan være rimelig hård interval-træning!

Volter kræver lidt tilvænning fra begge svømmere, og det er bedst i glat vand med god plads og ikke for meget anden trafik, der kan blive forvirret. Man behøver ikke svømme volter hele vejen, men volter er god afveksling, hvis en svømmer har overskud af kræfter og fart.

Opdateret 14.07: Det kan være en udfordring for skuldrene at svømme volter den samme vej rundt flere gange. Det letter en lidt skæv belastning af skuldrene at bruge krop og ben til at skifte retning, i stedet for kun at bruge armene (kræver øvelse og gode mave-rygmuskler), eller svømme volterne skiftevis med og mod uret. Hvis volte-svømmeren svømmer op på den anden side af kursholder efter en volte, er I klar til at næste volte bliver i modsat retning.

Begge svømmere skal lære at holde øje med hinanden i nye vinkler – men nye udfordringer kan man jo aldrig få for mange af derude.

Det kan godt være en udfordring for et svømme-gps-ur at registrere volter. Gps-uret kan fx. måle de svømmede meter nogenlunde rigtigt, men vise en hulter-til-bulter-rute på kortet, når man senere overfører data til det sted, man gemmer sine træningsdata.

God svømning!!!

Den første gang

Svømning i naturen er på vej fremad i raketfart, så for rigtig, rigtig mange vil “den første gang” nok kunne huskes som en mærkedag i 2014.

Jeg har skrevet lidt om den første gang, du kan læse det her: Den første gang

Linket til siden vil blive slået op flere steder på Facebook, så hvis der kommer nye input om den første gang, bliver siden måske revideret. Siden om den første gang kan findes under menuen “Hvordan?” øverst på denne side.

Husk: Du kan selv være med til at gøre DIN første gang til en oplevelse, der er værd at huske.

den_foerste_gang

Udendørs crawl inde?

I den forgangne vinter har tre forskellige svømmekyndige fortalt mig, at de kan se, jeg svømmer udendørs crawl, selvom de så mig svømme inde. Og så tænkte jeg, der måske er nogen af jer derude, der enten har samme eller en helt anden oplevelse – og hvad er det nu der er forskellen på crawl inde og ude?

Sammenlignet med smooth, blødt, glidende indendørs crawl svømmes crawl i naturen ofte med:

1. højere frekvens
2. kortere glid
3. kastende/svingende fremføring
4. mindre brug af ben

1 og 2
Der skal ikke ret mange bølger og vind til, før kropsbalancen og de lange, indendørs så lovpriste crawl-glid bliver udfordret. Kortere glid og højere frekvens gør det lettere at fastholde både kurs og kropsbalance i livligt vand. Jeg tror, de fleste på et tidspunkt begynder at svømme sådan, enten hver gang de er ude eller når de svømmer i bølger.

3
Hænder, der føres frem over vandet under en høj albue, kan let blive grebet af en bølge, så fingre eller hånd ligesom hænger fast i vandet og forsinker og forstyrrer fremføringen. At kaste eller svinge armen mere strakt frem over vandet er heldigvis en let måde at slippe for det lille irritationsmoment, dét hurtigt kan blive derude. En ekstra detalje er, at det i længden kan blive lidt trættende at skulle bøje et våddragt-ærme ved hvert eneste tag. Det betyder intet på korte ture, men med tiden opdager man, at jo trættere en svømmearm bliver, jo mere foretrækker den at være strakt under fremføring – hvis man altså har våddragt på og hvis man ikke allerede er begyndt at kaste/svinge armene frem for at slippe for at få hænderne fanget af bølger.

4
Svømmere bruger benene mindre, når de svømmer langt, end når de sprinter, for det kræver en del ilt at bruge benene i crawl. Ilt får man ved at trække vejret, så jo mere ilt man forbruger, jo hurtigere trækker man vejret og jo mere forpustet bliver man. På sprint-distancer er al fremdrift velkomment næsten uanset hvor højt iltforbruget er, mens det på længere distancer er væsentligt, at man kan fortsætte længe uden at blive alt for forpustet. Mest mulig fremdrift med lavest mulige iltoptag får man ved at nedprioritere benspark og opprioritere armene. På længere distancer bruger mange svømmere 2 beat kick (dvs. 2 benspark pr arm-cyklus = 1 benspark pr armtag), mens sprintere typisk bruger 6 beat kick (6 benspark pr arm-cyklus = 3 benspark pr armtag). Det med iltoptagelse gælder selvfølgelig også udendørs, men i våddragt er der den ekstra detalje, at opdrift fra en våddragt gør det mindre nødvendigt at bevæge benene for at holde dem deroppe, hvor de hører til. Klædt i våddragt bliver ben og hofte jo liggende i vandoverfladen næsten af sig selv.

Mit eget udendørs crawl
Jeg spurgte selvfølgelig, hvad der mere præcist blev ment med, at jeg svømmer udendørs crawl inde. Svarene var både enslydende og forventede: Jeg bruger ikke benene ret meget, når jeg svømmer crawl. To sagde også, at jeg svømmer open-water-agtigt med armene, den tredje gav mig ret, da jeg nævnte mine armsving som årsag til, at jeg svømmer open water-crawl indendørs.

Engang i oldtiden lærte jeg at svømme indendørs crawl. Med 6-beat kick og høje, høje albuer både over og under vandet. Om det var min 2-beat kick-præference eller at jeg var bedst på de lidt længere distancer, der kom først dengang, ved jeg ikke, men både dengang og nu er 2 beat-kick min foretrukne crawlstil. Jeg kan stadig “lægge mere ben på” og svømme 6-beat kick, når jeg gerne vil svømme hurtigt, men jeg bliver sååå forpustet, at jeg som regel hurtigt holder op igen …

De første år, jeg svømmede ude, kunne jeg tydeligt mærke forskel på det crawl, jeg svømmede ude og det, jeg svømmede inde. Det var bare noget, jeg konstaterede, ikke noget jeg hverken undrede mig over eller forsøgte at undgå. Sådan var det bare. Nu er min oprindelige indendørs crawlstil gået lidt i glemmebogen. Hvis jeg koncentrerer mig, kan jeg godt svinge armene lidt mindre, løfte albuerne under fremføring, glide lidt mere, bruge benene lidt mere inde … men den udendørs stil falder mig mere naturlig, meget lettere og energiøkonomisk, også når jeg svømmer inde.

Årsagen? Tja … De senere år har jeg svømmet næsten lige så mange kilometer ude som inde, men mine indendørs svømmekilometer er ikke kun crawl, der er masser af rygcrawl, butterfly og brystsvømning. Sammenlagt gætter jeg, at jeg i i 2012 og 13 svømmede mere crawl ude end jeg svømmede crawl i pool, så min udendørs stil er begyndt at fylde mere end den indendørs. Men … måske har min import af udendørs crawl til pool i virkeligheden at gøre med, at selvom jeg rigtig godt kan lide at svømme indendørs, så er udendørs crawl det, der fylder mest i mit hjerte. Og det er meget ofte svømning i naturen, jeg tænker på og drømmer om, når jeg svømmer inde.

Nogle svømmestjerners crawl
På videoen fra herrernes 10k open water ved OL i London i 2012 (klik på billedet herunder), kan du se forskellen på udendørs og indendørs crawl. At kalde 10k ved OL i London “Open water” var godt nok næsten en overdrivelse, det lignede næsten en udendørs swimmingpool. Vinderen, Oussama Mellouli, havde dengang en lang indendørs svømmekarriere bag sig og havde kun deltaget i ganske få udendørs svømmestævner. Ved OL svømmede han med en stil, der ligner indendørs crawl. Mellouli slog Thomas Lurz, der svømmer karakteristisk, effektivt, men ikke særlig smukt udendørs crawl. Havde der været bølger eller større navigerings-udfordringer end at svømme den samme tur 6 gange rundt om meget synlige bøjer i glat vand, havde Lurz vundet. Tror jeg.

ol_london_youtube_screendump

DIT udendørs crawl? 
Din crawlstil er den stil, der passer bedst til dig. Øv dig. Mærk dig frem. Og prøv at lægge mærke til, om du svømmer anderledes ude end du svømmer inde. Det er en fin og interessant måde at lære mere om både stil og kropsposition.

Og så et lille PS:
Dette indlæg er IKKE en opfordring til at glemme alt om at træne crawlben. Vil du svømme lækkert og energiøkonomisk crawl er der ingen vej uden om at lære at svømme crawlben. Fordi: Man kan først bruge sine ben energiøkonomisk, når man har lært at bruge underkrop og ben til at holde en god position i vandet. Uanset om man har våddragt på eller ej.

Svømmemakkersvømning

En svømmemakker er en, du svømmer ud med. Hele vejen. Det er ikke så let at finde de(n) helt rigtige at svømme ud med, men det er alt besværet værd.

At fotografere svømning i naturen er ikke supernemt, men nogle gange lykkes det. Ved Svøm Ud på Amager den 5. maj 2013 tog min datter Eva en masse billeder, blandt andet dette billede af hvordan et svømmemakkerskab kan se ud, når det er allerbedst. Smukt – ikke sandt?

Svømmemakker

På billedet indvier Trine Lindahl og Nina Amsnæs den udendørs svømmesæson 2013. Vandet var 9 grader, men det afholdt ikke Trine og Nina fra at svømme synkront crawl med ansigterne i vandet!

 

 

Brandmænd!

Brandmandssuppe ved Charlottenlund Fort. Foto: Henrik Carlsen, 19. juli 2013Update, 23. juli: Særdeles pålidelige kilder (Therese, der h-a-d-e-r brandmand, mødte fx ikke en eneste den 22. juli!) oplyser, at det er slut med brandmandssuppen i Charlottenlund.

Rigtig mange brandmænd har svømmet rundt i Øresund ud for Charlottenlund de sidste par dage. En kombination af stærk vestenvind/fralandsvind, geografiske forhold, strømforhold og at 2013 vist er et "gople-år", har gjort det næsten umuligt at svømme.

Med et GoPro-kamera spændt fast på en pagaj den 19. juli 2013 dokumenterer Henrik Carlsens billede og video brandmands-invasionen – TAK for lån af smukke billeder!

Som det vist fremgår af billede og video var det ikke "bare" mange brandmænd. Det var RIGTIG mange brandmænd, mængden overgik alt, jeg før har set, og det blev værre, jo længere ud vi svømmede.

På videoen ser det næsten se ud som om brandmændene er filtret sammen. En rask og rørig brandmand er ligesom "spændt" i yderkanten, den bevæger sig med elegante, rytmiske bevægelser gennem vandet. Brandmandstentakler vender ofte lidt nedad, men hvis brandmanden har god fart på, ligger de mere vandret.

Den suppe, jeg svømmede ud i forleden, lignede ikke raske og rørige bradmænd, det lignede brandmænd, der lå i vejen for hinanden, mange bevægede sig ikke og så sådan lidt slaskede ud, slet ikke med fint spændte gople-kuplede-former, der bevægede sig. Hvorfor de var der, ved jeg ikke, men jeg tror de hellere ville have været et andet sted, men ikke kunne finde tilbage til der hvor det gode brandmandsliv er.

Vestenvinden tog heldigvis af i løbet af lørdag, men det tager et par dage, før sådan en brandmandskoloni forsvinder helt. I dag, mandag den 22. juli, meldes der om få brandmænd, så mon ikke min hjemmebane får en chance i morgen igen?

Svømning med brandmænd kræver koncentration: Kig fremad under vandet, hele tiden. Og husk dit brandmandskit.

Mere om svømning med brandmænd her.

Sammen, synligt og sikkert

Sammen, synligt og sikkert. Så kort kan SwimOuts svøm-ud-i-det-fri-mantra blive.

Endda kortere end dette korte indlæg.

Svøm sammen, synligt og sikkert. Og nyd det!

Sammen, synligt og sikkert