God balance og kropsposition er alfa og omega for at svømme glidende, lækker, ubesværet og hurtig crawl. Træning i vand hjælper, men vil du være endnu skarpere i vandet, er der ingen vej udenom at træne core-musklerne på land.
I svømmeverdenene kaldes det dryland eller core-træning og det er benhårdt. Især i starten. Men det hjælper. Tro mig. Jeg har været alt for dryland-doven det sidste års tid og kan bare mærke, hvor slattent og slapt jeg ligger i vandet. Svømmehallens fem lukkedage omkring jul og nytår er jo en glimrende lejlighed til at bruge nogle kræfter på dryland-træning, så nu skal det være. For cirka sekshundredetoogtyvende gang: SLUT med at sløse med core-træningen!
Dryland kan laves på kanten før eller efter svømmetræning. I fitnesscenter med avancerede maskiner. Med yoga- og pilates. Derhjemme sammen med børnene. Foran fjernsynet. Under julefrokosten. Mens du venter på bussen. Hvorsomhelst og nårsomhelst. Lidt er bedre end ingenting.
På videoen herunder giver Gary Hall tips til dryland-træning for svømmere. Han er altid værd at lytte til. God dryland!
Mere om balance og kropsposition i vand:
1 kommentar