Selvom du elsker at svømme i naturen og hader svømmehaller, så husk at bruge den forestående indendørs svømmesæson til at finpudse de svømme-tekniske ting, der sjældent får opmærksomhed udendørs. Jo mere du får trænet teknik og kondition i den indendørs sæson, jo bedre bliver din næste udendørs svømmesæson!
SpeedoUSA har netop offentliggjort 20 svømmevideoer på Youtube. 5 videoer for hver stilart, alle med de samme fem fokuspunkter: Benspark, armtag, vejrtrækning, kropsposition og vending. Det er i sig selv en nydelse at se de fire svømmestjerner svømme: Tyler Clary (butterfly), Ryan Lochte (rygcrawl + vendinger i butterfly, bryst og crawl), Jessica Hardy (brystsvømning) og Nathan Adrian (crawl). Jeg synes godt nok, Rikke Møller Pedersen svømmer (endnu) smukkere og teknisk bedre brystsvømning end Jessica Hardy, men lad det nu ligge.
Jeg er slet ikke færdig med at se og lytte videoerne igennem, men jeg håber, du også vil nyde dem, lytte til kommentarerne og tage det hele med dig, når du svømmer crawl.
Fire af de fem videoer for crawl viser (næsten) de samme billeder, men kommentarerne flytter på bedste vis seerens opmærksomhed til de ting, der bliver talt om i hver enkelt video. Præcis som man kan få helt forskellig oplevelse af og indblik i sin egen svømmestil ved at flytte opmærksomheden et bestemt sted hen.
Noget om kropsposition:
Vejrtrækning. Smertensbarnet for mange voksne, der lærer at svømme crawl. På videoen her er de ikke så optagede af de mere indledende vejrtrækningsøvelser, men der er alligevel noget at blive klogere af:
Selvfølgelig er der også en video om crawl-armtaget:
… og om crawl-bensparkene:
Vendinger er ikke så relevante i naturen, men i den indendørs sæson er det en stor lettelse (og sjovt!) at kunne vende hurtigt og let. Hvis du (endnu) ikke vil/kan lave saltovendinger, så lær af vende-videoerne for butterfly og brystsvømning (link findes på SwimNews-linket nederst på denne side).
Flere af SpeedoUSAs svømmeteknik-videoer: SpeedoUSA – youtube
Opdateret 2. oktober 2019